1985 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1986, BYGGESKADEFOND, ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER, ÆNDRET FINANSIERING AF UNGDOMSBOLIGER M.V.) NR L 29 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 300

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 13

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen fra Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (bilag 17).

Svar

I henvendelsen (foreningens brev af 12. november 1985) anbefaler

foreningen, at det overlades til byggeskadefonden at afgøre, hvilke

teknikere der skal udføre 5 års eftersynet.

Anbefalingen må ses på baggrund af, at det i lovforslagets

bemærkninger er anført, at eftersynet skal være uvildigt, og at

projekterende eller driftsansvarlige teknikere således ikke kan

foretage eftersynet.

Jeg har imidlertid ikke noget at indvende imod, at dette spørgsmål

overlades til byggeskadefondens afgørelse.

Spørgsmål 14

Udvalget skal anmode om en oversigt, der viser, i hvilket omfang

kvoterne for almennytigt byggeri, for andelsboligbyggeri og for

lette kollektivboliger forventes udnyttet pr. 31. december 1985.

Svar

Der henvises til vedlagte oversigter af d.d. På baggrund heraf skal

det oplyses, at jeg ikke agter at udnytte de resterende dele af

kvoterne for almennyttigt byggeri (700 enheder) og for private

andelsboliger (500 enheder).

Spørgsmål 15

Hvilke tanker har ministeren gjort sig om at inddrage den private

udlejningsmasse i løsningen af flygtningenes bosætningsproblemer?

Svar

På baggrund af de mange nytilkomne flygtninge - over 10.000 inden for

de sidste 2 år - kan det blive nødvendigt også at anvende relativt

utraditionelle bosætningsmetoder. Det overvejes således på en eller

anden måde at indrage de private udlejningsejendomme i løsningen af

disse problemer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg har

indkaldt grundejernes organisationer til et møde i denne uge,

ligesom jeg i dag sammen med socialministeren vil drøfte

problemerne med Kommunernes Landsforening og Københavns og

Frederiksberg kommuner.

Spørgsmål 16

Til forståelse af den ny bestemmelse om overførselsmulighed for

indtil 10 pct. af kvoterne bedes ministeren præcisere, hvorledes

han vil forholde sig, såfremt partier repræsenterende et flertal i

boligudvalget måtte være imod, at hjemmelen anvendes i det

pågældende år.

Svar

Som allerede tilkendegivet over for boligudvalget vil jeg i mine

overvejelser om en eventuel udnyttelse af en adgang til at overføre

en vis del af kvoterne for det støttede byggeri fra et finansår til

det næste, tage indstillingen hertil hos et flertal af partierne i

boligudvalget som udtryk for holdningen hos et flertal i

folketinget.

Og som jeg også tidligere har meddelt, såvel under 1. behandling af

lovforslaget som ved besvarelse af spørgsmål fra udvalget, hverken

kan eller vil jeg administrere mine beføjelser i henhold til

lovgivningen mod opfattelsen hos et flertal af folketingets

medlemmer.

Ad spørgsmål 14

1. kvoten for almennyttige boliger

Lejligheder Tilsagn pr. 1. december 1985 5.779 Forventede tilsagn i december, ca. 1.087 Reduktion i forbindelse med byggeskader pr. 1. december 1985 796 Forventet reduktion i december p.g.a. byggeskader 87 Reduktion i forbindelse med ombygningen m.v. i henhold til § 54 a pr. 31. december 1985 144 Reduktion i forbindelse med »Holmstrup«-sagen 87 Forventet reduktion i forbindelse med sampilsramte bebyggelser 320 I alt 8.300 2. Kvoten for lette kollektivboliger Tilsagn pr. 1. december 1985 899 Forventede tilsagn i december 101 I alt 1.000 3. Andelsboligkvoten Samlet kvota 1985 + rest fra 1984 4.093 Forhåndstilsagn pr. 1. december 1985 3.387 Forventede tilsagn i december 206 Tilsagn i alt 3.593

Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

4 af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget mundtlig og/ eller skriftlig henvendelse fra

Boligselskabernes Landsforening,

Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds,

Boligselskabernes Landsforenings 9. kreds,

Forbrugerrådet,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Hansen, Jørgen, advokat,

Kommunernes Landsforening,

Lejernes Landsorganisation og

Lejernes LO - Kollegiesektionen.

Der er af boligministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren og et flertal i udvalget bestående af det

konservative folkepartis, venstres, centrum-demokraternes,

kristeligt folkepartis og det radikale venstres medlemmer af

udvalget er enige om, at kvoten for almennyttigt byggeri fastsættes

uændret til 9.000 boliger i 1986, bl.a. på baggrund af det

boligbehov, som integrationen af flygtningene skaber i det danske

samfund. Forhøjelsen sker uden kompenserende reduktioner i andre

kvoter.

Der er desuden opnået enighed om, at der gives hjemmel til, at

boligministeren fra og med finansåret 1986 i forbindelse med

tilrettelæggelsen af tilsagnsgivelsen for det støttede byggeri kan

overføre indtil 10 pct. af et års kvota for den pågældende kategori

af støttet byggeri til de kvoter, der fastsættes for det

efterfølgende finansår.

For så vidt angår kvoterne for 1985 er der på baggrund af

aktivitetsudviklingen i byggesektoren enighed om ikke at udnytte

den resterende del af den almennyttige kvota på ca. 700 boliger og

den resterende del af kvoten for private andelsboliger på ca. 500

enheder, jfr. svaret på spørgsmål 14 (optrykt som bilag til

betænkningen).

Med henblik på at give folketingets boligudvalg en mulighed for at

følge udviklingen i tilsagnsgivningen har boligministeren givet

tilsagn om en gang årligt, første gang pr. 1. juli 1986, at give

udvalget en redegørelse for det faktiske træk på kvoterne og de

tilsagn, der forventes afgivet i den resterende del af finansåret.

Det bemærkes, at den i lovforslaget indeholdte bestemmelse om, at

kommunerne bærer mindst en tredjedel af grundudgifterne i

forbindelse med opførelse af almennyttigt byggeri, trækkes tilbage

indtil videre, idet man fortsat overvejer, hvorledes konkurrencen

mellem de forskellige grundkøbere, herunder de almennyttige

boligselskaber, vil kunne begrænses.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af de prisrammer

(rammebeløb), der gælder for offentligt støttet byggeri, er der

opnået enighed om

at undlade at gennemføre den i bemærkningerne til lovforslaget

skitserede aftrapning af tillæggene til rammebeløbet, når den

gennemsnitlige lejlighedsstørrelse i bruttoetagearealet overstiger

70 m2, og

at rammebeløbet pr. 1. juli 1986 forhøjes med 1 pct. af

anskaffelsessummen svarende til udgiften til finansiering af den

foreslåede byggeskadefond og 5 års eftersynet.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af

udvalget) har med tilfredshed konstateret, at boligministeren

overvejer at inddrage den private udlejningsmasse i løsningen af

flygtningenes bosætningsproblemer (jfr. det til betænkningen

optrykte svar på spørgsmål 15). Det er vigtigt, at denne opgave

ikke alene skal bæres af det almennyttige byggeri. Det radikale

venstre kan tilslutte sig, at boligministeren stiler mod en

frivillig aftale, men finder, at den private udlejningsmasse under

alle omstændigheder må inddrages i løsningen af

bosætningsproblemet.

Det radikale venstre ønsker desuden at fremhæve den præcisering af

indholdet af den nye bestemmelse om overførselsmulighed for indtil

10 pct. af kvoterne, som boligministeren har givet såvel i samråd

med boligudvalget som i skriftligt svar til udvalget (jfr. det til

betænkningen optrykte svar på spørgsmål 16). Det fremgår heraf, at

overførselsmuligheden naturligvis kun vil blive benyttet i det

omfang, det kan tiltrædes af et flertal i boligudvalget, og at de i

loven fastlagte kvoter derfor, når bortses fra en revurdering, vil

blive administreret på en måde, der sigter mod fuld udnyttelse.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

de af mindretallet samt de af boligministeren under nr. 1 og 6

stillede ændringsforslag.

Behovet for almennyttigt byggeri og opførelse af ungdomsboliger er i

disse år særlig stort. Det dokumenteres klart af de lange

ventelister på boligsøgende samt de 14.000-15.000 ansøgninger om

andel af bevillingskvoten.

Ændret familiemønster, store ungdomsårgange og helt aktuelt tilgangen

af flygtninge gør det nødvendigt at forøge boligkvoterne.

Derfor foreslår mindretallet kvoten for almennyttige boliger sat op

til 12.000 og for ungdomsboliger til 3.500.

Regeringspartiernes og det radikale venstres ændringsforslag om 9.000

almennyttige boliger er utilstrækkeligt, især når der samtidig sker

en reduktion på kvoten for 1985 på 700 boliger.

