1985 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V. (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED SKATTEREFORMEN)

§ 1

I lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 440 af

22. august 1984, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med

reglerne i denne lov påhviler personer og dødsboer, der ved

erhvervelse, henholdsvis konstatering af de i § 2 nævnte

fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten for

det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet er

konstateret. Det samme gælder selskaber og foreninger m.v., der er

skattepligtige efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., og fonde og foreninger, der er skattepligtige efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.«

2. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige almindelige indkomst udviser

underskud, kan den skattepligtige i stedet for at fremføre

underskuddet til de følgende indkomstår efter reglerne i

personskattelovens § 13 fradrage underskuddet i sin og derefter

eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår.

Underskud i virksomhedsindkomst efter virksomhedsskatteloven kan

på tilsvarende måde fradrages i særlig indkomst i stedet for at

fremføres efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4. Et herefter

resterende underskud fremføres efter reglerne i henholdsvis

personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.«

3. § 9, stk. 5, ophæves.

4. § 13, 1. pkt., affattes således

»Selskaber, foreninger og korporationer samt fonde, legater,

stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet

fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke

særlig indkomstskat.«

5. § 17, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

§ 1

I lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 440 af

22. august 1984, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med

reglerne i denne lov påhviler personer og dødsboer, der ved

erhvervelse, henholdsvis konstatering af de i § 2 nævnte

fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten for

det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet er

konstateret. Det samme gælder selskaber og foreninger m.v., der er

skattepligtige efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., og fonde og foreninger, der er skattepligtige efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.«

2. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige almindelige indkomst udviser

underskud, kan den skattepligtige i stedet for at fremføre

underskuddet til de følgende indkomstår efter reglerne i

personskattelovens § 13 fradrage underskuddet i sin og derefter

eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår.

Underskud i virksomhedsindkomst efter virksomhedsskatteloven kan

på tilsvarende måde fradrages i særlig indkomst i stedet for at

fremføres efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4. Et herefter

resterende underskud fremføres efter reglerne i henholdsvis

personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.«

3. § 9, stk. 5, ophæves.

4. § 13, 1. pkt., affattes således

»Selskaber, foreninger og korporationer samt fonde, legater,

stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet

fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke

særlig indkomstskat.«

5. § 17, stk. 3, 3. pkt. ophæves.

§ 1. Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, dødsboer, selskaber, foreninger m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af de i § 2 nævnte fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten af indkomsten for det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet konstateret.

/--

2. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige almindelige indkomst udviser

underskud, kan den skattepligtige i stedet for at fremføre

underskuddet til de følgende indkomstår efter reglerne i

personskattelovens § 13 fradrage underskuddet i sin og derefter

eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår.

Underskud i virksomhedsindkomst efter virksomhedsskatteloven kan

på tilsvarende måde fradrages i særlig indkomst i stedet for at

fremføres efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4. Et herefter

resterende underskud fremføres efter reglerne i henholdsvis

personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.«

--/

Stk. 4. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige almindelige indkomst udviser underskud, kan underskuddet fradrages i skattepligtig særlig indkomst for samme indkomstår, jfr. dog § 2, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Overstiger underskuddet den særlige indkomst, anvendes reglerne i ligningslovens § 15 på det overskydende beløb.

/--

3. § 9, stk. 5, ophæves.

--/

Stk. 5. Reglerne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på underskud i den skattepligtige almindelige indkomst, der opstår ved overførsel i medfør af ligningslovens § 15 af underskud for tidligere indkomstår.

/--

4. § 13, 1. pkt., affattes således

»Selskaber, foreninger og korporationer samt fonde, legater,

stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet

fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke

særlig indkomstskat.«

--/

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 747

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget er en konsekvens af personskatteloven (lov nr. 151 af

19. marts 1986), virksomhedsskatteloven (lov nr. 144 af 19. marts

1986) og loven om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v. (lov nr. 145 af 19. marts 1986). Lovene er led i

aftalen af 19. juni 1985 mellem regeringspartierne,

socialdemokratiet og det radikale venstre om en skattereform.

Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest ændret ved lov nr. 596 af

15. december 1983, jfr. Folketingstidende 1983-84, sp. 1733, 3395,

3730; Tillæg A, sp. 503; Tillæg B, sp. 221 og Tillæg C, sp. 173.

Lovforslaget antages ikke i sig selv at have administrative eller

økonomiske konsekvenser. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne herom i forslaget til personskatteloven.

Til § 1, nr. 1 og 4

Forslaget til ændring af § 1, stk. 1, og § 13, 1. pkt., i lov om

særlig indkomstskat m.v. er en konsekvens af loven om beskatning

af fonde, visse foreninger og institutter m.v. Efter forslaget

skal fonde og foreninger, der er registreringspligtige, samt

realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og lånekasser m.v.

svare skat af særlig indkomst efter samme regler som

aktieselskaber. For fonde, foreninger m.v., der ikke er omfattet

af loven om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter

m.v., sker der ingen ændring af beskatningen efter lov om særlig

indkomstskat m.v.

Til § 1, nr. 2

Forslaget til ændring af § 9, stk. 4, går ud på at tilpasse de

gældende regler om overførsel af underskud til personskattelovens

og virksomhedsskattelovens regler om underskud.

Efter de gældende regler i § 9, stk. 3, kan negativ særlig indkomst

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst. Den negative særlige indkomst kan fradrages, selv om den

skattepligtige almindelige indkomst derved bliver negativ. Den

derved opståede negative almindelige indkomst fremføres efter

reglerne i ligningslovens § 15. Den negative særlige indkomst kan

derimod ikke selvstændigt fremføres til fradrag i særlig indkomst

for et efterfølgende indkomstår.

Også i de tilfælde, hvor den skattepligtige er gift, fradrages

negativ særlig indkomst i den skattepligtiges almindelige

indkomst. Den overførte negative særlige indkomst fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtiges formueindkomst, jfr.

kildeskattelovens § 26, stk. 2, f).

Efter forslaget sker der ingen ændring i ordlyden af § 9, stk. 3. Det

vil sige, at negativ særlig indkomst fortsat kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og at den

negative særlige indkomst kan fradrages, selv om den

skattepligtige almindelige indkomst herved bliver negativ. Den

herved opståede negative almindelige indkomst behandles efter

reglerne i personskattelovens § 13.

Når negativ særlig indkomst fradrages i den skattepligtige

almindelige indkomst, får den negative særlige indkomst en

skatteværdi på ca. 50 pct., ligesom negativ kapitalindkomst og

ligningsmæssige fradrag.

Efter de gældende regler i § 9, stk. 4, kan underskud i skattepligtig

almindelig indkomst fradrages i den skattepligtige særlige

indkomst for det samme indkomstår. Overstiger underskuddet den

særlige indkomst, anvendes ligningslovens § 15 på det overskydende

beløb.

Tilsvarende gælder efter stk. 5 for underskud i skattepligtig

almindelig indkomst, der er opstået ved overførsel i medfør af

ligningslovens § 15 af underskud fra tidligere indkomstår.

Vælger den skattepligtige at fradrage underskuddet i den særlige

indkomst, skal hele underskuddet fradrages, hvis dette er mindre

end eller lig med den særlige indkomst. Er underskuddet større end

den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den

skattepligtige særlige indkomst (før 6.000 kr.s fradraget efter §

8, stk. 3) helt udlignes.

Efter forslaget foreslås reglerne i § 9, stk. 4, tilpasset

personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Det vil sige, at

underskud i skattepligtig almindelig indkomst, hvis skatteværdi

ikke er modregnet i beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter efter

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med

reglerne i denne lov påhviler personer og dødsboer, der ved

erhvervelse, henholdsvis konstatering af de i § 2 nævnte

fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten for

det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet er

konstateret. Det samme gælder selskaber og foreninger m.v., der er

skattepligtige efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., og fonde og foreninger, der er skattepligtige efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.«

--/

§§ 7-8 i personskatteloven, eller overført til modregning hos en

eventuel ægtefælle efter § 13, stk. 2, 1. og 2. pkt., i nævnte

lov, kan fratrækkes i den skattepligtiges egen og derefter

eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår. Kun

et herefter resterende underskud kan fremføres til de følgende

indkomstår. Da modregningen i særlig indkomst er valgfri, kan den

skattepligtige vælge i stedet at fremføre underskuddet til de

følgende indkomstår.

Skattepligtige, der anvender virksomhedsskattelovens regler, skal

efter virksomhedsskattelovens § 13 først modregne et underskud i

opsparet overskud i virksomheden, derefter i den skattepligtiges

og en eventuel ægtefælles samlede positive kapitalindkomst, og

endelig i den skattepligtiges egen personlige indkomst og en

eventuel ægtefælles personlige indkomst. Et herefter resterende

underskud kan fratrækkes i særlig indkomst for samme indkomstår

hos den skattepligtige og eventuelt hos ægtefællen. Kun et

resterende underskud fremføres i så fald til de følgende

indkomstår.

Vælger den skattepligtige at fradrage underskud i skattepligtig

almindelig indkomst eller virksomhedsindkomst i den særlige

indkomst, skal hele underskuddet fradrages, hvis dette er mindre

end eller lig med den særlige indkomst. Er underskuddet større end

den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den

skattepligtige særlige indkomst (før 6.000 kr.s fradraget efter §

8, stk. 3) helt udlignes.

Henvisningen i § 9, stk. 4, til § 2, stk. 2, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er udeladt af forslaget,

idet henvisningen må anses for overflødig.

Til § 1, nr. 5

Ophævelsen af bestemmelsen i § 17, stk. 3, 3. pkt., er en konsekvens

af, at der ikke længere gives 6.000 kr.s fradrag ved beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier, jfr. lov nr. 596 af 15.

december 1983.

Til § 2

Efter bestemmelsen har loven, ligesom personskatteloven,

virksomhedsskatteloven og lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., virkning fra og med indkomståret

1987.

§ 13. Selskaber, foreninger, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke særlig indkomstskat. De pågældende skal derimod medregne den efter reglerne i afsnit I opgjorte skattepligtige særlige indkomst ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Begrænset skattepligtige skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, af hvis afkastning de er indkomstskattepligtige til staten i medfør af § 2, stk. 1, litra a) og b), i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og de i nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed. Indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger beskattes ikke af særlig indkomst. Det samme gælder de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skattepligtige foreninger for skatteår, for hvilke de i henhold til bestemmelsen i nævnte lovs § 35 A, stk. 2, 1. pkt., vælger at lade sig beskatte efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961.

/--

5. § 17, stk. 3, 3. pkt. ophæves.

--/

Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Såfremt reglerne om særlig indkomstskat herefter finder anvendelse, jfr. den nævnte lovs § 4, kan det bestemmes, at det i § 9, stk. 1, omhandlede skattefri fradrag på 6.000 kr. ikke skal indrømmes i de beløb, som tilladelsen vedrører.

Ingen

Nr LSF 232

Forslag til Lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. (Konsekvensændringer i forbindelse med skattereformen)

Fremsat af ministeren for skatter afgifter

den 9. april 1986