1985 BTL 26 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM DELPENSION II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN SOCIALE PENSIONSFOND (ÆNDRING SOM FØLGE AF INDFØRELSE AF DELPENSION) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF INDFØRELSE AF DELPENSION) NR L 26 + L 27 + L 28 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 860

§ 01. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, kan delpension i

perioden indtil den 1. januar 1992 tillægges en person, for hvem

der i de seneste 10 år før overgang til delpension hvert af årene

er indbetalt bidrag til ATP, der tilsammen udgør, hvad der mindst

svarer til 2/3 af fuldt bidrag til en fuldtidsbeskæftiget.«

BEMÆRKNINGER

Ændringsforslagene indeholder dels nogle præciseringer, dels

forenkling for så vidt angår efterregulering, tilbagebetaling og

bortfald af delpension. Endelig indeholder forslagene en

overgangsregel, der letter overgangen i en 5 års periode til

ordningen for især deltidsansatte med en stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Til nr. 1

Ændringen er begrundet i et ønske om at præcisere lovhjemmelen til,

at der kan fastsættes særlige regler om selvstændiges arbejdstid

efter overgangen til delpension.

Til nr. 2

Forslagets formål er at begrænse de situationer, hvor der bliver tale

om efterregulering og tilbagebetaling af delpension.

Det må antages, at arbejdstiden vil ligge fast for langt de fleste

delpensionsmodtagere, og at kun et fåtal af modtagerne vil have

svært ved at overskue deres arbejdstid i løbet af året.

Der vil derfor også kun skulle foretages efterregulering i relativt

få tilfælde efter det oprindelige forslag. Delpensionen kan

imidlertid i visse tilfælde bortfalde for perioder op til 15

måneder tilbage i tiden, uanset at modtageren ikke kan siges at

have været i ond tro med hensyn til ændringer i arbejdstiden.

Ved ændringsforslaget sikres det, at efterregulering og

tilbagebetaling kun kommer på tale, hvis modtageren har tilsidesat

sin oplysningspligt eller i øvrigt har modtaget delpension mod

bedre vidende, jfr. lovforslagets § 13. Reglerne er hermed også i

overensstemmelse med bestemmelserne i lov om social pension.

Det foreslås, at delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af

arbejdstiden det foregående kalenderår. Herved sikres, at det

sociale udvalg i videst muligt omfang har en faktisk arbejdstid

som grundlag for beregning af delpensionen. Det påhviler således

modtageren at dokumentere ændringer i arbejdstiden, og det

foreslås, at kun ændringer i den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid på 2 timer og derover skal bevirke omregning af

delpensionen, jfr. stk. 2. Ved omregningen lægges arbejdstiden i

det løbende kalenderår til grund.

Hovedreglen i stk. 1 kan kun anvendes, hvis den pågældende har haft

ret til delpension hele det foregående kalenderår. Er dette ikke

tilfældet, anvendes arbejdstiden i den første 6 måneders periode

efter overgangen til delpension som grundlag for beregningen.

I den første 6 måneders periode og i øvrigt i tiden, indtil reglen i

stk. 1 kan anvendes, sker omregning efter tilsvarende regler som

nævnt i stk. 2. Det betyder, at omregning i den første 6 måneders

periode sker på grundlag af arbejdstiden i hele denne periode.

Omregning i øvrigt sker på grundlag af arbejdstiden i hele det

løbende kalenderår eller, hvis der ikke har været ret til

delpension hele året, den del af det, der ligger efter overgangen

til delpension. Denne fremgangsmåde sikrer, at delpensionen, når

der omregnes, vil svare til den aktuelle arbejdstid.

Fastsættelsen af delpensionen efter den første 6 måneders periode og

hver 1. april giver i øvrigt det sociale udvalg lejlighed til at

kontrollere, om betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og

omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden efter overgangen til

delpension har været og fortsat er opfyldt, jfr. i øvrigt § 7.

Er dette ikke tilfældet, bortfalder delpensionen med udgangen af

måneden. Bortfald fra et tidligere tidspunkt kan som nævnt kun

ske, hvis modtageren har været i ond tro.