Mindretallet vender sig mod den af flertallet foreslåede

overførselsret på 10 pct. af et års kvota, men har med tilfredshed

noteret sig boligministerens udtalelse i et samråd i boligudvalget

om, at han ville udnytte kvoten for 1986 fuldt ud. Mindretallet

betragter det som givet, at ministeren ikke vil anvende 10 pct. af

overførselsreglen, medmindre der i boligudvalget er foretaget en

revurdering af behovet for boligbyggeri, samt at der i

boligudvalget er tilkendegivet et flertal herfor. I øvrigt er det

mindretallets opfattelse, at de bevilgede kvoter skal udnyttes

fuldt ud, når der er ansøgninger hertil.

Når kvoten for 1985 ikke udnyttes fuldt ud, begrundes det af

ministeren med »overophedning« i byggesektoren. Mindretallet kan

ikke acceptere en sådan begrundelse, idet ledigheden i byggefagene

stadig er høj og prognoserne for byggeaktiviteten i 1986 hos flere

brancheorganisationer er dalende i forhold til 1985.

Mindretallet kan støtte forslaget om en øget indsats for

kvalitetssikring i byggeriet og i princippet også oprettelse af en

byggeskadefond. Men det er for mindretallet helt uacceptabelt at

begrænse entreprenørernes garantiperiode til 5 år. En 20 års

garantiperiode har en præventiv virkning, som boligministeren helt

ser bort fra.

Der er allerede store problemer med at bygge inden for de

eksisterende rammebeløbs størrelse, særlig for ungdomsboliger. Det

er derfor med tilfredshed, mindretallet noterer sig flertallets

ændringsforslag om regulering af rammebeløbet på 1 pct. svarende

til bidraget til byggeskadefonden.

Der er efter mindretallets opfattelse risiko for, at 1 pct. af

anskaffelsessummen til fonden ikke er tilstrækkelig til at løse

fondens opgaver. Men det kan ikke accepteres, at yderligere midler

til fonden skal pålægges beboerne i form af løbende bidrag over

huslejen, som lovforslaget åbner mulighed for.

Mindretallet vil i stedet pege på den mulighed, at de udførende

parter i byggeriet bidrager til finansiering af fonden, f.eks.

gennem en obligatorisk forsikringsordning.

Mindretallet finder den foreslåede ordning til byggeskadefond

utilfredsstillende, og der er fortsat mange uafklarede spørgsmål.

Mindretallet skal derfor foreslå kapitel 9 a om byggeskadefond

taget ud af lovforslaget og henvist til reelle forhandlinger mellem

byggeriets parter med henblik på senere fremsættelse som

selvstændigt lovforslag.

Den kommunale andel af rentebidrag vedrørende ungdomsboliger belaster

kommunerne meget uensartet. Det foreslås derfor, at denne kommunale

bidragspligt ophæves.

Det er mindretallets opfattelse, at beboerindflydelsen i

kollegiebestyrelserne bør styrkes. Ministeren opfordres derfor til

at iværksætte en undersøgelse af mulighederne herfor specielt med

hensyn til de problemer, der måtte være på kollegier, hvor

beboernes ophold er meget kortvarigt.

Mindretallet er bekendt med, at venstresocialisterne tilslutter sig

mindretallets betænkningsbidrag, idet venstresocialisterne finder,

at der straks bør indføres beboerdemokrati på alle kollegier m.v.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

1) Nr. 14, 15, 17 og 18 udgår.

Af et mindretal (S og SF)

2) Nr. 19 affattes således

»19. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan i finansåret 1985

ydes til 9.000 lejligheder og i finansåret 1986 ydes til 12.000

lejligheder, jfr. dog § 54b, stk. 1. Er der ikke i et finansår

indkommet ansøgninger svarende til det anførte antal boliger,

overføres den ikke udnyttede del af bevillingskvoten til det

følgende finansår.«»

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

3) Nr. 19 affattes således

»19. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil

9.000 lejligheder i finansåret 1986, jfr. dog § 54b, stk. 1.«»

4) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer

»01. I § 48 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«»

Af et mindretal (S og SF)

5) Nr. 20 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

6) Efter nr. 26 indsættes som nye numre

»02. Overskriften i kapitel 8a affattes således

»Udskillelse samt ejerlejlighedsopdeling af visse arealer«.

03. Efter § 54c indsættes som ny paragraf

»§ 54d. Ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan

opdeles i ejerlejligheder efter bestemmelserne i lov om

ejerlejligheder, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige

fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør

en ejerlighed.«»

Af et mindretal (S og SF)

7) Nr. 28 udgår.

8) Nr. 30 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

9) Nr. 31 affattes således

»31. § 63, stk 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

4.000 andelsboliger i finansåret 1986. Udnyttes bevillingskvoten i

et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere

meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til

det følgende finansår. Meddelte tilsagn fra tidligere år, der

bortfalder, overføres til 1986.«»

10) Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer

»04. I § 63 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.'

Af et mindretal (S og SF)

11) Nr. 34 affattes således

»34. § 67, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

2.000 værelsesenheder i finansåret 1985 og indtil 3.500 enheder i

finansåret 1986. Er der ikke i et finansår indkommet ansøgninger

svarende til det anførte antal boliger, overføres den ikke

udnyttede del af bevillingskvoten til det følgende finansår.«»

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

12) Nr. 34 affattes således

»34. § 67, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

2.500 værelsesenheder i 1986.«»

13) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer

»05. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.'

Af et mindretal (S og SF)

14) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer

»06. I § 67, stk. 3, udgår »§ 72, stk. 3, og«.'

15) Efter nr. 36 indsættes som nyt nummer

»07. § 72, stk. 2, 3 og 4, ophæves.«

16) Nr. 39 affattes således

»39. § 81, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

1.000 lette kollektivboliger i hvert af finansårene 1985 og 1986.

Er der ikke i et finansår indkommet ansøgninger svarende til det

anførte antal boliger, overføres den ikke udnyttede del af

bevillingskvoten til det følgende finansår.«»

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

17) Nr. 39 affattes således

»39. § 81, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøttte kan gives til opførelse af indtil

1.000 lette kollektivboliger i finansåret 1986.«»

18) Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer

»08. I § 81 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.'

Til § 2

Af et mindretal (S og SF)

19) I stk. 1 udgår », jfr. dog stk. 4«, og stk. 4 og 5 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

20) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Dog træder nr. 28

først i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 11, finder anvendelse i det omfang, der skal

betales rente for et tidsrum, efter at loven er trådt i kraft.

Stk. 3. § 1, nr. 9, finder anvendelse på afgørelser truffet efter den

31. december 1985.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Forslaget om, at kommunerne skal yde en større grundkapital ved høje

grundudgifter, udgår. Der henvises til de i betænkningsbidraget

anførte bemærkninger angående de fortsatte overvejelser vedrørende

dette spørgsmål.

Til nr. 2

Ændringsforslaget fastholder boligkvoten for 1985 på 9.000

lejligheder, og for 1986 indebærer det en forøgelse til 12.000

lejligheder. Hvis der ikke i et finansår er ansøgninger til hele

kvoten, foreslås det, at restkvoten overføres til det følgende år.

Til nr. 3, 4, 9, 10, 12, 13, 17 og 18

Bl.a. på baggrund af det store antal nytilkomne flygtninge og det

ekstra boligbehov, dette skaber, foreslås lovforslagets kvota for

almennyttige boliger hævet fra 7.500 til 9.000 i 1986. Kvoten

bliver dermed uforandret fra 1985 til 1986. Da lovforslagets kvoter

til ungdomsboliger, private andelsboliger og lette kollektivboliger

fortsat ønskes opretholdt på henholdsvis 2.500, 4.000 og 1.000

enheder, bliver de samlede kvoter for 1986 på 16.500 enheder eller

en stigning på 500 enheder i forhold til 1985.

Det foreslås samtidig, at der sættes en overgrænse på 10 pct. for,

hvor stor en andel af et års kvota, der kan overføres til de

kvoter, som vedtages for det efterfølgende finansår. Der vil

således højst kunne overføres 900 boliger fra den almennyttige

kvota, 250 fra ungdomsboligkvoten og henholdsvis 400 og 100 fra

andelsboligkvoten og kvoten for lette kollektivboliger fra 1986 til

1987.

Det skal dog samtidig anføres, at den allerede lovhjemlede adgang til

at overføre boliger på andelsboligkvoten fra et finansår til det

efterfølgende i det omfang, der er tale om tilsagn, der af en eller

anden årsag bortfalder, opretholdes. Overførselsadgangen i øvrigt

og de 10 pct. knytter sig derfor alene til ikke givne tilsagn.

Den foreslåede formulering og udformning af bestemmelserne vedrørende

overførselsadgangen betyder endvidere, at der først med virkning

fra finansåret 1986 kan ske en overførsel til det efterfølgende

finansår. Der kan således ikke, når bortses fra bortfaldne tilsagn

på andelsboligkvoten, overføres boliger fra 1985 til 1986.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 6

Ifølge den gældende bestemmelse i ejerlejlighedslovens § 10 er

ejendomme, der er opført til brug for medlemmer eller til udleje af

almennyttige boligselskaber, undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Formålet såvel med denne bestemmelse som med den her foreslåede

bestemmelse er at sikre, at boliger, som er opført som almennyttige

med tilhørende sædvanlige fællesfaciliteter, skal bibeholdes som

sådanne.

