Legislator Case Law & Legislation
198512K00275 DK

1985 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som fremsat 1985 275 Valid

I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som senest ændret

ved lov nr. 54 af 20. februar 1985, foretages følgende ændringer

1. § 32 ophæves.

2. I § 49, stk. 1, udgår nr. 14.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ifølge lov om socialpension § 32, skal der, hvis en pensionist på

samme grundlag som tilkendelsen af højeste eller mellemste

førtidspension har fået tilkendt erstatning efter

arbejdsskadeforsikringsloven for en nedsættelse af erhvervsevnen

på 65 pct. og derover, ske fradrag i pensionen. Fradraget udgør 20

pct. af det beløb, hvormed renten for tab af erhvervsevne

overstiger de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 14.

Forslagsstillerne ønsker dette fradrag ophævet, fordi der ikke ses at

være noget rimeligt grundlag for, at netop indtægten fra en

erhvervsevnetabserstatning skal forårsage fradrag i

førtidspensionen.

Førtidspensionen er i forvejen indtægtsreguleret i forhold til

indtægten fra erhvervsevnetabserstatningen.

Det er dog først og fremmest forslagsstillernes ønske at få ophævet

denne modregning, fordi den fører til åbenlyse skævheder i

udbetalingen. Som det ses af nedenstående eksempler, kan man komme

i den situation, at en førtidspensionist med en

erhvervsevnetabserstatning på 65 pct. samlet får en mindre

udbetaling, end hvis vedkommende kun havde et erhvervsevnetab på

60 pct.

Eksempel

Gift mand uden andre indtægter.

Arbejdsskadetidspunkt: 1982.

Maksimal årsløn pr. 1. april 1986: 219.500 kr.

Erstatning for 60 pct. erhvervsevnetab

219.500 kr. x 75 pct. x 60 pct. = 98.775 kr.

svarende til 8.232 kr. om måneden.

Erstatning for 65 pct. erhvervsevnetab

219.500 kr. x 75 pct. x 65 pct. = 107.006 kr.

svarende til 8.918 kr. om måneden.

Ved højeste førtidspension

Erhvervsevnetab 60 pct.

Indtægtsreguleret grundbeløb 903 kr.

Pensionstillæg 0 kr.

Erhvervsudygtighedsbeløb 2.034 kr.

Invaliditetsbeløb 1.468 kr.

I alt 4.405 kr.

Erstatning 8.232 kr.

I alt 12.637 kr.

Erhvervsevnetab 65 pct.

Indtægtsreguleret grundbeløb 0 kr.

Pensionstillæg 0 kr.

Indtægtsreguleret erhvervsudygtighedsbeløb 922 kr.

Invaliditetsbeløb 1.468 kr.

I alt 2.390 kr.

Erstatning 8.918 kr.

I alt 11.308 kr.

Det fremgår af udregningen, at den totale udbetaling er 1.329 kr.

lavere ved 65 pct. erhvervsevnetab end ved 60 pct.

erhvervsevnetab.

Ved mellemste førtidspension

Erhvervsevnetab 60 pct.

Indtægtsreguleret grundbeløb 903 kr.

Pensionstillæg 0 kr.

Invaliditetsbeløb 1.468 kr.

I alt 2.371 kr.

Erstatning 8.232 kr.

I alt 10.603 kr.

Erhvervsevnetab 65 pct.

Indtægtsreguleret grundbeløb 0 kr.

Pensionstillæg 0 kr.

Invaliditetsbeløb 1.468 kr.

I alt 1.468 kr.

Erstatning 8.918 kr.

I alt 10.386 kr.

Som det fremgår af eksemplet, er den samlede udbetaling ved 65 pct.

erhvervsevnetab 217 kr. lavere end ved 60 pct. erhvervsevnetab.

Forslagsstillerne ønsker, at arbejdsskadeerstatningen behandles på

lige fod med en arbejdsindtægt, således at pensionen ikke

reduceres ud over den rene indtægtsreduktion.

Lovforslag som fremsat 1985 275 Valid

Nr LSF 275

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension

Fremsat af Taanquist (S) Hanne Andersen (S) Jytte Andersen (S) Mette Groes (S) Qvist Jørgensen (S) Torben Lund (S) Joanna Rønn (S) Erik B. Smith (S)

den 28. maj 1986

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →