1985 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS

Bilag 1

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984

Bekendtgørelse af lov om Københavns Fondsbørs

Herved bekendtgøres lov nr. 220 af 7. juni 1972 om Københavns

Fondsbørs med de ændringer, der følger af lov nr. 524 af 27.

december 1979.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Fondsbørsens organisation og virksomhed

§ 1. Københavns Fondsbørs er en selvejende institution, der har til

formål at drive børsvirksomhed ved

1) regelmæssigt at sammenføre både købs- og salgstilbud i

værdipapirer til offentlig handel og kursnotering,

2) at drive de hertil nødvendige handelssystemer,

3) at drive et officielt informationssystem, herunder at

offentliggøre kurser og omsætninger, og

4) at bistå Danmarks Nationalbank og værdipapircentralen med

afvikling af handelen.

§ 1. Københavns Fondsbørs er en selvejende institution, der har til

formål at drive børsvirksomhed ved

1) regelmæssigt at sammenføre både købs- og salgstilbud i

værdipapirer til offentlig handel og kursnotering,

2) at drive de hertil nødvendige handelssystemer,

3) at drive et officielt informationssystem, herunder at

offentliggøre kurser og omsætninger, og

4) at bistå Danmarks Nationalbank og Værdipapircentralen med

afvikling af handlen.

§ 1 indeholder de grundlæggende regler om Københavns Fondsbørs.

For det første foreslås det, at Københavns Fondsbørs som hidtil er en

selvejende institution. Københavns Fondsbørs er dermed, ligesom

f.eks. Danmarks Nationalbank, en selvstændig juridisk person af

offentligretlig art, hvis virksomhed ledes af en bestyrelse og

direktion i overensstemmelse med lovens regler. Københavns

Fondsbørs vil som hidtil være undtaget fra fondslovgivningen, jfr.

§ 1, stk. 4, nr. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Dernæst foreslås i § 1, at Københavns Fondsbørs formål er at drive

børsvirksomhed. En af de vigtigste forudsætninger for § 1 er den

eneret for Københavns Fondsbørs, som indeholdes i § 3.

Hvad der nærmere ligger i begrebet børsvirksomhed og den deraf

afledede eneret, uddybes i § 1, nr. 1-4, og siden i lovens

forskellige bestemmelser.

I § 1, nr. 1 og 2, foreslås, at Københavns Fondsbørs skal - og efter

§ 1, nr. 1 og 2, er en retlig standard. Allerede fordi krænkelser kan

forekomme i mangfoldige former, herunder nogle, som det ikke er

muligt at forudse i dag, kan en entydig regel ikke udformes.

Omsætningens størrelse eller antallet af handler eller værdipapirer i

et system uden for Københavns Fondsbørs er således ikke

eneafgørende for, om § 1, jfr. § 3, er overtrådt. Men det vil være

et vægtigt indicium.

For at begrænse muligheden for omgåelse af §§ 1 og 3 er der i § 4

foreslået en regel, der hindrer, at andre end fondshandlere retter

henvendelser til offentligheden. Samtidig giver § 47

tilsynsmyndigheden midler til hurtigt at gribe ind mod krænkelse

af Københavns Fondsbørs eneret.

I nr. 3 pålægges det Københavns Fondsbørs at drive et officielt

informationssystem, jfr. § 10, nr. 1, og § 14. Københavns

Fondsbørs får ved § 3 endvidere en eneret hertil. Dette system vil

gennem brug af edb og indberetningspligten i § 34 give mulighed

for, at Københavns Fondsbørs kan give omfattende og hurtige

oplysninger til brugerne og offentligheden i trykt form og via

edb.

I nr. 3 pålægges det specielt Københavns Fondsbørs at offentliggøre

de kurser og mængder, hvortil der handles. Dette er nærmere

uddybet i § 14. Indførelsen af edb-systemer vil sammen med

indberetningspligten efter § 34 gøre det muligt løbende at

orientere offentligheden om kursudvikling, samt at offentliggøre

officielle kurser.

Afvikling af obligationshandler hører under Værdipapircentralens

eneret. Det præciseres derfor i nr. 4, at Københavns Fondsbørs

skal samarbejde nært med Værdipapircentralen, jfr. § 10, nr. 2.

Det påhviler Københavns Fondsbørs at sikre, at afviklingen af handel

i andre værdipapirer foregår på forsvarlig måde, jfr. § 10, nr. 2.

Da Danmarks Nationalbank varetager betydningsfulde opgaver i

forbindelse med afvikling af obligationshandlen, pålægger nr. 4

Københavns Fondsbørs også at samarbejde nært med Danmarks

Nationalbank.

Til § 2

I overensstemmelse med §§ 1 og 38 i lov om en værdipapircentral

foreslås, at fondsbørshandlen omfatter aktier, obligationer og

andele i investeringsforeninger, der er optaget til notering på

Københavns Fondsbørs samt lignende værdipapirer, f.eks.

konvertible gældsbreve, tegningsrettigheder og warrants.

Det bemærkes, at lovteksten ikke begrænser § 2 til værdipapirer

udstedt af danske udstedere. Det afgøres af fondsbørsen og af

valutalovgivningen, hvorvidt udenlandske værdipapirer kan handles

på børsen, jfr. § 15.

Der åbnes desuden mulighed for at industriministeren kan tillade, at

andre værdipapirer kan handles på Københavns Fondsbørs. Dette kan

være værdipapirer, der allerede kendes idag, som f.eks. options

eller futures, eller værdipapirer af helt nye typer.

Til § 3

I overensstemmelse med den nugældende fondsbørslov foreslås, at

Københavns Fondsbørs er eneberettiget til i Danmark at drive den i

§ 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte virksomhed.

§ 1. Københavns Fondsbørs er en selvejende institution, som er

eneberettiget til at afholde børs med offentlig handel og

kursnotering af aktier, obligationer og lignende værdipapirer.

Kapitel 2

Københavns Fondsbørs' organisation

Kapitel 2

Københavns Fondsbørs organisation

kapitel 2 om ledelsens pligter. Det foreslås i § 10, 1. pkt., at

fondsbørsvirksomheden drives i overensstemmelse med loven og dens

forskrifter på hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Disse opgaver er uddybet i nr. 1 til 4, for så vidt angår emner, som

er så vigtige, at de specielt bør fremhæves. Det er dog ved ordet

»herunder« præciseret, at nr. 1-4 ikke er udtømmende.

Det er vigtigt, at fondsbørsens handels- og informationssystemer til

enhver tid er tidssvarende. Derfor er det i nr. 1 foreslået, at en

af opgaverne er at sørge for, at de systemer, der anvendes på

Københavns Fondsbørs, er tilstrækkeligt veludviklede og

velfungerende, ikke blot teknisk, men også således, at det

kommercielt er tiltrækkende for udstedere, investorer og

børsmæglerselskaber at bruge disse systemer.

Med hensyn til nr. 2 henvises til bemærkningerne til § 1, nr 4.

Decentral børshandel er efter hele børsreformens formål et vigtigt

element i fremtidige handelssystemer. Det foreslås derfor i nr. 3

at sikre, at Københavns Fondsbørs edb-system indrettes således, at

decentral handel kan foregå. Deri ligger ikke en beslutning om,

hvornår et decentralt handelssystem skal sættes i gang. Dette må

afgøres på grundlag af en samlet vurdering af, hvorledes den

tekniske gennemførelse af reformen samlet skal gribes an.

I nr. 4 og 5 foreslås der pålagt Københavns Fondsbørs en pligt til at

holde nøje øje med, at såvel værdipapirudstederne som

børsmæglerselskaberne opfylder deres forpligtelser efter denne lov

og dertil hørende bekendtgørelser, jfr. § 13, stk. 1, samt de

børsetiske regler.

Tilsynet med banker og sparekasser skal efter lovforslagets § 35

påse, at fondsbørsens virksomhed indrettes og drives i

overensstemmelse med § 10.

Til § 11

I § 11 foreslås en generalklausul for adfærd på fondsbørsen. Det er

et vigtigt mål for Københavns Fondsbørs ved tilrettelæggelse af

børshandlen, at investorerne, børsmæglerselskaberne og udstederne

sikres en ligelig og fair behandling, og at handlen og

kursnoteringen foregår på en redelig og gennemskuelig måde. Dette

er ønskeligt, dels ud fra almindelige overvejelser om, hvorledes

værdipapirhandlen i samfundet bør foregå, dels ud fra ønsket om,

at fondsbørsen skal være et marked, der er attraktivt i kraft af

de implicerede parters vished om denne adfærd.

Kapitel 2

Beskikkelse som fondsbørsvekselerer

§ 2. Til offentlig handel og kursnotering på Københavns Fondsbørs kan

optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og

lignende værdipapirer. Industriministeren kan tillade, at andre

værdipapirer optages på Københavns Fondsbørs.

§ 2. Til offentlig handel og kursnotering på Københavns Fondsbørs kan

optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og

lignende værdipapirer. Industriministeren kan tillade, at andre

værdipapirer optages på Københavns Fondsbørs.

§ 2. Fondsbørsen ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer.

Industriministeren udnævner for 3 år ad gangen formanden og en

stedfortræder samt de andre medlemmer og stedfortrædere for disse.

Af medlemmerne og af stedfortræderne udnævnes 3 efter indstilling

af fondsbørsvekselererne i henhold til regler givet af

industriministeren, 1 efter indstilling af Danmarks Nationalbank,

1 efter indstilling af Den Danske Bankforening, 1 efter

indstilling af Danmarks Sparekasseforening, 3 efter indstilling af

realkreditinstitutterne samt 3 efter indstilling af

Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening i

forening.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 1)

Industriministeriet, den 16. januar 1984

IB STETTER

/ Christen Boye Jocabsen

Uddrag af lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker

og sparekasser m.fl. love

Kapitel 3

Københavns Fondsbørs' virksomhed

Kapitel 3

Københavns Fondsbørs virksomhed

kapitel 3. I modsætning til gældende ret skal disse regler

fordeles mellem bekendtgørelser og bestyrelsens og direktionens

forretningsordner.

Der skal i medfør af nr. 2 foretages en nærmere regulering bl.a til

præcisering af alsidighedskravet i forslagets § 25.

Samtidig kan i medfør af nr. 2 dele af de børsetiske regler, fastsat

af fondsbørsbestyrelsen efter § 12, nr. 2, i tilpasset form

overføres til bekendtgørelse, såfremt der skulle vise sig behov

for at sanktionere dem med strafansvar.

De regelsæt, som nr. 3 og 4 omfatter, skal medvirke til at etablere

et forsvarligt forhold mellem et børsmæglerselskabs

kapitalgrundlag og de engagementer, det påtager sig. Hermed

begrænses den risiko for tab i selskabet, som professionel

børshandel indebærer.

De regler, som på denne baggrund skal udformes, bør ikke fastsættes

ved lov. Der er tale om detaljerede regler. Hertil kommer behovet

for at kunne tilpasse dem hurtigt. Dette gør det hensigtsmæssigst,

at reglerne fastsættes i bekendtgørelsesform. Bestemmelserne i nr.

3 og 4 er udformet, så disse hensyn tilgodeses.

Der er en risiko ved, at børsmæglerselskabet udsættes for en

afviklingsrisiko over for andre børsmæglerselskaber og øvrige

kunder ved afvikling af værdipapirer dels i form af, at betaling

og levering ofte ikke sker samtidig, dels i sjældne tilfælde hvor

kunden ikke opfylder indgåede aftaler. Desuden opstår tabsrisiko i

selskaber med store egenbeholdninger af værdipapirer på grund af

muligheden for ugunstig kursudvikling.

Da det vil være vanskeligt i praksis at skelne mellem

kommmissionsforretninger og handler foretaget over

egenbeholdningen, bør der gælde ensartede regler for de to typer

forretninger,

Hensynet til børsmæglerselskabernes solvens taler for, at der gives

regler af samme strenge art som bank- og sparekasselovens §§

21-24.

En regulering må imidlertid også tage hensyn til den forskellige

risiko ved de forholdsvis værdifaste obligationer og aktier, som

er mere kursfølsomme. Med hensyn til obligationer bør der udformes

regler, der tager hensyn til obligationens pålydende rente og

løbetid. Med hensyn til aktier er der grund til yderligere at

sætte begrænsning for beholdning af aktier i et enkelt selskab.

Der må iøvrigt sondres mellem, om transaktionen drejer sig om køb til

egenbeholdningen eller salg af værdipapirer i egenbeholdningen

eller om forpligtelser i form af salg af papirer, der endnu ikke

er anskaffet.

I en afvejning af de forskellige hensyn må børsmæglerselskabernes

såkaldte »market-making funktion« tillægges betydelig vægt.

Ved udformningen af en soliditetsregel efter § 40, nr. 4, bør der

tages hensyn til, at børsmæglerselskaberne skal have adgang til

gennem handel via egenbeholdning at deltage aktivt i markedet.

Denne market-making funktion for børsmæglersselskaberne betyder,

at man ikke umiddelbart kan anvende de begrænsninger, der gælder

for pengeinstitutter.

Egenkapitalen forventes sat i forhold til børsmæglerselskabets

aktivside og ikke som i bank-og sparekasselovens § 21 til

passivsiden. I pengeinstitutter er det af hensyn til

forpligtelserne over for indskyderne naturligt at konsolidere i

forhold til de samlede passiver. I børsmæglerselskaber drejer det

sig på den anden side om at dæmme op for risici, der først og

fremmest er forbundet med aktivsiden. Der er ikke indskydere, der

skal beskyttes. Det bemærkes, at mens kursudsvingsrisikoen

optræder på aktivsiden, stiller sagen sig lidt mere usikkert med

hensyn til uafviklede handler, som ikke er undergivet nogen fast

regnskabsmæssig praksis.

Det må på grundlag af fremtidige erfaringer afgøres, hvorvidt der

for forskellige aktivgrupper skal fastsættes forskellige

procentsatser, og hvilke satser der skal være tale om.

Er et børsmæglerselskabs moderselskab undergivet bank- og

sparekasselovens § 48 a, skal børsmæglerselskabet sammen med

moderselskabet bedømmes under et, bl.a. i forhold til bank- og

sparekasselovens § 21. At soliditetskravet i den nævnte

bestemmelse og i forslagets § 40, nr. 4, er udformet forskelligt,

vil ikke volde problemer, medmindre den eller de valgte

procentsatser efter § 40, nr. 4, fastsættes lavere end de 8 pct.,

som er foreskrevet i bank- og sparekasselovens § 21. Bliver dette

tilfældet, kan der være anledning til at overveje tilpasning for

moderselskaber, der er penge- eller kreditinstitutter.

Det foreslås i nr. 5, at industriministeren bemyndiges til at give

regler for såkaldte blankosalg eller baisseforretninger (salg af

lånte værdipapirer). Ved blanko-salg forstås den form for

baissespekulation i kursfald, hvor en person (mod betaling) låner

en post aktier med henblik på at sælge den i dagens marked og

senere købe den igen til forventet lavere kurs.

Udlån uden klientens samtykke er ulovligt, jfr. Danske Lov 5-8-14 om

deponering og straffelovens § 280 om mandatsvig. Den gældende

fondsbørslovs § 19, stk. 2, stiller formkrav til afgivelsen af

samtykke og indebærer bl.a., at samtykke ikke kan gøres

tidsubegrænset.

Hvilke regler der fastsættes efter nr. 5, vil bl.a. afhænge af,

hvilke transaktioner eller produkter det bør tillades

børsmæglerselskaberne at markedsføre.

Det foreslås i nr. 6, at der gives industriministeren bemyndigelse

til at fastsætte de nærmere regler om indberetningspligtens omfang

og gennemførelse. Der henvises til bemærkningerne til § 34.

Nr. 7 og 8 drejer sig om udsteders forpligtelser over for

fondsbørsen, jfr. også bemærkningerne til nr. 16.

I nr. 9 foreslås, at der udarbejdes detailforskrifter vedrørende den

praktiske gennemførelse af de tilsynsforpligtelser, der er

indeholdt i lovforslagets kapitel 10, herunder om

børsmæglerselskabers pligt til at give meddelelse om tab af

egenkapital, jfr. bank- og sparekasselovens §§ 44 og 45, samt om

ændringer i vedtægter, ledelsessammensætning m.v.

Der foreslås hjemmel for ministeren til at pålægge

børsmæglerselskaberne oplysningspligt ud over den, der fremgår af

lovforslagets bestemmelser, f.eks. § 35, stk. 3. Det kan f.eks.

dreje sig om periodiske indberetninger til brug for tilsynet.

I lighed med § 7 i lov om en værdipapircentral foreslås det i nr. 10,

at industriministeren giver regler om godkendelse af de personer,

der skal udføre de med værdipapirhandlen forbundne edb-opgaver på

Københavns Fondsbørs eller i et børsmæglerselskab. Disse regler

vil give de generelle rammer for de uddannelseskrav, som må

opfyldes, inden godkendelse kan gives. Kravene tænkes udformet i

lighed med de krav, der fremgår af kapitel 9 i bekendtgørelse nr.

530 af 4. oktober 1982 om registrering m.v. af fondsaktiver

(obligationer) i Værdipapircentralen.

I nr. 11 bemyndiges industriministeren til at fastsætte regler om

oplysningspligt for »take-overs« med henblik på at varetage

hensynet til minioritetsaktionærer i det selskab, som er ved at

blive overtaget. Reglerne skal sikre, at købstilbud, der er led i

»take-over«, i god tid meddeles selskabets ledelse og aktionærer

og derigennem, at de pågældende aktionærer ved salg af aktier ikke

får en pris, der er for lav set i forhold til købers interesse i

aktieposten.

Det foreslås i nr. 12, at industriministeren giver regler for

fastsættelse af den officielle kurs.

I nr. 13 tillægges der industriministeren beføjelser til at fastlægge

regler med hensyn til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for

Københavns Fondsbørs handelssystemer og det officielle

informationssystem, jfr. § 35, stk. 1, nr. 4.

Nr. 14 fastlægger industriministerens pligt til at fastsætte en frist

for afvikling af værdipapirhandel. Denne frist skal sikre en

rigtig og hurtig afvikling af handlerne. Den skal endvidere

modvirke, at der kan opstå et marked for de såkaldte »godsedler.«

Da suspension og sletning af et børsnoteret værdipapir kan være et

indgreb af væsentlig betydning, forslås der i nr. 15, at

industriministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler

vedrørende fremgangsmåde og betingelser for suspension og

sletning, jfr. bemærkningerne til § 18.

Industriministeriet udstedte i 1983 fire bekendtgørelser på

børsområdet. Disse bekendtgørelser var en følge af tre børsretlige

EF-direktiver, hvis formål var at harmonisere retstilstanden og

praksis inden for dette område, jfr. § 48, stk. 3. Da det er

hensigtsmæssigt fortsat at gennemføre EF-direktiver på børsområdet

på denne måde, forslås det i nr. 16, at ministeren kan give reglen

om gennemførelse af de Europæiske Fælleskabers retsakter om

børsretlige forhold.

Til § 41

I § 41 foreslås at bemyndige industriministeren, således at der om

fornødent kan fastsættes regler i de i nr. 1 til 3 omtalte

tilfælde.

Bemyndigelsen i nr. 1 svarer til den bemyndigelse, som den nugældende

lovs § 6 tillægger industriministeren vedrørende bestemmelser om

køb og salg af værdipapirer med henblik på levering og afregning

til senere tidspunkt, herunder terminsforretninger. Foruden

terminsforretninger tænkes der i denne forbindelse på nye

produkter som futures, options og endnu ikke kendte produkter.

