Legislator Case Law & Legislation
198512K00193 DK

1985 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (PRÆMIERING AF MILJØVENLIGE BILER)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1985 193 Valid

§ 1

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jfr. lovbekendtgørelse

nr. 409 af 8. august 1984, foretages følgende ændring

I § 3 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. For personmotorkøretøjer, der opfylder de af miljøministeren

fastsatte normer for udstødningsgassens sammensætning m.v.,

nedsættes afgiften efter stk. 1 med 33 pct.«.

Lovforslag som fremsat 1985 193 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte

lovforslag om ændring af lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. (Præmiering af miljøvenlige biler) (L 192).

Heri foreslås der indført en nedsættelse af registreringsafgiften

for biler, der opfylder de amerikanske normer for

udstødningsgassens sammensætning, som miljøministeren forudsættes

at fastsætte for at udligne meromkostningerne ved brug af

katalysator. Hensigten med det foreliggende lovforslag er at

udligne de løbende merudgifter, der følger af brug af

katalysatorer.

Miljøministeren har endnu ikke fastsat normer vedrørende

udstødningsgassens sammensætning. Dette er imidlertid ikke noget

praktisk, administrativt problem, idet lovforslaget forudsætter,

at der i Danmark fastsættes regler svarende til de amerikanske

normer. Når loven foreslås ændret på nuværende tidspunkt, er det,

fordi bestemmelsens miljømæssige sigte umiddelbart kan få

virkning, når de nævnte normer er fastsat i Danmark.

Det er ikke hensigten med forslaget at foretage en generel

nedsættelse af vægtafgiften. Satserne for vægtafgiften forudsættes

derfor forhøjet, så det samlede provenu er uændret. En sådan

forhøjelse kan imidlertid først gennemføres, når anvendelse af

katalysatorer er kendt.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til L 192.

Lovforslag som fremsat 1985 193 Valid

Nr LSF 193

Forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Præmiering af miljøvenlige biler)

Fremsat af Rahbæk Møller (SF) Margrete Auken (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) Thoft (SF) Albrechtsen (VS) Anne Grete Holmsgård (VS) Lenger (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS) Tinning (VS)

den 11. marts 1986

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →