1985 BTL 32 BETÆNKNINGOVER FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING NR L 32 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 176

Bilag 1

SKIBSVÆRFTSFORENINGEN/CO-METAL

21. oktober 1985

Til Folketingets erhvervsudvalg

Skibsværfternes finansieringsvilkår

Et sammenfald af flere forhold - med negativ virkning for danske

værfters konkurrenceevne - har medført, at der ikke i 1985 er

indgået nogen kommerciel nybygningsordre til værfterne bortset fra

enkelte fiskerfartøjer.

Denne udvikling er bl.a. en følge af en reduceret ordretilgang i

verden som helhed på grund af den aktuelle skibsfartskrise. Uanset

den generelle afmatning i beordringsaktiviteten globalt set har

der dog for en række skibstyper, f.eks. krydstogtskibe, færger og

andre specialskibe, som hidtil fortrinsvis er bygget i Vesteuropa,

været et mere aktivt marked.

For det generelle marked for tank- og bulkskibe har den fjernøstlige

dumpingkonkurrence ført til et prisfald på ca. 30 pct. fra

1982/83 til 1985, og der kan konstateres en yderligere reduktion

på 5-10 pct. i priserne i løbet af 1985.

Folketingets lovindgreb i december 1984 indebar også en forringelse

af de hidtidige fordele ved finansiering af skibe på basis af

anpartsfinansiering.

Med lovforslaget om beskatning af kursgevinster og forliget om en

skattereform begrænses incitamentet for private personers

investering i anparter yderligere.

EF-Kommissionens godkendelse i juli d.å. af udvidet statsstøtte til

en række medlemslande har påført dansk værftsindustri en

yderligere ulighed i konkurrencen.

Ved mødet med regeringen den 27. august 1985 i statsministeriet

fremlagde Skibsværftsforeningen en henvendelse indeholdende

forslag til foranstaltninger til fremme af værfternes muligheder

for at opnå nye ordrer. Denne henvendelse er fulgt op med brev af

20.9. 1985 (vedlagt) fra Skibsværftsforeningen og CO-Metal til

statsminister Poul Schlueter og industriminister Ib Stetter. Med

brevet fremsendtes en indstilling fra Skibsværftsforeningens og

CO-Metals repræsentanter i Kontaktudvalget til regeringen.

Med brev af 23. september 1985 (vedlagt) fra Skibsværftsforeningen og

CO-Metal fremsendtes yderligere til statsministeren og

industriministeren et dokumentarisk materiale vedrørende

værftsindustriens betydning for samfundsøkonomien i Danmark og

beskatning af skibsinvestorer.

I det følgende skal kort gøres rede for den hidtidige udvikling med

hensyn til de forslag, der er fremsat fra erhvervenes side.

Finansiering af skibe til danske rederier

Skibsværftsforeningen og CO-Metal har foreslået en forbedring af

finansieringsordningen for nye skibe til danske rederier til 80

pct. finansiering over 14 år inklusive en afdragsfri periode på 4

år og til en årlig rente på 8 pct.

Efter det foreliggende har regeringen tiltrådt forslaget om at

gennemføre en forbedring af hjemmemarkedsordningen, dog først med

virkning fra 1. januar 1986. Forbedringen er notificeret over for

EF-Kommissionen med anmodning om dennes godkendelse af ordningen.

Organisationerne skal henstille, at regeringen gennemfører ændringen

snarest muligt, idet den ansøgte ikrafttrædelsesdato, 1. januar

1986, vil udsætte eventuelle kontraktafslutninger til efter dette

tidspunkt. Dette vil være til stor skade for de værfter, der

allerede står uden nybygningsarbejde eller i øvrigt har fået et

alvorligt afbræk i produktionen som følge af det aktuelle

ordrestop.

Forhåndslån

Skibsværftsforeningen og CO-Metal har foreslået at nedsætte renten på

forhåndslån med 1 pct.

Efter det foreliggende har regeringen besluttet at foreslå en

sænkning af renten for forhåndslån med 1 pct., men forhandlingerne

herom med Nationalbanken er endnu ikke afsluttet.

Sikkerhedsstillelse

Organisationerne har i den henvendelse, der med brev af 27. august

1985 blev afleveret til regeringen, stillet forslag om en lempelse

af kravene til sidesikkerhed, således at disse kommer mere på

linie med de krav, der stilles ved beordring på udenlandske

værfter.