Det skal bemærkes, at terminshandel i aktier, obligationer og

lignende er lovlig efter almindelige regler.

I nr. 2 tillægges der industriministeren bemyndigelse til at

fastsætte særlige vilkår for udenlandske værdipapirer.

Denne bemyndigelse kan udnyttes, såfremt det, f.eks. på grund af

mange ansøgninger om optagelse af udenlandske værdipapirer på

Københavns Fondsbørs, ville være hensigtsmæssigt med generelle

regler.

Såfremt det findes fornødent, kan industriministeren ifølge nr. 3

fastsætte regler, der supplerer de bestemmelser i § 12, nr. 1, som

bestyrelsen fastsætter om pligt til at meddele Københavns

Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelse af værdipapiret

eller udstederen. Det er nødvendigt, dersom visse regler ønskes

strafsanktioneret, jfr. § 44, stk. 4.

Til § 42

Svarende til den nuværende lovs § 7 foreslås det i § 42, at

industriministeren bemyndiges til midlertidigt at lukke handlen på

Københavns Fondsbørs, når særlige forhold gør det påkrævet, f.eks.

krig, valutakriser og lign. Det foreslås dog, at såvidt forholdene

muliggør det, skal der forinden indhentes udtalelse fra

fondsbørsbestyrelsen.

Kompetencen til at træffe beslutning om sletning af et enkelt

værdipapir er tillagt fondsbørsbestyrelsen, jfr. § 18 og

bemærkningerne hertil.

Til § 43

Bestemmelsen fastlægger, at alle afgørelser som træffes af Københavns

Fondsbørs, kan indbringes for tilsynet med banker og sparekasser.

Klagefristen er fastsat til 4 uger. Tilsynet kan se bort fra

fristoverskridelser, når særlige grunde taler derfor.

Det foreslås i stk. 2, at de afgørelser, tilsynet træffer, herunder i

sager hvor der er truffet afgørelse i en klagesag fra Københavns

Fondsbørs, er endelige og ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, medmindre klagen støttes på, at gældende

ret ved afgørelsen ikke er anvendt korrekt, jfr. bestemmelsens

begrænsning til »retlige spørgsmål«. I det tilfælde er der

mulighed for inden 4 uger fra afgørelsens dato at forelægge

spørgsmålet for industriministeren.

Afgørelser truffet af industriministeren, Københavns Fondsbørs eller

tilsynet med banker og sparekasser kan efter grundlovens § 63,

stk. 1, indbringes for domstolene. Det foreslås i stk. 3, at sag

må anlægges inden 8 uger efter afgørelsens dato.

Såfremt en klager ønsker at indbringe klagen for såvel

industriministeren som for retten, udsættes fristen, indtil

industriministerens afgørelse, der er den endelige administrative

afgørelse, foreligger.

Til kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

Til § 44

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., hjemler straf for overtrædelse af en

række af lovforslagets bestemmelser.

Der er ikke fundet anledning til at udelukke simpel uagtsomhed. Ved

overtrædelse af § 19 er det dog fundet rimeligt alene at

strafbelægge grov eller gentagen overtrædelse.

I stk. 2 er det fastsat, at overtrædelse af reglerne om tavshedspligt

i § 16, stk. 1 og § 31, kan straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

I stk. 3 er det foreslået, at de pålæg, som tilsynet med banker og

sparekasser kan give ifølge § 46 skal kunne straffes, såfremt

pålæggene ikke efterleves. Tilsvarende vil manglende efterlevelse

af at fremkomme med oplysninger, som krævet af

fondsbørsbestyrelsen i henhold til § 13, stk. 2, eller tilsynet

med banker og sparekasser i henhold til § 35, stk. 3, kunne

straffes.

I lighed med hvad der gælder for stk. 1, kan der straffes, uanset om

der er tale om simpel eller grov uagtsomhed.

Stk. 4 giver industriministeren mulighed for at strafsanktionere de

bestemmelser, der udstedes i medfør af loven, jfr. forslagets §§

40 og 41.

Ifølge stk. 5 åbnes der mulighed for at pålægge den juridiske person

som sådan (udsteder/børsmæglerselskab) bødeansvar. Andre selskaber

end børsmæglerselskaber og udstedere kan straffes ved

ikke-efterlevelse af indberetningspligten efter § 34.

Til § 45

Bestemmelsen tillægger tilsynet ret til at pålægge tvangsbøder.

Tvangsbøder kan efter § 45 anvendes i tilfælde, hvor der er tale

om undladelse af opfyldelse af de pligter, der følger af loven,

eller som pålægges i medfør af loven. Ved pligter pålagt efter

loven forstås de pålæg, som er nævnt i forslagets § 44, stk. 3.

Tvangsbøder kan anvendes over for udstedere og børsmæglerselskaber

samt medlemmer af disse selskabers ledelse og revision.

Tvangsbøder kan endvidere anvendes over for de personer, der

forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler.

Til § 46

I § 46 foreslås, at der tillægges tilsynet med banker og sparekasser

indgrebsbeføjelser i tilfælde af, at et børsmæglerselskab eller en

værdipapirudsteder ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler

dem ifølge loven, eller ikke efterlever handlings- eller

undladelsespligter ifølge § 11 eller ifølge princippet om redelig

forretningsskik.

Indgrebsbeføjelsen følger samme principper som forbrugerombudsmandens

beføjelser efter markedsføringsloven og betalingskortloven. Det

betyder, at der i første omgang skal optages forhandling. Dog

følger det af de forhold, hvorunder børsomsætning foregår, at

denne fase ikke kan være lang. Såfremt forhandlingen ikke bringer

forholdet i orden, er der hjemmel til at udstede pålæg om ændring

af forholdet.

Der foreslås desuden, at tilsynet med banker og sparekasser tillægges

adgang til offentliggørelse af pålægget. Som yderligere sanktion,

som særlig tænkes anvendt i grovere tilfælde, nævnes suspension

eller sletning af de berørte papirer. For børsmæglerselskaber kan

der tillige blive tale om tilbagekaldelse af tilladelse efter §

32.

Overtrædelse af et pålæg kan straffes med bøde efter § 44, stk. 3,

jfr. stk. 5.

Tilsynets beslutninger vil normalt være administrativt endelige, jfr.

Kapitel 3

Bortfald og fratagelse af beskikkelse

§ 3. Københavns Fondsbørs er eneberettiget til her i landet at drive

den virksomhed, der er nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 3.

§ 3. Københavns Fondsbørs er eneberettiget til her i landet at drive

den virksomhed, der er nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 3.

§ 3 har eneret på regelmæssigt at sammenføre både købs- og

salgstilbud i værdipapirer til offentlig handel og kursnotering og

at drive de hertil nødvendige handelssystemer.

Disse regler kan håndhæves efter § 47.

Kravet i nr. 1 om regelmæssig sammenføring indebærer, at Københavns

Fondsbørs etablerer et eller flere systemer, der gør det muligt,

at der af flere forskellige kan afgives både købs- og salgstilbud

om værdipapirer. Dette skal ske efter en regelmæssig, dvs. på

forhånd kendt metode og procedure. Det kan ske på en bestemt

fysisk markedsplads (børssalen), via et decentralt edb-system

eller via et organiseret telefonmarked.

Andre end Københavns Fondsbørs må følgelig ikke drive sådan

virksomhed. Dette forbud vil ramme ethvert marked uanset formen,

når det er regelmæssigt, dvs. at de interesserede kan forudse det

afholdt på en måde, der gør det egnet til at konkurrere med

Københavns Fondsbørs handelssystemer. Det må understreges, at det

er uden betydning, hvilke midler der teknisk bruges til

sammenføringen. §§ 1 og 3 forbyder ikke mindst konkurrerende, helt

edb-baserede systemer, der betegnes handelssystemer. Der findes

imidlertid edb-systemer, hvor der ikke indgås handler, men kun

gives information. Et sådant system er et naturligt led i

fremtidens informationssamfund og er som udgangspunkt ikke

omfattet af § 1, nr. 1 og 2, jfr. § 3. Imidlertid kan det ikke

udelukkes, at det er så integreret med et fastlagt bestillings-

eller aftalesystem, f.eks. pr. telefon, at det efter en konkret

bedømmelse må anses for omfattet af eneretten.

Det foreslås dernæst i nr. 1, at børsens handelssystem skal omfatte

både købs- og salgstilbud. Hvis der hverken formelt eller reelt er

tale om handel begge veje, er der ikke en børs, og sådan handel

kan principielt ikke krænke Københavns Fondsbørs eneret. Om det

alligevel er tilfældet, kan efter de enkelte systemers opbygning

være et skønsspørgsmål, der må afgøres konkret af tilsynet med

banker og sparekasser.

Nr. 1 nævner endvidere, at Københavns Fondsbørs handelssystemer skal

benyttes til »offentlig« handel. Heri ligger, at systemerne skal

betjene alle, jfr. § 25, og at systemernes resultater skal

meddeles offentligheden, jfr. bl.a. § 1, nr. 3, § 3 og § 14. Dette

udelukker ikke, at der kan finde en krænkelse af eneretten sted,

selv om et handelssystem ikke er offentligt. Et system, hvor

f.eks. en begrænset kreds regelmæssigt kan udveksle købs- og

salgstilbud, være sig via edb eller ej, vil kunne krænke eneretten

efter § 3.

I nr. 2 pålægges det Københavns Fondsbørs at drive de fornødne

handelssystemer. Dette drejer sig om såvel edb-systemer som andre

systemer. Hvad der er fornødent, uddybes i § 10.

§ 3 hindrer ikke, at værdipapirer, der optages til handel på

fondsbørsen, handles uden for Danmarks grænser, herunder på

edb-systemer i udlandet, eller at de tillige optages på en

udenlandsk børs. Eneret for fondsbørsen i forbindelse med

udenlandske systemer kan dog følge af en aftale efter § 15.

Københavns Fondsbørs bliver eneberettiget til at offentliggøre

officielle oversigter over kurser, hvortil der handles, samt den

officielle kurs. Københavns Fondsbørs eneret skal angå såvel tal

og oplysninger fra handler i de officielle handelssystemer som fra

indberettede handler. Begrundelsen for denne eneret er dels at

sikre, at kun Københavns Fondsbørs tal opgives som officielle,

dels at der ikke lovligt kan ændres deri af andre, dels at

fondsbørsen kan kræve betaling for brug af informationssystemet,

jfr. § 8, stk. 4.

Dette er ikke til hinder for, at der kan være en adgang til

videregivelse af oplysningerne dog med kildeangivelse, jfr.

ophavsretslovens § 14. Ophavsretslovens § 49 giver mulighed for,

at en sådan eneret kan tillægges Københavns Fondsbørs.

Til § 4

For at beskytte det marked, lovforslaget tilsigter at fremme, og

hindre omgåelse af reglerne i §§ 1 og 3 foreslås et forbud i § 4

mod, at andre end børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og de

kreditinstitutter, der har særlig tilladelse efter § 1, nr. 2, i

forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter

m.fl., retter henvendelse til offentligheden om handel i

børsnoterede papirer.

Begrebet henvendelse til offentligheden skal forstås som i bank- og

sparekasselovens § 1, stk. 5.

Da både realkreditinstitutter, investeringsforeninger og

aktieselskaber traditionelt retter henvendelser til offentligheden

om værdipapirer, de selv har udstedt, præciseres i stk. 2, at

dette fortsat kan ske.

Til kapitel 2

Københavns Fondsbørs organisation

Til § 5

Det foreslås i § 5, at fondsbørsen ledes af en bestyrelse og en

direktion. I lighed med den nuværende lovgivning foreslås

ledelsens funktion tillagt en bestyrelse, der er undergivet

fondsbørstilsynets tilsyn.

Det foreslås desuden at præcisere i selve lovteksten, at bestyrelsen

skal nedsætte et forretningsudvalg, jfr. § 6, stk. 3.

I stk. 2 fastlægges kompetencen for ledelsen af fondsbørsen. Det

foreslås, at den overordnede ledelse tillægges bestyrelsen.

Direktionen skal varetage den daglige ledelse. Denne afgrænsning

svarer til f.eks. aktieselskabslovens § 54 og

værdipapircentrallovens § 5.

Der tilstræbes med den ny opbygning af ledelsen den arbejdsdeling,

der kendes i større aktieselskaber og i tilsynsmyndigheder med et

råd og et direktorat. Opgavernes antal og betydning vil pålægge

også direktionen store opgaver. Det må derfor forudses, at det

nuværende børssekretariat skal udbygges med henblik på bl.a. edb

og oplysningsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes en forretningsorden for

såvel bestyrelse som direktion. Forretningsordnerne skal

fastsættes af bestyrelsen. Kompetencen og opgavefordelingen mellem

bestyrelse, forretningsudvalg og direktion skal fremgå af

forretningsordnerne. Det kan dreje sig om f.eks. en kompetence for

bestyrelses- og direktionsformanden eller forretningsudvalget til

at handle i hastesager og rene rutinesager. Det foreslås, at

industriministeren skal godkende forretningsordnerne, der således

får karakter af en vedtægt.

Til § 6

For at sikre en lettere og hurtigere arbejdsgang i bestyrelsen og for

dermed at tilstræbe en passende størrelse af bestyrelsen, er det

fundet hensigtsmæssigt, at bestyrelsen kun består af 11 personer.

Af denne grund foreslås det, at visse organisationer i fællesskab

indstiller et medlem.

Det foreslås, at industriminsteren udnævner bestyrelsens medlemmer og

disses stedfortrædere for en 3-årig periode.

I lighed med bestyrelsens sammensætning i den nuværende lovgivning og

i Værdipapircentralen foreslås, at de organisationer, der står bag

fondsbørsen, får ret til at indstille de personer, der skal have

sæde i bestyrelsen. Som en nydannelse foreslås det, at

investorsiden tillægges samme indstillingsret som udsteder- og

mæglersiderne. Det foreslås desuden, at de ansatte på Københavns

Fondsbørs bliver repræsenteret i bestyrelsen.

Det fastsættes i stk. 1, at formanden for bestyrelsen skal være

uafhængig af erhvervsinteresser.

Ved inhabilitetsproblemer vil bestyrelsen i øvrigt være underlagt de

almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet.

Inhabilitetsspørgsmålene kan præciseres i forretningsordenen.

Med henblik på at sikre at forretningsudvalget består af personer med

praktisk kendskab til og erfaring i børsforhold, foreslås i stk.

3, at forretningsudvalget skal bestå af formanden for bestyrelsen

samt de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af

børsmæglerselskaberne.

I stk. 4 foreslås, at industriministeren kan afsætte et

bestyrelsesmedlem, der skønnes uegnet til at varetage hvervet.

Dette svarer til de almindelige regler i forvaltningsretten og

selskabsretten.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at direktionen ledes af en direktør, der udnævnes

af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.

Det fastslås i stk. 2, at såvel direktionen som de øvrige ansatte

skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Dette vil bl.a. sige,

at de ikke må have beskæftigelse eller ansættelse andet sted.

Disse regler svarer til § 51 i bank- og sparekasseloven.

Til § 8

I § 8 foreslås reglerne om børsens økonomiske grundlag.

Det foreslås, at bestyrelsen for hvert regnskabsår vedtager et

budget. Indtægterne til børsens drift, herunder til dækning af

tilsynet med banker og sparekassers tilsynsvirksomhed, foreslås

dækket af bidrag, som pålægges dels udstederne, dels

børsmæglerselskaberne, herunder Danmarks Nationalbank.

Ifølge § 1, nr. 3, påhviler det Københavns Fondsbørs at drive et

informationssystem for værdipapirer. Nærmere regler herom

fastlægges af bestyrelsen, jfr. § 14.

Det foreslås i stk. 3, at der kan kræves betaling for adgang til

information og informationssystemer og særlige ydelser. Ordlyden

dækker både abonnement på skriftligt materiale, brug af

fondsbørsens elektroniske systemer og andre myndigheders brug af

fondsbørsens tjeneste. Om uautoriseret brug af disse gælder

ophavsrettens almindelige regler.

I stk. 4 foreslås det, at fondsbørsbestyrelsen fastsætter bidrag og

betaling. Tilsynet med banker og sparekasser skal godkende disse

beløb.

Til § 9

Efter bestemmelsen skal fondsbørsens årsregnskab forelægges tilsynet

med banker og sparekasser til godkendelse, efter at det er

revideret af en statsautoriseret revisor. Det foreslås, at

regnskabsåret følger kalenderåret.

Til kapitel 3

Københavns Fondsbørs virksomhed

Til § 10

§ 3. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om fondsbørsens

anliggender og har ansvaret for og påser, at handel og

kursnotering finder sted på forsvarlig måde.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsens afgørelser kan indbringes for

industriministeren.

§ 3

I lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16.

januar 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 10 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Industriministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr

for beskikkelse som fondsbørsvekselerer.«.

2. I § 25, stk. 1, ændres »og § 16, stk. 2,» til: », § 16, stk. 2, og

Kapitel 4

Optagelse på Københavns Fondsbørs

Kapitel 4

Optagelse på Københavns Fondsbørs

Kapitel 4

Fondsbørsvekselerernes rettigheder og pligter

§ 4. Børsmæglerselskaber har sammen med pengeinstitutter og de

kreditinstitutter, der har særlig tilladelse, eneret til

erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde

sig som køber, sælger eller formidler af børsnoterede

værdipapirer.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som

en udsteder foretager vedrørende børsnoterede værdipapirer, som

udstederen selv har udstedt.

§ 4. Børsmæglerselskaber har sammen med pengeinstitutter og de

kreditinstitutter, der har særlig tilladelse, eneret til

erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde

sig som køber, sælger eller formidler af børsnoterede

værdipapirer.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som

en udsteder foretager vedrørende børsnoterede værdipapirer, som

udstederen selv har udstedt.

§ 4. Ophævet.

Kapitel 5

Adgang til at deltage i handelen på

Københavns Fondsbørs

Kapitel 5

Adgang til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs

Kapitel 5 følges op af kapitel 6 om børsmæglerselskabers rettigheder

og pligter, kapitel 7 om særlige pligter for ledelse og ansatte i

børsmæglerselskaber og kapitel 8 om tilbagekaldelse af tilladelse.

De nævnte kapitler udgør et samlet regelsæt om børsmæglerselskaber.

Reglerne tilgodeser værdipapirmarkedets forventninger om

betryggende forhold og om et højt niveau med hensyn til

handelsadfærd og ekspertise.

En gennemførelse af lovforslagets regler vil betyde en afskaffelse af

den eksisterende ordning med beskikkelse af fondsbørsvekselerere.

Lovforslaget indeholder i § 50 overgangsregler, der fastsætter

lempeligere betingelser for fondsbørsvekselereres oprettelse af

børsmæglerselskaber.

Til § 20

Det fastslås i stk. 1, at børsmæglerselskaber og Danmarks

Nationalbank er eneberettigede til at handle på børsen. I

eneberettigelsen ligger, at kun de må deltage i den handel, der

omfattes af fondsbørsens eneret efter § 1, nr. 1-2.

Bestemmelserne i kapitel 5 og 6 om mindstekapital, dækning af

afviklingsrisiko samt de regler, der begrænser

børsmæglerselskabets aktiviteter, har ikke relevans for Danmarks

Nationalbank. Derimod skal Nationalbanken på andre områder

undergives samme regulering som børsmæglerselskaberne.