Som efter det oprindelige forslag har modtageren mulighed for at

påtage sig begrænset overarbejde, uden at delpensionen ændres.

Modtageren har pligt til at oplyse om varige ændringer i

arbejdstiden, der kan føre til en ændring i delpensionen. Dette

gælder, uanset om der er tale om udtrykkelig eller stiltiende

aftale med arbejdsgiveren, overenskomstændringer m.v., jfr.

bestemmelsen om oplysningspligt i § 12.

Endelig er også bestemmelsen om, at perioder med sygdom og

arbejdsløshed betragtes som døde perioder, når delpensionen

beregnes, opretholdt.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget samles bestemmelserne om bortfald af delpension

i §§ 9 og 10. § 10 vedrører situationer, hvor modtageren er syg

eller arbejdsløs, medens § 9 vedrører de øvrige situationer, hvor

retten bortfalder.

I overensstemmelse med den foreslåede ændring af § 8 bortfalder

delpensionen nu kun for fremtiden, medmindre modtageren har været

i ond tro.

Bestemmelserne omfatter tillige genindtræden i ordningen og

genoptagelse af udbetaling efter bortfald af retten til

delpension. Hvis retten er bortfaldet efter § 9, skal alle

betingelser for at komme ind i ordningen på ny være opfyldt. Der

stilles samme krav som ved en førstegangsansøgning, og der

foretages en ny beregning af delpensionen. Kravet efter § 3 om

nedsættelse af arbejdstiden i forhold til den foregående 9

måneders periode skal således også være opfyldt, uanset om der i

denne periode har været udbetalt delpension. Herved begrænses en

eventuel tilskyndelse til ud- og indtræden af ordningen.

Tilsvarende hindrer bestemmelsen i § 9, stk. 2, spekulation i ud-

og indtræden af delpensionsordningen.

Er retten til delpension bortfaldet efter § 10, genoptages

udbetalingen derimod, uden at betingelserne om forudgående arbejde

skal være opfyldt.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

Ved ændringen sikres, at reglerne i §§ 7-10 også kan udformes i

overensstemmelse med de særlige hensyn, de selvstændiges forhold

tilsiger.

Til nr. 6

Ønskede man generelt at sikre delpension til personer og især

kvinder, der relativt sent tilslutter sig arbejdsmarkedet ved

deltidsarbejde, måtte der ske en generel ændring af bestemmelsen i

§ 2, stk. 1, nr. 3, ved at lempe kravet om 10 års fuldt bidrag.

Det ville imidlertid generelt være i modstrid med hensynene bag en

delpensionsordning, at personer, der sent er kommet på

arbejdsmarkedet og så endda kun i deltidsjob, skulle have samme

behov for omstilling til pensionisttilværelsen som folk, der i det

meste af deres voksne tilværelse har været på arbejdsmarkedet.

Samme muligheder vil de personer ikke have, der, når ordningen træder

i kraft, og de første år derefter opnår alderen for delpension.

Det foreslås derfor at give mulighed for lempeligere adgang til

delpensionsordningen i en 5 års overgangsperiode. Overgangsreglen

sikrer, at der for personer med over 20 timers ugentligt arbejde,

gives adgang til delpension, hvis der over en 10 års periode har

været en stabil erhvervstilknytning. En sådan regel vil ved

delpensionsordningens ikrafttræden sikre personer, der siden 1977

har arbejdet hvert af årene indtil 1987 på halv tid.

Agnete Laustsen (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Birthe Rønn Hornbech (V)

Hanne Severinsen (V) Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard

(KrF) Hanne Andersen (S) Mette Groes (S) Jytte Andersen (S)

Joanna Rønn (S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S)

Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

LANDSORGANISATIONEN I DANMARK

Rosenørns Alle 12

Til folketingets socialudvalg

Vedrørende forslag til lov om delpension

(Lovforslag nr. L 26)

1. Socialministeren har den 9. oktober d.å. fremsat forslag til lov

om delpension, et forslag, der i det store og hele bygger på et

udkast til lovforslag om delpension af 12. marts 1985, som

Landsorganisationen med skrivelse af 15. april s.å. fremførte sine

kommentarer til.

