1985 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE KREDITINSTITUTTER M.FL. (FONDSBØRSREFORMEN) (fondsbørsreformen)

Bilag 1

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 375 af 15. august 1985

Bekendtgørelse af lov om visse kreditinstitutter

Herved bekendtgøres lov nr. 178 af 14. maj 1980 om visse

kreditinstitutter med de ændringer, der følger af lov nr. 87 af

17. marts 1982 og lov nr. 154 af 24. april 1985.

§ 1

I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af

15. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

2. Efter § 4 a indsættes

»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at

kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve

nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,

og være kontoførende institut i værdipapircentralen.

Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, ud over

hvad der følger af § 2, at

1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en

aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år

efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter

tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter

tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,

2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns

Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved

denne lovs ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer,

ved tilladelsens meddelelse ejer over halvdelen af aktierne og

repræsenterer flertallet af stemmerne, og disse personer ikke ejer

eller har ejet aktier i et andet kreditinstitut, der er omfattet

af denne paragraf,

3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,

4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens

bestemmelser om midlernes anbringelse og

5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen

ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af

stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at

kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes

af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer

flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.

Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale

overdrages til eje, og såfremt kreditinstituttets aktiekapital

ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder

efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt

forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,

er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig

straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved

overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden

havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være

indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter

paragraffens ikrafttræden.«

§ 1

I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af

15. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og

3.

2. Efter § 4 a indsættes

»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at

kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve

nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,

og være kontoførende institut i Værdipapircentralen.

Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, udover

hvad der følger af § 2, at

1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en

aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år

efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter

tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter

tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,

2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns

Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved

denne lovs ikrafttræden, havde beskikkelse som

fondsbørsvekselerer, ved tilladelsens meddelelse ejer over

halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne, og

disse personer ikke ejer eller har ejet aktier i et andet

kreditinstitut, der er omfattet af denne paragraf,

3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,

4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens

bestemmelser om midlernes anbringelse, og

5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen

ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af

stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at

kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes

af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer

flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.

Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale

overdrages til eje, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital

ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder

efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt

forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,

er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig

straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved

overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden

havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være

indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter

paragraffens ikrafttræden.«

§ 1. Ved kreditinstitut forstås i denne lov et foretagende, hvis

virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller

andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen

regning.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditinstitutter, der ikke er

1) banker, sparekasser eller andelskasser,

2) fondsbørsvekselerere,

3) realkreditinstitutter eller

4) institutter oprettet eller hvis oprettelse er godkendt i henhold

til særlig lov.

§ 1

I lov om visse kreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af

15. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og

3.

--/

§ 1. Ved kreditinstitut forstås i denne lov et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditinstitutter, der ikke er

1) banker, sparekasser eller andelskasser,

2) fondsbørsvekselerere,

3) realkreditinstitutter eller

4) institutter oprettet eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til særlig lov.

/--

2. Efter § 4 a indsættes

»§ 4 b. Industriministeren kan fastsætte regler om, at

kreditinstitutter omfattet af stk. 2 efter tilladelse kan udøve

nærmere angivne aktiviteter, der ikke er kreditinstitutvirksomhed,

og være kontoførende institut i Værdipapircentralen.

Stk. 2. Tilladelse til kreditinstitutter efter stk. 1 kræver, udover

hvad der følger af § 2, at

1) selskabet er et aktieselskab og ved tilladelsens meddelelse har en

aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år

efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter

tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter

tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,

2) en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns

Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, ved

denne lovs ikrafttræden, havde beskikkelse som

fondsbørsvekselerer, ved tilladelsens meddelelse ejer over

halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne, og

disse personer ikke ejer eller har ejet aktier i et andet

kreditinstitut, der er omfattet af denne paragraf,

3) kreditinstituttets aktier er navneaktier,

4) kreditinstituttet senest den 1. januar 1988 opfylder lovgivningens

bestemmelser om midlernes anbringelse, og

5) de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen

ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af

stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan tillade, at

kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes

af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer

flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.

Stk. 4. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 2, nr. 2, ved aftale

overdrages til eje, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital

ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder

efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt

forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,

er erhververen af de af stk. 2, nr. 2, omfattede aktier pligtig

straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved

overdragelse til andre personer, som ved denne lovs ikrafttræden

havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter denne paragraf skal være

indgivet til tilsynet med banker og sparekasser inden et år efter

paragraffens ikrafttræden.«

Bilag 2

RÅDETS FØRSTE DIREKTIV

tekst ikke medtaget

§ 2

I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983, som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985,

foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »fondsbørstilsynet« til: »tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til: »Tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til: »Tilsynet med

banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til: »tilsynet med

banker og sparekassers«.

2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2 og 4«.

3. § 6, nr. 2-5, affattes således

»2) banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),

3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og

som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som

kontoførende institut,

4) børsmæglerselskaber,

5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som

omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte

værdipapirer, og«.

4. I § 13 a indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer

af fondsaktiverne.«

5. Efter § 40 indsættes

»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med

værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende

institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren

fastsætter.«

§ 2

I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983 som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985, foretages

følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres, »fondsbørstilsynet« til: »tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til: »Tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til: »Tilsynet med

banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til: »tilsynet med

banker og sparekassers«.

2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2 og 4«.

3. § 6, nr. 2-5, affattes således

»2) banker, sparekasser og andelskasser, (pengeinstitutter),

3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og

som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som

kontoførende institut,

4) børsmæglerselskaber,

5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som

omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte

værdipapirer, og«

4. I § 13 a, indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer

af fondsaktiverne.«

5. Efter § 40 indsættes

»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med

Værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende

institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren

fastsætter.«

§ 2. Kreditinstitutter omfattet af denne lov skal have tilladelse af

industriministeren til at drive kreditinstitutvirksomhed og skal

registreres i tilsynet med banker og sparekasser.

Stk. 2. Tilladelse forudsætter, at de i De eruopæiske Fællesskabers

direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om

adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut

fastsatte betingelser samt betingelser, som i øvrigt er fastsat i

eller i medfør af international aftale, opfyldes.

Stk. 3. Industriministeren kan i det enkelte tilfælde fastsætte

yderligere vilkår for tilladelsen, herunder forskrifter vedrørende

virksomhedens udøvelse.

§ 2

I lov om en værdipapircentral, jfr. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983 som ændret ved lov nr. 154 af 24. april 1985, foretages

følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres, »fondsbørstilsynet« til: »tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynet« til: »Tilsynet med

banker og sparekasser«, »Fondsbørstilsynets« til: »Tilsynet med

banker og sparekassers«, »fondsbørstilsynets« til: tilsynet med

banker og sparekassers'.

2. I § 3, stk. 2, ændres »§ 6, nr. 2 og 5« til: »§ 6, nr. 2 og 4«.

--/

BILAG 3

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 3

I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.

november 1985, foretages følgende ændring

I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en

fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et

kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut.«

§ 3

I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.

november 1985, foretages følgende ændringer

I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en

fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et

kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut.«

§ 3. Reglerne for banker i lov om banker og sparekasser m.v. om

nægtelse og inddragelse af tilladelse og om opløsning finder

tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne lov.

§ 3. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 13 medlemmer og en direktion.

Stk. 2. Industriministeren udnævner for tre år ad gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jfr. dog § 4. Af medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer de i § 6, nr. 2 og 5 nævnte kontoførende institutter, og et efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. Et af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

/--

3. § 6, nr. 2-5, affattes således

»2) banker, sparekasser og andelskasser, (pengeinstitutter),

3) institutter, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, og

som af industriministeren i henhold til særlig lov godkendes som

kontoførende institut,

4) børsmæglerselskaber,

5) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som

omfattes af nr. 2-4, og som har til formål at forvalte

værdipapirer, og«

--/

§ 3

I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.

november 1985, foretages følgende ændringer

I § 14, stk. 2, § 40 og § 134 l, stk. 4, ændres »en

fondsbørsvekselerer« til: »et børsmæglerselskab, et

kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut.«

--/

§ 4

I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.

november 1985, foretages følgende ændring

I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

§ 4

I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.

november 1985, foretages følgende ændringer

I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

§ 4. Kreditinstitutter, der er omfattet af denne lov, og som har

påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, kan fortsætte

virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til registrering

i tilsynet med banker og sparekasser.

Stk. 2. Nedsættelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med

inddragelse af tilladelse i henhold til § 3.

§ 4

I lov om anpartsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.

november 1985, foretages følgende ændringer

I § 109 a, stk. 3, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

--/

§ 4a. Direktører og funktionærer i et kreditinstitut, der er omfattet

af denne lov, må ikke for egen regning udføre eller deltage i

spekulationsforretninger.

§ 5

I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.

marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,

foretages følgende ændring

I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

§ 5

I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.

marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,

foretages følgende ændringer

I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

§ 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om udøvelsen af

virksomhed som kreditinstitut omfattet af denne lov, herunder om

1) stiftelse,

2) aktie- eller indskudskapitalen,

3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,

4) ledelse,

5) den nødvendige egenkapital,

6) midlernes anbringelse,

7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,

8) konsolideret tilsyn for kreditinstitutter og deres

datterselskaber,

9) tilsyn og

10) kreditinstitutternes bidrag til dækning af statens udgifter til

tilsyn med disse.

Stk. 2. Der tillægges bidrag efter stk. 1, nr. 10, udpantningsret.

§ 5

I lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23.

marts 1984 som ændret ved lov nr. 51 af 20. februar 1985,

foretages følgende ændringer

I §§ 58 og 268, stk. 8, ændres »en fondsbørsvekselerer« til: »et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse,

eller et pengeinstitut.«

--/

§ 6

I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, som ændret ved lov

nr. 139 af 29. marts 1978, affattes § 22, stk. 4, således

»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske

pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med

særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske

uden næringsbrev.«

§ 6

I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, affattes § 22, stk.

4, således

»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske

pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med

særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske

uden næringsbrev.«

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 4a straffes med

bøde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, disses stedfortrædere, medlemmer af et

eventuelt repræsentantskab, revisor samt direktør og øvrige

ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres

hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 3. I forskrifter, der gives af industriministeren i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab

el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6. Ret til at foretage registrering i værdipapircentralen på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 8-16 (kontoførende institut) tilkommer: 1. Danmarks Nationalbank, 2. banker og sparekasser, 3. andelskasser, der er undergivet tilsyn af offentlig myndighed, 3. virksomheder, der drives i fællesskab af banker og sparekasser, og som har til formål at forvalte værdipapirer, 5. fondsbørsvekselerere, og 6. realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende institutter for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut.

/--

4. I § 13 a, indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Det kan på kontoen registreres, at kontohaver ikke er ejer

af fondsaktiverne.«

--/

§ 6

I næringsloven, lov nr. 601 af 10. december 1975, affattes § 22, stk.

4, således

»Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske

pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og kreditinstitutter med

særlig tilladelse at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske

uden næringsbrev.«

--/

§ 7

Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser fastsættes af

industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 446

§ 7

Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser fastsættes af

industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med forslag til lov om ændring af lov om visse

kreditinstitutter m.fl. skal ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte forslag til lov om Københavns Fondsbørs. Om baggrunden

og det nærmere indhold af lov om Københavns Fondsbørs henvises til

dette lovforslag og bemærkningerne hertil.

Forslaget har herudover til formål at gennemføre EFs 1. direktiv om

samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve

virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF), f.s.v. angår

fondsbørsvekselerernes bankiervirksomhed. Direktivet er optrykt

som bilag 2.

2. Lovforslaget indeholder regler, hvorefter fondsbørsvekselerernes

bankiervirksomhed inden for en kortere frist kan overføres til

kreditinstitutter med udvidet arbejdsområde i forhold til

eksisterende kreditinstitutter.

Forslaget er baseret på, at de nuværende fondsbørsvekselerere i dag

udfører disse aktiviteter, og at hensynet til

fondsbørsvekselerernes velerhvervede rettigheder taler for denne

løsning. Muligheden for at oprette et kreditinstitut med udvidet

arbejdsområde vil kun stå åben for de nuværende

fondsbørsvekselerere, der opretter et børsmæglerselskab.

Det foreslås, at aktiekapitalen på stiftelsestidspunktet skal være 1

mill. kr., og at kapitalen gradvist i løbet af 10 år efter lovens

ikrafttræden skal udgøre 10 mill. kr. Ved overdragelse til eje til

personer, der ikke har været fondsbørsvekselerere, skal kapitalen

forhøjes til 25 mill. kr.

