1985 BTL 19 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN (UDLODDENDE INVESTERINGSFORENINGER) NR L 19 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 317
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 4, uden at være omfattet af § 2, skal ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst i senere indkomstår medregne gevinst og tab
på de fordringer, som ved udgangen af indkomståret 1986 er i
selskabets besiddelse, og som omfattes af beskatning efter
ligningslovens § 4.«
11) Stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således
»Stk. 8. Skattepligtige, der efter § 2 eller § 3 skal medregne
gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke
har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret
1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold
til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter
m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret
1987 eller værdien pr. 31. december 1986.«
12) Stk. 7, der bliver stk. 9, affattes således
»Stk. 9. Selskaber m.v., der efter § 5, jfr. § 2, skal medregne
gevinst og tab på gæld, som efter de hidtidige regler ikke har
skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien
ved forpligtelsens påtagelse, benytte forpligtelsens værdi ved
begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december
1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde,
visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte
tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte
forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller
værdien pr. 31. december 1986.«
13) Efter stk. 7, som bliver stk. 9, indsættes som nye stykker
»Stk. 10. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne
gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, som efter de
hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2.
pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december
1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde,
visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte
tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 11. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst
og tab på gæld i udenlandsk valuta, som efter de hidtidige regler
ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for
værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte forpligtelsens værdi
ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december
1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde,
visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte
tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte
forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller
værdien pr. 31. december 1986.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 12.
Til § 11
14) § 11 affattes således
»§ 11. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ophæves § 4
og § 8D.
Stk. 2. Ophævelsen af ligningslovens § 4 har virkning fra og med
indkomståret 1987.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1 og 5
I forbindelse med fremsættelsen af forslaget til lov om beskatning af
fonde, visse foreninger og institutter m.v. foreslås det i §§ 2 og
6 tillige at henvise til disse beskatningsregler.
Ændringen af § 2 bevirker, at skattepligtige i henhold til
fondsbeskatningsforslaget til den skattepligtige indkomst skal
medregne gevinst og tab på fordringer, såfremt de driver en af de i
bestemmelsen opregnede virksomheder, herunder virksomhed som
realkreditinstitut m.v. Bestemmelsen omfatter også de
obligationsudstedende institutter, der er nævnt i
fondsbeskatningsforslagets § 1, nr. 4, selv om de ikke er omfattet
af lov om realkreditinstitutter. Det følger af, at de driver
næringsvirksomhed ved finansiering.
Forslaget til ændring af § 6 bevirker tilsvarende, at skattepligtige
i henhold til fondsbeskatningsforslaget tillige er skattepligtige
af gevinster eller tab på fordringer i fremmed valuta efter samme
regler som aktieselskaber m.v.
De fonde og foreninger, der ikke omfattes af § 2, omfattes af
kursgevinstordningen, jfr. bemærkningerne til nr. 9-12.
Til nr. 2-4 og 7
Ændringsforslagene skal modvirke den skattemæssige interesse i
udstedelse af fordringer med en så høj pålydende rente, at
fordringerne udstedes til kurser over pari. Disse fordringer
udstedes således med et »indbygget« kurstab for långiver og en
»indbygget« kursgevinst for låntager.
Ved sådanne arrangementer opnår låntageren en kursgevinst. Ved
indfrielsen af lånet skal låntageren således tilbagebetale et
mindre beløb end det, der er lånt. Denne gevinst vil være skattefri
for en låntager, der ikke generelt skal medregne gevinst og tab på
fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Låntageren skal dog betale en højere rente for lånet, end hvis det
var udstedt til pari.
Arrangementet kan hænge sammen for långiver, forudsat at der er tale
om en långiver, der generelt skal tage gevinst og tab på fordringer
i betragtning ved indkomstopgørelsen. Det tab, som långiveren
konstaterer ved indfrielsen - svarende til låntagers gevinst - vil
således være fradragsberettiget.
Arrangementerne med lån til overkurs er kun interessante, sålænge der
er asymmetri i reglerne. Der skal derfor være en sammenhæng mellem
den skattemæssige behandling af gevinsten hos låntager og tabet hos
långiveren. Långivers tabsfradrag skal modsvares af en
skattepligtig gevinst hos låntageren. Interessen vil således
bortfalde, hvis gevinsten på låntagersiden gøres skattepligtig.
Det foreslås derfor, at der sker en beskatning af den gevinst, som
låntager får ret til ved optagelsen af sådanne lån. Skattepligten
omfatter forskellen mellem låneprovenuet og den pålydende
hovedstol. Dette gælder uden hensyn til, at gevinsten i realiteten
først indtjenes i forbindelse med lånets afvikling over en måske
ret lang løbetid.
Skattepligten indtræder kun, såfremt det er aftalt ved
gældsforholdets stiftelse, at låntager skal tilbagebetale et mindre
beløb end det, der oprindelig er lånt.
Bestemmelsen gælder endvidere ikke låntagers gevinst på fordringer
udstedt til et realkreditinstitut med en pålydende rente, der på
stiftelsestidspunktet svarer til mindsterenten plus 2
procent-points. Dette skyldes, at institutterne har behov for at
afvikle låneudbetalingen på basis af obligationer med kurs tæt på
pari. Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor mindsterenten ved
et markedsrentefald ikke er fulgt tilstrækkeligt hurtigt med ned.
Boligministeren har tilkendegivet, at han vil henstille til
realkreditinstitutterne, at de ikke giver lånetilbud (yder lån) på
basis af obligationer, hvis kurs på tilbudstidspunktet
(låneeffektueringstidspunktet) ligger over 100.
Beskatningen sker efter den foreslåede bestemmelse på det tidspunkt,
hvor låntager optager lånet. Senere skyldnerskifte udløser ikke ny
beskatning, hvis lånets vilkår forbliver uændrede.
Forslaget har virkning for gældsforpligtelser, der påtages den 11.
december 1985 eller senere. Ændringsforslaget må formodes at
medføre, at der ikke indgås låneaftaler, som udløser den foreslåede
beskatning. Ændringsforslaget vil således ikke medføre noget
merprovenu, men hindre et muligt provenutab.
Til nr. 6
Efter lovforslaget skal de gældende regler om beskatning af gevinster
og tab på fordringer erhvervet i spekulationshensigt ophæves med
virkning fra og med indkomståret 1986.
Efter ændringsforslaget udskydes ophævelsen af spekulationsreglen
således, at den først ophæves med virkning fra og med indkomståret
1987.
Ændringsforslaget vil formentlig kun berøre et meget begrænset antal
skattepligtige. Forslaget vil ikke tilskynde de pågældende til at
realisere gevinster inden indkomståret 1987. Derimod kan forslaget
tilskynde til at realisere eventuelle kurstab inden dette
tidspunkt. Det må derfor antages, at ændringsforslaget kun vil
medføre meget begrænsede provenuændringer.
Til nr. 8
Efter lovforslaget skal gevinster, der realiseres den 1. januar 1986
eller senere, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen efter
kursgevinstordningen, hvis fordringen er erhvervet før den 2.
oktober 1985. (Dette skal dog ikke gælde for uforrentede
børsnoterede obligationer).
Hvis fordringen erhverves den 2. oktober 1985 eller senere, gælder
reglen om mindsterenten. Dette betyder, at gevinster skal medregnes
ved indkomstopgørelsen, hvis kravet til mindsterenten ikke er
opfyldt, såfremt gevinsterne realiseres den 1. januar 1986 eller
senere.
Efter ændringsforslaget sker der for fordringer i danske kroner en
ophævelse af den såkaldte erhvervelsesregel med virkning fra 1.
januar 1987. Dette betyder, at gevinster på sådanne fordringer, der
er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober
1985 eller senere, ikke skal medregnes ved opgørelsen efter
kursgevinstordningen, hvis de realiseres den 1. januar 1987 eller
senere.
For valutafordringer og for uforrentede børsnoterede obligationer
sker der ingen ændringer.
Ved bedømmelse af ændringsforslagets provenumæssige virkninger må
tages i betragtning, at den helt overvejende del af obligationerne
med kuponrente under 9 pct. nok enten er fast placeret hos de
nuværende ejere til udløb eller har så lang restløbetid, at private
vil være tilbageholdende med at købe dem. For langfristede
obligationer udgør kursgevinst kun en lille del af afkastet, og
inden disse papirers restløbetid bliver så kort, at private kunne
blive interesserede, kan der i mellemtiden være udstedt en stor
mængde »blåstemplede« obligationer med 7-8 pct. pålydende rente,
såfremt tendensen til rentefald fortsætter.
Det må derfor forventes, at interessen for at anskaffe disse papirer
vil være meget begrænset. Der vil derfor næppe blive tale om noget
større provenutab.
Til nr. 9-12
Skattepligten i henhold til forslaget til lov om beskatning af fonde,
visse foreninger og institutter m.v. skal gælde fra og med
indkomståret 1987.