Skibskreditfonden har medio august 1985 liberaliseret kravene til

sidesikkerhed i den udstrækning, dette var muligt inden for

fondens vedtægter. Den 24. september 1985 vedtog

Skibskreditfondens repræsentantskab ændringer i fondens vedtægter

med henblik på en yderligere lempelse af kravene til

sidesikkerhed. Vedtægtsændringerne er ultimo september måned

fremsendt til industriministeriet med anmodning om godkendelse.

Skibskreditfonden har modtaget mundtligt forhåndstilsagn om

godkendelse, men de nye reglers ikrafttræden afventer

industriministeriets skriftlige godkendelse heraf.

Garantiordning

Organisationerne har foreslået, at der etableres en særlig

garantiordning for danske rederier, der i lighed med

eksportkreditordningen mod en passende præmie gør det muligt at

stille garanti til opfyldelse af Skibskreditfondens krav om

supplerende sikkerhed.

Industriministeren har den 9. oktober 1985 fremsat forslag til lov om

etablering af en sådan garantiordning gældende foreløbig for 1986

og med en garantiramme på kr. 500 mill. Første behandling af

lovforslaget fandt sted den 15. oktober 1985, og samme dag

drøftede erhvervsudvalget lovforslaget. Næste behandling i

erhvervsudvalget vil finde sted torsdag den 24. oktober 1985, ved

hvilken lejlighed Skibsværftsforeningen og CO-Metal har anmodet om

foretræde for udvalget.

Det bemærkes, at ovennævnte garantisum på kr. 500 mill. forudsættes i

tillæg til garantirammen på årligt kr. 120 mill. i henhold til

lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe.

Afskrivning på skibsanparter

Organisationerne har endvidere indstillet, at der sker en

suspendering af lovindgrebet fra december 1984 vedrørende

afskrivning på skibsanparter, ligesom det er påpeget, at der

hurtigst muligt må ske en afklaring omkring skattereformens

virkning for investorer i skibe. Mere konkret er det

organisationernes opfattelse, at rederivirksomhed og investering

heri i relation til skattereformen bør betragtes som aktiv

virksomhedsdrift.

Matching

Det er af organisationerne foreslået, at man fra de danske

myndigheders side åbner op for matching af de specielle

kreditvilkår, der ad hoc tilbydes i andre lande. Der er i denne

forbindelse tale om matching i henhold til OECDs aftale vedrørende

eksportkreditfinansiering af skibe (jfr. bilag 1), og som kan

anvendes over for alle skibsbygningslande.

For så vidt angår ordrer, hvor danske værfter er i konkurrence med

EF-lande, der med den danske regerings accept inden for det

seneste år har øget subsidieniveauet, er det endvidere foreslået,

at der gennem en forbedret eksportfinansiering ydes en

kompensation herfor, der modsvarer den støtteforhøjelse, som i

juli 1985 er godkendt for de enkelte lande i EF.

Med forslaget om kompensation for de seneste forhøjelser af

subsidieordninger i EF - i form af en forbedret finansiering - er

der selvsagt tale om en støtte ad hoc til danske værfters

muligheder for at sikre ordrer ved at kunne tilbyde

konkurrencedygtige vilkår. Det forekommer, som om forslaget om

kompensation for subsidieordninger i første omgang har blokeret

for en saglig drøftelse af forslaget om finansiel matching i

overensstemmelse med OECD-aftalen.

En pragmatisk administration af den »traditionelle« matchingordning

kombineret med mulighed for finansiering i fremmed valuta

(valutakurssikring) kan vise sig af afgørende betydning for

værfternes mulighed for at sikre sig nye ordrer (jfr. det

efterfølgende afsnit herom).

Det bemærkes, at en matchingordning efter organisationernes vurdering

ikke vil indebære et »ubegrænset« forbrug af statslige midler.

Det er organisationernes opfattelse, at det er nødvendigt, at danske

værfter gives denne mulighed for at kunne opnå eksportordrer i de

kommende to år, 1986 og 1987.

Henset til, at værfterne under de givne forhold er klar over, at de

er nødsaget til at indskrænke deres nybygningsaktivitet, hvilket

vil indebære en økonomisk belastning af værfternes økonomi, anslås

det, at et beløb på kr. 0,8 mia. vil være tilstrækkeligt for 1986

og 1987. Finansieringen heraf kan eksempelvis tilvejebringes ved

bidrag fra Danida og Skibskreditfondens reservefond, som er

opbygget på basis af bidrag fra erhvervenes side.

Kurssikring

I det materiale, organisationerne den 27. august 1985 afleverede til

regeringen, foresloges, at det overvejes at yde

skibsfinansieringslån i fremmed valuta eller at etablere en

kurssikringsordning for skibskreditfondslån.

Der foreligger ikke nogen reaktion fra regeringen vedrørende dette

forslag, men udgifterne til en eventuel valutakurssikring vil med

regeringens valutakurspolitik være af en mindre størrelsesorden,

som bør kunne afholdes af Skibskreditfonden.

Internationale forhold

Organisationerne har henstillet, at man fra officiel dansk side øger

indsatsen for at nedtrappe støtteordningerne, såvel inden for EF

som i andre lande, således at alene den enkelte industris og

virksomheds konkurrenceevne er afgørende for

eksistensberettigelsen. Endvidere opfordres regeringen til at

arbejde for indførelse af en EF-hjemmemarkedsordning.

Effekt

Det er af Skibsværftsforeningen anført, at dansk værftsindustri under

henvisning til det aktuelle internationale marked for nye skibe må

påregne en reduceret produktion og beskæftigelse de nærmeste år,

også selv hvis alle de foreslåede foranstaltninger effektueres.

Særligt skal det understreges, at en forbedring af

finansieringsmulighederne for eksport er helt afgørende for

beskæftigelsen og valutaindtjeningen.

Beskæftigelsesudviklingen

Med den aktuelle konkurrencesituation er det klart, at værfterne også

må bidrage med deres egen økonomi til at opnå yderligere ordrer.

