1985 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE (kapiteliv)

§ 1. Denne lov har til formål

1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst

mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger

og andre kirkelige aktiviteter,

2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på

folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel

vedligeholdte begravelsespladser, og

3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der

er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.

§ 1. Denne lov har til formål

1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst

mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger

og andre kirkelige aktiviteter,

2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på

folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel

vedligeholdte begravelsespladser, og

3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der

er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.

Kapitel III

Kirkegårde

Kapitel II

Kirkebygninger

Kapitel IV

Registrering af gravminder

Kapitel IX

Særlige bestemmelser

Kapitel I

Formål

Kapitel VIII

Ikke-selvejende kirker

Kapitel VII

Udgifternes afholdelse

Kapitel VI

Særligt tilsyn

Kapitel V

Tilsyn

Kapitel X

Ikrafttrædelse m.m.

§ 2. Opførelse af kirker samt kirkers udvidelse, ombygning eller

nedbrydning skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et

afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

§ 2. Opførelse af kirker samt kirkers udvidelse, ombygning eller

nedbrydning skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et

afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Kapitel IV indeholder nye bestemmelser om registrering af

bevaringsværdige gravminder, jfr. herved også § 40, 3). Som noget

nyt foreslås det endvidere, at der åbnes adgang til at yde tilskud

af den kirkelige ligning til driften af kirkegården ved en

ikke-selvejende kirke, jfr. bemærkningerne til § 44.

Bestemmelserne i lovforslaget gælder såvel for selvejende som for

ikke-selvejende kirker, medmindre andet fremgår af kapitel VIII,

der indeholder de særligt for ikke-selvejende kirker gældende

bestemmelser.

Den nugældende lov er af ældre dato og adskiller sig ved sin

detailrigdom i væsentlig grad fra moderne lovteknik. De mere

detaillerede bestemmelser i den gældende lov er derfor som

hovedregel ikke medtaget i lovforslaget. Bestemmelserne i den

bekendtgørelse, som skal udfærdiges med hjemmel i den nye lov, vil

blive reduceret væsentligt i forhold til de to nedenfor nævnte, i

henhold til den nugældende lov udstedte kgl. anordninger, som den

afløser. Bekendtgørelsen vil i hovedsagen indeholde bestemmelser,

der fastsætter kompetencen mellem de kirkelige myndigheder til at

træffe bestemmelse om de forhold, der omfattes af loven. Udkast

til bekendtgørelsen vil blive fremsendt til folketingets

kirkeudvalg ved lovforslagets fremsættelse.

Det er tillige hensigten at udsende en vejledning for menighedsrådene

indeholdende forskellige detailbestemmelser vedrørende kirker og

kirkegårde samt en oversigt over de cirkulærer, der er gældende på

dette område.

Når det i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser anføres, at den

foreslåede bestemmelse »svarer til« en bestemmelse i den

nugældende lov betyder dette - hvor intet andet er anført - at den

hidtidige retstilstand foreslås opretholdt. Dette gælder ikke

blot, hvor den foreslåede nye bestemmelse - evt. med redaktionelle

ændringer og modernisering af sproget - ganske svarer til den

ældre bestemmelse, men også hvor den i udformning og omfang - men

ikke i indhold og sigte adskiller sig fra den tilsvarende ældre

bestemmelse.

Ved de i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser benyttede udtryk

»kirkeanordningen« og »kirkegårdsanordningen« forstås henholdsvis

kgl. anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af og

tilsyn med kirkebygninger m.v. og kgl. anordning nr. 143 af 20.

april 1953 om kirkegårde.

Lovforslaget har været forelagt indenrigsministeriet,

miljøministeriet, ministeriet for kulturelle anliggender, samtlige

stiftsøvrigheder, Akademiet for de skønne Kunster, nationalmuseet,

de kgl. bygningsinspektører, kirkegårdskonsulenterne,

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Danmarks

Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af danske

kirkegårdsledere, Landsbygraverforeningen for Danmark og de

kommunale begravelsesvæsener.

For kommuner, der er kirkegårdsbestyrelser, kan lovforslaget medføre

merudgifter til vedligeholdelse af registrerede gravminder.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det er et af hovedformålene med lovforslaget at virke til, at

folkekirkens kirkebygninger til enhver tid er indrettet og

udstyret således, at de kan danne rammen om menighedens

gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter, og at folkekirkens

kirkegårde fungerer som vel vedligeholdte begravelsespladser. Et

andet hovedformål med lovforslaget er at sikre, at der ikke p.g.a.

manglende vedligeholdelse eller i forbindelse med udførelse af

arbejder - sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet

til kirkebygninger og kirkegårde. Et middel hertil er

bestemmelserne i kapitel V og kapitel VI om tilsyn og de nye

bestemmelser i kapitel IV om registrering af bevaringsværdige

gravminder.

Til § 2

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 3, dog således at det

overlades til kirkeministeren at fastsætte de nærmere regler om

afholdelse af afleveringssyn.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 6 og § 7.

Til § 4

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende retstilstand,

jfr. kirkeanordningens § 5, stk. 2, og § 17, stk. 1.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 5.

Stk. 3 omfatter også f.eks. værdifulde lysestager.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 8, stk. 1-3, men

omfatter nu også kister, der henstår i gravkapeller, der er

lukkede ind til kirkerummet.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 1, stk. 1. Dog

overlades det nu til provsten at godkende kirkens protokol, medens

kirkeministeren fastsætter de nærmere regler om protokollens

førelse.

Til § 8

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 6 og kirkegårdsanordningens

§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens

inventar og udsmykning.

Stk. 2. Nærmere regler herom samt om nyanskaffelse af inventar m.v.

fastsættes af kirkeministeren.

§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens

inventar og udsmykning.

Stk. 2. Nærmere regler herom samt om nyanskaffelse af inventar m.v.

fastsættes af kirkeministeren.

§ 4. Restaurering af kalkmalerier samt maling og reparation af

inventar, der er over 50 år gammelt, må kun ske i henhold til et

forslag, der er tilvejebragt gennem nationalmuseet og godkendt af

stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Fremkommer der hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette

straks indberettes til nationalmuseet.

§ 4. Restaurering af kalkmalerier samt maling og reparation af

inventar, der er over 50 år gammelt, må kun ske i henhold til et

forslag, der er tilvejebragt gennem nationalmuseet og godkendt af

stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Fremkommer der hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette

straks indberettes til nationalmuseet.

§ 5. Kirken med inventar og andet løsøre skal være brandforsikret til

den fulde værdi. Kirkeministeren kan tillade, at der gøres

undtagelse herfra.

Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om brandsikring

af kirker.

Stk. 3. Kirkens hellige kar m.v. skal holdes forsikret mod

indbrudstyveri.

§ 5. Kirken med inventar og andet løsøre skal være brandforsikret til

den fulde værdi. Kirkeministeren kan tillade, at der gøres

undtagelse herfra.

Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om brandsikring

af kirker.

Stk. 3. Kirkens hellige kar m.v. skal holdes forsikret mod

indbrudstyveri.

§ 6. Kister, som findes i kirken, herunder i gravkapeller eller i

gravkældre, må kun fjernes og nedsættes på kirkegården, hvis

kirkeministeren tillader det. Om fornødent skal de pårørende

gennem statstidende opfordres med 12 ugers varsel til at fremkomme

med eventuelle indsigelser. Når fristen er udløbet, uden at der er

fremkommet indsigelser, kan kirkeministeren tillade fjernelse og

nedsættelse på kirkegården.

§ 6. Kister, som findes i kirken, herunder i gravkapeller eller i

gravkældre, må kun fjernes og nedsættes på kirkegården, hvis

kirkeministeren tillader det. Om fornødent skal de pårørende

gennem statstidende opfordres med 12 ugers varsel til at fremkomme

med eventuelle indsigelser. Når fristen er udløbet, uden at der er

fremkommet indsigelser, kan kirkeministeren tillade fjernelse og

nedsættelse på kirkegården.

§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af provsten autoriseret

protokol. Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af

kirkeministeren.

§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af provsten autoriseret

protokol. Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af

kirkeministeren.

§ 8. De kgl. bygningsinspektører, nationalmuseet og akademiet for de

skønne kunster yder kirkeministeriet og stiftsøvrighederne

sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.

Stk. 2. Kirkeministeren kan udpege særligt sagkyndige til at rådgive

i spørgsmål om varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor

vejledning skønnes ønskelig.

§ 8. De kgl. bygningsinspektører, nationalmuseet og akademiet for de

skønne kunster yder kirkeministeriet og stiftsøvrighederne

sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.

Stk. 2. Kirkeministeren kan udpege særligt sagkyndige til at rådgive

i spørgsmål om varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor

vejledning skønnes ønskelig.

§ 8, stk. 2. Udgifterne til de i stk. 2 nævnte konsulenter i sager

om varmeanlæg, orgler og klokker, der ifølge den nugældende lovs §

16 afholdes af statskassen, foreslås afholdt af fællesfonden, jfr.

lovforslagets § 40, 1).

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 20, stk. 1 og 2, og §

28, stk. 1.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 28, stk. 3.

Til § 11

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 28, stk. 2. I

overensstemmelse med den i 1970 gennemførte decentralisering kan

kirkeministeren dog bestemme, at mindre kirkegårdsudvidelser ikke

skal godkendes af ministeren, jfr. stk. 2.

Den nugældende lov indeholder i kapitel II en række bestemmelser om

indretning og vedligeholdelse af kirkegårde. Ved stk. 3 foreslås

det overladt til kirkeministeren at fastsætte nærmere regler

herom.

Stk. 4 svarer til den nugældende lovs § 18, 3. punktum.

Til § 12

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 1, 1. punktum og §

22.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 1, 2. punktum, § 24,

stk. 2, § 25 og § 23, stk. 2, 1. punktum.

Ifølge § 25 i den nugældende lov skal betalingen for erhvervelse af

brugsret til gravsteder gradueres, således at den er højere for

personer, der ved deres død ikke var medlemmer af folkekirken, end

for medlemmer af folkekirken, og højere for udensognsboende end

for indensognsboende. Og for udensognsboende uden særlig

tilknytning til sognet skal taksten være højere end for

udensognsboende med en sådan tilknytning. Lovforslaget indeholder

ingen regler, der påbyder en sådan graduering af takster. Det må

anses for rimeligt og i overensstemmelse med de almindelige

decentraliseringsbestræbelser, at det fremtidig overlades til

stiftsøvrigheden i forbindelse med godkendelsen af

kirkegårdsvedtægten at træffe bestemmelser om eventuel graduering

af taksterne under hensyn til de lokale forhold. Bestemmelserne i

§ 9. Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at

der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

§ 9. Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at

der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

§ 10. Jord til kirkegårdens udvidelse eller til anlæg af nye

kirkegårde eller hjælpekirkegårde, herunder også anlæg af

kirkegårde for valgmeningheder med egen kirke, samt arealer til

parkering, adgangsveje m.v. kan erhverves ved ekspropriation, der

anordnes af kirkeministeren efter de i forordning af 23. april

1845 givne regler.

§ 10. Jord til kirkegårdens udvidelse eller til anlæg af nye

kirkegårde eller hjælpekirkegårde, herunder også anlæg af

kirkegårde for valgmeningheder med egen kirke, samt arealer til

parkering, adgangsveje m.v., kan erhverves ved ekspropriation, der

anordnes af kirkeministeren efter de i forordning af 23. april

1845 givne regler.

§ 11. Anlæggelse af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser skal

godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Kirkeministeren kan dog bestemme, at mindre

kirkegårdsudvidelser ikke skal godkendes af ministeren.

Stk. 3. Regler om kirkegårdes indhegning, indretning, beplantning,

vedligeholdelse og udvidelse samt om opførelse af bygninger til

brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 4. Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over

kirkegården.

§ 11. Anlæggelse af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser skal

godkendes af kirkeministeren.

Stk. 2. Kirkeministeren kan dog bestemme, at mindre

kirkegårdsudvidelser ikke skal godkendes af ministeren.

Stk. 3. Regler om kirkegårdes indhegning, indretning, beplantning,

vedligeholdelse og udvidelse samt om opførelse af bygninger til

brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 4. Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over

kirkegården.

§ 12. Ved enhver kirkegård skal der være en af stiftsøvrigheden

godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse, en

af provsten autoriseret kirkegårdsprotokol samt et kort over

kirkegården.

Stk. 2. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om

gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt

takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og

vedligeholdelse af gravsteder.

§ 12. Ved enhver kirkegård skal der være en af stiftsøvrigheden

godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse, en

af provsten autoriseret kirkegårdsprotokol, samt et kort over

kirkegården.

Stk. 2. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om

gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt

takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og

vedligeholdelse af gravsteder.

§ 12 tilsigter ikke nogen ændring af den bestående retstilstand,

hvorefter kirken kan påtage sig vedligeholdelse af gravsteder mod

en i vedtægten fastsat betaling.

Til § 13

Bestemmelsen svarer med den nedenfor angivne ændring til den gældende

retstilstand, jfr. den nugældende lovs § 24, stk. 2. Efter denne

bestemmelse kan fredningstiden fastsættes til »mindst« 30 år,

d.v.s. indtil 30 år, men i praksis har kirkeministeriet i særlige

tilfælde tilladt en længere fredningstid. Efter forslaget kan

fredningstiden uden kirkeministeriets tilladelse fastsættes til

mere end 30 år, hvor dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt på

grund af jordbundens beskaffenhed.

Til § 14

Stk. 1, 1. punktum er i overensstemmelse med principperne i den

nugældende lov, jfr. § 25, stk. 2, sammenholdt med § 25, stk. 5,

1. punktum. 2. punktum svarer til den nugældende lovs § 25, stk.

5.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 3. Bestemmelsen

gælder også for ikke-medlemmer af folkekirken.