3. Lovforslaget indeholder desuden forslag til ændring af visse

bestemmelser i lov om en værdipapircentral, lov om aktieselskaber,

lov om anpartsselskaber, lov om forsikringsvirksomhed samt

næringsloven. Baggrunden for disse ændringsforslag er, at

fondsbørsvekselerstanden foreslås afskaffet, og handel på

Københavns Fondsbørs skal foregå gennem børsmæglerselskaber, jfr.

forslag til lov om Københavns Fondsbørs.

4. Ændringsforslagene i dette lovforslag har sammen med forslag til

lov om Københavns Fondsbørs været sendt i høring hos

Boligministeriet, Budgetdepartementet,

Administrationsdepartementet, Statsministeriet,

Økonomiministeriet, Skattedepartementet, Departementet for told-

og forbrugsafgifter, Kulturministeriet, Justitsministeriet,

Grønlandsministeriet, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank,

Værdipapircentralen, Tilsynet med banker og sparekasser,

Monopoltilsynet, Forsikringstilsynet, Aktieselskabsregisteret,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Assurandør-Societetet,

Realkreditrådet, Pensionskasserådet, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Industrirådet,

Grosser-Societetet, Danmarks Rederiforening, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske

Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Foreningen af

Firmapensionskasser, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd og Foreningen af Danske Andelskasser.

5. Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for statskassen,

amterne eller kommunerne.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Nr. 1 er en konsekvens af ændringen i nr. 2.

I nr. 2 foreslås ændringer af lov om visse kreditinstitutter for at

tilgodese fondsbørsvekselerernes mulighed for at kunne fortsætte

deres bankiervirksomhed.

De aktiviteter, som det efter § 4 b, stk. 1, skal tillades

kreditinstitutter at udøve, er aktiviteter, som i øjeblikket

udøves af fondsbørsvekselererne i deres personligt drevne

virksomhed. Der tænkes på

1. virksomhed som autoriseret valutahandler,

2. pleje og administration af klienters værdipapirer i åbne depoter,

3. formidling af markedslån og pantebrevshandler,

4. økonomisk rådgivning,

5. omprioritering af fast ejendom,

6. terminsforretninger,

7. virksomhed som fondshandler,

8. vekseldiskontering.

Der vil desuden skulle fastsættes, om der kan foregå fælles

administration af børsmæglerselskabet og kreditinstituttet, om

kreditinstituttet skal have adgang til at føre checkkonti, og om

det skal være de samme revisorer i børsmæglerselskabet og

kreditinstituttet.

Uden for den virksomhed, som disse kreditinstitutter kan drive, vil i

forhold til i dag navnlig falde virksomhed med ejendomshandel og

lignende.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en eller flere af de nuværende

fondsbørsvekselerere skal eje over halvdelen af aktierne i

kreditinstituttet og repræsentere flertallet af stemmerne ved

tilladelsens meddelelse. Det er en betingelse, at disse personer

ikke ejer eller har ejet aktier i et andet kreditinstitut omfattet

af denne lov, da det ikke er ønskeligt, at en fondsbørsvekselerer

kan deltage i stiftelsen af mere end et kreditinstitut. Det

foreslås desuden i nr. 5, at nuværende fondsbørsvekselerere eller

kreditinstituttet fortsat skal drive børsmæglervirksomhed, idet de

skal eje over halvdelen af aktierne og repræsentere flertallet af

stemmerne i et børsmæglerselskab.

I stk. 3 foreslås i tilknytning hertil, at betingelserne i stk. 2,

nr. 5, kan opfyldes af kreditinstituttet sammen med andre

kreditinstitutter, der opfylder stk. 2's betingelser. Såfremt

disse kreditinstitutter tilsammen ejer over halvdelen af aktierne

og repræsenterer flertallet af stemmerne, vil tilsynet med banker

og sparekasser kunne give instituttet tilladelse til at drive den

udvidede kreditinstitutvirksomhed.

I stk. 1, nr. 3, er det foreslået, at kreditinstituttets aktier skal

være navneaktier.