Det foreslås, at kursgevinstordningen som foreslået i § 7 for fonde
m.v. alene skal gælde for så vidt angår fordringer erhvervet efter
fremsættelsen af dette ændringsforslag. Beskatningen af realiserede
kursgevinster er desuden betinget af, at den pågældende fond m.v.
på realisationstidspunktet er omfattet af de udvidede
beskatningsregler, hvilket som nævnt er tilfældet fra og med
indkomståret 1987.
Endvidere foreslås det, at fonde m.v., der ikke hidtil har været
skattepligtige af kursgevinster, ved opgørelsen af gevinster og tab
i stedet for anskaffelsessummen skal kunne benytte værdien ved
udgangen af indkomståret eller kalenderåret 1986.
Tilsvarende foreslås det, at opgørelsen af gevinst og tab på gæld,
der efter § 5 fremover vil være skattepligtig for fonde m.v., kan
finde sted på grundlag af værdien ved udgangen af kalender- eller
indkomståret 1986.
Endelig indeholder forslaget visse ændringer, der tilsigter at
præcisere, fra hvilket tidspunkt selskaber, fonde og lignende er
omfattet af de nye regler om beskatning af gevinst og tab på
fordringer og gæld.
Til nr. 13
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter
og dennes svar herpå
Spørgsmål 34
Hvor stor en del af de obligationer, der er udstedt, og som ikke
opfylder mindsterentebestemmelsen, må antages at henligge i
institutioner eller hos enkeltpersoner med fuld beskatningspligt af
kursgevinster?
Svar
Der foreligger ikke egentlige opgørelser over de nævnte
institutioners og personers obligationsbeholdninger fordelt efter
kuponrente.
Det kan dog oplyses, at ultimo 1983 var den cirkulerende
obligationsmasse, ekskl. indeksobligationer, med en kuponrente
under 9 pct. på ca. 115 mia kr. (nominel værdi). Heraf var knap 35
mia kr., svarende til 30 pct. af den cirkulerende masse, placeret
hos livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det antages i øvrigt, at den resterende del af de nævnte obligationer
for langt størstedelens vedkommende er placeret hos personer, og
eventuelt selskaber, der ikke er skattepligtige af kursgevinster.
Spørgsmål 36
Hvilke spekulationsmuligheder vil der være tilbage efter vedtagelse
af loven i den nuværende udforming?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 25, finder jeg, at
rentereglen generelt vil fjerne mulighederne for spekulation i
kursgevinster for egne eller lånte midler. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at et mindre antal skattepligtige vil kunne opnå
betragtelige kursgevinster ved særlige spekulative arrangementer.
Der er derfor fremsat ændringsforslag, der opretholder
kursgevinstbeskatningen for et lille antal skattepligtige i
perioden indtil udgangen af indkomståret 1986. Det drejer sig om de
skattepligtige, der hidtil har været omfattet af ligningslovens § 4
og af statsskattelovens spekulationsbestemmelse.
Forligspartierne er enedes om disse ændringer for at overvåge
udviklingen og om fornødent at justere reglerne om beskatning af
kursgevinster hos næringsskattepligtige.
§ 6, stk. 1, fastlægger, at selskaber m.v. skal medregne gevinst og
tab på fordringer og gæld i fremmed valuta.
For nogle selskabers vedkommende er der antagelig tale om en
udvidelse af skattepligten i forhold til de hidtil gældende regler.
Det vil f.eks. være tilfældet for så vidt angår akkumulerende
investeringsforeninger. Endvidere indgår nu såvel kursgevinster og
-tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på
grund af børskurssvingninger i beregningsgrundlaget.
Bestemmelsen fastlægger derfor nogle særlige overgangsregler for
selskaberne. Selskaberne har mulighed for at vælge, hvilken værdi
fordringen eller gælden skal ansættes til. Selskaberne kan således
vælge mellem anskaffelsessummen og værdien pr. 31. december 1985
eller værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986.
Til nr. 14
Efter lovforslaget sker ophævelsen af bestemmelsen i ligningslovens §
4 med virkning fra og med indkomståret 1986.
Efter ændringsforslaget udskydes ophævelsen af ligningslovens § 4,
således at denne får virkning fra og med indkomståret 1987.
Ændringsforslagene vil formentlig kun berøre et meget begrænset antal
skattepligtige. Forslagene vil ikke tilskynde de pågældende til at
realisere gevinster inden 1. januar 1987. Derimod kan forslagene
tilskynde til at realisere eventuelle kurstab inden denne dato. Det
må derfor antages, at ændringsforslagene kun vil medføre meget
begrænsede provenuændringer.
Ændringsforslag til
II. Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
(Udloddende investeringsforeninger)
Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og FP)
Til § 2
Paragraffen affattes således
»§ 2
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kursgevinster på fordringer,
som er erhvervet før den 2. oktober 1985, medmindre der er tale om
uforrentede, børsnoterede obligationer. Loven finder heller ikke
anvendelse på kursgevinster på fordringer i danske kroner, som er
udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985
eller senere, hvis gevinsten realiseres efter 31. december 1986.
Stk. 3. For uforrentede, børsnoterede obligationer, der er erhvervet
før den 2. oktober 1985, finder loven ikke anvendelse på
kursgevinster, der overstiger forskellen mellem afståelsessummen og
fordringens værdi pr. 31. december 1985.«
BEMÆRKNINGER
Ændringen til § 2, stk. 1, er redaktionel.
I § 2, stk. 2 og 3, er det præciseret, at investeringsforeninger skal
udlodde gevinster på uforrentede, børsnoterede obligationer, der
er erhvervet før 2. oktober 1985. Sådanne gevinster er ifølge
lovforslag L 19 skattepligtige for personer og selskaber. Reglen
går ud på, at gevinster på uforrentede, børsnoterede obligationer
- uanset anskaffelsestidspunktet - skal udloddes. Det skal dog kun
gælde for den del af kursgevinsten, der opnås efter 31. december
1985.
Endvidere er der i § 2, stk. 2, 2. pkt., foretaget en ændring, der er
en konsekvens af, at den såkaldte erhvervelsesregel i lovforslag L
19 foreslås ophævet med virkning fra 1. januar 1987.
Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen
(V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP)
Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)
Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)
Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Udvalget har herunder stillet spørgsmål til ministeren for skatter og
afgifter, som denne har besvaret skriftligt. To af ministerens
besvarelser er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Et mindretal har stillet nedenstående ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
socialistisk folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse, som det foreligger efter
afstemningerne ved 2. behandling.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet
stillede ændringsforslag. Såfremt disse måtte blive forkastet, vil
SF alligevel stemme for lovforslaget ved 3. behandling på trods af,
at SF finder indgrebet over for de skattefri kursgevinster
utilstrækkeligt, og på trods af, at SF langtfra er overbevist om,
at det blot, som det hedder i ministerens besvarelse af spørgsmål
36 (optrykt som bilag), vil være »et mindre antal skattepligtige«,
som »vil kunne opnå betragtelige kursgevinster ved særlige
spekulative arrangementer«. Den hast, som denne lovgivning har
været udsat for, har betydet, at det i sidste fase har været
umuligt for dagspressen at kommentere ministerens mange
ændringsforslag. Dette er særlig beklageligt, da ikke mindst
dagspressen har spillet en afgørende rolle for påvisning af de
huller, som ministerens oprindelige lovforslag lod stå åbne.
SF er overbevist om, at sjuskeriet vil vise yderligere huller, som
folketinget efterfølgende må gribe ind over for.
Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse.
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF)
Til § 7
1) I stk. 3 affattes 4. pkt. således
»Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente med
fradrag af 1/2 procentpoint og nedrundet til nærmeste hele eller
halve antal procentpoints.«
Til § 10
2) I stk. 1, 2. pkt., ændres »indkomståret 1986« til: »indkomståret
2000«.
Til § 11
3) I stk. 2 ændres »indkomståret 1987« til: »indkomståret 2001«.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Ændringsforslaget sikrer, at mindsterentens afvigelse fra den
faktiske rente indsnævres til mellem 0,5 og 0,9 procentpoint, hvor
lovforslagets 7/8-regel svarer til ca. 2 procentpoints. Hermed
indsnævres yderligere mulighederne for kursgevinster.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene har til hensigt at fastholde spekulationsbegrebet,
og for at vise mindretallets kompromisvilje og gode hensigter
foreslås reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ophævet
i år 2000 og reglerne i ligningslovens § 4 ophævet i år 2001 i
stedet for ifølge lovforslaget i år 1986 og 1987.
Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen
(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP) Arne
Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Henning Jensen (S) Lohmann
(S) Kaj Poulsen (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Rahbæk
Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som denne
har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/ eller skriftlig
henvendelse fra
Advokatrådet,
Danmarks Sparekasseforening,
Erhvervenes Skatteudvalg,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Skatte Revisor Foreningen, SRF,
Tholstrup, Knud, København V.
Ministeren for skatter og afgifter har stillet nedenstående
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
socialistisk folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer)
lovforslagene til vedtagelse med de af ministeren for skatter og
afgifter stillede ændringsforslag. Flertallet udtaler i øvrigt
Reglen i § 7 om mindsterente i forslag til lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (L 19) vil
generelt fjerne mulighederne for spekulation i kursgevinster for
midler, som den skattepligtige i forvejen råder over eller
tilvejebringer ved lån. Imidlertid kan man ikke udelukke, at et
mindre antal skatteydere vil kunne opnå betragtelige kursgevinster
ved særlige spekulative arrangementer.
Ændringsforslagene nr. 6 og 14 går ud på at opretholde
kursgevinstbeskatning for et lille antal skatteydere i perioden
indtil udgangen af indkomståret 1986. Det drejer sig om de
skatteydere, der hidtil har været omfattet af ligningslovens § 4 og
statsskattelovens spekulationsbestemmelse. Forligspartierne er
enedes om denne ændring for at overvåge udviklingen og om fornødent
at justere reglerne om beskatning af kursgevinster hos
næringsskattepligtige.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslagene ved 2. behandling og
vil stille eventuelle ændringsforslag uden for betænkningen.
Mindretallet må notere sig, at udvalgets behandling af denne sag har
været groft uforsvarlig. En række besvarelser og ministerens
ændringsforslag fremkom først samme dag, som betænkningen blev
afgivet. I så komplicerede lovforslag er det helt urimeligt at
tvinge de partier, der ikke fungerer som gummistempler for
regeringen, til at skulle tage stilling med så kort varsel, især på
baggrund af, at sagen havde ligget i udvalget i 2 måneder, før
ministeren kunne give de nødvendige oplysninger.
Mindretallet håber ikke, at denne sags behandling skal danne
præcedens for den måde, den samlede skattereform skal køres igennem
på.
Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.
Ændringsforslag til
I. Forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer og gæld
Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og FP)
Til § 2
1) Paragraffen affattes således
»§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3
og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter
lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og
tab på fordringer, som omfattes af § 1. Skattepligten er dog
betinget af, at de driver virksomhed som pengeinstitut,
forsikringsselskab eller investeringsforening, eller er omfattet af
lov om realkreditinstitutter, lov om visse kreditinstitutter eller
i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering.«
Til § 5
2) I stk. 1 ændres »jfr. dog § 5, stk. 3 og stk. 4.« til: »jfr. dog §
5, stk. 3-5.«.
3) Stk. 2. affattes således
»Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk.
1, samt statsskattelovens §§ 4-6.«
4) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke
»Stk. 5. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne
vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens
påtagelse af forpligtelsen overstiger det beløb, som skyldneren
skal indfri, skal skyldneren medregne denne gevinst ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1 og stk. 2, 4. og 5.
pkt., anvendes ikke. En skyldners overtagelse af en forpligtelse
betragtes efter 1. pkt. ikke som stiftelse af en ny forpligtelse,
når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede. Reglen
i 1. pkt. gælder ikke, hvis fordringen ved skyldnerens påtagelse af
forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procent-points over
mindsterenten efter § 7, og fordringshaveren er et af de i § 7,
stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.«
Til § 6
5) I stk. 1 ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, samt § 2, stk. 1,
litra a), i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.« til
»§ 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1,
litra a, i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af
fonde, visse foreninger og institutter m.v.«.
Til § 10
6) I stk. 1 affattes 2. pkt. således
»Reglerne i statskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om gevinst og tab
ved salg af den skattepligtiges fordringer, finder fortsat
anvendelse, hvis salget er foretaget i spekulationsøjemed inden
udgangen af indkomståret 1986.«
7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. § 5, stk. 5, har virkning for forpligtelser påtaget den 11.
december 1985 eller senere.«
8) I stk. 2, som bliver stk. 3, affattes 2. pkt. således
»Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet
den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst
realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst
realiseres i kalenderåret 1986 eller senere.«
9) Efter stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes som nyt stykke
»Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har
erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af § 6, stk.
2, og § 7. Dette gælder ikke uforrentede, børsnoterede
obligationer. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985
eller senere omfattes af § 6, stk. 2, og § 7, hvis gevinst
realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jfr. dog
stk. 3, 2. pkt.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
10) I stk. 4, der bliver stk. 6, affattes 1. pkt. således.
»Selskaber m.v. som for indkomståret 1986 omfattes af ligningslovens
Ingen
Nr BTL 19
Betænkning over I. Forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld II. Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Udloddende investeringsforeninger)
Nr L 19 1985-86, 1. samling Blad nr 317
Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget
Afgivet: 19851208