Afleveringstermin for sidste nybygning i ordre ved de større værfter

var i øvrigt medio oktober 1985 som følger

Dannebrog Værft A/S ingen ordrer A/S Svendborg Skibsværft december 1985 A/S Nakskov Skibsværft april 1986 1) Aalborg Værft A/S maj 1986 2) Odense Staalskibsværft A/S december 1986 B & W Skibsfart A/S april 1987 3) Frederikshavn Værft A/S september 1987 4) 1) Hvis finansiering for boreplatforme opnås, er sidste levering i december 1987. 2) Ekskl. Standard-Flex enheder til Søværnet, der kun vil indebære en værftsbeskæftigelse på gennemsnitlig omkring 50 mand årligt frem til 1991. 3) B & W har forlænget sit byggeprogram på grund af de usikre ordremuligheder, hvilket belaster værftets økonomi. 4) Hvis finansiering opnås for de sidste ro-ro fragtfærger i ordre, er sidste levering maj 1988. Afskedigelse af medarbejdere tager et halvt til trekvart år før aflevering af sidste skib i ordre. For at opnå en effektiv produktion på et rimeligt omkostningsniveau, må nye ordrer opnås 11/2-2 år før aflevering. Alle værfterne behøver således nye ordrer i løbet af dette efterår. Det er organisationernes opfattelse, at en ad hoc udvidet samfundsmæssig bistand til skibsfinansieringen i en begrænset periode kan begrundes ud fra samfundsøkonomiske hensyn, og industriministeriets redegørelse i så henseende udestår. Dansk værftsindustri er teknologisk set blandt de førende i verden, og værfterne er specialiseret i bygning af komplekse fartøjer af høj kvalitet. Dansk værftsindustri har de seneste 10-15 år opretholdt en markedsandel på omkring 2 1/2 pct. af verdensskibsbygningen og kan fremover spille en vigtig rolle i såvel dansk som international sammenhæng. Underskrevet på vegne af organisationerne Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark Georg Poulsen Skibsværftsforeningen Kai Engell-Jensen Bilag 2 INDUSTRIMINISTERIET 2. afdeling, 2. kontor Notat Skibsværftsforeningens og CO-Metals oplæg til folketingets erhvervsudvalg Til møde i folketingets erhvervsudvalg den 24. oktober 1985 har Skibsværftsforeningen og CO-Metal i fællesskab udarbejdet et oplæg af 21. oktober 1985 vedrørende værftsindustriens forhold. I det følgende er knyttet bemærkninger til oplæggets afsnit. Skibsværfternes finansieringsvilkår Afsnittet beskriver værfternes situation. Beskrivelsen stemmer overens med industriministeriets vurderinger. Herudover refereres et forløb af henvendelser fra organisationerne. Finansiering af skibe til danske rederier På forslag fra organisationerne har industriministeriet over for EF-Kommissionen anmeldt en forbedring af hjemmemarkedsordningen til finansiering over 14 år med 4 års afdragsfrihed. Da den eksisterende hjemmemarkedsordning er godkendt for perioden indtil 31. december 1985, vil man næppe kunne forvente EF-Kommissionens godkendelse af en tidligere ikrafttræden af en ny ordning. Ikke desto mindre har industriministeriet anmodet om godkendelse med henblik på ikrafttræden snarest muligt, dog senest med virkning fra 31. december 1985. Den nye ordning vil således kunne træde i kraft, så snart Kommissionens tilladelse foreligger. I den mellemliggende periode kan værfterne forhandle kontrakternes indhold med de mulige købere, hvilket erfaringsmæssigt under alle omstændigheder er ganske tidkrævende. Sikkerhedsstillelse Som det anføres, har Skibskreditfonden anmodet om godkendelse af visse vedtægtsændringer, med henblik på ændring af Fondens sikkerhedskrav. Disse ændringer er nu godkendt af industriministeriet. Garantiordninger Lovforslaget herom er, som det oplyses, baseret på forslag fra erhvervet. Industriministeriet kan bekræfte, at den foreslåede garantisum på 500 mill. kr. er et tillæg til den årlige garantisum på 120 mill. kr. i henhold til lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe. Afskrivning på skibsanparter Dette spørgsmål hører under skatteministerens ressort. Matching Afsnittet omhandler to forhold. For det første anmodes der om udvidet adgang til at anvende den ordning, der tillader tilpasning (matching) til kreditvilkår tilbudt af andre lande. For det andet foreslås kompensation for de forøgelser af subsidieniveauet, der er sket i nogle EF-lande. For så vidt angår det første spørgsmål består anmodningen dels i et forslag om lempelse af kravene til bevis for de kreditvilkår, der i konkrete sager tilbydes af andre lande, dels i et forslag om at anvende midler fra Danida til forbedring af kreditvilkårene i de tilfælde, hvor danske og udenlandske værfter konkurrerer om en leverance til et u-land og det udenlandske værft kan tilbyde finansiering over u-landsbistanden (blandede kreditter). Med hensyn til beviset for, at en matching-situation foreligger, må der efter gældende internationale aftaler i det mindste kræves mere, end blot det interesserede danske værfts udsagn. Hidtil er der i realiteten stillet krav om, at der fra officiel side i det pågældende land forelå en erkendelse af, at der tilbydes kreditvilkår, der er mere fordelagtige end de normalt gældende. Selv om man lemper dette krav, kan et bevis for, at der foreligger sådanne tilbud om fordelagtigere vilkår, ofte være vanskeligt at tilvejebringe. For så vidt angår det andet spørgsmål om kompensation for direkte statsstøtte må det understreges, at man ikke fra dansk side har accepteret EF-Kommissionens godkendelse af støtteforhøjelserne. Beslutningen om godkendelsen er truffet af Kommissionen imod dansk protest. En ordning, hvorefter der blev ydet særlige finansieringsvilkår i situationer, hvor konkurrence med et af de lande, der har øget statsstøtten, ville stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Den ville endvidere forvride virkningen af de statslige subsidier, idet støtten især ville blive givet til de værfter, der konkurrerer med europæiske værfter, og ikke til dem, der konkurrerer med det fjerne Østen. Omkostningerne ved en sådan ordning ville afhænge af, i hvilket omfang der bliver givet støtte i konkurrerende lande, og ville dermed blive umulige at forudberegne. Et bidrag - som foreslået - på op til 0,8 mia. kr. fra Danmarks Skibskreditfond ville kræve Fondens tilslutning. Fonden er en selvejende institution, og det er næppe sandsynligt, at dens bestyrelse ville acceptere udbetalinger af en sådan størrelse af Fondens formue. Selv i tilfælde af at Fonden blev opløst, ville folketinget eller regeringen ikke kunne råde over Fondens midler. Forholdene omkring matching og kompensation er for tiden genstand for en undersøgelse iværksat af Industriministeriets Kontaktudvalg vedrørende Skibsværftsindustrien. Kurssikring Finansiering i fremmed valuta har været rejst såvel generelt som i en konkret sag. Industriministeren er enig i, at en sådan finansiering principielt bør være mulig. Det vil dog kræve Nationalbankens accept i hvert tilfælde, ligesom en række spørgsmål konkret må afklares i hver enkelt sag, inden et lån i udenlandsk valuta kan ydes. Spørgsmålet drøftes i Industriministeriets Kontaktudvalg vedrørende Skibsværftsindustrien. Internationale forhold Fra dansk side har man altid i internationale organer ydet den maksimale indsats for at få nedtrappet andre landes støtteordninger. Man har støttet forslaget om en fælles EF-hjemmemarkedsordning til afløsning af de varierende nationale ordninger. Effekter Industriministeriet skønner, ligesom Skibsværftsforeningen, at der - næsten uanset hvilke forholdsregler der måtte blive taget må forudses betydelige indskrænkninger i danske værfters nybygningskapacitet. Beskæftigelsesudviklingen Industriministeriet kan tilslutte sig de betragtninger, der gøres i dette afsnit. Da det også efter industriministeriets skøn ud fra samfundsøkonomiske hensyn kan begrundes at udvide bistanden til skibsfinansieringen, har regeringen fremlagt en værftspakke, der skal søge at styrke værftsindustriens konkurrencemuligheder.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Skibsværftsforeningen/CO-Metal, som tillige har haft foretræde for

udvalget. Henvendelsen er uden de ledsagende bilag optrykt som

bilag til betænkningen tillige med industriministerens kommentar

hertil.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Udvalget ønsker at gøre opmærksom på, at udvalget betragter

lovforslaget som et af flere midler i arbejdet for at forbedre

værfternes vilkår, og på baggrund af den meget alvorlige

værftskrise er udvalgets medlemmer enige om at fortsætte arbejdet

med de aktuelle værftsproblemer, for at samfundet sammen med

værfterne og deres medarbejdere kan medvirke effektivt til at

sikre de konkurrencedygtige værfters overlevelse.

Med henblik på mere langsigtede overvejelser om skibsværfternes

fremtid har udvalget med tilfredshed noteret sig, at

industriministeren over for udvalget har erklæret sig indforstået

med snarest at afholde en konference herom med deltagelse af

folketingets erhvervsudvalg, industriministeriets kontaktudvalg

for skibsværftsindustrien, repræsentanter for rederne samt

repræsentanter for de implicerede ministerier.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) peger på, at

der inden for de industripolitiske tiltag stadig er behov for

bl.a. en mere omfattende og mere smidig matchingordning, en

udvidelse af hjemmemarkedsordningen for større ombygninger samt en

hurtig gennemførelse af en samlet »skibspakke« med fremrykning af

statsordrer på nybygninger og større ombygninger.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

vil især gøre opmærksom på, at en holdbar løsning på værfternes

problemer yderligere vil nødvendiggøre følgende foranstaltninger

ændring af skattereglerne, så kunstige begrænsninger i antallet af

parthavere undgås, uden at der derved lukkes op for

skattetænkning,

midlertidig indførelse af direkte statstilskud til delvis udligning

af de meget store statstilskud, der ydes i konkurrerende lande,

støtte til modernisering og omstilling af værfternes

produktionsapparat,

en statslig ordning, der kan finansiere en »Landskronaløsning« på

eventuelt lukkede værfters grunde, så nye arbejdsløshedsøer

undgås, og

inddragelse af værfternes medarbejdere i planlægningen.

Til finansiering af ovenstående foranstaltninger skal mindretallet

pege på det meget store overskud, der er opsamlet i

Skibskreditfonden.

Henning Andersen (KF) nfmd. Flemming Hansen (KF) Jette Thomsen

(KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V)

Brusvang (CD) Inger Stilling Pedersen (KrF) Svend Andersen (S) Erling Jensen (S) fmd. Kelm-Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen (S) Bjørn Westh (S) Jes Lunde (SF) Rahbæk

Møller (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 32

Betænkningover Forslag til lov om garantier for lån til skibsfinansiering

Nr L 32 1985-86, 1. samling Blad nr 176

Afgivet af erhvervsudvalget

Afgivet: 19851114