I anledning af det fremsatte lovforslag skal Landsorganisationen over

for folketingets socialudvalg gøre følgende bemærkninger, som man

skal anmode udvalget om at inddrage i udvalgets overvejelser.

2. Landsorganisationen er opmærksom på, at flere undersøgelser

vedrørende ældres ønsker om tilbagetrækning, bl.a. SFIs 3

undersøgelser om efterløn, bekræfter, at der hos ældre

lønmodtagere er et behov for en mere gradvis tilbagetrækning, end

den nuværende efterlønsordning giver mulighed for.

3. Det er imidlertid LOs opfattelse, at administrationen af en

delpensionsordning som foreslået af socialministeren er uheldig,

idet forslaget indebærer en sammenblanding af arbejdsmarkeds- og

sociale ordninger, når det overlades de sociale forvaltninger helt

at administrere delpensionen.

Dette vil medføre et stærkt øget pres på de sociale forvaltninger,

som også fremhævet af Kommunernes Landsforening, og det vil

samtidig betyde, at de ansatte i de sociale forvaltninger skal

tilegne sig en viden om arbejdsmarkedsforhold, de hidtil ikke har

haft.

Da socialministeren har afvist Socialdemokratiets forslag om en

delefterlønsordning, bl.a. med den begrundelse, at forslaget

udelukker ikke-A-kasseforsikrede fra adgangen til delpension, skal

man pege på, at en delpensionsordning måske kan udformes som en

kombination af 2 parallelle ordninger.

En ordning, der administreres af A-kasserne, for de lønmodtagere, der

er forsikret, og en anden, der administreres af

socialforvaltningerne og omfatter selvstændige og lønmodtagere,

der ikke er forsikret.

Hermed vil man få samlet den største gruppe af mulige delpensionister

i et arbejdsmarkedssystem, der er kendt af brugerne og rimeligt

enkelt at administrere.

De øvrige vil overgå til socialforvaltningerne, hvilket er

hensigtsmæssigt, når man betænker, at tildeling, udmåling og

kontrol af delpensionen for denne gruppe vil kræve en større

indsats og en adgang til flere oplysninger om de enkelte personer,

end A-kassesystemet giver mulighed for.

En forudsætning for denne 2-deling af delpensionens administration må

imidlertid være, at personer, der ikke gennem A-kassekontingent

bidrager til finansiering af delpensionen, ad anden vej pålægges

at indbetale bidrag på linie med, hvad der gælder, når

selvstændige forsikrer sig mod arbejdsløshed eller sygdom.

4. Et andet forhold, der ikke med lovforslaget har fundet en rimelig

løsning, er relationen mellem delpension og deltidsarbejde.

Det er LOs opfattelse, at forslaget om delpension indebærer en

fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af

tilbagetrækningen, der giver muligheder for misbrug af ordningen

fra arbejdsgiverside og samtidig indeholder risikoen for en øget

udbredelse af deltidsarbejde til ugunst for lønmodtagere, der -

som følge af en lille timeløn - kun kan klare sig med en 40 timers

arbejdsuge.

Derfor skal man fortsat pege på nødvendigheden af opstramning

vedrørende graden af tilbagetrækning og gerne således, at der kun

gives mulighed for tilbagetrækning i faste, hele »blokke«.

P. F. V.

Knud Christensen

/ N. N.

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF,

Kvindeligt Arbejderforbund, afdeling 5,

Landsorganisationen i Danmark, LO,

Landsorganisationen i Danmark, LO, Faglige Pensionister og

Efterlønsmodtagere,

Landsorganisationen i Danmark, LO, Faglige Pensionister og

Efterlønsmodtagere, Odense-Kredsen,

Malernes Fagforening,

Murersvendenes Fagforening,

Rør- og Blikkenslagernes Fagforening og

Socialarbejdernes Fællesudvalg.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) det under I. anførte

lovforslag til vedtagelse med de af socialministeren stillede og

af flertallet tiltrådte ændringsforslag, medens de under II. og

III. anførte lovforslag indstilles til vedtagelse uændret.

Udvalget har stillet en række spørgsmål til socialministeren om

selvstændiges mulighed for overgang til delpension på baggrund af,

at reglerne herfor efter lovforslaget skal fastsættes

administrativt efter bemyndigelse.

Flertallet konstaterer på denne baggrund, at den personkreds, der vil

blive omfattet af de kommende regler for selvstændige, vil være

personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, som den er

afgrænset i socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20.

december 1982 efter dagpengeloven. Hermed vil f.eks. også den

medarbejdende ægtefælle være omfattet af reglerne om delpension

for selvstændige.

For en medarbejdende ægtefælle vil der komme til at gælde samme

regler som for andre selvstændige. Dvs. der vil blive stillet krav

om, at den pågældende har arbejdet som selvstændig (medarbejdende

ægtefælle) i 4 ud af de seneste 5 år, derunder de seneste 9

måneder før overgangen til delpension.

Den medarbejdende ægtefælle skal ligeledes have været

fuldtidsbeskæftiget og have haft en vis minimumsindkomst. Der vil

blive stillet krav om en fast arbejdstidsnedsættelse for den

selvstændige, nemlig fra mindst 39 timer til 20 timers

beskæftigelse. Den medarbejdende ægtefælle skal således også altid

nedsætte arbejdstiden med mindst 19 timer. Det kan ske enten i

arbejdet i den selvstændige virksomhed eller i et lønmodtagerjob,

hvis den pågældende ikke arbejder fuld tid i virksomheden. Den

medarbejdende ægtefælle er ikke afhængig af, om »hovedpersonen« i

virksomheden også nedsætter arbejdstiden.

Det påhviler den medarbejdende ægtefælle at dokumentere nedsættelsen

af arbejdstiden og beskæftigelsens omfang efter overgangen til

delpension.

Dokumentationen kan i princippet ske på to måder. Enten gennem

nyansættelse eller køb af medhjælp udefra af tilsvarende omfang

som arbejdstidsnedsættelsen eller ved, at der sker en synlig

nedgang i virksomhedens udadvendte aktivitet.

Som eksempel på den første form for dokumentation kan nævnes

ansættelse af en medhjælp på halv tid - svarende til nedsættelsen

af den medarbejdende ægtefælles arbejdstid eller f.eks. betaling

for bistand fra en maskinstation, regnskabsmæssig bistand eller

lignende af samme omfang.

Det sociale udvalg må påse, at en sådan ansættelse eller bistand er

varig.

Som eksempel på den anden form for dokumentation af

arbejdstidsnedsættelsen kan nævnes indskrænkning af en forretnings

åbningstid f.eks. til week-end eller sommeråbning. Der kan f.eks.

også være tale om frasalg af besætning, tilplantning af

ejendommens areal med træer i stedet for andre afgrøder eller en

beslutning om eksempelvis en halvering af den faste kundekreds.

Det påhviler i disse tilfælde de sociale myndigheder at påse, at der

er tale om en synlig og varig indskrænkning af virksomhedens

udadvendte aktiviteter.

Forudsætningen for at modtage delpension er som nævnt, at den

medarbejdende ægtefælle - som selvstændige i øvrigt - efter

overgangen til delpension i gennemsnit arbejder 20 timer om ugen.

Dette indebærer, at den medarbejdende ægtefælle fortsat også i

skattelovgivningens forstand vil opfylde arbejdstidsbetingelsen på

3-4 timers daglig arbejdstid for at blive anerkendt som

medarbejdende ægtefælle.

Hvis der før overgangen til delpension er overført maksimumsbeløbet

på 114.900 kr., betyder det, at der efter overgangen fastsættes en

indtægt på 20/39 heraf svarende til 20 timers arbejde eller ca.

58.900 kr. Dette beløb vil herefter kunne overføres til den

medarbejdende ægtefælle i overensstemmelse med gældende

skatteregler. Efter indhentet oplysning fra skatteministeren kan

det bekræftes, at denne ordning ikke forudsætter ændringer af

skattelovgivningen.

Det er hensigten, at delpensionen til selvstændige skal beregnes og

reguleres som til lønmodtagere, hvilket indebærer, at

selvstændige, der er berettiget til delpension, altid vil få

19/39 af basisbeløbet. Delpensionen kan ved den første

pensionsberegning dog ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem

den årlige indtægt før overgangen og den fastsatte årlige indtægt

efter overgangen til delpension.

Flertallet har lagt vægt på, at de selvstændige kom med i

delpensionsordningen fra starten. De selvstændiges særlige forhold

gør imidlertid, at det vil være rimeligt at følge nyordningen

særlig indgående på dette punkt med henblik på en vurdering af, om

reglerne er hensigtsmæssige eller der bør foretages ændringer for

at sikre, at også denne gruppes adgang til ordningen fungerer

tilfredsstillende.

I vurderingen bør også indgå sammenhængen til efterlønsordningen og

denne gruppes, herunder medarbejdende ægtefællers, adgang til

efterløn.

Et andet spørgsmål, der må tillægges stor betydning for

delpensionsordningen, er spørgsmålet om adgangen til

deltidsbeskæftigelse. En sådan adgang er naturligvis en betingelse

for, at delpensionsordningen kan komme til at virke. Af de svar,

udvalget har modtaget, fremgår, at de fleste lønmodtagere i dag

har overenskomstmæssig adgang til deltidsbeskæftigelse.

En undersøgelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening viser, at af

de personer, der ikke har en sådan ret uden begrænsninger, har

langt flertallet - 42 pct. af samtlige personer - en individuel

mulighed for deltidsbeskæftigelse, men således, at de pågældendes

organisationer i disse tilfælde har en påtaleret over for

deltidsbeskæftigelse.

Det er flertallets opfattelse, at løsningen af opgaven med at skaffe

det nødvendige udbud af deltidsjob og med at sikre den faktiske

adgang til deltidsbeskæftigelse må overlades til arbejdsmarkedets

parter. Flertallet forventer imidlertid, at parterne - i

overensstemmelse med de ønsker, medlemmerne har - tager

spørgsmålet op og sikrer en kollektiv ret til

deltidsbeskæftigelse, hvor en sådan ret ikke eksisterer i dag.

Også på dette punkt lægger flertallet vægt på, at udviklingen følges

meget nøje i de første år efter, at delpensionsordningen er

iværksat.

Lovforslaget lægger op til en smidig ordning, hvor den enkelte

frivilligt har valgt at gå på delpension og selv har valgt

tidspunket og arbejdstidens omfang.

Denne fleksibilitet er væsentlig set fra den enkelte deltagers

synspunkt. Det samme gælder muligheden for at genindtræde i

ordningen, selv om man i en periode har arbejdet på fuld tid.

Det er imidlertid en forudsætning for flertallets ønske om at

etablere en sådan fleksibel ordning, at tilrettelæggelsen af

arbejdstiden, herunder den lempelige adgang til at udtræde og

genindtræde i ordningen, sker i overensstemmelse med den

pågældende medarbejders egne ønsker og i form af individuelle

aftaler mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Erfaringerne fra den svenske ordning tyder da heller ikke på, at en

sådan fleksibilitet vil blive udnyttet til at afskedige

medarbejdere i perioder med nedsat produktion, som det er blevet

hævdet. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at selve det, at

der i de fleste tilfælde vil være overenskomstmæssige regler om

rimelige varsler ved afskedigelse, vil hindre et eventuelt misbrug

fra arbejdsgivernes side. Et egentligt forbud mod afskedigelse af

delpensionsmodtagere vil ganske vist sikre denne gruppe, men en

sådan regulering, der i øvrigt vil være et brud med de almindelige

arbejdsretlige principper, mener flertallet ikke er ønskelig, og

den kan på længere sigt virke i direkte modstrid med

delpensionsordningens formål. I øvrigt vil kontrolordninger være

administrativt belastende og let virke som et unødigt indgreb i

den enkeltes bestemmelsesret.

Delpensionsordningen skal efter forslaget administreres af de

kommunale sociale myndigheder. Denne placering er hensigtsmæssig,

fordi der herved opnås en sammenhæng med førtids- og

alderspensionssystemet. Kommunerne har i dag erfaring i at skulle

bedømme en ansøgers rettigheder efter anden lovgivning i

forbindelse med administrationen af førtidspensionslovgivningen.

De har også indsigt i såvel den sociale som den arbejdsmæssige

side af forholdene for de 60-66-årige. Som der tidligere er givet

udtryk for, kan efterlønsordningen udmærket bestå side om side med

en delpensionsordning. Det er ikke hensigten at ændre på denne

ordnings administrative placering.

Der skal selvsagt være rimelige og overskuelige koblinger mellem

delpensionsordningen og efterlønsordningen. Dette er også sikret,

dels ved at der gælder samme aftrapningsordninger, dels ved det nu

fremsatte forslag om ændring af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efterlønsordningen har en A-kassetilknytning som adgangsbetingelse,

medens delpensionsordningens almindelige adgangsbetingelse er

medlemskab af ATP-ordningen.

Selv om undersøgelser af lønmodtagernes tilknytning til de to

ordninger har vist, at kredsen af ATP-bidragsbetalere er større

end kredsen af A-kassemedlemmer inden for de relevante

aldersgrupper, har flertallet overvejet, om adgangsbetingelserne

til delpensionsordningen alligevel er for snævre.

Deltidsansatte, der i en relativt sen alder er kommet ud på

arbejdsmarkedet, kan have svært ved at opfylde betingelsen om 10

års fuldt ATP-bidrag inden for de seneste 20 år. Reglen vil i

særlig grad afskære kvinder fra adgangen til delpension, og

flertallet finder ikke dette rimeligt. En overgangsbestemmelse,

hvor der i stedet stilles krav om 10 års stabil

erhvervstilknytning, vil kunne sikre denne gruppe.

Flertallet kan derfor tilslutte sig det ændringsforslag,

socialministeren har stillet herom, der har virkning i 5 år.

Personer, der først senere når pensionsalderen, vil have mulighed

for at tilrettelægge arbejdsindsatsen under hensyntagen til

delpensionsordningens betingelser.

Flertallet kan endvidere tilslutte sig socialministerens

ændringsforslag til bestemmelserne om fastsættelse af delpensionen

med henblik på en begrænsning af de situationer, hvor der bliver

tale om efterregulering og tilbagebetaling af delpension.

Ændringsforslaget er efter flertallets opfattelse udtryk for en

forenkling og forbedring for den enkelte delpensionsmodtager.

Om den forudsatte tilslutning til ordningen finder flertallet, at

forudsætningerne, der er lagt til grund, forekommer så

realistiske, som det er muligt, når det drejer sig om en helt ny

ordning.

Flertallet har især mærket sig, at skønnet over tilslutningen er

foretaget på baggrund af erfaringerne fra den svenske

delpensionsordning, der nu har eksisteret i 10 år. Disse

erfaringer er bestyrket gennem en undersøgelse fra

socialforskningsinstituttet om interessen for at gå på delpension.

Med udgangspunkt i den personkreds, der i dag ville have mulighed for

at tilslutte sig ordningen, dvs. erhvervsaktive i aldersgruppen

fra 60 til 67 år, der enten er erhvervsaktive eller

efterlønsmodtagere, er det herefter skønnet, at 20 pct.

lønmodtagere og 5 pct. selvstændige eller ca. 35.500 vil være

tilsluttet ordningen, når ligevægtsniveauet er nået.

Der forudsættes endvidere en betydelig tilgang i den første periode

og derefter en jævnt stigende tilslutning, indtil ligevægten er

nået.

Endelig er det ved beregningsskønnet lagt til grund, at 2/3 af

delpensionisterne vil have nedsat arbejdstiden med ca. 50 pct.,

mens 1/3 kun vil have den nedsat med ca. 25 pct. Også dette

baserer sig til en vis grad på erfaringer fra Sverige.

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er spørgsmålet om

tilslutningen til ordningen og dermed de økonomiske konsekvenser

forbundet med væsentlig usikkerhed.

De nævnte skøn over tilslutningen medfører imidlertid, at udgifterne

til delpension i de første 3 år vil udgøre henholdsvis 300, 500 og

600 mill. kr. I ligevægtssituationen skønnes bruttoudgifterne at

udgøre ca. 1.280 mill. kr.

Under hensyn til, at der er tale om en udbygning af det sociale

pensionssystem, finder flertallet det rimeligt, at

delpensionsordningen skal finansieres af midler fra den sociale

pensionsfond. På lang sigt forudsættes udgifterne at svare til de

resterende udisponerede midler i fonden.

Det vil næppe være muligt på nuværende tidspunkt at konkretisere og

præcisere disse størrelser yderligere i betragtning af, at der er

tale om en helt ny ordning og reaktionsmønsteret hos de mulige

ansøgere af gode grunde ikke kan forudsiges nærmere.

Flertallet har imidlertid taget de oplysninger til efterretning, som

fremgår af svaret på spørgsmål 10 om delpensionsordningens

indflydelse på udgifterne til efterløn og arbejdsløshedsdagpenge.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) finder, at de

af socialministeren stillede ændringsforslag alle har forbedret

det oprindelige forslag om delpension. Det er imidlertid fortsat

mindretallets opfattelse, at alle arbejdsløshedsforsikrede, der

opfylder betingelserne for at få efterløn, bør have mulighed for

gennem delefterløn at få nedsat arbejdstiden gradvis i

overensstemmelse med de principper, der kommer til udtryk i det

socialdemokratiske lovforslag nr. L 239 om ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Delefterløn).

Mindretallet finder det helt uforståeligt, at et flertal i

folketinget ønsker at gennemtrumfe et lovforslag, der aldrig vil

blive en realitet, hvis ikke arbejdsmarkedets parter slutter op om

forslaget og sikrer det nødvendige udbud af deltidsjob.

Landsorganisationen i Danmark har klart meldt fra på regeringens

lovforslag.

Landsorganisationen har samtidig peget på, at man kunne gennemføre en

delpensionsordning og en delefterlønsordning, således at alle, der

opfylder betingelserne for at gå på efterløn, i stedet kan vælge

delefterlønnen, medens alle andre må vælge delpensionen.

Mindretallet støtter dette, men denne imødekommenhed har

tilsyneladende ikke interesseret regeringen og dens støtteparti. I

øvrigt henvises til LOs henvendelse til udvalget herom, som er

medtaget som bilag til betænkningen.

Det er fortsat mindretallets opfattelse, at afkastet fra den sociale

pensionsfond skal komme de nuværende pensionister til gode. I

øvrigt vil nettoudgifterne til delpension aldrig nå op til de

beløb, man vil inddrage fra pensionsfonden.

Det er mindretallets opfattelse, at større ændringer på det sociale

område bør sikres det bredest mulige flertal, og at der må være en

vis stabilitet i lovgivningen.

Regeringen har ikke ønsket denne brede tilslutning, og mindretallet

kan allerede nu bebude, at det agter at søge ovenfor nævnte

lovforslag fra socialdemokratiet gennemført, så snart der viser

sig en politisk mulighed herfor.