Stk. 3 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 4. Der henvises til

bemærkningerne til § 12, stk. 2.

Til § 15

Stk. 1 fastsætter de mindstekrav, der skal opfyldes, når et gravsted

udlægges til en person, som i henhold til § 14, stk. 1 eller 2,

har ret til at blive begravet på kirkegården, se herved

bemærkningerne til stk. 2. En til stk. 1 svarende bestemmelse

findes ikke i den nugældende lov.

Stk. 2 er i overensstemmelse med gældende praksis, idet bestemmelsen

i den nugældende lovs § 25, stk. 2 i kirkegårdsvedtægterne er

praktiseret således, at ønsker om udlægning af familiegravsteder

imødekommes så vidt muligt og inden for rimelige grænser.

Forslaget tilsigter ikke ændring af denne praksis.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 1.

Til § 17

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 24, stk. 2.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 2, sidste punktum.

Stk. 3 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 2.

Til § 18

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 19, stk. 1. Bestemmelsen i

stk. 2 er ny, men svarer til hidtidig praksis.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til kirkegårdsanordningens § 29, 1. punktum.

Til § 20

Bestemmelsen træder - sammen med de øvrige bestemmelser i kapitel IV

- i stedet for § 24, stk. 4, og § 26, stk. 4, i den nugældende

lov.

I efteråret 1984 nedsatte kirkeministeriet en arbejdsgruppe, der fik

til opgave at udarbejde udkast til lovbestemmelser, der kan skabe

grundlag for et bedre værn om de bevaringsværdige gravminder på

folkekirkens kirkegårde end de ovenfor nævnte bestemmelser i den

nugældende lov. Arbejdsgruppen afgav i maj 1985 en beretning

(betænkning nr. 1046/ 1985), hvori det foreslås, at der

gennemføres en registrering af særligt bevaringsværdige

gravminder. Bestemmelserne i kapitel IV er i overensstemmelse med

et af arbejdsgruppen udarbejdet udkast.

Om forståelsen af begrebet »gravminder« henvises til beretningen side

22. Med hensyn til udvælgelse af de gravminder, der må anses for

særligt bevaringsværdige, henvises til beretningen side 22-24.

Til § 21

Stk. 1 forudsætter, at registreringen normalt foretages ved de

ordinære 3-årige provstesyn. Om fornødent kan registreringen dog

også ske ved et ekstraordinært syn i henhold til § 31. Der

henvises til beretningen side 25-26.

Stk. 2 forudsætter som det normale, at museumsrådet udpeger en

medarbejder ved det lokale museum til sammen med menighedsrådet at

udarbejde forslag til registrering. Kun i de formentlig få

tilfælde, hvor det stedlige museum ikke råder over den fornødne

ekspertise, må museumsrådet udpege en anden særligt sagkyndig til

at påtage sig opgaven. Vejledende regler for museumsrådene vil

blive udarbejdet af Statens museumsnævn i samråd med

kirkeministeriet. Der henvises til beretningen side 24-25.

Stk. 3 omfatter for tiden de kirkegårde, der hører under

begravelsesvæsenet i København, Frederiksberg, Århus, Odense,

Aalborg, Esbjerg, Randers, Gentofte og Birkerød. Der henvises til

beretningen side 14-15 og side 26-27.

Assistens kirkegård i København skal nedlægges med udgangen af år

2019 og omdannes til mindepark og almindelig park. Med henblik

herpå har Københavns kommune - uafhængigt af bestemmelserne i

denne lov - iværksat en katalogisering af kirkegårdens

bevaringsværdige gravminder. Assistens kirkegård skønnes herefter

at kunne fritages for den i loven omhandlede registrering af

gravminder.

Stk. 4 vedrører de i beretningen side 22 ff. nævnte forhold.

Til § 22

Stk. 1. Der henvises til beretningen side 16.

Stk. 2. Der henvises til beretningen side 17 og side 31.

Til § 23

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 30, 1. punktum.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 1. punktum.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 3. punktum.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 32.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 33.

Til § 28

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 35, stk. 1.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 35, stk. 2.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 34.

Til § 30

Bestemmelsen, der træder i stedet for den tilsvarende bestemmelse i

den nugældende lovs § 36, finder anvendelse, hvad enten afgørelsen

er truffet af provstiudvalget eller kirkeministeren.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til kirkeanordningens § 40, stk. 1, 2. punktum.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 39, stk. 1.

Til § 33

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 1. punktum. For

tiden er 40 kirker henlagt under særligt tilsyn, således f.eks.

domkirker, rundkirker på Bornholm og andre særligt værdifulde

kirker, såsom Vor Frelsers kirke, Holmens kirke, Trinitatis kirke

og Grundtvigskirken i København samt Ringsted Sct. Bendts kirke,

Kalundborg kirke, Løgumkloster kirke, Tønder kirke m.fl.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 2. punktum.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 2. punktum.

Til § 36

Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 41, 3. og 5. punktum.

Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 41, 4. punktum.

Stk. 3 er i overensstemmelse med mangeårig praksis og træder i stedet

for den nugældende lovs § 44.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 42.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 43, stk. 1 og 2.

Til § 39

Bestemmelen svarer til kirkeanordningens § 27 og

kirkegårdsanordningens § 37.

Til § 40

Bestemmelsen er en følge af lov nr. 645 af 19. december 1984 om

folkekirkens økonomi. De under 1) og 2) 1. punktum, nævnte

udgifter afholdes efter de gældende regler af statskassen, jfr.

den nugældende lovs § 16 og § 43, stk. 3.

Med hensyn til 3) henvises til bemærkningerne til §§ 20-22 og den der

omtalte beretning side 27-28.

Til § 41

Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende retstilstand, jfr.

den nugældende lovs §§ 6, 31, 32, 34 og 36 samt kirkeanordningens

§ 13. Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan

nedlægges, jfr. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i

vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan

der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede

askeurner er fredningstiden mindst 10 år.

§ 13. Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan

nedlægges, jfr. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i

vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan

der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede

askeurner er fredningstiden mindst 10 år.

§ 14. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i

det sogn, hvor de bor. For personer, der ikke tilhører

folkekirken, gælder dette dog ikke, hvis der i sognet findes en

kommunal begravelsesplads eller en begravelsesplads for det

trossamfund, som de tilhører.

Stk. 2. Udensognsboende, der enten har ægtefælle, forældre eller

børn begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været

knyttet til sognet, ligestilles med indensognsboende.

Stk. 3. Hvor pladsforholdene tillader det, kan det i vedtægten

bestemmes, at også andre udensognsboende end de i stk. 2 nævnte

skal have adgang til at blive begravet på kirkegården.

§ 14. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i

det sogn, hvor de bor. For personer, der ikke tilhører

folkekirken, gælder dette dog ikke, hvis der i sognet findes en

kommunal begravelsesplads eller en begravelsesplads for det

trossamfund, som de tilhører.

Stk. 2. Udensognsboende, der enten har ægtefælle, forældre eller

børn begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været

knyttet til sognet, ligestilles med indensognsboende.

Stk. 3. Hvor pladsforholdene tillader det, kan det i vedtægten

bestemmes, at også andre udensognsboende end de i stk. 2 nævnte

skal have adgang til at blive begravet på kirkegården.

§ 15. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og

stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode

til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende

ægtefælde dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde,

hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød,

jfr. § 16.

Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan

erhverves brugsret til et gravsted for mere end en

fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med

flere pladser end nævnt i stk. 1.

§ 15. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og

stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode

til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende

ægtefælde dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde,

hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød,

jfr. § 16.

Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan

erhverves brugsret til et gravsted for mere end en

fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med

flere pladser end nævnt i stk. 1.

§ 16. Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted

udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en

særlig afdeling på kirkegården.

§ 16. Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted

udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en

særlig afdeling på kirkegården.

§ 17. Et gravsted kan ikke nedlægges, forinden fredningstiden efter

den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.

Stk. 2. Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for,

at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs

eller gruslægges i resten af den periode, for hvilken brugsretten

er erhvervet (brugsperioden), jfr. dog § 18. Gravminder skal dog

opbevares indtil brugsperiodens udløb.

Stk. 3. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves

fornyet mod betaling af et i vedtægten herfor fastsat vederlag,

jfr. dog § 18.

§ 17. Et gravsted kan ikke nedlægges, forinden fredningstiden efter

den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.

Stk. 2. Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for,

at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs

eller gruslægges i resten af den periode, for hvilken brugsretten

er erhvervet (brugsperioden), jfr. dog § 18. Gravminder skal dog

opbevares indtil brugsperiodens udløb.

Stk. 3. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves

fornyet mod betaling af et i vedtægten herfor fastsat vederlag,

jfr. dog § 18.

§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt

reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt

eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er

udløbet.

Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted,

der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der

er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens

godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til

gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt

reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt

eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er

udløbet.

Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted,

der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der

er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens

godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til

gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

§ 19. Til hel eller delvis nedlæggelse af en kirkegård kræves

kirkeministerens tilladelse.

§ 19. Til hel eller delvis nedlæggelse af en kirkegård kræves

kirkeministerens tilladelse.

§ 20. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og

kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske

eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal

registreres.

§ 20. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og

kvinder, eller som iøvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller

andre grunde må anses for særligt bevaringsværdige, skal

registreres.

§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i §

26 nævnte syn.

Stk. 2. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en

af vedkommende museumsråd udpeget sagkyndig et forslag, der

fremsendes til provsten.

Stk. 3. For kirkegårde, der ikke er undergivet syn i henhold til §

26, foretages registreringen af nationalmuseet. Det stedlige

museum medvirker ved registreringen efter aftale med

nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med

kirkegårdsbestyrelsen. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til

kirkeministeren.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.

§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i §

26 nævnte syn.

Stk. 2. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en

af vedkommende museumsråd udpeget sagkyndig et forslag, der

fremsendes til provsten.

Stk. 3. For kirkegårde, der ikke er undergivet syn i henhold til §

26, foretages registreringen af nationalmuseet. Det stedlige

museum medvirker ved registreringen efter aftale med

nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med

kirkegårdsbestyrelsen. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til

kirkeministeren.

Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.

§ 22. Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen, jfr. § 21, stk. 3,

må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.

Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade, at registrerede gravminder

anbringes andre steder end på kirkegården.

§ 22. Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen, jfr. § 21, stk. 3,

må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.

Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade, at registrerede gravminder

anbringes andre steder end på kirkegården.

§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og

kirkegården.

§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og

kirkegården.

§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en

bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.

§§ 24-26 nævnte synsforretninger.

§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en

bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.

§§ 24-26 nævnte synsforretninger.

§ 25. Om synsforretningen foretages tilførsel til kirkens protokol.

En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der afgør,

hvad der videre skal foretages.

§ 25. Om synsforretningen foretages tilførsel til kirkens protokol.

En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der afgør,

hvad der videre skal foretages.

§ 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af

provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn,

der er nævnt i § 24. Dette ledes da af provsten, der fastsætter

datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i

synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fælles

synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af

forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal

foretages.

§ 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af

provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn,

der er nævnt i § 24. Dette ledes da af provsten, der fastsætter

datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i

synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fælles

synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af

forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal

foretages.

§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i

§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i

§ 27 og kirkegårdsanordningens § 37. Som eksempler på kirker, der

ikke er selvejende, kan nævnes kirker, der tilhører stiftelser

(Sorø, Herlufsholm), godser (Øland, Tjele), kommuner (Lyngby)

eller staten (Kastelskirken). Se iøvrigt bemærkninger til § 44.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 2. punktum.

Til § 43

1) svarer til den nugældende lovs § 11, stk. 3.

2) svarer til den nugældende lovs § 12, stk. 3, 3. punktum.

3) svarer til den nugældende lovs § 12, stk. 2, 1. punktum.

4) er i overensstemmelse med gældende praksis.

5) svarer til den nugældende lovs § 14, stk. 2, 2. punktum.

Til § 44

Bestemmelsen er ny.

Ved overgang til selveje er antallet af ikke-selvejende kirker

efterhånden faldet til ca. 20. Det påhviler ejeren af en sådan

kirke at afholde udgifterne ved kirkegårdens drift. Da

begravelsesvæsenet er et samfundsanliggende, må det anses for

rimeligt, at der åbnes mulighed for, hvor forholdene taler for

det, at yde et passende tilskud af kirkelige ligningsmidler til

kirkegårdens drift.

Til § 45

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 45, stk. 2.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 45, stk. 3.

Til § 47

Ved bestemmelsen, der er ny, sikres der adgang til begravelse af

krigsdøde på bestående kirkegårde eller - hvor dette ikke er

muligt - på arealer tilvejebragt ved ekspropriation. Bestemmelsen

tager særlig sigte på samtidig begravelse af et større antal

krigsdøde og er et led i planlægningen af beredskabet i tilfælde

af krig, jfr. § 2 i lov om det civile beredskab (lovbekendtgørelse

nr. 279 af 3/ 6 1985), hvorefter det påhviler den enkelte minister

inden for sit administrationsområde at gennemføre det

planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver

tid måtte være påkrævet med henblik på planlægningen af landets

civile beredskab. Forslaget er tiltrådt af indenrigsministeriet,

der er koordinerende myndighed for det civile beredskab.

Efter anmodning fra miljøministeriet vil der i den til loven knyttede

bekendtgørelse blive optaget en bestemmelse om, at ekspropriation

skal foretages således, at grundvandet ikke tager skade, og at

embedslægen ved bedømmelsen af arealets egnethed så vidt muligt

skal søge bistand hos amtsrådet.

§ 28. Provstiudvalget fastsætter en frist for afhjælpning af de

mangler, der er udsat ved synet.

Stk. 2. Provsten kan foranledige, at udførelsen af synsudsatte

arbejder kontrolleres ved et ekstraordinært syn, jfr. § 31.

§ 28. Provstiudvalget fastsætter en frist for afhjælpning af de

mangler, der er udsat ved synet.

Stk. 2. Provsten kan foranledige, at udførelsen af synsudsatte

arbejder kontrolleres ved et ekstraordinært syn, jfr. § 31.

§ 29. Inden en måned efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse

om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §§ 25 og 26, dog

senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for

manglernes afhjælpning, kan afgørelsen af menighedsrådet

indbringes for kirkeministeren.

§ 29. Inden en måned efter at menighedsrådet har modtaget meddelelse

om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §§ 25 og 26, dog

senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for

manglernes afhjælpning, kan afgørelsen af menighedsrådet

indbringes for kirkeministeren.

§ 30. Spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til synsforretningen er

pålagt kirken noget som ikke lovligt kan pålægges den, kan af

menighedsrådet indbringes for domstolene ved sagsanlæg inden to

måneder efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om

afgørelsen.

§ 30. Spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til synsforretningen er

pålagt kirken noget som ikke lovligt kan pålægges den, kan af

menighedsrådet indbringes for domstolene ved sagsanlæg inden to

måneder efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om

afgørelsen.

§ 31. Kirkeministeren, stiftsøvrigheden eller provsten kan

foranledige, at der afholdes et ekstraordinært syn efter reglerne

i § 26.

§ 31. Kirkeministeren, stiftsøvrigheden eller provsten kan

foranledige, at der afholdes et ekstraordinært syn efter reglerne

i § 26.

§ 32. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og

befordringsgodtgørelse til deltagere i synsforretninger fastsættes

af kirkeministeren.

§ 32. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og

befordringsgodtgørelse til deltagere i synsforretninger fastsættes

af kirkeministeren.

§ 33. Kirkeministeren kan bestemme, at særlig bevaringsværdige

kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn bestående af 3

af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk

sagkundskab.

§ 33. Kirkeministeren kan bestemme, at særligt bevaringsværdige

kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn, bestående af 3

af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk

sagkundskab.

§ 34. Særligt kirkesyn afholdes med et eller flere års mellemrum

efter kirkeministerens bestemmelse.

§ 34. Særligt kirkesyn afholdes med et eller flere års mellemrum

efter kirkeministerens bestemmelse.

§ 35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som

bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelser samt løsøre og

andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk

interesse.

§ 35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som

bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelser samt løsøre og

andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk

interesse.

§ 36. Provstesynet og en eller flere repræsentanter for

menighedsrådet skal være til stede ved disse synsforretninger, men

deltager ikke i kirkesynets afgørelser.

Stk. 2. Forretningen indføres i det særlige kirkesyns protokol,

provstiets synsprotokol og kirkens protokol.

Stk. 3. En udskrift af det særlige kirkesyns protokol sendes til

kirkeministeren, der afgør, hvad der videre skal foretages.

§ 36. Provstesynet og en eller flere repræsentanter for

menighedsrådet skal være til stede ved disse synsforretninger, men

deltager ikke i kirkesynets afgørelser.

Stk. 2. Forretningen indføres i det særlige kirkesyns protokol,

provstiets synsprotokol og kirkens protokol.

Stk. 3. En udskrift af det særlige kirkesyns protokol sendes til

kirkeministeren, der afgør, hvad der videre skal foretages.

§ 37. Ved hovedistandsættelse eller større udvidelse af en kirke kan

kirkeministeren nedsætte et særligt syn bestående af 3 sagkyndige

personer. Synets beføjelser fastsættes af kirkeministeren i hvert

enkelt tilfælde.

§ 37. Ved hovedistandsættelse eller større udvidelse af en kirke kan

kirkeministeren nedsætte et særligt syn, bestående af 3 sagkyndige

personer. Synets beføjelser fastsættes af kirkeministeren i hvert

enkelt tilfælde.

§ 38. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og

befordringsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af særlige syn

fastsættes af kirkeministeren.

§ 38. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og

befordringsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af særlige syn

fastsættes af kirkeministeren.

§ 39. Udgifter vedrørende registrering af gravminder (kapitel IV) og

tilsyn (kapitel V) afholdes af kirkekassen, jfr. dog § 40.

§ 39. Udgifter vedrørende registrering af gravminder (kapitel IV) og

tilsyn (kapitel V) afholdes af kirkekassen, jfr. dog § 40.

§ 40. Af fællesfonden afholdes

1) Udgifter til den i § 8, stk. 2, nævnte rådgivning.

2) Udgifter vedrørende de i kapitel VI nævnte særlige syn. Udgifter

vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse afholdes

dog af kirkekassen.

3) Udgifter til den i § 21, stk. 2, nævnte sagkyndige medvirken og

til den i § 21, stk. 3, nævnte registrering.