Formuleringen i ejerlejlighedslovens § 10 har imidlertid medført, at

ejerlejlighedsopdeling i visse tilfælde ikke har kunnet finde sted,

uanset at ovennævnte hensyn til bibeholdelse af de almennyttige

boliger ikke er tilsidesat.

Den foreslåede bestemmelse åbner derfor mulighed for, at ejendomme,

der ejes af almennyttige boligselsskaber, kan opdeles i

ejerlejligheder, såfremt en del af ejendommen anvendes til andet

end beboelse og sædvanlige fællesfaciliteter for beboerne, og

såfremt beboelsesarealet og de sædvanlige fællesarealer fra

beboerne efter opdelingen udgør en fælles ejerlejlighed. Som

sædvanlige fællesfaciliteter anses fritidslokaler, hobbyrum,

forsamlingslokaler og lignende, hvis samlede areal ikke overstiger

3 pct. af beboelsesarealet. Hvis der på ejendommen ud over de

nævnte arealer findes arealer f.eks. til børneinstitutioner eller

butikker, vil der dog kunne ske udskillelse af disse arealer fra

beboelsesdelen, hvis beboelsesdelen og de eventuelle

fællesfaciliteter, der står til rådighed for beboerne, ved

opdelingen bliver til en samlet ejerlejlighed. Hvis

fællesfaciliteterne matrikulært er adskilt fra beboelsesdelen, vil

opdelingen også kun kunne ske, hvis beboelsesdelen og

fællesfaciliteterne bliver til en samlet ejerlejlighed. Det skal

tilføjes, at en videreopdeling af en sådan samlet lejlighed ikke

vil kunne ske, idet det af lov om ejerlejligheder, § 10, stk. 3,

sidste punktum, fremgår, at videreopdeling kun kan ske af

ejerlejligheder med højst 2 beboelseslejligheder.

Det følger endvidere af forslaget, at ejendomme, der tilhører

almennyttige boligselskaber, men som ikke indeholder beboelse og/

eller de sædvanlige fællesfaciliteter, ligesom ejendomme, der er

opført med salg for øje, vil kunne opdeles i ejerlejligheder.

Det bemærkes, at uanset denne bestemmelse skal boligministeren

fortsat i henhold til § 3, stk. 5, i lov om boligbyggeri give

samtykke til »afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme,

der tilhører almennyttige boligselskaber«. Et eventuelt salg efter

en opdeling i ejerlejligheder vil således også forudsætte

ministerens samtykke.

Til nr. 7

Herved er der fortsat adgang til i de meget få tilfælde, det måtte

være ønskeligt, at bygge boliger på indtil 130 m2 i stedet for som

foreslået højst 110 m2.

Til nr 8

Hele kapitlet vedrørende byggeskadefonden foreslås udtaget af

lovforslaget. Der henvises i øvrigt til betænkningsbidraget.

Til nr. 11

Herved fastholdes kvoten for ungdomsboliger i 1985 på 2.000

værelsesenheder, og det foreslås, at kvoten for 1986 forhøjes til

3.500. Er der ikke i et finansår indkommet ansøgninger svarende til

det anførte antal boliger, overføres den ikke udnyttede del af

bevillingskvoten til det følgende finansår.

Til nr. 14 og 15

Herved fjernes kommunernes pligt til at yde 10 pct. af rentebidraget

til lån til ungdomsboliger.

Til nr. 16

Boligkvoten for lette kollektivboliger fastholdes uændret. Vedrørende

overførselsbestemmelsen henvises til bemærkningerne til nr. 2 og

11.

Til nr. 19

Ikrafttrædelsesbestemmelserne foreslås ændret i overensstemmelse med

de stillede ændringsforslag.

Til nr. 20

Ikrafttrædelsesbestemmelserne foreslås ændret i overensstemmelse med

de foreslåede ændringsforslag til lovforslaget.

Agnete Laustsen (KF) Birgit Fogh-Andersen (KF) Svend Åge Petersen

(KF) Merete Aarup (KF) Bente Nielsen (V) Fogh Rasmussen (V)

nfmd. Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard (KrF) Svend

Andersen (S) Bakholt (S) Baadsgaard (S) Knud Damgaard (S)

fmd. Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Agerschou (SF) Finn

O. Christensen (SF) Estrup (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 29

Betænkning over forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Kvoter for 1986, byggeskadefond, ændret finansiering af byggeskader, ændret finansiering af ungdomsboliger m.v.)

Nr L 29 1985-86, 1. samling Blad nr 300

Afgivet af boligudvalget

Afgivet: 19851208