Mindretallet indstiller af disse grunde lovforslagene til forkastelse

ved 3. behandling.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

er fortsat enig i hovedprincippet om det enkelte menneskes ret til

en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men lige så vel

som mindretallet ikke finder, at loven bør indeholde en øvre/

nedre aldersgrænse, mener mindretallet heller ikke, at den

enkeltes mulighed er tilstrækkelig sikret i lovforslaget: det

enkelte menneske bør have ret til at gå på delpension. Dette er

imidlertid ikke indeholdt i lovforslaget, som alene udtrykker, at

ordningen er baseret på arbejdsgivervelvilje. Mindretallet kan

heller ikke i lovforslaget finde nogen sikring imod en pression

fra arbejdsgiverside over for den enkelte 60-67-årige, der ikke

opfylder præstationskravet, en sikring imod at blive presset over

på deltid. Krav til arbejdsgiver om, at frigjorte timer besættes

af andre, findes heller ikke i lovforslaget, hvorfor mindretallet

kan have en formodning om, at tempoopskruning på arbejdspladsen

vil blive erstatningen for de frigjorte timer. Arbejdsindsats og

tempo må kræves indrettet på en sådan måde, at også ældre

medarbejdere kan forblive på arbejdspladsen, så længe de ønsker

det. Samtidig ønskes lovforslaget gennemført som en udbygning af

det sociale pensionssystem med administration lagt ud til de

sociale myndigheder i kommunen. Det er klart mindretallets

holdning, at en arbejdstidsnedsættelse som den, der forudsættes

ved overgang til delpension, hører til under

arbejdsmarkedslovgivning og ikke i det sociale system.

Mindretallet havde hellere set en udbygning af den eksisterende

efterlønsordning til en del-efterløn med en fjernelse af 70

pct.-satsen og 200 timers begrænsningen. For de selvstændige

erhvervsdrivende samt for personer uden tilknytning til en A-kasse

kunne der etableres en ordning i sociallovgivningen.

Efterlønsordningen har stort set fungeret tilfredsstillende, når

bortses fra 200 timers begrænsningen samt den alt for lave 70

pct.-sats. Hvis ønsket var at tilgodese de selvstændige

erhvervsdrivende og personer uden tilknytning til en A-kasse,

havde det været muligt at finde en acceptabel særordning under det

sociale system for disse grupper, samtidig med at gennemførelsen

af en udbygning af efterlønsordningen fandt sted ved fjernelse af

begrænsningen i timetal samt fjernelse af 70 pct.-satsen.

Mindretallet finder ikke, at den generelle situation på

arbejdsmarkedet har en sådan karakter, at delpension i den form,

som den her foreslås, kan anbefales, og mindretallet indstiller

derfor lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. Et

yderligere argument for forkastelse af lovforslagene er, at

mindretallet mener, at behovet for en forbedring af

folkepensionisters vilkår er langt større end behovet for en

delpension.

ÆNDRINGSFORSLAG

til

I. Forslag til lov om delpension

Af

socialministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

Til § 1

1) I stk. 2 indsættes efter »arbejde før«: »og efter«.

Til § 8

2) Paragraffen affattes således

»§ 8. Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af

arbejdstiden i det foregående kalenderår, jfr. § 4, stk. 2.

Stk. 2. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer.

Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter

arbejdstidsændringen.

Stk. 3. For den første 6 måneders periode fastsættes delpensionen på

grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. For tiden

efter periodens udløb og indtil førstkommende 1. april, hvor der

har været ret til delpension hele det foregående kalenderår,

fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6

måneders periode. Ved ændring af den gennemsnitlige arbejdstid

finder bestemmelserne i stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Perioder, hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet

på grund af sygdom eller har været arbejdsløs, indgår ikke i

fastsættelsen af delpension efter stk. 1-3.«

Til § 9

3) Paragraffen affattes således

»§ 9. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor

modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr.

1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned,

hvor betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Hvis den pågældende på ny opnår ret til delpension,

fastsættes denne på grundlag af arbejdstiden i hele den periode,

der ville være lagt til grund for beregningen, hvis delpensionen

ikke havde været bortfaldet.«

Til § 10

4) I stk. 1 ændres »uden beskæftigelse« til: »arbejdsløs«.

Til § 16

5) »§§ 7 og 8« ændres til: »§§ 7-10«.

Ny paragraf

6) Efter § 20 indsættes som ny paragraf med følgende overskrift

»Overgangsbestemmelse

Ingen

Nr BTL 26

Betænkning over I. Forslag til lov om delpension II. Forslag til lov om ændring af lov om den sociale pensionsfond (Ændring som følge af indførelse af delpension) III. Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændringer som følge af indførelse af delpension)

Nr L 26 + L 27 + L 28 1985-86, 1. samling Blad nr 860

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19860505