Bestemmelserne om midlernes anbringelse, herunder reglerne i §§ 9-12

i bekendtgørelse nr. 307 af 10. juni 1981 om visse

kreditinstitutter, skal kreditinstituttet opfylde senest den 1.

januar 1988, jfr. nr. 4.

Eventuelle dispensationer fra kravene om midlernes anbringelse i

overensstemmelse med § 15 i bekendtgørelse nr. 307 af 10. juni

1981 kan gives af tilsynet med banker og sparekasser.

I stk. 4 er det foreslået, at såfremt fondsbørsvekselerernes aktier i

et kreditinstitut overdrages ved aftale, skal aktiekapitalen

bringes op på 25 mill. kr. inden 3 måneder efter erhvervelsen. 25

mill. kr. svarer til kravet til pengeinstitutter i bank- og

sparekasseloven. Hvis kapitalforhøjelsen ikke tegnes fuldt ud

efter aktieselskabslovens almindelige regler, skal den, der har

erhvervet de tidligere fondsbørsvekselereres kontrollerende

aktiepost, tegne og indbetale resten. Dette gælder dog ikke, hvis

overdragelsen sker til andre personer, der ved lovens ikrafttræden

havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer. Baggrunden for denne

regel er, at det ikke er fundet acceptabelt, at andre end

tidligere fondsbørsvekselerere permanent får en fortrinsret gennem

disse kreditinstitutter med langt mindre kapitalkrav, end alle

andre skal opfylde for at oprette banker.

Det er i stk. 5 foreslået, at ansøgning om tilladelse til at drive

denne form for kreditinstitutvirksomhed skal være indgivet til

tilsynet med banker og sparekasser senest 1 år efter paragraffens

ikrafttræden. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.

Til § 2

I § 2 foreslås ændringer i lov om en værdipapircentral.

Nr. 1 og 2 er konsekvensændringer.

I nr. 3 foreslås lovens § 6 som konsekvens af lovforslaget og

forslaget til lov om Københavns Fondsbørs ændret, således at i

opremsningen af kontoførende institutter ændres

»fondsbørsvekselerere« til »børsmæglerselskaber«.

I nr. 4 foreslås muligheden for at etablere en forvalterordning, ofte

betegnet »nominee-ordning«.

Danske værdipapirer kan udstedes, overdrages eller overlades til

ihændehaver. Selv overdragelse af navneaktier kræves ikke

ubetinget noteret i aktiebogen, jfr. aktieselskabslovens § 27.

Indskrivning af aktier i en andens navn er derfor selskabs- og

obligationsretligt lovligt for alle, og der er ikke grund til at

begrænse denne ret. I praksis har det givet anledning til tvivl,

om Værdipapircentralen kan registrere denne form for fuldmagt, og

der er et praktisk behov for at afgøre dette spørgsmål. Dette sker

i stk. 3. De nærmere regler herom kan fastsættes ved

bekendtgørelse efter lovens § 7. Det er efter lovteksten muligt at

foretage en sådan registrering både med og uden angivelse af

ejerens navn.

Det er for ejeren af et fondsaktiv afgørende, at pågældende i

tilfælde af kontohaverens konkurs ikke placeres som simpel

kreditor i 6. konkursklasse, men som separatist. Konkurslovens §

82 fastslår, at boet skal udlevere »hvad der tilhører tredjemand

eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen«.

Fastlæggelsen af de nærmere betingelser for separatistretten

overlades til praksis, herunder til domstolene. Det har været

overvejet om retsstillingen på dette punkt burde præciseres, men

det er ikke fundet ønskeligt at lade dette spørgsmål afgøre efter

andre regler end konkurslovens almindelige regler.

I nr. 5 foreslås en bemyndigelse til industriministeren til at

fastsætte det tidspunkt, hvorfra fondsbørsvekselerere, der har

indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen om at være

kontoførende institut, ikke længere kan være kontoførende

institut. Tidspunktet er afhængig af dannelse og igangsættelse af

børsmæglerselskaber, jfr. § 48 i forslag til lov om Københavns

Fondsbørs.

Til §§ 3-6

Reglerne er konsekvensændringer af, at forslag til lov om Københavns

Fondsbørs erstatter »fondsbørsvekselerere« med

»børsmæglerselskaber«.

Aktie- og anpartsselskabslovene er sat i kraft på Grønland ved kgl.

anordning. De foreslåede ændringer er af en så rent teknisk

karakter, at de umiddelbart må anses for gældende på Grønland.

Til § 7

Det foreslås, at industriministeren bemyndiges til at fastsætte

tidspunktet for lovens ikrattræden. Baggrunden herfor skal bl.a.

søges i, at det er vanskeligt at forudse, hvornår dannelsen af

børsmæglerselskaber efter forslag til lov om Købehavns Fondsbørs -

og dermed også oprettelse af kreditinstitutter efter § 1, nr. 2,

- vil finde sted.

§ 7. Loven træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. (* 1)

Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 4, stk. 1, skal ske inden 12

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse

finansieringsinstitutter, som ændret ved lov nr. 370 af 13. juni

1973, ophæves.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 8. (Udeladt).

----------

I lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og

sparekasser m.fl. fastsættes i § 7, stk. 1, at de ændringer, som

angår § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. (* 2), §§

4a, 5 og 6, træder i kraft den 1. maj 1985.

Industriministeriet, den 15. august 1985

IB STETTER

/Christen Boye Jacobsen

§ 13 a. Industriministeren kan fastsætte regler om registrering af ejendomsret til fondsaktiver, som ikke tilhører overdrageren.

Stk. 2. Er sælgeren et kontoførende institut, kan dette gøre adkomsten til et fondsaktiv betinget af købesummens betaling inden en nærmere af industriministeren fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse af meddelelse efter § 10, såfremt overdrageren ikke gør sit forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.

/--

5. Efter § 40 indsættes

»§ 41. Fondsbørsvekselerere, der har indgået tilslutningsaftale med

Værdipapircentralen, kan bevare deres status som kontoførende

institutter indtil det tidspunkt, som industriministeren

fastsætter.«

§ 14. Foretager en aktionær ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 2. Selskabet skal uden ugrundet ophold søge det skyldige beløb inddrevet eller med fire ugers varsel til aktionæren søge aktien afhændet for hans regning med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis udleveret til aktionæren, kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel kræve det tilbageleveret ved umiddelbar fogedforretning i overensstemmelse med retsplejelovens § 609. Afhændelse skal ske ved en fondsbørsvekselerer.

Stk. 3. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives, forholdes der efter reglerne i §§ 15 og 16.

§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov køb eller salg af værdipapirer for fremmed regning, arbitrageforretninger og veksling af penge.

Stk. 2. Betegnelsen »vekselerer« må kun benyttes af næringsdrivende, der har næringsbrev som vekselerer.

Stk. 3. Handelsministeren giver nærmere regler for udøvelse af vekselerervirksomhed, derunder regler om revision og om adgang til at bruge agenter. Vekselerere skal have fast forretningssted.

Stk. 4. I det omfang anden lovgivning tillader danske banker og sparekasser at drive vekselerervirksomhed, kan dette ske uden næringsbrev.

/--

§ 40. Er de foreløbet fem år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden seks måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

§ 58. Er der forløbet 5 år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6 måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

§ 109 a. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om aktieselskaber, og vedtægterne er registreret samt bekendtgjort i Statstidende.

Stk. 2. Inden et år efter omdannelsen skal der udstedes aktiebreve. Disse må ikke udleveres før omdannelsen.

Stk. 3. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden seks måneder at afhente aktiebrevene. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

/--

§ 134 l. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at omdanne selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes inden fjorten dage til enhver noteret aktionær.

Stk. 2. Omdannelsen til anpartsselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Statstidende.

Stk. 3. Når omdannelsen er sket, anses de af selskabet udstedte aktiebreve som annullerede.

Stk. 4. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse på fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden seks måneder at foretage sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at anmeldelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde anparterne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

/--

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.

Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af forsikringstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.

Stk. 3. Forsikringstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.

Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde.

Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.

Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den til enhver tid fastsætte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct.

Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem en fondsbørsvekselerer eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gentive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden forsikringstilsynets samtykke må formindskes.

Stk. 10. Med anmeldelsen til forsikringsregisteret om kapitalens nedsættelse skal følge bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.

/--

Ingen

Nr LSF 148

Forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter m.fl. (Fondsbørsreformen)

Fremsat af industriministeren

den 29. januar 1986