§ 40. Af fællesfonden afholdes

1) Udgifter til den i § 8, stk. 2, nævnte rådgivning.

2) Udgifter vedrørende de i kapitel VI nævnte særlige syn. Udgifter

vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse afholdes

dog af kirkekassen.

3) Udgifter til den i § 21, stk. 2, nævnte sagkyndige medvirken og

til den i § 21, stk. 3, nævnte registrering.

§ 41. Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til

menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af

den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for

kirketienden, der ligeledes afholder de udgifter, som påhviler

kirkekassen, jfr. dog §§ 43 og 44.

§ 41. Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til

menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af

den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for

kirketienden, der ligeledes afholder de udgifter, som påhviler

kirkekassen, jfr. dog §§ 43 og 44.

§ 42. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal

være til stede ved syn over kirken og kirkegården, jfr. § 24, § 26

og § 33.

§ 42. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal

være til stede ved syn over kirken og kirkegården, jfr. § 24, § 26

og § 33.

§ 43. Af kirkekassen kan afholdes udgifter til

1) anskaffelse af orgel eller harmonium,

2) installation af elektrisk belysning,

3) anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige

belysningslegemer,

4) anskaffelse af høreanlæg og

5) opvarmning af kirken.

§ 43. Af kirkekassen kan afholdes udgifter til

1) anskaffelse af orgel eller harmonium,

2) installation af elektrisk belysning,

3) anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige

belysningslegemer,

4) anskaffelse af høreanlæg og

5) opvarmning af kirken.

§ 44. Kirkeministeren kan tillade, at der af kirkekassen ydes tilskud

til kirkegårdens drift.

§ 44. Kirkeministeren kan tillade, at der af kirkekassen ydes tilskud

til kirkegårdens drift.

§ 45. Loven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de

fravigelser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.

§ 45. Loven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de

fravigelser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.

§ 46. På kirkegårde, som bestyres af et særligt begravelsesvæsen i

henhold til tilladelse fra kirkeministeren efter de særlige regler

herom, kommer loven til anvendelse med de fravigelser, der

indeholdes i den for disse kirkegårdes bestyrelse af

kirkeministeren stadfæstede vedtægt.

§ 46. På kirkegårde, som bestyres af et særligt begravelsesvæsen i

henhold til tilladelse fra kirkeministeren efter de særlige regler

herom, kommer loven til anvendelse med de fravigelser, der

indeholdes i den for disse kirkegårdes bestyrelse af

kirkeministeren stadfæstede vedtægt.

§ 47. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke modsætte sig, at krigsdøde

begraves på kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er

dette ikke tilfældet kan det fornødne areal tilvejebringes ved

ekspropriation. Beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen

efter indhentet erklæring fra embedslægen.

§ 47. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke modsætte sig, at krigsdøde

begraves på kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er

dette ikke tilfældet kan det fornødne areal tilvejebringes ved

ekspropriation. Beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen

efter indhentet erklæring fra embedslægen.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse,

2. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947,

3. kongelig anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af

og tilsyn med kirkebygninger m.v.,

4. kongelig anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse,

2. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947,

3. kongelig anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af

og tilsyn med kirkebygninger m.v.,

4. kongelig anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.

§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag6

Blad nr 453

§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget tilsigter først og fremmest en forenkling,

tydeliggørelse og ajourføring af bestemmelserne i lov nr. 282 af

30. juni 1922 om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v.,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947, som ændret

senest ved lov nr. 651 af 21. december 1977.

En i 1970 med hjemmel i den nugældende lovs § 45, stk. 1, gennemført

decentralisering inden for kirkeministeriets sagsområde er

indarbejdet og videreført i lovforslaget. Ifølge lovforslaget

kræves kirkeministerens godkendelse dog til opførelse, udvidelse,

ombygning eller nedbrydning af kirkebygninger samt til anlæggelse

af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser.

I de ret få tilfælde, hvor lovforslaget afviger fra den gældende

retstilstand, vil dette fremgå af bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser. Her kan dog nævnes, at efter forslaget bortfalder

den i den nugældende lovs § 25 foreskrevne graduering af takster

for erhvervelse af gravsteder, jfr. bemærkningerne til

lovforslagets § 12.

Kapitel I

Formål

Kapitel II

Kirkebygninger

Kapitel III

Kirkegårde

Kapitel IV

Registrering af gravminder

Kapitel IX

Særlige bestemmelser

Kapitel V

Tilsyn

Kapitel VI

Særligt tilsyn

Kapitel VII

Udgifternes afholdelse

Kapitel VIII

Ikke-selvejende kirker

Kapitel X

Ikrafttrædelse m.m.

Ingen

Nr LSF 154

Forslag til Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Fremsat af kirkeministeren