Dette fastslås i § 22, stk. 2, Endvidere er Danmarks Nationalbank

også undergivet lovens regler, hvis den udsteder værdipapirer

eller optræder som repræsentant for finansministeriet eller andre

udstedere. Det drejer sig om bestemmelser såsom de børsetiske

regler og § 39, der tilstræber at skabe et redeligt og

gennemskueligt marked for værdipapirer.

Der etableres en ordning, hvorefter Nartionalbankens virksomhed som

børsmægler forestås af mindst en person, der udpeges af banken, og

som skal opfylde de kvalifikationer, som er nævnt i forslagets §

23. Det er denne person, som det umiddelbart påhviler at opfylde

de forpligtelser, der følger af stk. 2, f.eks.

indberetningspligten i § 34 eller § 39 om »insidere«. Opfylder

personen ikke de nævnte forpligtelser, kan der gribes ind efter §

46 og i givet fald straffes efter § 44.

Til § 21

I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at et børsmæglerselskab skal have

tilladelse fra tilsynet med banker og sparekasser til at handle på

børsen. Det betyder, at børsmæglerselskaberne i lighed med andre

serviceydere på kapitalmarkedet undergives en koncessionsordning

og tilsyn.

I stk. 1, 2. pkt., kræves, at ansøgningen om tilladelse til at handle

på fondsbørsen skal indeholde en nærmere redegørelse for

børsmæglerselskabets virksomhed og organisation. Tilsvarende krav

findes i bank- og sparekasselovens § 6, stk. 1, og i § 29 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2 fastsætter de nærmere betingelser, selskabet skal opfylde for

at kunne stiftes og opnå tilladelse til børshandel. Stk. 2 er

udtømmende, og tilladelsen kan ikke gøres afhængig f.eks.af et

behovsskøn, som det er tilfældet efter den nugældende

fondsbørslovs § 6.

Med hensyn til de nærmere betingelser i stk. 2 skal følgende

fremhæves

I nr. 1 fastsættes, at selskabet skal være et aktieselskab, der er

registreret i aktieselskabsregisteret. Dette indebærer, at

aktieselskabslovens regler finder anvendelse på

børsmæglerselskaber på de områder, der ikke særligt er reguleret i

lovforslaget, jfr. aktieselskabslovens § 1, hvorefter

aktieselskabsloven gælder for alle aktieselskaber med de

begrænsninger, der følger af, at visse aktieselskaber undergives

særlige regler. Om regnskabsaflæggelse og revision gælder særlige

regler efter lovforslagets § 36.

Aktieselskabsloven indeholder ikke regler om, hvem der kan være

aktionærer. Lovforslaget indeholder heller ikke regler herom.

Spørgsmålet om mere generelle vandelskrav for erhvervsdrivende er

behandlet i justitsministeriets udvalg vedrørende økonomisk

kriminalitet.

Kredsen af mulige ejere af et børsmæglerselskab begrænses dog af de

regler om forbud mod anden virksomhed, der gælder for visse

erhverv.

Det er naturligt, at fondsbørsvekselerere, fondsbørsvekselereres

kreditinstitutter - jfr. § 50 samt børssøgende pengeinstitutter og

øvrige pengeinstitutter vil have interesse i at danne

børsmæglerselskaber, fordi disse personer og institutter hidtil

har haft børshandlen og ekspertisen.

Forsikringsselskaber og pensionskasser vil efter reglen i § 6, stk.

4, i lov om forsikringsvirksomhed kunne danne

kapitalformidlingsselskaber, der lovligt vil kunne eje et

børsmæglerselskab. Et forsikringsselskab eller en pensionskasse

vil endvidere sammen med andre uden for disse sektorer kunne eje

et børsmæglerselskab, sålænge forsikringsselskabet eller

pensionskassen ikke opnår dominerende indflydelse på

børsmæglerselskabet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan

tilsammen højst eje 20 pct. af et børsmæglerselskab.

Et realkreditinstitut vil efter boligministeriets fortolkning af

realkreditloven være afskåret fra at have dominerende indflydelse

i børsmæglerselskaber på grund af forbudet mod at drive anden

virksomhed end realkreditinstitutvirksomhed.

Kapitalkravets størrelse i nr. 2 er fastsat under hensyn til, at

børsmæglerselskabet skal have et kapitalgrundlag, der allerede ved

stiftelsen giver basis for en formodning om, at selskabet på

seriøs vis kan og vil betjene markedet på en betryggende måde.

Mindstekapitalen på 5 mill. kr., skal dog som tilsvarende

mindstekapitalkrav i andre love overvejes med mellemrum med

henblik på eventuel ajourføring. Aktiekapitalen skal indbetales

efter aktieselskabslovens almindelige regler. En særlig

mindstekapital er fastsat i forslagets overgangsregler for

fondsbørsvekselerere, jfr. § 50, stk. 1.

Nr. 3. om navnenotering skal ses som et led i den særlige ordning for

børsmæglerselskaber. Reglen har til formål at give offentligheden

mulighed for at få indblik i, hvem der ejer børsmæglerselskaberne.

Ifølge lovforslagets § 37 skal enhver overdragelse til eje eller

pant noteres i selskabets aktiebog, som er offentlig tilgængelig i

tilsynet med banker og sparekasser og på børsmæglerselskabets

kontor. Aktiebogen føres af tilsynet.

For at opfylde deres funktion i det fremtidige marked, hvor handels-

og afviklingssystemet for obligationer er integreret, er det

nødvendigt, at selskabet er registreret som fondshandler i

Værdipapircentralen, jfr. nr. 4. Selskaberne skal endvidere

tilsluttes Nationalbankens afregningssystem for fondshandlere.

Udover de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte forhold, skal selskabet efter

nr. 5. i sine vedtægter positivt angive de aktiviteter, som det må

udføre, jfr. § 24, stk. 1, 1. pkt., og de begrænsninger, som loven

pålægger dem. Henvisningen til forslagets § 25 indebærer, at

vedtægterne ikke må afgrænse selskabets aktiviteter til bestemte

investorer eller værdipapirer. Henvisningen betyder endvidere, at

vedtægterne ikke må indeholde noget, der begrænser selskabets

mulighed for opfyldelsen af pligterne efter § 25, stk. 2.

Det bemærkes, at en tilladelse, der er givet efter § 21, vil kunne

tilbagekaldes af tilsynet med banker og sparekasser efter reglerne

i forslagets kapitel 8.

Til § 22

Bestemmelsen omhandler kravene til direktionens og bestyrelsens

vandel. Den har sit forbillede i bank- og sparekasselovens § 6,

stk. 3, nr. 2 og 3. Det drejer sig om forhold af en sådan art, at

deres tilstedeværelse skaber formodning om, at det påtænkte

selskab ikke kan leve op til de målsætninger, der beskrives i §§

10 og 11.

Kapitel 5

Tilsyn m.v.

§ 5. Københavns Fondsbørs ledes af en bestyrelse

(fondsbørsbestyrelsen) og en direktion i overensstemmelse med

denne lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.

Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg.

Stk. 2. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Københavns

Fondsbørs. Direktionen varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen

kan give direktionen retningslinier og anvisninger.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen og direktionens

forretningsorden, herunder den nærmere fordeling mellem

bestyrelse, forretningsudvalg og direktion af ledelsens opgaver.

Forretningsordnerne godkendes af industriministeren.

§ 5. Københavns Fondsbørs ledes af en bestyrelse

(fondsbørsbestyrelsen) og en direktion i overensstemmelse med

denne lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.

Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg.

Stk. 2. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Københavns

Fondsbørs. Direktionen varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen

kan give direktionen retningslinier og anvisninger.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen og direktionens

forretningsorden, herunder den nærmere fordeling mellem

bestyrelse, forretningsudvalg og direktion af ledelsens opgaver.

Forretningsordnerne godkendes af industriministeren.

§ 5. Værdipapirer, hvis kursnotering efter fondsbørsbestyrelsens skøn

har offentlig interesse, optages til notering efter ansøgning af

vedkommende aktieselskab eller obligationsudstedende institut. Det

udbudte beløb må være så stort, at værdipapiret kan forventes at

blive genstand for stadig omsætning.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer bestemmelse om, hvorvidt et værdipapir

skal slettes af kurslisten.

Kapitel 6

Børsmæglerselskabers rettigheder og pligter

Kapitel 6

Børsmæglerselskabers rettigheder og pligter

Kapitel 6 fastlægger den (begrænsede) virksomhed,

børsmæglerselskaberne må drive, og fastslår, at hvert selskab skal

kunne betjene alle dele af værdipapirmarkedet. Kapitlet indeholder

desuden regler vedrørende eneretten til at benytte betegnelsen

»børsmæglerselskab«, pligterne i forhold til andre

børsmæglerselskaber samt bestemmelse om hvilke handler, de skal

udføre på børsen.

Til § 24

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., afgrænser børsmæglerselskabets

virksomhed. Efter forslaget kan børsmæglerselskaberne alene udføre

sædvanlige børsforretninger. Der sigtes her til

kommissionsforretninger i børs- og ikke-børsnoterede papirer og

porteføljepleje af depotkunders værdipapirbeholdninger.

Selskaberne må desuden føre depot i Værdipapircentralen for kunder

og fungere som valutahandlere i det omfang, børshandlen kræver

det. Handel for egen regning må dog kun ske i noterede

værdipapirer.

Sædvanlig børsforretning omfatter også rådgivningsvirksomhed med

hensyn til investering og finansiering.

Det anses endvidere for en naturlig opgave for et børsmæglerselskab

at forestå børsemissioner og børsintroduktioner. Dog er selskabet

afskåret fra selv at stille garantier i forbindelse med

emissioner.

Aktiviteter som modtagelse af indlån, pantebrevshandel og

-administration, garantistillelse og udlånsvirksomhed, anses

derimod ikke for at være sædvanlig børsforretning. Det bør være

tilladt for børsmæglerselskaberne at opbevare kontanter som led i

porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på

kunders ordrer om køb af værdipapirer. Om der i det enkelte

tilfælde reelt er tale om modtagelse af indlån, må afgøres af

tilsynet med banker og sparekasser efter en konkret bedømmelse.

Begrænsninger i børsmæglerselskabernes adgang til køb og salg af

værdipapirer er ikke specielt omtalt i forslagets § 24, stk. 1. I

forslagets § 40, nr. 3, 4 og 5, foreslås det at bemyndige

industriministeren til bl.a. at give regler herom.

Det foreslås i § 24, stk. 1, 2. pkt., at præcisere selskabernes pligt

til at udføre opgaverne effektivt i overensstemmelse med de

børsetiske regler samt uskrevne regler om handelsadfærd. De

uskrevne regler kan have karakter af mere generelle

hæderlighedsnormer, men kan også være særlige sædvaner inden for

værdipapirhandel.

Kravet om redelig forretningsskik udgør tilsammen med § 11 en

adfærdsnorm af samme art som bank- og sparekasselovens § 1, stk.

6, om »redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis«, jfr.

også markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Kravet om redelig forretningsskik kan håndhæves ved påbud fra bank-

og sparekassetilsynet efter § 35, stk. 1, nr. 3, jfr. § 46.

For at gøre det muligt for børsmæglerselskaber at etablere og udvikle

de nødvendige fysiske rammer for deres virksomhed, foreslås det i

Kapitel 6

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 6. Bestyrelsen består af en formand, der skal være uafhængig af

erhvervsinteresser, og 10 andre medlemmer. Industriministeren

udnævner formanden, de andre bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere for bestyrelsen for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer bortset fra formanden udnævnes efter

indstilling. Børsmæglerselskaberne indstiller to medlemmer.

Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Københavns Fondsbørs'

ansatte indstiller hver et medlem. Den Danske Bankforening og

Danmarks Sparekasseforening indstiller et medlem i fællesskab.

Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening

indstiller et medlem i fællesskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension

og Lønmodtagernes Dyrtidsfond indstiller et medlem i fællesskab.

Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af

Firmapensionskasser og Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation indstiller to medlemmer i fællesskab.

Stk. 3. Forretningsudvalget består af formanden for bestyrelsen samt

de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af

børsmæglerselskaberne.

Stk. 4. Industriministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der

skønnes uegnet til at varetage hvervet.

§ 6. Bestyrelsen består af en formand, der skal være uafhængig af

erhvervsinteresser, og 10 andre medlemmer. Industriministeren

udnævner formanden, de andre bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere for bestyrelsen for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer bortset fra formanden udnævnes efter

indstilling. Børsmæglerselskaberne indstiller to medlemmer.

Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Københavns Fondsbørs

ansatte indstiller hver et medlem. Den Danske Bankforening og

Danmarks Sparekasseforening indstiller et medlem i fællesskab.

Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening

indstiller et medlem i fællesskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension

og Lønmodtagernes Dyrtidsfond indstiller et medlem i fællesskab.

Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af

Firmapensionskasser og Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation indstiller to medlemmer i fællesskab.

Stk. 3. Forretningsudvalget består af formanden for bestyrelsen samt

de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af

børsmæglerselskaberne.

Stk. 4. Industriministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der

skønnes uegnet til at varetage hvervet.

§ 6. Industriministeren kan give bestemmelser for køb og salg af

værdipapirer, som skal leveres og afregnes til senere tidspunkt

(terminsforretninger).

Kapitel 7

Særlige pligter for børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og

øvrige ansatte

Kapitel 7

Særlige pligter for børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og

øvrige ansatte

§ 7. Direktionen ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen.

Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.

Stk. 2. Direktører og andre ansatte må ikke uden bestyrelsens

tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller

deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan

dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 3. Direktører og andre ansatte må ikke for egen regning udføre

eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 7. Direktionen ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen.

Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.

Stk. 2. Direktører og andre ansatte må ikke uden bestyrelsens

tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller

deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan

dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 3. Direktører og andre ansatte må ikke for egen regning udføre

eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 7. Industriministeren kan efter indhentet udtalelse fra

fondsbørsbestyrelsen suspendere kursnoteringerne, når særlige

forhold gør det påkrævet.

Kapitel 8

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse

Kapitel 8

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse

§ 8. Fondsbørsbestyrelsen vedtager et budget for hvert regnskabsår.

Stk. 2. Udgifterne ved fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved

bidrag, som pålægges udstedere af børsnoterede værdipapirer, dels

ved bidrag, der pålægges børsmæglerselskaberne. Bidragene

tillægges udpantningsret.

Stk. 3. Københavns Fondsbørs kan kræve betaling for adgang til

information og informationssystemer og for særlige ydelser.

Stk. 4. Bidrag og betaling fastsættes af fondsbørsbestyrelsen og

godkendes af tilsynet med banker og sparekasser.

§ 8. Fondsbørsbestyrelsen vedtager et budget for hvert regnskabsår.

Stk. 2. Udgifterne ved fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved

bidrag, som pålægges udstedere af børsnoterede værdipapirer, dels

ved bidrag, der pålægges børsmæglerselskaberne. Bidragene

tillægges udpantningsret.

Stk. 3. Københavns Fondsbørs kan kræve betaling for adgang til

information og informationssystemer og for særlige ydelser.

Stk. 4. Bidrag og betaling fastsættes af fondsbørsbestyrelsen og

godkendes af tilsynet med banker og sparekasser.

§ 8. Bestyrelsen udarbejder et budget for hvert regnskabsår.

Stk. 2. Udgifterne ved fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved en

noteringsafgift, som pålægges alle selskaber og

obligationsudstedere, hvis værdipapirer noteres på børsen, dels

ved en afgift, der pålægges fondsbørsvekselererne. Afgifterne kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 3. Afgifterne fastsættes af fondsbørsbestyrelsen og godkendes af

industriministeren.

Kapitel 9

Indberetning af handel med børsnoterede

værdipapirer

Kapitel 9

Indberetning af handel med børsnoterede værdipapirer

§ 9. Fondsbørsens årsregnskab revideres af en statsautoriseret

revisor. Det reviderede årsregnskab skal forelægges til

godkendelse hos tilsynet med banker og sparekasser senest 3

måneder efter regnskabsårets udløb. Fondsbørsens årsregnskab

offentliggøres.

Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 9. Fondsbørsens årsregnskab revideres af en statsautoriseret

revisor. Det reviderede årsregnskab skal forelægges til

godkendelse hos tilsynet med banker og sparekasser senest 3

måneder efter regnskabsårets udløb. Fondsbørsens årsregnskab

offentliggøres.

Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 9. Fondsbørsens årsregnskab revideres af en statsautoriseret

revisor og skal forelægges industriministeren til godkendelse

senest 3 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 2. Regnskabsåret er 1. april-31. marts.

Kapitel 10

Tilsynet med banker og sparekassers

tilsynspligt

Kapitel 10

Tilsynet med banker og sparekassers tilsynspligt

§ 10. Fondsbørsbestyrelsen sørger for, at Københavns Fondsbørs'

virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det

påhviler den herunder at sørge for,

1) at Københavns Fondsbørs anvender teknisk og kommercielt set

veludviklede og velfungerende handels- og informationssystemer,

2) at der i samarbejde med Danmarks Nationalbank og

værdipapircentralen foregår en effektiv afvikling af handelen,

3) at handel på fondsbørsen kan foregå decentralt ved hjælp af

Københavns Fondsbørs' edb-system,

4) at fondsbørsen påser, at udstederne af børsnoterede værdipapirer

og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser, der følger af

loven og bekendtgørelserne,

5) at de børsetiske reglers overholdelse påses.

§ 10. Fondsbørsbestyrelsen sørger for, at Københavns Fondsbørs

virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det

påhviler den herunder at sørge for,

1) at Københavns Fondsbørs anvender teknisk og kommercielt set

veludviklede og velfungerende handels- og informationssystemer,

2) at der i samarbejde med Danmarks Nationalbank og

Værdipapircentralen foregår en effektiv afvikling af handlen,

3) at handel på fondsbørsen kan foregå decentralt ved hjælp af

Københavns Fondsbørs edb-system,

4) at fondsbørsen påser, at udstederne af børsnoterede værdipapirer

og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser, der følger af

loven og bekendtgørelserne,

5) at de børsetiske reglers overholdelse påses.

§ 10 uddyber de i § 1 beskrevne opgaver for Københavns Fondsbørs og

§ 10. Fondsbørsvekselerere beskikkes af industriministeren i det

omfang, som hensyn til omsætningens og publikums tarv gør

fornødent.

Stk. 2. For at opnå beskikkelse som fondsbørsvekselerer må den

pågældende

1. have næringsbrev som vekselerer,

2. have bopæl her i landet, jfr. dog stk. 5,

3. være fyldt 25 år,

4. ikke være umyndiggjort, under lavværgemål, have sit bo under

konkursbehandling eller have standset sine betalinger,

5. i mindst 3 år efter det fyldte 18. år have deltaget i udførelsen

af de i en vekselerervirksomhed almindeligt forekommende

børsforretninger eller have tilsvarende uddannelse i en bank,

6. dokumentere tilstedeværelsen af en egenkapital, som af

industriministeren anses for nødvendig for på betryggende måde at

drive virksomheden,

7. tegne en kautionsforsikring, hvis størrelse bestemmes af

industriministeren, til sikkerhed for forpligtelser over for andre

vekselerere i forbindelse med afvikling af handler på børsen,

8. gennem tegning af forsikring eller på anden af industriministeren

godkendt måde sikre sine kunder mod tab som følge af manglende

betalingevne med hensyn til penge og andre værdier, som er betroet

den pågældende, eller som han besidder på kunders vegne.

Sikkerheden skal omfatte såvel virksomheden som vekselerer, jfr.

næringslovens § 22, stk. 1, som den af den pågældende i

tilknytning hertil i øvrigt udøvede virksomhed.

Stk. 3. Forinden beskikkelse udfærdiges, må den pågældende afgive en

højtidelig forsikring om uegennyttigt og samvittighedsfuldt at

ville udføre betroede hverv og opfylde sine forpligtelser som

fondsbørsvekselerer.

Stk. 4. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78,

stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes,

såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive

virksomhed som fondsbørsvekselerer på forsvarlig måde.

Stk. 5. Stk. 2, nr. 2, gælder ikke for personer, der er omfattet af

De europæiske Fællesskabers regler om etablering.

Stk. 6. Industriministeren kan undtage fra betingelsen i stk. 2, nr.

5.

Kapitel 11

Misbrug af oplysninger

Kapitel 11

Misbrug af oplysninger

§ 11. Københavns Fondsbørs skal virke for, at handel og kursnotering

finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen

på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde og

inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte ligelig

behandling.

§ 11. Københavns Fondsbørs skal virke for, at handel og kursnotering

finder sted på en måde, der sikrer, at handlen og prisdannelsen på

fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden

for lovgivningens rammer sikrer alle berørte ligelig behandling.

§ 11 retter sig til bestyrelsen. Den får dog virkning i forhold til

markedsdeltagerne i det omfang, der udstedes påbud efter § 46.

§ 11 er en retsstandard. Bestyrelsen og tilsynet med banker og

sparekasser skal sørge for, at dens fortolkning og håndhævelse

altid er tidssvarende.

Til § 12

Ifølge bestemmelsen tillægges fondsbørsens bestyrelse kompetence til

at fastsætte nærmere regler om udstederes forhold til fondsbørsen,

handelssystemerne og børsetiske regler. Der er tale om områder,

hvor regelfastsættelsen mest hensigtsmæssigt foretages af

fondsbørsen. Om industriministerens kompetence til at udstede

regler henvises til lovforslagets §§ 40-41.

Regler udstedt af fondsbørsbestyrelsen kan i modsætning til regler

fastsat af industriministeren ikke strafsanktioneres efter

forslagets § 44, stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser har

efter § 46 adgang til at udstede påbud. Efterleves påbud ikke,

straffes der med bøde efter forslagets § 44, stk. 3.

§ 11. Beskikkelse som fondsbørsvekselerer bortfalder, når vedkommende

dør, eller hvis han ophører med at opfylde betingelserne i § 10,

stk. 2, nr. 1, 2 og 4.

Kapitel 12

Særlige bestemmelser m.v.

Kapitel 12

Særlige bestemmelser m.v.

§ 12. Fondsbørsbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

1) pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele

Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af

værdipapiret eller udstederen,

2) børsetiske regler og

3) handelssystemernes og informationssystemets indretning, funktion

og anvendelse.

§ 12. Fondsbørsbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

1) pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele

Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af

værdipapiret eller udstederen,

2) børsetiske regler, og

3) handelssystemernes og informationssystemets indretning, funktion

og anvendelse.

§ 12, nr. 1 gør det muligt for fondsbørsbestyrelsen at opstille

supplerende betingelser ved siden af bekendtgørelsernes krav, jfr.

§§ 12, 40 og 41, opfyldes af såvel udstederen af værdipapiret som

af det pågældende værdipapir.

Ifølge nr. 1 påhviler det bestyrelsen at vurdere, om der vil være

offentlig interesse for handel og kursnotering i det pågældende

værdipapir.

Bestyrelsen skal ifølge nr. 2 vurdere, om kravet om stadig omsætning

af værdipapiret kan blive opfyldt. Det vil i praksis sige, at

ejendomsretten til aktiverne skal være passende spredt.

Det fastslås i stk. 2, at fondsbørsbestyrelsen kan afslå en

ansøgning, såfremt den f.eks. finder, at udstederens økonomiske

forhold ikke er så betryggende, at investorernes interesser er

tilstrækkelig varetaget.

En godkendelse af en ansøgning indebærer ikke en garanti fra

Københavns Fondsbørs for ansøgerens solvens.

Til § 18

I § 18 er det foreslået, at fondsbørsbestyrelsen tillægges

kompetencen til at træffe beslutning om optagelse af et værdipapir

efter § 17 og om sletning af et værdipapir.

I den nuværende lovs § 5, stk. 2, er der tillagt bestyrelsen

kompetence til at træffe beslutning om sletning af et værdipapir.

Denne kompetence er fastholdt i lovforslaget. En sletning af et

værdipapir vil f.eks. kunne tænkes, såfremt der i en længere

periode ikke har været handlet i værdipapiret, og bestyrelsen

skønner, at der ikke i fremtiden vil forekomme en nævneværdig

omsætning, jfr. § 17, stk. 1.

Kompetencen er tillagt bestyrelsen. Afgørelsen vil ikke kunne

delegeres til direktionen, fordi den er af så væsentlig betydning.

Afgørelsen kan påklages efter § 43.

I § 42 bemyndiges industriministeren til midlertidigt at lukke

handlen på Københavns Fondsbørs, når særlige forhold gør det

påkrævet. I § 18 bemyndiges bestyrelsen til at træffe beslutning

om sletning af værdipapirer på fondsbørsen. I de regler, der

fastsættes i bekendtgørelse efter § 40, nr. 15, og i

forretningsordnerne efter § 5, stk. 3, gives der regler om

suspension, og inden for børsteknikken anvendes begrebet

»børsstop«.

Ved bekendtgørelse og forretningsordner reguleres suspension, dvs. at

der i et enkelt eller en flerhed af værdipapirer opstår en

situation, hvor normal handel ikke kan finde sted. Der kan være

mange årsager til at suspendere, men de er normalt konkrete på den

måde, at de vedrører et bestemt selskab eller en bestemt udsteder.

Suspension er en ret indgribende foranstaltning over for både

aktionærer og selskab. Den bør derfor normalt besluttes af

fondsbørsbestyrelsen. I hastende tilfælde må der dog træffes

afgørelse af forretningsudvalget eller de personer, som efter de

nævnte regler er specifikt bemyndiget dertil af bestyrelsen.

»Børsstop« er en teknisk foranstaltning, som kan skyldes

informationer, som er af generel betydning for markedet, f.eks.

handelstal, valutatal, diskontoændringer eller politiske

beslutninger, hvor det kan være vigtigt at få et kortere tidsrum

til at revurdere bud og udbud vedrørende alle værdipapirerne. I

sådanne tilfælde gælder »børsstoppet« samtlige værdipapirer. Det

kan konkret gælde alene et enkelt selskab, hvor en meddelelse fra

et børsnoteret selskab er på vej til børsen, eller en meddelelse

er af omfattende indhold. Da foranstaltningen er meget lidt

indgribende, idet den varer i meget kort tid, kan den iværksættes

af den daglige ledelse af fondsbørsen. Forholdet skal reguleres i

de almindelige instrukser.

Til § 19

I § 19 foreslås regler om oplysningspligt for udstedere, hvis

værdipapirer er optaget til handel på Københavns Fondsbørs. Det

gælder i princippet også staten som udsteder.

Disse regler er vigtige, fordi disse oplysninger er grundlaget for,

at investorer, udstedere og børsmæglerselskaber kan skabe og nyde

godt af et ærligt og gennemskueligt marked som krævet af §§ 10 og

11.

Bestemmelsen er desuden et supplement til § 39. I det tilfælde, hvor

udstederen besidder en viden (insider-information), som må antages

at være af betydning for værdipapirkursen, skal udstederen straks

sørge for, at oplysningerne bliver offentliggjort.

Denne viden kan tænkes at være forslag eller beslutning om udbytte,

forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen eller fusionsplaner

eller konkrete forhold af betydning for selskabets økonomi.

Uden en sådan offentliggørelse vil der dels ske en kursfastsættelse

på et urigtigt grundlag og dermed opstå risiko for

»insider-trading«, fordi kun enkelte personer vil have kendskab

til beslutninger/begivenheder, og dels vil det kunne skabe

permanent usikkerhed om, hvorvidt alle oplysninger om et

værdipapir er tilgængelige.

Kravet om offentliggørelse af oplysninger gælder kun for oplysninger

af en vis vægt, dvs. oplysninger, der af fondsbørsen vil kunne

karakteriseres som væsentlige, og som kan antages at få betydning

for kursdannelsen.

Efter gældende bekendtgørelse kan fondsbørsbestyrelsen fritage

selskabet for at offentliggøre oplysninger, såfremt det vil kunne

skade selskabet. Denne bestemmelse forudsættes videreført.

Det foreslås, at oplysningerne skal gives »straks« via Københavns

Fondsbørs. Hvad der ligger heri, må afgøres konkret. Men

lovteksten indebærer, at det kan være for sent, når den endelige

beslutning er taget, idet der da bl.a. vil foreligge mulighed for

insider-handel.

Samme offentliggørelsespligt påhviler ifølge stk. 2 aktieselskaber

med hensyn til de meddelelser, som selskabet giver til sine

aktionærer, uanset om deres indhold omfattes af stk. 1 eller ej.

Det foreslås i stk. 3, at offentliggørelse anses for at være sket,

når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs. Det

betyder, at oplysningerne skal gives Københavns Fondsbørs. De kan

tillige gives andre, men andre offentliggørelsesmåder kan ikke

erstatte indlevering til fondsbørsen, der skal have mulighed for

at vurdere indholdet straks.

Der er ikke foreslået nærmere regler om offentliggørelsen. De

fastsættes efter § 12, nr. 1, og § 41, nr. 3.

§ 12. Hvis en fondsbørsvekselerer ikke opfylder de i § 10, stk. 2,

nr. 6-8, stillede krav eller i øvrigt gør sig skyldig i grov eller

oftere gentagen tilsidesættelse af de pligter, der påhviler ham

efter denne lov eller de forskrifter, som er fastsat i henhold til

loven, og der efter de udviste forhold er grund til at antage, at

han fremtidig ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, kan

industriministeren fratage ham beskikkelsen på tid fra 1-5 år

eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om

adgangen til efter § 13 at begære domstolsprøvelse og om fristen

herfor.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 13. Københavns Fondsbørs skal indberette til tilsynet med banker og

sparekasser, hvis den bliver bekendt med, at nogen har overtrådt

loven, bekendtgørelserne eller de børsetiske regler eller handlet

på en måde, der er i strid med § 11.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan pålægge bestyrelse, direktion og

revisor i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give

oplysninger om virksomhedens forhold til brug for administrationen

af §§ 10-12.

§ 13. Københavns Fondsbørs skal indberette, hvis den bliver bekendt

med, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelserne eller de

børsetiske regler, eller handlet på en måde der er i strid med §

11.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan pålægge bestyrelse, direktion og

revisor i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give

oplysninger om virksomhedens forhold til brug for administrationen

af §§ 10-12.

§ 13. En afgørelse efter § 12 kan af den, afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 2. Begæring i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for

industriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Industriministeren anlægger sag mod den pågældende

i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan

ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling

ikke må udøve virksomhed som fondsbørsvekselerer. Såfremt

afgørelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse m.v.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse m.v.

§ 14. Fondsbørsbestyrelsen fastlægger, hvorledes Københavns

Fondsbørs' informationsvirksomhed skal tilrettelægges med henblik

på en hurtig og omfattende information om

1) kurser og omsætning i børsnoterede værdipapirer efter § 1, nr.

1-3, og § 34 og

2) om værdipapirers og udstederes forhold.

§ 14. Fondsbørsbestyrelsen fastlægger, hvorledes Københavns Fondsbørs

informationsvirksomhed skal tilrettelægges med henblik på en

hurtig og omfattende information om

1) kurser og omsætning i børsnoterede værdipapirer efter § 1, nr.

1-3, og § 34 og

2) om værdipapirers og udstederes forhold.

§ 14. Industriministeren kan efter ansøgning tilbagegive en i henhold

til § 12 frataget beskikkelse. Er fratagelsen sket indtil videre,

og afslår industriministeren ansøgningen om tilbagegivelse, kan

den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt

der er forløbet 5 år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at

generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved dom. § 12, 2.

pkt., og § 13, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 15. Fondsbørsbestyrelsen kan indgå aftaler med andre fondsbørser om

informationsudveksling.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan med industriministerens godkendelse

indgå aftaler om deltagelse i udenlandske eller internationale

børshandelssystemer.

§ 15. Fondsbørsbestyrelsen kan indgå aftaler med andre fondsbørser om

informationsudveksling.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan med industriministerens godkendelse

indgå aftaler om deltagelse i udenlandske eller internationale

børshandelssystemer.

§ 15. Er en beskikkelse som fondsbørsvekselerer bortfaldet i medfør

af § 11, frataget i medfør af § 12 eller frakendt efter borgerlig

straffelovs § 79, skal den straks tilbageleveres

industriministeriet.

Stk. 2. Ophører grunden til en beskikkelses bortfald at bestå, eller

udløber eller ophæves frakendelsen af en beskikkelse, skal

beskikkelsen på ny sættes i kraft og udlveres den pågældende.

§ 16. Medlemmer af Københavns Fondsbørs' bestyrelse, disses

stedfortrædere, revisor samt direktører og øvrige ansatte må ikke

ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået

kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fondsbørsen som led i et

samarbejde med udenlandske eller internationale fondsbørser

videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er

undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne. Oplysninger,

som fondsbørsen modtager fra andre fondsbørser med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette

følger af oplysningernes karakter, omfattes af stk. 1.

§ 16. Medlemmer af Københavns Fondsbørs bestyrelse, disses

stedfortrædere, revisor samt direktører og øvrige ansatte må ikke

ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået

kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fondsbørsen som led i et

samarbejde med udenlandske eller internationale fondsbørser

videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er

undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne. Oplysninger,

som fondsbørsen modtager fra andre fondsbørser med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette

følger af oplysningernes karakter, omfattes af stk. 1.

§ 16. Fondsbørsvekselerere er eneberettiget til at deltage i

kursnoteringen.

Stk. 2. Kun personer, der har beskikkelse som fondsbørsvekselerer, må

benytte denne betegnelse. Andre må heller ikke benytte danske

eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling

hermed.

§ 17. Værdipapirer kan optages til notering på Københavns Fondsbørs

efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser

er opfyldt og fondsbørsbestyrelsen skønner,

1) at handel og kursnotering har offentlig interesse, og

2) at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig

omsætning.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan afslå en ansøgning om optagelse af

et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af

udstederens forhold vil være i modstrid med investorernes

interesser.

§ 17. Værdipapirer kan optages til notering på Københavns Fondsbørs

efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser

er opfyldt, og fondsbørsbestyrelsen skønner,

1) at handel og kursnotering har offentlig interesse, og

2) at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig

omsætning.

Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan afslå en ansøgning om optagelse af

et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af

udstederens forhold vil være i modstrid med investorernes

interesser.

§ 17. Ved handler på fondsbørsen skal fondsbørsvekselererne acceptere

hinanden som køber og sælger. Fondsbørsvekselererne er ansvarlige

over for hinanden for opfyldelsen af de forretninger, som de

udfører på børsen.

§ 18. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af et

værdipapir efter § 17 og om sletning.

§ 18. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af et

værdipapir efter § 17 og om sletning.

§ 18. Fondsbørsvekselerere kan ved kursnoteringen udføre forretninger

i kommission og for egen regning.

Stk. 2. En fondsbørsvekselerer må dog ikke udføre forretninger for

egen regning i aktier, i hvilke han har salgs- eller købsordrer,

som den pågældende dag er udført eller kan forventes udført ved

noteringen.

§ 19. En udsteder af børsnoterede værdipapirer skal straks

offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører

virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen

på værdipapirerne.

Stk. 2. Meddelelser, som aktieselskaber giver til aktionærerne, skal

i alle tilfælde offentliggøres straks.

Stk. 3. Offentliggørelse anses, medmindre andet er foreskrevet, at

være sket, når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs.

§ 19. En udsteder af børsnoterede værdipapirer skal straks

offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører

virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen

på værdipapirerne.

Stk. 2. Meddelelser, som aktieselskaber giver til aktionærerne, skal

i alle tilfælde offentliggøres straks.

Stk. 3. Offentliggørelse anses, med mindre andet er foreskrevet, at

være sket, når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs.

§ 19 håndhæves ved §§ 44 - 46.

Til Kapitel 5

Adgang til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs

Et centralt element i fondsbørsreformen er, at adgangen til at drive

børsmæglervirksomhed som udgangspunkt gøres fri. Dette sker ved,

at børsmæglerselskaber, som får eneret til at handle på Københavns

Fondsbørs, i princippet kan ejes af alle.

I kapitel 5 foreslås bestemmelser, der fastlægger, hvem der kan

deltage i børshandlen (børsmæglerselskaber), og de grundlæggende

krav til deres organisation.

§ 19. Har en fondsbørsvekselerer modtaget såvel købs- som salgsordrer

i samme værdipapirer, kan han efterkomme købsordrerne ved levering

af de værdipapirer, han har ordrer til at sælge (kompensation),

medmindre kommittenten har betinget, at ordren skal udføres ved

noteringen på fondsbørsen. Udføres modstående ordrer ved

kompensation, skal der afregnes til samme kurs til køber og

sælger.

Stk. 2. Fondsbørsvekselerere må kun udlåne en kommittents

værdipapirer til brug ved salg med henblik på tilbagekøb til en

lavere kurs, såfremt kommittenten har givet sit samtykke dertil

ved at underskrive en erklæring på en af fondsbørsbestyrelsen

godkendt formular. Tilladelsen kan ikke gyldigt udstedes for et

længere tidsrum end 3 måneder, men kan fornys. Den kan til enhver

tid tilbagekaldes. Meddelelse om de stedfundne udlåns antal og

hvert enkelts varighed skal af fondsbørsvekseleren sendes til

kommittenten umiddelbart efter hvert kvartals afslutning.

Stk. 3. Salg af lånte værdipapirer (blankosalg) må ikke foretages af

bankaktier eller af aktier i selskaber med en aktiekapital under

10 mill. kr. Har selskaber aktier med forskellige rettigheder,

gælder kapitalgrænsen for hver gruppe for sig.

Fondsbørsvekselerere må heller ikke medvirke til sådanne

blankosalg ved udlån af aktier.

Stk. 4. Anmeldelse og afmeldelse af de i stk. 2 omhandlede

forretninger skal ske til fondsbørsbestyrelsen. De nærmere regler

om de i nærværende paragraf omhandlede forretninger gives af

fondsbørsbestyrelsen.

§ 20. Børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank er eneberettigede

til at deltage i handelen over Københavns Fondsbørs'

handelssystemer.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank udpeger over for Københavns Fondsbørs

mindst en person, der opfylder betingelserne i § 23, og som

forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler. Reglerne om

børsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på Danmarks

Nationalbank med de afvigelser, der følger af Danmarks

Nationalbanks særlige status.

§ 20. Børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank er eneberettigede

til at deltage i handlen over Københavns Fondsbørs

handelssystemer.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank udpeger over for Københavns Fondsbørs

mindst en person, der opfylder betingelserne i § 23, og som

forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler. Reglerne om

børsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på Danmarks

Nationalbank.

§ 20. Industriministeren udnævner en tilsynsførende med fondsbørsen

og fondsbørsvekselererne.

Stk. 2. Den tilsynsførende påser. at fondsbørsbestyrelsen overfholder

de for fondsbørsen givne bestemmelser, og at fondsbørsvekselererne

opfylder de i loven foreskrevne betingelser med hensyn til

egenkapital og sikringsordninger, jfr. § 10, stk. 2, sammenholdt

med § 12.

§ 21. Børsmæglerselskaber skal have tilladelse fra tilsynet med

banker og sparekasser til at deltage i handelen over Københavns

Fondsbørs' handelssystemer. Ansøgning om tilladelse skal indeholde

en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af

børsmæglerselskabets organisation.

Stk. 2. Tilladelse er betinget af

1) at selskabet er et aktieselskab, der er registreret i

aktieselskabs-registeret,

2) at selskabet har en indbetalt aktiekapital på mindst 5 mill. kr.,

3) at selskabets aktier skal noteres på navn,

4) at selskabet tilsluttes Danmarks Nationalbanks afregningssystem og

værdipapircentralen som fondshandler,

5) at vedtægterne indeholder bestemmelser om de i nr. 2-4, § 23, §

24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 26, 1.

pkt., nævnte forhold, og

6) at selskabets vedtægter er stadfæstet af tilsynet med banker og

sparekasser.

§ 21, stk. 2, nr. 2, have en aktiekapital på 1 mill. kr. Sådanne

selskaber skal dog senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden have

en aktiekapital på 3 mill. kr. og skal 5 år efter denne lovs

ikrafttræden opfylde kravet i § 21, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 1, ved aftale

overdrages, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital ikke

andrager 5 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter

overdragelsen forhøjes til mindst 5 mill. kr. Såfremt

forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,

er erhververen af de af stk. 1 omfattede aktier pligtige straks at

tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved

overdragelsen til andre personer, som ved denne lovs

ikrafttrædelse havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 3. En person, der ved lovens ikrafttræden havde beskikkelse som

fondsbørsvekselerer, kan uanset § 29 efter anmeldelse til tilsynet

med banker og sparekasser

1) fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i

ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed, som han

drev ved denne lovs ikrafttræden, og

2) eje aktiemajoriteten eller i øvrigt have bestemmende indflydelse i

en bank eller et kreditinstitut.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 445

§ 21. Børsmæglerselskaber skal have tilladelse fra tilsynet med

banker og sparekasser til at deltage i handlen over Københavns

Fondsbørs handelssystemer. Ansøgning om tilladelse skal indeholde

en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af

børsmæglerselskabets organisation.

Stk. 2. Tilladelse er betinget af

1) at selskabet er et aktieselskab, der er registreret i

aktieselskabsregisteret,

2) at selskabet har en indbetalt aktiekapital på mindst 5 mill. kr.,

3) at selskabets aktier skal noteres på navn,

4) at selskabet tilsluttes Danmarks Nationalbanks afregningssystem og

Værdipapircentralen som fondshandler,

5) at vedtægterne indeholder bestemmelser om de i nr. 2-4, § 23, §

24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 26, 1.

pkt., nævnte forhold, og

6) at selskabets vedtægter er stadfæstet af tilsynet med banker og

sparekasser.

§ 21, stk. 2, nr. 2, have en aktiekapital på 1 mill. kr. Sådanne

selskaber skal dog senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden have

en aktiekapital på 3 mill. kr. og skal 5 år efter denne lovs

ikrafttræden opfylde kravet i § 21, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 1, ved aftale

overdrages, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital ikke

andrager 5 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter

overdragelsen forhøjes til mindst 5 mill. kr. Såfremt

forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,

er erhververen af de af stk. 1 omfattede aktier pligtige straks at

tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved

overdragelsen til andre personer, som ved denne lovs

ikrafttrædelse havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 3. En person, der ved lovens ikrafttræden havde beskikkelse som

fondsbørsvekselerer, kan uanset § 29 efter anmeldelse til tilsynet

med banker og sparekasser

1) fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i

ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed, som han

drev ved denne lovs ikrafttræden, og

2) eje aktiemajoriteten eller i øvrigt have bestemmende indflydelse i

en bank eller et kreditinstitut.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med forslag til lov om Københavns Fondsbørs er at

modernisere og effektivisere handlen med børsnoterede værdipapirer

på Københavns Fondsbørs.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter

m.fl., hvorefter fondsbørsvekselerernes bankiervirksomhed kan

overføres til kreditinstitutter med udvidet arbejdsområde i

forhold til eksisterende kreditinstitutter.

2. Den gældende lov om Københavns Fondsbørs er fra 1972. Der er

foretaget ændringer af loven i 1979 og i 1985.

Den hastigt voksende omsætning med børsnoterede værdipapirer og

stadig flere noterede aktieselskaber og obligationsserier på

Københavns Fondsbørs har givet fondsbørsen voldsomme

kapacitetsproblemer. De har medført, at det er vanskeligt at få

omsætningen med aktier og obligationer ind over den officielle

kursnotering.

Handlen på Københavns Fondsbørs foregår i dag efter et

auktionsprincip, hvor de enkelte papirer handles enkeltvis efter

opråb af noteringslederen.

Manglerne ved det nuværende system har ført til, at omsætningen med

aktier og obligationer via den officielle kursnotering på

Københavns Fondsbørs kun udgør 3 pct. for obligationerne og

anslået til ca. 10 pct. for aktierne af den samlede omsætning.

Størsteparten af omsætningen foregår før, sideløbende med og efter

den officielle kursnotering på fondsbørsen ved, at deltagerne i

fondsmarkedet handler direkte med hinanden. Denne handel uden om

den officielle kursnotering registreres og offentliggøres ikke.

Dette forringer gennemsigtigheden i kursdannelsen for hele

fondsmarkedet, og herved formindskes markedets effektivitet som

kapitalformidler.

Det er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, at kursdannelsen

koncentreres på det officielle marked på Københavns Fondsbørs, der

har en vigtig rolle som effektiv formidler på det danske

kapitalmarked, herunder af risikovillig kapital til erhvervslivet.

Lovforslaget tilsigter dette.

3. Bestyrelsen for Københavns Fondsbørs har gennem de sidste år

indgående drøftet, hvilke foranstaltninger der kunne afhjælpe de

akutte problemer ved det nuværende handels- og noteringssystem og

samtidig kunne tilgodese udviklingens krav.

Til brug for sine overvejelser anmodede bestyrelsen en britisk

børsekspert, Michael Hall om at analysere problemerne på

fondsbørsen og om at komme med et idegrundlag for et moderniseret

system for handel med værdipapirer. Michael Hall afgav sin rapport

i august 1984. I forbindelse med bestyrelsens drøftelser af

Michael Hall rapporten har flere interesseorganisationer fremlagt

forskellige løsninger og forslag.

Fondsbørsbestyrelsen var enig om, at der måtte anvendes edb-teknologi

til løsning af de akutte problemer. Der var samtidig enighed om,

at der burde findes en langsigtet løsning på problemerne.

Fondsbørsbestyrelsen drøftede indgående de forskellige

løsningsforslag uden at kunne nå til enighed. Den opfordrede på

denne baggrund industriministeriet til at tage stilling til

indholdet i en børsreform.

4. Industriministeriet har i 1. halvår af 1985 ført separate

drøftelser om en børsreform med Danmarks Nationalbank,

Værdipapircentralen, Københavns Fondsbørs, fondsbørstilsynet,

Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske Bankforening,

Danmarks Sparekasseforening, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet,

Pensionskasserådet, Realkreditrådet, Industrirådet,

Grosserer-Societetet, Danmarks Rederiforening og Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation.

På baggrund af det omfattende forarbejde og behovet for hurtigt at få

tidssvarende lovgivningsmæssige rammer for fondsbørsens fremtidige

udvikling fandtes det ikke ønskeligt at starte et egentligt

udvalgsarbejde, der traditionelt strækker sig over flere år. I

stedet nedsattes en styregruppe, der skulle yde ministeriet

teknisk bistand med børsreformen.

Styregruppen blev nedsat i slutningen af april 1985 af

industriministeren. Den afsluttede sit arbejde i begyndelsen af

oktober måned 1985 med afgivelse af »Rapport om fondsbørsreform«.

Styregruppens rapport indeholder generelle overvejelser om indholdet

i en børsreform, forslag om det samlede børssystems funktionsmåde

og udkast til lov om Københavns Fondsbørs og udkast til ændring af

aktieselskabsloven m.v. (udstedelse af aktier i

Værdipapircentralen).

5. Rapportens lovudkast til lov om Københavns Fondsbørs har været

sendt i høring hos Boligministeriet, Budgetdepartementet,

Administrationsdepartementet, Statsministeriet,

Økonomiministeriet, Skattedepartementet, Departementet for told-

og forbrugsafgifter, Kulturministeriet, Justitsministeriet,

Grønlandsministeriet, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank,

Værdipapircentralen, Tilsynet med banker og sparekasser,

Monopoltilsynet, Forsikringstilsynet, Aktieselskabsregisteret,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Assurandør-Societetet,

Realkreditrådet, Pensionskasserådet, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Industrirådet,

Grosserer-Societetet, Danmarks Rederiforening, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske

Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Foreningen af

Firmapensionskasser, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd og Foreningen af Danske Andelskasser.

6. Høringsrunden viste en positiv indstilling til lovudkastet.

Lovforslaget er i store træk identisk med styregruppens lovudkast.

Dog er det fundet hensigtsmæssigt at ændre bestyrelsens

sammensætning og undlade oprettelsen af et fondsbørsråd samt

bibeholde tilsynsfunktionen hos tilsynet med banker og

sparekasser. Desuden er det besluttet ikke at fremsætte forslag om

frivillig udstedelse af aktier og investeringsandele gennem

Værdipapircentralen.

I følge lovforslaget opretholdes Københavns Fondsbørs som en

selvejende institution, der er eneberettiget til at afholde børs

her i landet. Til offentlig handel og notering på fondsbørsen kan

optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og

andre værdipapirer.

De væsentligste nydannelser i lovforslaget kan inddeles i fem

hovedelementer

1) Der skabes mulighed for, at handlen med børsnoterede værdipapirer

på fondsbørsen moderniseres og effektiviseres ved, at der indføres

et elektronisk børssystem, der består af et handels- og

informationssystem. På systemet skal de enkelte papirer kunne

handles kontinuerligt hele børsdagen igennem. Herefter er der ikke

længere behov for at benytte eller danne et sideordnet marked.

Herved skabes der mulighed for, at størsteparten af handlen kan

kanaliseres over fondsbørsens elektroniske handelssystem.

Ved at handlen koncentreres på det elektroniske system sikres det

samtidigt, at der skabes gennemsigtighed i handlen med

børsnoterede værdipapirer. Det opnås ved, at der på

informationssystemet løbende skal gives oplysning om samtlige

indgåede handler.

For at sikre et højt informationsniveau på fondsbørsen stilles der

forslag om, at der indføres en indberetningspligt for indgåede

handler. Indberetningspligten pålægges børsmæglerselskaber og de

kontoførende institutter i Værdipapircentralen. Den største del af

handlen foregår i dag mellem disse grupper.

Børssystemet skal kunne anvendes decentralt fra de enkeltes

forretningssteder. Der vil ikke være et krav om at møde op på en

central markedsplads.

Handels- og informationssystemet er ikke fastlagt i detaljer i

loven ud fra den betragtning, at børssystemet løbende må tilpasses

den teknologiske udvikling og brugernes krav. Fondsbørsbestyrelsen

får efter loven til opgave at forestå udarbejdelsen og driften af

et handels- og informationssystem.

2) Adgangen til at handle på fondsbørsen bliver i princippet

tilgængelig for alle. For at sikre alle interesserede lige vilkår

og for at adskille børsmæglervirksomhed fra moderselskaber og

andre er det fundet hensigtsmæssigt, at adgangen til at handle på

fondsbørsen fremover alene tilkommer børsmæglerselskaber i

aktieselskabsform samt Danmarks Nationalbank. Forslaget betyder,

at fondsbørsvekselerstanden afskaffes, og fondsbørsvekselerernes

eneret ophæves dermed.

Tilladelse til at drive virksomhed som børsmæglerselskab gives af

tilsynet med banker og sparekasser. Tilladelsen vil være betinget

af, at selskabet er registreret i aktieselskabs-registeret, at

selskabet har indbetalt en aktiekapital på mindst 5 mill. kr., at

selskabets aktier er noteret på navn, at selskabet tilsluttes

Danmarks Nationalbanks afregningssystem og Værdipapircentralen som

fondshandler, og at selskabet har mindst en direktør, der opfylder

visse uddannelseskrav, habilitetskrav samt vandelskrav.

Børsmæglerselskaberne må kun udføre aktiviteter, der har

tilknytning til kommissionsforretning i værdipapirer, herunder

depot for kunder i Værdipapircentralen, porteføljepleje af kunders

værdipapirbeholdninger, køb for egen regning i børsnoterede

værdipapirer op til en vis grænse, valutahandler og investerings-

og finansiel rådgivning.

Børsmæglerselskaberne må ikke begrænse sig til visse investorer

eller værdipapirer. Selskabet skal være indrettet og ledet

således, at det kan betjene enhver, der ønsker det, og handle i

alle børsnoterede værdipapirer.

Tilsynet med banker og sparekasser kan inddrage

børsmæglerselskabets tilladelse, hvis selskabet ikke overholder

lovens og bekendtgørelsernes bestemmelser.

3) Efter lovforslaget føres tilsynet med Københavns Fondsbørs og

børsmæglerselskaberne af tilsynet med banker og sparekasser.

Herved opretholdes den hidtidige retstilstand, men der lægges med

lovforslaget op til en effektivisering og intensivering af

tilsynet i forhold til gældende lov.

Tilsynet med banker og sparekasser skal føre tilsyn med, at handlen

og prisdannelsen på Københanvs Fondsbørs systemer finder sted på

en redelig og gennemskuelig måde, at udstederne af børsnoterede

værdipapirer og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser,

der følger af loven og bekendtgørelserne, og at de børsetiske

regler overholdes.

Tilsynet med banker og sparekasser skal endvidere give tilladelse

til børsmæglerselskaberne. Tilsynet skal føre tilsyn med

børsmæglerselskabernes regnskaber, soliditet og ledelsesmæssige

forhold, samt om de enkelte selskaber fortsat opfylder

betingelserne for at drive børsmæglervirksomhed. Dette tilsyn er

en parallel til tilsynet med visse kreditinstitutter og

pengeinstitutter. Tilsynet skal føre tilsyn med

børsmæglerselskaberne også på de områder, der ligger uden for

fondsbørsens arbejdsområde.

Tilsynet kan pålægge børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og

revison at give sig oplysninger om selskaberne. Tilsynet kan

aflægge inspektionsbesøg hos børsmæglerselskaberne.

4) Fondsbørsen foreslås ledet af en bestyrelse, der udpeges af

industriministeren, bestående af en formand og 10 medlemmer. Den

nuværende bestyrelses sammensætning er blevet kritiseret for kun

at repræsentere udsteder- og mæglerinteresser. Sammensætningen af

bestyrelsen foreslås ændret i forhold til gældende ret, idet

investorsiden gives sæde i bestyrelsen. Det foreslås desuden, at

Københavns Fondsbørs ansatte får sæde i bestyrelsen. Bestyrelsen

skal nedsætte et forretningsudvalg bestående af formanden for

bestyrelsen samt de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet

af børsmæglerselskaberne. Den daglige ledelse varetages af en

direktion.

5) For at investorer, udstedere og børsmæglerselskaber kan skabe og

nyde godt af et ærligt og gennemskueligt marked, stilles der

forslag om, at udstedere pålægges en pligt til at oplyse

Københavns Fondsbørs om væsentlige forhold, der må antages at få

betydning for kursdannelsen. Dette forslag suppleres af en

bestemmelse, der indeholder et forbud mod misbrug af

selskabsinformation, der endnu ikke er offentliggjort, såkaldt

insider-handel.

7. Forslaget vil nødvendiggøre en udvidelse af personalet i tilsynet

med banker og sparekasser med en underdirektør, 3 AC'ere og 1

HK-medarbejder. De hermed forbundne merudgifter for tilsynet med

banker og sparekasser til lønudgifter, lokaler og kontormaterialer

m.v. dækkes gennem bidrag fra de af tilsynet omfattede

institutioner, jfr. lovforslagets § 38. Herudover kommer udgifter

til ekstern edb-bistand, der ligeledes er fuldt indtægtsdækket.

Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for amterne og

kommunerne.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

§ 21. Fondsbørsvekselerernes årsragnskaber skal revideres af en

statsautoriseret revisor og indsendes til den tilsynsførende. Den

tilsynsførende kan afkræve fondsbørsvekselererne de oplysninger,

som skønnes nødvendige for tilsynets gennemførelse.

Stk. 2. Undlader en fondsbørsvekselerer at efterkomme den

tilsynsførendes anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, kan

industriministeren som tvangsmiddel pålægge ham daglige eller

ugentlige bøder.

Stk. 2. Den tilsynsførendes afgørelser kan indbringes for

industriministeren.

§ 22. Tilladelse nægtes, hvis et medlem af børsmæglerselskabets

direktion eller bestyrelse

1) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

2) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er

grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage

stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afslag på en ansøgning om tilladelse skal meddeles selskabet

senest 4 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis

ansøgningen var ufuldstændig, senest 4 måneder efter, at selskabet

har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe

afgørelse. Afgørelse skal dog senest træffes 8 måneder efter

ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal begrundes og skal

indeholde oplysning om adgangen til at klage over afgørelsen efter

§ 22. Tilladelse nægtes, hvis et medlem af børsmæglerselskabets

direktion eller bestyrelse

1) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

2) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er

grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage

stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afslag på en ansøgning om tilladelse skal meddeles selskabet

senest 4 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis

ansøgningen var ufuldstændig, senest 4 måneder efter, at selskabet

har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe

afgørelse. Afgørelse skal dog senest træffes 8 måneder efter

ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal begrundes og skal

indeholde oplysning om adgangen til at klage over afgørelsen efter

§ 22 vedrører alene kravene til vandel på tidspunktet for

tilladelsens meddelelse. Viser det sig, efter at tilladelsen er

meddelt, at ledelsen ikke udøver hvervet på forsvarlig måde, kan

tilladelsen tilbagekaldes efter § 32, stk. 1.

Procedureforskriften i stk. 2 svarer til § 6, stk. 1, i lov om

investeringsforeninger og § 6, stk. 4, i lov om banker og

sparekasser m.v.

Til § 23

Bestemmelsen opstiller de faglige kvalifikationskrav, der skal

opfyldes af direktionen. Antallet af direktører reguleres ikke i

forslaget, men overlades efter de almindelige regler i

aktieselskabsloven til selskabets afgørelse.

Det har været overvejet, om der skal etableres en

autorisationsordning for eller stilles særlige uddannelseskrav til

medlemmer af børsmæglerselskabers direktion. Det er imidlertid

fundet hensigtsmæssigt alene at stille krav om fornøden erfaring

med fondshandel. Det er endvidere fundet tilstrækkeligt, at

kvalifikationskravet opfyldes af et medlem af direktionen eller -

hvis der er flere direktører - mindst halvdelen af direktionen.

I lovforslaget stilles derfor for det første krav om, at direktørerne

aktivt har deltaget i alle almindeligt forekommende former for

værdipapirhandel og rådgivning herom i mindst 3 år efter det

fyldte 20. år. For det andet er det en betingelse, at den nævnte

treårs-periode ligger inden for de seneste 5 år før ansøgningens

indgivelse, henholdsvis en ny direktørs indtræden. Herved sikres,

at deres erfaringer er af nyere dato.

Kravet om aktiv deltagelse opfyldes ikke af personer, der blot har

medvirket ved den mere manuelle gennemførelse af

værdipapirhandler. De pågældende skal som et normalt led i deres

funktioner have deltaget i eller på egen hånd have foretaget den

planlægning og de overvejelser, der ligger til grund for afgivelse

af tilbud og klientrådgivning. Det vil ikke være tilstrækkeligt at

dokumentere erfaring med hensyn til bestemte typer værdipapirer

eller transaktioner.

§ 22. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsbørsvekselererne efter

regler givet af industriministeren.

§ 23. Selskabets direktør eller, såfremt selskabet har flere

direktører, mindst halvdelen af disse skal efter det fyldte 20. år

i mindst 3 år inden for de seneste 5 år aktivt have deltaget i

udførelsen af alle almindeligt forekommende former for

værdipapirhandel og rådgivning herom.

§ 23. Selskabets direktør eller, såfremt selskabet har flere

direktører, mindst halvdelen af disse skal efter det fyldte 20. år

i mindst 3 år inden for de seneste 5 år aktivt have deltaget i

udførelsen af alle almindeligt forekommende former for

værdipapirhandel og rådgivning herom.

§ 23 gælder ikke blot ved stiftelsen. I øvrigt suppleres den af

forsvarlighedskravet i § 32, stk. 1.

Til Kapitel 6

Børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter

§ 23. Den tilsynsførende er berettiget til at overvære bestyrelsens

møder, deltage i forhandlingerne og fremsætte forslag til

behandling.

§ 24. Børsmæglerselskaber må alene udføre sædvanlige

børsforretninger, herunder børsintroduktion samt investerings- og

finansiel rådgivning. De skal udføre de dem betroede hverv med

omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed

tilsiger, samt i overensstemmelse med § 11 og redelig

forretningsskik.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab kan erhverve driftsmidler og fast

ejendom, der er nødvendige til selskabets etablering og drift.

Stk. 3. Et børsmæglerselskab må ikke have datterselskaber.

§ 24. Børsmæglerselskaber må alene udføre sædvanlige

børsforretninger, herunder børsintroduktion samt investerings- og

finansiel rådgivning. De skal udføre de dem betroede hverv med

omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed

tilsiger, samt i overensstemmelse med § 11 og redelig

forretningsskik.

Stk. 2. Et børsmæglerselskab kan erhverve driftsmidler og fast

ejendom, der er nødvendige til selskabets etablering og drift.

Stk. 3. Et børsmæglerselskab må ikke have datterselskaber.

§ 24, stk. 2 fastlagt, at selskabet kan erhverve nødvendigt

driftsmateriel og fast ejendom. Tilsynet kan i tilfælde af misbrug

skride ind efter § 35, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i § 24, stk. 3, at forbyde børsmæglerselskaber at have

datterselskaber. En adgang til at have datterselskaber er ikke

påkrævet. Forbudet mod »holdingvirksomhed« må iøvrigt ses som en

konsekvens af forslagets afgrænsning af de aktiviteter, et

børsmæglerselskab må udføre.

Om et børsmæglerselskabs tilknytning som datterselskab til andre

selskaber henvises til bemærkningerne til § 21, § 50 og kapitel 7.

Til § 25

Kravet i stk. 1. er omtalt i bemærkningerne til forslagets § 21, stk.

2, nr. 5. Det tilføjes, at »virksomhed« her skal forstås snævert

som alene sigtende til børsmæglerselskabets handel med

værdipapirer.

Mens stk. 1 blot fastslår, at der ikke i selskabet må findes

forhold, der begrænser selskabets virksomhed til visse kunder

eller værdipapirer, foreslås i stk. 2 en positiv forpligtelse til

i praksis at følge dette op med en organisation, ledelse,

markedsadfærd, annoncering og lignende, således at det har

mulighed for at betjene enhver kunde, der henvender sig. Det

ligger i forpligtelsen i stk. 2, at børsmæglerselskabet navnlig

ikke må indrettes således, at det ikke tiltrækker andre kunder end

moderselskabet eller erklærer dem for uønskede eller på anden måde

motiverer dem til at gå andet sted hen.

I stk. 2, 2. pkt., stilles endvidere krav om, at selskabet rent

faktisk i sin virksomhed i værdipapirhandlen påviseligt har

alsidighed og aktivitet. Ved den konkrete vurdering af, om

alsidighedskravet er opfyldt, foreslås det at lægge vægt på

»handelsomfang og kurser«. Der skal således være tale om en ikke

uvæsentlig handel, såvel i henseende til størrelse (beløb og

ordreantal) som til kundekreds. Som et andet element bør indgå, om

selskabet har deltaget i noteringen på et rimeligt bredt udsnit af

værdipapirmarkedet.

Ved den konkrete vurdering må der tages hensyn til, at

kreditinstitutter og pengeinstitutter repræsenterer et større

antal kunder.

Til § 26

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til f.eks. bank- og

sparekasselovens § 2. Den fastsætter dels en eneret, dels en

forpligtelse til anvendelsen af betegnelsen »børsmæglerselskab«.

Som ord, der vil kunne være forvekslelige med »børsmæglerselskab« og

dermed forbudte kan nævnes »fondsbørsvekselerer«,

»værdipapirvekselerer« og »fondsbørsmægler«.

Ingen fysisk eller juridisk person kan bruge betegnelsen

»børsmægler«.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den nugældende fondsbørslovs § 17.

Bestemmelsen vedrører alene forholdet mellem børsmæglerselskaberne

ved handel på fondsbørsens handelssystemer. I relation til

kundekredsen finder kommissionsloven, aftaleloven og anden

civilretlig lovgivning anvendelse.

Stk. 2 har betydning for handler i kommission, idet det er en

selvfølge, at selskaberne hæfter ved handel for egen regning.

Bestemmelsen gælder i modsætning til stk. 1 såvel handel i som

uden for fondsbørsens handelssystemer.

Til § 28

I bestemmelsen fastlægges, i hvilket tilfælde kundeordrer skal

udføres ved brug af fondsbørsens handelssystemer. Dette problem

hænger også sammen med fondsbørsens eneret i § 3, jfr. § 1, og

bemyndigelsen i § 40, nr. 3 og 4, om fastsættelse af regler om

krav til egenbeholdning og kapital. Disse regler suppleres i § 28

af en aftaleretlig regel om, i hvilket omfang handler ikke kan

effektueres over egenbeholdningen.

En pligt til at bruge fondsbørsens officielle handelssystemer vil

efter § 28 ikke kun bestå i de tilfælde, hvor dette er

udtrykkeligt aftalt eller må anses for indeholdt i aftalen med

kunden. Ordren skal også udføres på fondsbørsen, når dette følger

af handelsbrug eller sædvane. Bestemmelsen tager således højde for

udviklingen i værdipapirmarkedets kutymer. Det følger af

forholdets natur, at denne pligt ikke kan anses aftalt ved

handler, der er mindre end en omsætningsenhed.

Til Kapitel 7

Særlige pligter for børsmæglerselskabernes bestyrelse, direktion og

ansatte

Mens kapitel 6 vedrører forpligtelser, der påhviler

børsmæglerselskabet som sådant, retter reglerne i kapitel 7 sig

mod bestyrelsesmedlemmer, direktører og øvrige ansatte i et

børsmæglerselskab. Kapitel 7 skal ses i sammenhæng med §§ 22 og 23

i kapitel 5 og § 32 i kapitel 8, der ligeledes indeholder krav til

ledelsen, men hvor pligtsubjektet er børsmæglerselskabet.

Bestemmelserne i kapitel 7 svarer til de bestemmelser, der i

forslagets kapitel 2 og 3 er fastsat for ledelse og ansatte i

Københavns Fondsbørs, jfr. forslagets §§ 6, 7 og 16.

Kapitlets bestemmelser er strafsanktioneret efter § 44, stk. 1 og 2.

Til § 29

Bestemmelsen er udformet på grundlag af bank- og sparekasselovens §

19, stk. 5. Den har som bank- og sparekasselovens regel til formål

at modvirke interessekonflikter i den daglige ledelse og at sikre,

at direktørens arbejdsindsats i det væsentligste ydes til fordel

for børsmæglerselskabet.

Det må forventes, at en del børsmæglerselskaber vil blive oprettet

som datterselskaber. Under hensyn hertil er det fundet rimeligt,

at en direktør i (datter)børsmæglerselskabet kan være

bestyrelsesmedlem i moderselskabet uden dispensation.

Personsammenfald mellem moderselskabet og børsmæglerselskabets

direktion er ikke tilladt. Hverken forslaget eller bank- og

sparekasseloven indeholder derimod bestemmelser, der forbyder

personsammenfald mellem selskabernes bestyrelser.

Det skal i tilknytning hertil fremhæves, at tilsynets praksis efter

bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5, forudsættes indrettet

således, at det tillades direktører i moderbanker og

-kreditinstittuter at indtræde som bestyrelsesmedlemmer i

(datter)børsmæglerselskaber.

Til bestemmelsen er knyttet overgangsregler i § 50, stk. 3.

Til § 30

Bestemmelsen vedrører modsat § 29 ikke alene direktører, men også

andre ansatte i børsmæglerselskabet.

Forbudet mod spekulationsforretninger i bestemmelsens nr. 1 svarer

til bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4. Det dækker spekulation

af enhver art.

§ 24. Industriministeren giver regler for

1. Fondsbørsens organisation og virksomhed,

2. betingelserne for værdipapirernes optagelse på kurslisten,

3. de oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan

optages på kurslisten,

4. offentliggørelse af oplysninger om de institutter og selskaber,

der har udstedt de på kurslisten optagne værdipapirer,

5. fondsbørsvekselerernes rettigheder og pligter i forbindelse med

handler på fondsbørsen,

6. den egenkapital og de sikkerhedsordninger, som

fondsbørsvekselererne skal tilvejebringe, og

7. udøvelse af tilsynet.

§ 25. Et børsmæglerselskabs virksomhed må ikke ifølge vedtægter eller

på anden måde være begrænset til visse investorer eller visse

børsnoterede værdipapirer.

Stk. 2. Selskabet skal indrettes og ledes således, at det kan deltage

i børshandelen med alle børsnoterede værdipapirer og kan betjene

enhver, der ønsker det. Selskabet skal udtrykt i handelsomfang og

kurser aktivt deltage i markedet.

§ 25. Et børsmæglerselskabs virksomhed må ikke ifølge vedtægter eller

på anden måde være begrænset til visse investorer eller visse

børsnoterede værdipapirer.

Stk. 2. Selskabet skal indrettes og ledes således, at det kan deltage

i børshandlen med alle børsnoterede værdipapirer og kan betjene

enhver, der ønsker det. Selskabet skal udtrykt i handelsomfang og

kurser aktivt deltage i markedet.

§ 25. Overtrædelse af § 1 og § 16, stk. 2, straffes med bøde,

medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der gives af industriministeren i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

§ 25, stk. 2,».

3. I § 25 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, disses stedfortrædere, revisor samt

direktør og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under

udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde,

for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig

straffelov.«. Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

§ 26. Børsmæglerselskaber er forpligtede og eneberettigede til i

deres navn at benytte ordet »børsmæglerselskab«. Andre

virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af

virksomheden benytte ordet »børsmæglerselskab« eller betegnelser,

der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er

børsmæglerselskaber.

§ 26. Børsmæglerselskaber er forpligtede og eneberettigede til i

deres navn at benytte ordet »børsmæglerselskab«. Andre

virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af

virksomheden benytte ordet »børsmæglerselskab« eller betegnelser,

der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er

børsmæglerselskaber.

§ 26. Loven træder i kraft, når industriministeren bestemmer det, dog

senest 6 måneder efter dens stadfæstelse.

§ 27. Ved handler på fondsbørsens handelssystemer skal

børsmæglerselskaberne acceptere hinanden som køber og sælger.

Stk. 2. Børsmæglerselskaberne hæfter over for hinanden for opfyldelse

af de aftaler, som de indgår med hinanden om børsnoterede

værdipapirer.

§ 27. Ved handler på fondsbørsens handelssystemer skal

børsmæglerselskaberne acceptere hinanden som køber og sælger.

Stk. 2. Børsmæglerselskaberne hæfter over for hinanden for opfyldelse

af de aftaler, som de indgår med hinanden om børsnoterede

værdipapirer.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 28. Har et børsmæglerselskab modtaget ordrer i børsnoterede

værdipapirer, skal handelen udføres på Københavns Fondsbørs'

handelssystemer, såfremt dette er udtrykkelig aftalt eller må

anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller

sædvane.

§ 28. Har et børsmæglerselskab modtaget ordrer i børsnoterede

værdipapirer, skal handlen udføres på Københavns Fondsbørs

handelssystemer, såfremt dette er udtrykkelig aftalt eller må

anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller

sædvane.

§ 28. Lov nr. 80 af 19. marts 1930 om afholdelse af fondsbørs

ophæves. Anerkendelse som medlem af fondsbørsen i henhold til

denne lov bevarer dog sin gyldighed og sidestilles med beskikkelse

som fondsbørsvekselerer.

---------

Lov nr. 524 af 27. december 1979 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 29. Direktører i et børsmæglerselskab må ikke eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra tilsynet

med banker og sparekasser som bestyrelsesmedlem, funktionær eller

på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end børsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive

og deltage i administrationen af fast ejendom og være medlem af

bestyrelsen i børsmæglerselskabets moderselskab. Tilsynet med

banker og sparekasser kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 29. Direktører i et børsmæglerselskab må ikke eje eller drive

selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra tilsynet

med banker og sparekasser som bestyrelsesmedlem, funktionær eller

på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end børsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive

og deltage i administrationen af fast ejendom og være medlem af

bestyrelsen i børsmæglerselskabets moderselskab. Tilsynet med

banker og sparekasser kan i ganske særlige tilfælde tillade

undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 30. Direktører og andre ansatte i et børsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem

et andet børsmæglerselskab.

§ 30. Direktører og andre ansatte i et børsmæglerselskab må ikke

1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,

2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem

et andet børsmæglerselskab.

§ 30, nr. 2, vedrører både spekulation og andre forretninger.

Bestemmelsen indebærer i modsætning til den nuværende

fondsbørsbekendtgørelses § 10 ikke nogen forpligtigelse til i det

enkelte tilfælde at undersøge, om en kunde er ansat i et andet

børsmæglerselskab. Børsmæglerselskaberne har kun en handlepligt

eller undladelsespligt, når de ved eller burde vide, at den

pågældende kunde omfattes af nr. 2.

Til § 31

Bestemmelsen omfatter ikke alene direktører og andre ansatte men også

medlemmerne af et børsmæglerselskabs bestyrelse. Bestemmelsen

pålægger disse personer tavshedspligt om forhold, som de under

udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om. I sin udformning

svarer § 31 til § 16 og tilsvarende bestemmelser i en række love,

hvor man ligeledes har afstået fra en nærmere præcisering af

tavshedspligtens grænser.

Bestemmelsen skal endvidere ses som et supplement til

insider-reglerne i forslagets § 39.

Det er ikke ubeføjet røbelse at efterkomme pligten over for tilsynet

efter forslagets § 35, stk. 2 og 3, eller over for

fondsbørsbestyrelsen efter § 13, stk. 2.

Til kapitel 8

Tilbagekaldelse af tilladelse og bortfald

Kapitlets bestemmelser knytter sig til forslagets kapitel 5, hvor der

stilles krav for meddelelse af tilladelse som børsmæglerselskab.

Reglerne i kapitel 8 må endvidere ses som et supplement til de

tilsynsbeføjelser, der er fastsat i kapitel 10.

Til § 32

Bestemmelsen regulerer tilbagekaldelse af et børsmæglerselskabs

tilladelse. Den giver i stk. 1 tilsynet med banker og sparekasser

beføjelse til at tilbagekalde en tilladelse i tilfælde, hvor

børsmæglerselskaberne ikke opfylder deres forpligtelser efter lov

og bekendtgørelser.

Stk. 1. 2. led, om ledelsens forhold har bl.a. til formål at tage

højde for de tilfælde, hvor tilladelse efter § 21 er meddelt, men

hvor børsmæglerselskabets ledelse på et senere tidspunkt ikke

længere har den fornødne vandel eller tilstrækkelige

kvalifikationer, jfr. forslagets §§ 22-23.

Bestemmelsen om begrundelse i stk. 2 svarer til § 52, i lov om

investeringsforeninger og § 43, stk. 2, i lov om banker og

sparekasser m.v.

Forslagets stk. 3 giver tilsynet mulighed for at indrømme selskaber

en frist til at bringe ulovlige forhold i orden. I forbindelse med

fristfastsættelsen kan tilsynet endvidere efter stk. 4 udskifte

den siddende direktion. Beføjelsen tænkes anvendt i de

situationer, hvor det må skønnes, at manglerne ikke kan afhjælpes

af den siddende direktion, f.eks. fordi disse mangler hænger tæt

sammen med direktionens dispositioner eller manglende

kvalifikationer.

Da tilsynet udover stk. 3 og 4 i forslagets § 45 (tvangsbøder), § 46

(påbud) og § 47 (forbud), får sanktionsmuligheder af mindre

indgribende karakter, forventes § 32, stk. 1 kun anvendt i mere

graverende tilfælde. En tilbagekaldelse har konsekvenser ikke

alene for personerne bag børsmæglerselskabet, men også for

kunderne, de øvrige børsmæglerselskaber og markedet som sådant.

Til § 33

§ 31. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ansatte i et

børsmæglerselskab må ikke ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen

af deres hverv har fået kundskab om.

§ 31. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ansatte i et

børsmæglerselskab må ikke ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen

af deres hverv har fået kundskab om.

§ 32. Tilsynet med banker og sparekasser kan tilbagekalde en

tilladelse til at handle på Københavns Fondsbørs, såfremt

børsmæglerselskabet har tilsidesat de regler, der gælder for dets

virksomhed, eller såfremt selskabets direktion eller bestyrelsen

skønnes ikke at udøve stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse meddeles

selskabet. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning

om adgangen til at klage efter § 43 og om fristen herfor.

Stk. 3. Tilsynet kan bestemme, at en tilbagekaldelse ikke træder i

kraft, hvis selskabet inden en af tilsynet fastsat frist på højst

6 måneder har truffet de foranstaltninger, som tilsynet angiver

som nødvendige for at bringe en overtrædelse af stk. 1 til ophør.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan i de i stk. 3 nævnte

tilfælde midlertidigt indsætte en ny direktion.

§ 32. Tilsynet med banker og sparekasser kan tilbagekalde en

tilladelse til at handle på børsen, såfremt børsmæglerselskabet

har tilsidesat de regler, der gælder for dets virksomhed, eller

såfremt selskabets direktion eller bestyrelsen skønnes ikke at

udøve stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse meddeles

selskabet. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning

om adgangen til at klage efter § 43 og om fristen herfor.

Stk. 3. Tilsynet kan bestemme, at en tilbagekaldelse ikke træder i

kraft, hvis selskabet inden en af tilsynet fastsat frist på højst

6 måneder har truffet de foranstaltninger, som tilsynet angiver

som nødvendige for at bringe en overtrædelse af stk. 1, til ophør.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan i de i stk. 3 nævnte

tilfælde midlertidigt indsætte en ny direktion.

§ 33. En tilladelse bortfalder, hvis selskabet opløses, erklærer

betalingsstandsning eller standser sine betalinger, åbner

tvangsakkord, erklæres konkurs eller træder i likvidation.

§ 33. En tilladelse bortfalder, hvis selskabet opløses, erklærer

betalingsstandsning eller standser sine betalinger, åbner

tvangsakkord, erklæres konkurs eller træder i likvidation.

§ 33 er i modsætning til § 32 en ubetinget regel om tilladelsens

bortfald, hvis selskabet opløses, eller i tilfælde af økonomiske

vanskeligheder af mere graverende karakter, herunder selskabets

konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord etc. Hvis der efter

betalingsstandsning er sket en betryggende genopretning af

selskabets økonomiske forhold, må selskabet anmode om ny

tilladelse efter § 21.

Til kapitel 9

Indberetning af handel med børsnoterede værdipapirer

Til § 34

Bestemmelsen om indberetningspligt er en af lovforslagets vigtigste

regler. Den har til formål at skabe et gennemsigtigt marked for

investorerne. Indberetningspligten skal sikre alle investorer

tidstro information om bevægelser på værdipapirmarkedet.

Kredsen af indberetningspligtige er i § 34 afgrænset dels til de

børsmæglerselskaber, som er tilsluttet Værdipapircentralen som

kontoførende institutter, jfr. forslagets § 21, stk. 2, nr. 4,

dels de øvrige kontoførende institutter. Denne kreds står for en

væsentlig del af omsætningen og har samtidig de tekniske

muligheder for at indrapportere. Det foreslås imidlertid, at

kredsen af indberetningspligtige kan udvides, hvis der på grundlag

af løbende undersøgelser af markedsaktiviteten viser sig behov

herfor. I 2. pkt. gives industriministeren mulighed for at udvide

indberetningspligten til at omfatte de institutionelle investorer

forsikringsselskaber, pensionskasser, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

investeringsforeningerne.

Den nærmere gennemførelse af indberetningspligten sker ved regler,

der udstedes af industriministeren efter forslagets § 40, nr. 6.

Reglerne skal bl.a. fastlægge, hvilke handler der skal

indberettes, f.eks. hvilke størrelse handler der skal indberettes,

terminshandler, hvem der er indberetningspligtige af parterne,

tidsintervallet mellem handel og indberetning og regler om handler

indgået i udlandet.

Til kapitel 10

Tilsynet med banker og sparekassers tilsynspligt

Kapitlet indeholder regler for tilsynet med banker og sparekassers

kompetence og beføjelser med henblik på at sikre et effektivt

tilsyn med såvel Københavns Fondsbørs som børsmæglerselskaberne.

I bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i monopolloven, forventes

kompetencen i monopolsager vedrørende børsmæglerselskaber overført

til tilsynet med banker og sparekasser.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, fastslår, at det påhviler tilsynet med

banker og sparekasser at sikre, at Københavns Fondsbørs driver sin

virksomhed i overensstemmelse med denne lov og de i medfør af

denne udstedte regler. Ved formuleringen er det tilstræbt, at der

skal ske en styrkelse af tilsynet i forhold til den gældende lov.

Bestemmelsen suppleres af reglen i stk. 5, hvorefter tilsynet med

banker og sparekasser uden stemmeret har ret til at deltage i

fondsbørsbestyrelsens møder.

I stk. 1, nr. 2, foreslås, at det ligeledes påhviler tilsynet at

sikre, at de børsetiske regler, som fondsbørsbestyrelsen

fastsætter i medfør af § 12, overholdes. Det skal ske i samarbejde

med Københavns Fondsbørs, jfr. § 10, nr. 5, og § 13, stk. 1.

Henvisningen i nr. 3 til lovforslagets §§ 21-33 betyder, at tilsynet

med banker og sparekasser får til opgave at kontrollere, at

børsmæglerselskaberne opfylder kravene til organisation, ledelse

og kapitalforhold. Tilsynet påser endvidere selskabets og

ledelsens adfærd, jfr. kapitel 6 og 7.

Ved stk. 1, nr. 4, pålægges tilsynet kontrollen med, at hele

edb-systemet i teknisk henseende fungerer betryggende, dvs. såvel

handelssystemerne, det officielle informationssystem samt andre

opgaver, der udføres ved brug af edb. Kompetencen vedrører såvel

Københavns Fondsbørs som børsmæglerselskaberne og stemmer med det

tilsyn, som tilsynet med banker og sparekasser udøver efter

værdipapircentrallovens §§ 26 og 27.

Kontrollen med de forretningsgange i børsmæglerselskaberne, der ikke

bygger på edb, sker efter nr. 3.

Efter stk. 3, kan tilsynet forlange oplysninger fra

børsmæglerselskabets ledelse og revisor om selskabets forhold.

Stk. 3 udgør et supplement til stk. 2. Bestemmelsen svarer til bank-

og sparekasselovens § 50, stk. 2. Bestemmelsen pålægger også

revisor oplysningspligt.

Stk. 4 giver tilsynet ret til på ethvert tidspunkt at aflægge

kontrolbesøg i et børsmæglerselskab.

Til § 36

Det er hensigtsmæssigt, at børsmæglerselskaber undergives samme krav

om regnskab og revision som pengeinstitutter. Lovforslaget

henviser derfor til bank- og sparekasselovens regler i kapitel 7

på dette område, herunder bank- og sparekasselovens § 30, stk. 4,

om beføjelsen for tilsynet med banker og sparekasser til at

fastsætte særregler. Herved præciseres det, at kun

regnskabsreglerne i selve bank- og sparekasseloven, men ikke de i

medfør heraf udstedte bekendtgørelser for pengeinstitutter, finder

anvendelse. Tilsynet kan med hjemmel i disse regler udstede

særlige regnskabsbekendtgørelser for børsmæglerselskaber.

Som nævnt i bemærkningerne til § 40, nr. 4, kan der opstå særlige

problemer ved konsolidering af børsmæglerselskaber, når

moderselskabet er undergivet bank- og sparekasselovens § 48a eller

kreditinstitutlovens tilsvarende regler.

Til § 37

Stk. 1 fastslår, at børsmæglerselskabets aktiebog føres af tilsynet

med banker og sparekasser. Som omtalt i bemærkningerne til kap. 5

har denne ordning til formål at sikre offentligheden mulighed for

at få indblik i, hvem der ejer børsmæglerselskaberne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 21, stk. 2,

nr. 3, hvorefter et børsmæglerselskabs aktier skal være

navneaktier.

Kravet om offentlig tilgængelighed i stk. 1, 2. pkt., indebærer en

udvidelse i forhold til aktieselskabslovens § 26. Bestemmelsen

indebærer, at enhver får mulighed for at efterse aktiebogen såvel

i tilsynet som hos det enkelte selskab.

Efter stk. 2 skal overdragelse til eje eller pant noteres i

aktiebogen. Da tilsynet fører aktiebogen, skal

erhververen/panthaveren rette anmodningen om notering til

tilsynet.

Bestemmelsen indebærer, at en erhverver er afskåret fra at udøve

såvel forvaltningsmæssige som økonomiske rettigheder knyttet til

aktien, så længe notering ikke har fundet sted, jfr. stk. 2, 2.

pkt. Bestemmelsen er på dette punkt strengere end

aktieselskabslovens § 27. Manglende anmeldelse til notering er

strafbelagt efter forslagets § 44, stk. 1.

Bestemmelserne i stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 har til formål at

modvirke, at ejerforholdene i et børsmæglerselskab søges sløret

ved, at de reelle ejere lader foreninger, selskaber eller andre

juridiske personer, som de kontrollerer, stå som indehavere af

børsmæglerselskabets aktiekapital.

Bestemmelsens hensigt er at få frem, hvem der er den virkelige ejer i

børsmæglerselskabet.

Notering vil f.eks. kunne nægtes efter stk. 3, hvis

børsmæglerselskabets aktier ejes af et selskab, hvis aktier igen

ejes af et eller flere selskaber med uoplyst ejerkreds.

Stk. 4 supplerer den almindelige pligt for selskabets bestyrelse til

at påse, at aktiebogen er a jour.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 52.

I stk. 2 fastslås, at tilsynet med banker og sparekasser afgiver en

årsberetning til industriministeren. Det er tanken, at denne

beretning skal integreres i den beretning, tilsynet afgiver om

pengeinstitutternes virksomhed, jfr. § 49 i lov om banker og

sparekasser m.v.

Til kapitel 11

Misbrug af oplysninger

Til § 39

I § 39 foreslås et forbud mod misbrug af selskabsinformation, der

endnu ikke er offentliggjort, såkaldt insider-handel. Det

foreslås, at forbudet skal omfatte al brug af ikke offentliggjort

selskabsinformation ved køb og salg af børsnoterede værdipapirer.

Forbudet omfatter alle. Forbudet vil således ramme f.eks.

udenforstående rådgivere og personer, som har fået del i den ikke

offentlige information på en mere tilfældig måde, f.eks. fra en

person, som selv er insider. Såfremt et bestyrelsesmedlem i et

børsnoteret selskab selv deltager i insider-handel og desuden

giver de ikke offentlige oplysninger videre til en anden, ville

det ikke føles rimeligt, at den ene transaktion skulle være

forbudt og den anden ikke. Ved at lade reglen omfatte alle

personer, der har kendskab til denne type information, undgås også

den vanskelige afgrænsning af, hvilke insidere der skal omfattes

af reglen.

Også personer, som får sådanne oplysninger i kraft af deres stilling

i et andet selskab eller i en offentlig institution, vil blive

ramt af forbudet.

Reglerne rammer de tilfælde, hvor oplysningen »må antages at få

betydning«. Med hensyn til beviskrav skal »må antages« forstås i

overensstemmelse med aftalelovens § 33, der indeholder samme

udtryk.

I tilfælde, hvor en person har udnyttet ikke offentliggjort

information, som er af betydning for kurserne på et værdipapir

over for en godtroende medkontrahent, vil aftalelovens almindelige

ugyldighedsregler (§§ 31, 33 eller 36) kunne komme til anvendelse.

Overtrædelse af § 39 er strafsanktioneret, jfr. § 44.

Til kapitel 12

Særlige bestemmelser m.v.

Til § 40

Som i den gældende fondsbørslovs § 24 foreslås, at de bemyndigelser,

der gives industriministeren, samles (§§ 40 og 41).

§ 34. Aftaler om overdragelse til eje af børsnoterede værdipapirer

skal straks indberettes til Københavns Fondsbørs, såfremt et

børsmæglerselskab medvirker i handelen eller køberen eller

sælgeren i øvrigt er tilsluttet værdipapircentralen som

kontoførende institut. Industriminsteren kan bestemme, at

indberetningspligt tillige påhviler forsikringsselskaber,

pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og investeringsforeninger.

§ 34. Aftaler om overdragelse til eje af børsnoterede værdipapirer

skal straks indberettes til Københavns Fondsbørs, såfremt et

børsmæglerselskab medvirker i handlen, eller køberen eller

sælgeren i øvrigt er tilsluttet Værdipapircentralen som

kontoførende institut. Industriminsteren kan bestemme, at

indberetningspligt tillige påhviler forsikringsselskaber,

pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og investeringsforeninger.

§ 35. Tilsynet med banker og sparekasser fører tilsyn med

1) at Københavns Fondsbørs' virksomhed er i overensstemmelse med

denne lov og regler fastsat i medfør heraf,

2) at de børsetiske regler overholdes,

3) at lovens §§ 21-33 og regler fastsat til gennemførelse heraf

overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til

egenkapital og kapitaldækning, og

4) at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs'

forretningsgang, kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende

edb er betryggende

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan pålægge bestyrelse,

direktion og revisor på Københavns Fondsbørs, i et

børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give de oplysninger,

der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan på ethvert tidspunkt

mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg

på et børsmæglerselskabs kontor.

Stk. 5. Tilsynet med banker og sparekasser kan uden stemmeret deltage

i møderne i Københavns Fondsbørs' bestyrelse.

§ 35. Tilsynet med banker og sparekasser fører tilsyn med

1) at Københavns Fondsbørs virksomhed er i overensstemmelse med denne

lov og regler fastsat i medfør heraf,

2) at de børsetiske regler overholdes,

3) at lovens §§ 21-33 og regler, fastsat til gennemførelse heraf

overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til

egenkapital og kapitaldækning, og

4) at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs

forretningsgang, kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende

edb er betryggende

Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan pålægge bestyrelse,

direktion og revisor på Københavns Fondsbørs, i et

børsmæglersselskab eller hos en udsteder at give de oplysninger,

der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan på ethvert tidspunkt

mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg

på et børsmæglerselskabs kontor.

Stk. 5. Tilsynet med banker og sparekasser kan uden stemmeret deltage

i møderne i Københavns Fondsbørs bestyrelse.

§ 36. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse og revision finder tilsvarende anvendelse på

børsmæglerselskaber.

§ 36. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse og revision finder tilsvarende anvendelse på

børsmæglerselskaber.

§ 37. Et børsmæglerselskabs aktiebog føres af tilsynet med banker og

sparekasser. En kopi af aktiebogen skal være offentligt

tilgængelig på selskabets kontor og i tilsynet med banker og

sparekasser.

Stk. 2. Erhvervelse til eje eller pant af aktier i et

børsmæglerselskab skal af erhververen straks anmeldes til tilsynet

med banker og sparekasser med henblik på notering i aktiebogen.

Erhververen kan ikke udøve de rettigheder, der tilkommer en

aktionær, medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen. Er

erhververen en forening eller et selskab m.v., skal det til

aktiebogen oplyse, om nogen direkte eller indirekte råder over

mere end 10 pct. af stemmerne, kapitalen eller formuen i

foreningen eller selskabet m.v.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser skal nægte notering, hvis

anmeldelsen ikke indeholder fornøden oplysning om en erhververs

identitet.

Stk. 4. Meddelelse om noteringer gives straks til

børsmæglerselskabet.

§ 37. Et børsmæglerselskabs aktiebog føres af tilsynet med banker og

sparekasser. En kopi af aktiebogen skal være offentligt

tilgængelig på selskabets kontor og i tilsynet med banker og

sparekasser.

Stk. 2. Erhvervelse til eje eller pant af aktier i et

børsmæglerselskab skal af erhververen straks anmeldes til tilsynet

med banker og sparekasser med henblik på notering i aktiebogen.

Erhververen kan ikke udøve de rettigheder, der tilkommer en

aktionær, medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen. Er

erhververen en forening eller et selskab m.v., skal det til

aktiebogen oplyse, om nogen direkte eller indirekte råder over

mere end 10 pct. af stemmerne, kapitalen eller formuen i

foreningen eller selskabet m.v.

Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser skal nægte notering, hvis

anmeldelsen ikke indeholder fornøden oplysning om en erhververs

identitet.

Stk. 4. Meddelelse om noteringer gives straks til

børsmæglerselskabet.

§ 38. Udgifterne ved tilsynet afholdes af Københavns Fondsbørs og

børsmæglerselskaberne efter regler fastsat af industriministeren.

Bidrag tillægges udpantningsret.

Stk. 2. Tilsynet med banker og sparekasser afgiver årligt en

beretning til industriministeren.

§ 38. Udgifterne ved tilsynet afholdes af Københavns Fondsbørs og

børsmæglerselskaberne efter regler fastsat af industriministeren.

Bidrag tillægges udpantningsret.

Stk. 2. Tilsynet med banker og sparekasser afgiver årligt en

beretning til industriministeren.

§ 39. Køb eller salg af et børsnoteret værdipapir må ikke foretages

af nogen, der har kendskab til endnu ikke offentliggjorte

oplysninger vedrørende den pågældende udsteder, såfremt sådanne

oplysninger må antages at få betydning for kursdannelsen på

værdipapiret.

§ 39. Køb eller salg af et børsnoteret værdipapir må ikke foretages

af nogen, der har kendskab til endnu ikke offentliggjorte

oplysninger vedrørende den pågældende udsteder, såfremt sådanne

oplysninger må antages at få betydning for kursdannelsen på

værdipapiret.

§ 40. Industriministeren fastsætter regler for

1) Københavns Fondsbørs' organisation og virksomhed,

2) børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter i forbindelse med

handeler på fondsbørsen,

3) krav til børsmæglerselskabets egenkapital i forhold til

forpligtelser i værdipapirer og egenbeholdning,

4) den egenkapital, et børsmæglerselskab skal have, udtrykt i

procent af dets aktiver med fradrag af særlig sikre aktiver,

5) børsmæglerselskabers adgang til med kommittentens samtykke at

udlåne en kommittents værdipapirer til brug ved salg med henblik

på tilbagekøb til en lavere kurs,

6) indberetningspligtens omfang og gennemførelse, jfr. § 34,

7) betingelser for værdipapirers optagelse på fondsbørsen,

8) de oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan

optages på fondsbørsen,

9) hvorledes tilsynet med banker og sparekasser skal udøve sit

tilsyn samt om oplysningspligter for børsmæglerselskabernes

bestyrelse, direktion og revisor over for det,

10) godkendelse af personer, der som ansatte på Københavns

Fondsbørs eller i et børsmæglerselskab kan udføre de med

værdipapirhandelen forbundne edb-opgaver,

11) oplysningspligt om tilbud om køb af aktier i et børsnoteret

selskab som led i overtagelsen af dette,

12) fastsættelse af den officielle kurs for de børsnoterede

værdipapirer,

13) kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for Københavns

Fondsbørs' handelssystemer og for det officielle

informationssystem,

14) frister for opfyldelsen af de på fondsbørsens handelssystemer

afsluttede handeler,

15) suspension og sletning af børsnoterede værdipapirer og

16) gennemførelse af De europæiske Fællesskabers retsakter om

børsretlige forhold.

§ 40. Industriministeren fastsætter regler for

1) Københavns Fondsbørs organisation og virksomhed,

2) børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter i forbindelse med

handler på fondsbørsen,

3) krav til børsmæglerselskabets egenkapital i forhold til

forpligtelser i værdipapirer og egenbeholdning,

4) den egenkapital, et børsmæglerselskab skal have, udtrykt i

procent af dets aktiver med fradrag af særligt sikre aktiver,

5) børsmæglerselskabers adgang til med kommittentens samtykke at

udlåne en kommittents værdipapirer til brug ved salg med henblik

på tilbagekøb til en lavere kurs,

6) indberetningspligtens omfang og gennemførelse, jfr. § 34,

7) betingelser for værdipapirers optagelse på fondsbørsen,

8) de oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan

optages på fondsbørsen,

9) hvorledes tilsynet med banker og sparekasser skal udøve sit

tilsyn samt om oplysningspligter for børsmæglerselskabernes

bestyrelse, direktion og revisor over for det,

10) godkendelse af personer, der som ansatte på Københavns

Fondsbørs eller i et børsmæglerselskab kan udføre de med

værdipapirhandlen forbundne edb-opgaver,

11) oplysningspligt om tilbud om køb af aktier i et børsnoteret

selskab som led i overtagelsen af dette,

12) fastsættelse af den officielle kurs for de børsnoterede

værdipapirer,

13) kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for Københavns Fondsbørs

handelssystemer og for det officielle informationssystem,

14) frister for opfyldelsen af de på fondsbørsens handelssystemer

afsluttede handler,

15) suspension og sletning af børsnoterede værdipapirer, og

16) gennemførelse af De europæiske Fællesskabers retsakter om

børsretlige forhold.

§ 40, nr. 7, 8, 11 og 16, hvorefter industriministeren giver

regler for værdipapirers optagelse på fondsbørsen og for de

oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan

optages på fondsbørsen.

Nr. 1 drejer sig om fastsættelse af udsteders forpligtelser til

løbende og af egen drift at holde fondsbørsen underrettet om

forhold af betydning for bedømmelsen af værdipapiret eller

udstederen. Disse regler skal supplere udstedernes pligt til på

fondsbørsens opfordring at fremkomme med oplysninger.

Bestemmelsen er af betydning for markedets gennemskuelighed. Der

henvises til bemærkningerne til § 19.

I § 12, nr. 2 foreslås, at fondsbørsbestyrelsen har pligt til at

udarbejde børsetiske regler.

Grundstammen i de nuværende etiske regler er de regler, der er

udarbejdet efter en henstilling fra EF-Kommissionen fra 1977.

Fondsbørsbestyrelsen vedtog den 1. marts 1979 den danske udgave af

de børsetiske regler. Et udvalg under fondsbørsbestyrelsen

overvejer for tiden, om disse regler skal revideres.

Det foreslås, at kompetencen primært tillægges fondsbørsbestyrelsen,

fordi det efter udenlandske erfaringer er fordelagtigt at have

regler, hvis håndhævelse og fortolkning ikke er strengt bundne til

retsordenens fortolknings- og procedureregler eller til et krav om

forsæt eller uagtsomhed hos nogen.

Tilsynet med banker og sparekasser påser overholdelsen af de

børsetiske regler, jfr. § 35 stk. 1, nr. 2.

Såfremt erfaringen viser, at der på bestemte punkter er behov for

strafsanktioner, jfr. § 44, stk. 4, kan en regel fastsat efter nr.

1 eller 2 ved hjælp af §§ 40 og 41 overføres til eller - i

tilpasset form - gentages i en bekendtgørelse.

Nr. 3 om beføjelser med hensyn til handelssystemerne og det

officielle informationssystem er en naturlig følge af fondsbørsens

pligter efter forslagets § 10.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1 at tillægge Københavns Fondsbørs, dvs. såvel

bestyrelse som direktion, en pligt til at indberette overtrædelser

af §§ 10-11 til tilsynet med banker og sparekasser med henblik på

at sikre, at tilsynet er bekendt med og har oversigt over

overtrædelser. Tilsynet får derved mulighed for at reagere ved

overtrædelser, jfr. § 35.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelse, direktion og revisor i et

børsmæglerselskab og udsteder af fondsbørsbestyrelsen kan pålægges

at give oplysninger til fondsbørsen, af hensyn til markedets

gennemsigtighed og for at Københavns Fondsbørs kan være

velfungerende.

Til § 14

I § 14 foreslås, at fondsbørsbestyrelsen fastlægger de nærmere regler

for den informationsvirksomhed, som i § 1, nr. 3, foreslås drevet

af Københavns Fondsbørs. Af hensyn til børsreformens overordnede

formål præciseres, at informationen skal være hurtig og

omfattende. Heri ligger, at informationen i al fald delvis skal

distribueres via edb.

Informationen skal omfatte såvel kurser som omsætninger i både

handelssystemerne og indberettede handler samt de forhold

vedrørende børsnoterede værdipapirer og udstedere, som bestyrelsen

finder, er af værdi for markedet. Herved tænkes på informationer,

der kommer fra udstederne, f.eks. regnskaber, prospekter samt

oplysninger om udenlandske værdipapirer. Om fondsbørsens eneret og

ophavsret henvises til bemærkningerne til § 3.

Hjemmel til at kræve betaling for adgang til information og

informationssystemer findes i § 8, stk. 3.

Til § 15

I § 15, stk. 1 foreslås det, at der gives bemyndigelse til

fondsbørsbestyrelsen til at indgå aftaler med andre landes børser

om udveksling af informationer. Der tænkes her navnlig - men ikke

udelukkende - på IDIS-systemet, som for tiden er under udvikling i

EF. Hvis der er tale om informationer, der ikke er almindeligt

tilgængelige i fondsbørsens edb-system, forudsættes, at

bestyrelsen indhenter samtykke fra det enkelte selskab, inden

informationer gives, dog med forbehold af § 16.

Det foreslås desuden i stk. 2, at der tillægges bestyrelsen

bemyndigelse til at indgå aftale om deltagelse i udenlandske eller

internationale børshandelssystemer. Dette videregående samarbejde

vil kræve godkendelse af industriministeren, inden det kan træde i

kraft. Inden tilladelsen kan gives, skal der bl.a. foreligge

oplysninger om, hvorvidt værdipapirerne opfylder de krav, der

stilles til værdipapirer optaget til handel.

Bestemmelsen vil sikre, at Københavns Fondsbørs kan tilsluttes

udenlandske eller internationale børshandelssystemer samt en

eventuel EF-børs. Hermed sikres, at fondsbørsen stadig er landets

centrale markedsplads, der ikke skubbes ud til siden af

nyopdukkede børs- og samarbejdsformer, fordi loven hindrer den i

at deltage deri.

Tilslutning til udenlandske og internationale børser vil kræve en

udbygning af det påtænkte børssystem, der er opbygget ud fra

princippet om, at børshandel kun kan foregå via de systemer, som

Københavns Fondsbørs har eneret til efter § 1, og kun i

værdipapirer, som børsnoteres.

Det bemærkes, at det efter loven vil være frivilligt, om danske

børsmæglerselskaber tilslutter sig og bruger de udenlandske

børssystemer.

Til § 16

Efter lovforslaget får Københavns Fondsbørs ved sine opgaver med

hensyn til børshandlen en række oplysninger, der kan være

fortrolige. Det er derfor påkrævet med en tavshedspligtsregel.

Ved ændringen af lov om Københavns Fondsbørs i lov nr. 154 af 24.

april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. blev

der indført en bestemmelse, som pålagde medlemmerne af bestyrelsen

for Københavns Fondsbørs, disses stedfortrædere, revisorer samt

direktører og øvrige ansatte en tavshedspligt med hensyn til, hvad

de under udøvelsen af deres hverv får kundskab om. Med

indsættelsen af denne bestemmelse gennemføres de forpligtelser til

at fastsætte tavshedsforskrifter, som påhvilede Danmark ifølge

direktiv 79/279/EØF og 80/390/EØF. Denne bestemmelse foreslås

derfor indsat som § 16, stk. 1.

Ved udøvelsen af sine opgaver må fondsbørsen stå i nært samarbejde

med tilsynet med banker og sparekasser, aktieselskabs-registeret,

forsikringstilsynet og tilsynet med realkreditinstitutter, jfr. §

40, nr. 9. Det er imidlertid lovteknisk ikke nødvendigt at

præcisere, at meddelelse af oplysninger til disse myndigheder ikke

er ubeføjet røbelse.

I stk. 2 foreslås en bestemmelse svarende til bank- og

sparekasselovens § 50, stk. 4, om kravene til tavshedspligt ved

udvekslinger af oplysninger med andre landes børser og

internationale børser.

Til kapitel 4

Optagelse på Københavns Fondsbørs

Til § 17

I § 17 foreslås, at fondsbørsen i lighed med nugældende lovgivning

tillægges retten og pligten til at afgøre, hvorvidt der skal ske

optagelse til notering på Københavns Fondsbørs af de værdipapirer,

som udstederen ansøger om at få optaget. Det pålægges bestyrelsen

at sikre, at de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt, inden der gives

tilladelse til optagelsen. Det drejer sig om at sikre, at

betingelserne for optagelse i lovgivningen, herunder regler efter

§ 40 angår områder, hvor der skal fastsættes regler, og hvor

bekendtgørelsesformen er hensigtsmæssig, fordi der er tale om

detaljeret regulering, eller fordi forholdene ofte kan ændre sig.

Ifølge nr. 1 skal der fastsættes regler om fondsbørsens organisation

og virksomhed til supplering eller udfyldning af lovforslagets

§ 41. Industriministeren kan fastsætte regler for

1) køb og salg af børsnoterede værdipapirer med henblik på levering

og afregning til senere tidspunkt, herunder terminsforretninger,

2) særlige vilkår for udenlandske værdipapirer, der søges

børsnoteret,

3) om pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele

Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af

værdipapiret eller udstederen.

§ 41. Industriministeren kan fastsætte regler for

1) køb og salg af børsnoterede værdipapirer med henblik på levering

og afregning til senere tidspunkt, herunder terminsforretninger,

2) særlige vilkår for udenlandske værdipapirer, der søges

børsnoteret,

3) om pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele

Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af

værdipapiret eller udstederen.

§ 42. Industriministeren kan midlertidigt lukke handelen på

Københavns Fondsbørs, når særlige forhold gør det påkrævet. Der

skal så vidt muligt forinden indhentes udtalelse fra

fondsbørsbestyrelsen.

§ 42. Industriministeren kan midlertidigt lukke handlen på Københavns

Fondsbørs, når særlige forhold gør det påkrævet. Der skal så vidt

muligt forinden indhentes udtalelse fra fondsbørsbestyrelsen.

§ 43 og om fristen herfor.

§ 43. Københavns Fondsbørs' afgørelser efter denne lov kan inden 4

uger indbringes for tilsynet med banker og sparekasser. Tilsynet

med banker og sparekasser kan se bort fra overskridelse af

fristen, når der er særlige grunde hertil.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov er truffet af tilsynet med

banker og sparekasser, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed. Dog kan klager inden 4 uger fra afgørelsens dato

forelægges industriministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3. De afgørelser, som industriministeren, Københavns Fondsbørs

og tilsynet med banker og sparekasser træffer efter denne lov, kan

ved et sagsanlæg inden 8 uger efter afgørelsens dato indbringes

for domstolene.

§ 43 og om fristen herfor.

§ 43. Københavns Fondsbørs afgørelser efter denne lov kan inden 4

uger indbringes for tilsynet med banker og sparekasser. Tilsynet

med banker og sparekasser kan se bort fra overskridelse af

fristen, når der er særlige grunde hertil.

Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov er truffet af tilsynet med

banker og sparekasser, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed. Dog kan klager inden 4 uger fra afgørelsens dato

forelægges industriministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3. De afgørelser, som industriministeren, Københavns Fondsbørs

og tilsynet med banker og sparekasser træffer efter denne lov, kan

ved et sagsanlæg inden 8 uger efter afgørelsens dato indbringes

for domstolene.

§ 43.

Til § 47

Overtrædelse af forslagets §§ 3 og 4, f.eks. ved oprettelse af

handelssystemer, kan ifølge § 47 mødes med et midlertidigt

administrativt forbud. Hensynet til de grundlæggende intentioner

bag en fondsbørslovgivning taler for, at sådanne overtrædelser

hurtigt kan bringes til ophør. Anvendelse af sanktionerne - straf

eller tvangsbøder - vil af tidsmæssige grunde normalt ikke være

formålstjenlig.

§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, § 26,

2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, og § 39 straffes med

bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af §

19, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes overtrædelser af § 16, stk. 1, og § 31 med bøde.

Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, § 35,

stk. 3, og § 46, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af et

selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet

eller udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for

andre selskaber og lignende ved overtrædelse af § 34.

§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, § 26,

2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2 og § 39, straffes med

bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af §

19, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes overtrædelser af § 16, stk. 1 og § 31 med bøde.

Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, § 35,

stk. 3 og § 46, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af et

selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet

eller udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for

andre selskaber og lignende ved overtrædelse af § 34.

§ 45. Undlader et børsmæglerselskabs eller en udsteders direktion,

bestyrelse eller revisor eller de i § 20, stk. 2, 1. pkt., nævnte

personer at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller

pålægges dem i forhold til tilsynet med banker og sparekasser

eller Københavns Fondsbørs, kan tilsynet som tvangsmiddel pålægge

de pågældende eller børsmæglerselskabet eller udstederen som sådan

daglige eller ugentlige bøder.

§ 45. Undlader et børsmæglerselskabs eller en udsteders direktion,

bestyrelse eller revisor eller de i § 20, stk. 2, 1. pkt., nævnte

personer at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller

pålægges dem i forhold til tilsynet med banker og sparekasser

eller Københavns Fondsbørs, kan tilsynet som tvangsmiddel pålægge

de pågældende eller børsmæglerselskabet eller udstederen som sådan

daglige eller ugentlige bøder.

§ 46. Såfremt et børsmæglerselskab eller en udsteder ikke opfylder

sine forpligtelser efter lovens bestemmelser, forskrifter fastsat

i medfør af lovens bestemmelser eller de børsetiske regler,

såfremt de ikke efterlever § 11, eller såfremt et

børsmæglerselskab i øvrigt handler i strid med redelig

forretningsskik, skal forholdet straks søges bragt i orden. Kan

dette ikke opnås ved forhandling inden for en kortere tid, kan

tilsynet med banker og sparekasser give det pågældende

børsmæglerselskab eller udstederen pålæg om ændring af forholdet.

Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan tilsynet offentliggøre

pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra

børsnoteringen.

§ 46. Såfremt et børsmæglerselskab eller en udsteder ikke opfylder

sine forpligtelser efter lovens bestemmelser, forskrifter fastsat

i medfør af lovens bestemmelser eller de børsetiske regler,

såfremt de ikke efterlever § 11, eller såfremt et

børsmæglerselskab iøvrigt handler i strid med redelig

forretningsskik, skal forholdet straks søges bragt i orden. Kan

dette ikke opnås ved forhandling inden for en kortere tid, kan

tilsynet med banker og sparekasser give det pågældende

børsmæglerselskab eller udstederen pålæg om ændring af forholdet.

Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan tilsynet offentliggøre

pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra

børsnoteringen.

§ 47. Virksomhed i strid med §§ 3 og 4 skal ved forhandling søges

bragt til ophør. Kan dette ikke opnås inden for en kortere tid,

kan tilsynet med banker og sparekasser forbyde virksomheden.

Forbudet skal uden unødigt ophold indbringes af tilsynet for

domstolene, hvis den, mod hvem forbudet retter sig, kræver det.

Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke

kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan

retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist

ved kendelse bestemme, om forbudet fortsat skal stå ved magt.

§ 47. Virksomhed i strid med §§ 3 og 4 skal ved forhandling søges

bragt til ophør. Kan dette ikke opnås inden for en kortere tid,

kan tilsynet med banker og sparekasser forbyde virksomheden.

Forbudet skal uden unødigt ophold indbringes af tilsynet for

domstolene, hvis den, mod hvem forbudet retter sig, kræver det.

Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke

kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan

retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist

ved kendelse bestemme, om forbudet fortsat skal stå ved magt.

§ 47, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, er udformet på grundlag af § 28 i

lov om betalingskort og markedsføringslovens § 16, stk. 2 og 3.

Det kræves dog i stk. 2, at retten må træffe beslutning herom,

såfremt der skal tillægges klagen opsættende virkning.

Til kapitel 14

Ikrafttrædelse m.v.

Til § 48

Det foreslås i stk. 1 at lade den ny bestyrelse træde til straks

efter lovens vedtagelse med henblik på at lade den træffe

beslutning om etablering og den nærmere indretning af Københavns

Fondsbørs elektroniske børssystem. Det foreslås endvidere, at den

ny bestyrelse kan træffe beslutning om børsens økonomiske

grundlag.

Det foreslås samtidig i stk. 2 at ophæve de bestemmelser i den

nugældende fondsbørslov, der nærmere regulerer bestyrelsens

sammensætning og børsens økonomiske grundlag. Endvidere foreslås

industriministerens adgang til at meddele beskikkelse til

fondsbørsvekselerere ophævet straks efter lovens ikrafttræden.

Baggrunden herfor er, at fondsbørsvekselerstanden foreslås

afskaffet og erstattet af børsmæglerselskaber, der vil få eneret

til at handle på Københavns Fondsbørs, jfr. lovforslagets kapitel

5.

Lovforslagets regler om børsmæglerselskaber sættes først i kraft, når

de fornødne bekendtgørelser er udstedt, og når de børssøgende har

dannet børsmæglerselskaber. Derfor foreslås det i stk. 3, at

adgangen til at indstille de 2 bestyrelsesmedlemmer i

lovforslagets § 6, stk. 2, som tilkommer børsmæglerselskaberne

indtil videre, tilfalder henholdsvis Foreningen af

Fondsbørsvekselerere og Danmarks Sparekasseforening og Den Danske

Bankforening i fællesskab.

Til § 49

Der er ikke foreslået en fast ikrafttrædelsesdato for loven, da det

skønnes mest hensigtsmæssigt, at de nye regler sættes i kraft i

flere omgange, og de gamle regler derefter ophæves stykvis over

nogen tid. Derfor foreslås, at industriministeren fastsætter

tidspunkt for ikrafttrædelse og ophævelse.

Pengeinstitutterne på såvel Færøerne som Grønland kan tilsluttes

Værdipapircentralen. Hvis der etablerede pengeinstitutter (og

andre) ønsker det, skal de have mulighed for at danne

børsmæglerselskaber. Dette må medføre, at der ikke er grundlag

for, at lovforslaget ikke som helhed skal gælde i disse landsdele.

Det foreslås i stk. 3, at de i henhold til den gældende lov udstedte

forskrifter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses.

Det drejer sig om visse bekendtgørelser af 10. november 1983,

bekendtgørelse nr. 526 om betingelserne for optagelse til officiel

notering af værdipapirer på Københavns Fondsbørs, bekendtgørelse

nr. 527 om kravene til det prospekt der skal offentliggøres, inden

værdipapirer kan optages til officiel notering på Københavns

Fondsbørs og bekendtgørelse nr. 528 om betingelserne for optagelse

til notering af mindre og mellemstore selskaber på aktiemarked

III.

Med hensyn til den store ændring, der skal foregå i børssystemet, er

det fundet mest hensigtsmæssigt, at ændringen indledes med

forsøgsordninger. Det foreslås derfor i stk. 4, at der skal kunne

indledes et udviklingsarbejde og forsøgsordninger, uden hensyn til

ikrafttrædelse i øvrigt.

Til § 50

I stk. 1 foreslås overgangsregler med hensyn til kapitalkrav for

nuværende fondsbørsvekselerere, der ønsker at danne et

børsmæglerselskab. Det foreslås, at et børsmæglerselskab kan

tillades med en aktiekapital på 1 mill. kr., såfremt aktierne i

børsmæglerselskabet ved tilladelsens meddelelse alle ejes af

nogen, der ved lovens ikraftræden havde beskikkelse som

fondsbørsvekselerer. Det foreslås endvidere, at sådanne selskaber

i løbet af 3 år skal have en aktiekapital på 3 mill. kr. og i

løbet af 5 år skal opfylde de krav, der stilles til

børsmæglerselskabernes kapital - 5 mill. kr. - i § 21, stk. 2, nr.

2. Hertil knytter sig stk. 2, der svarer til, hvad der i § 1, nr.

2, i forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter

m.fl. foreslås som § 4 b, stk. 4, i lov om visse

kreditinstitutter.

I stk. 3 foreslås en overgangsregel for de fondsbørsvekselerere, der

bliver direktører i et børsmæglerselskab. Der foreslås dels, at

såfremt direktørerne ved denne lovs ikrafttræden drev selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan de fortsætte med denne virksomhed uanset

bestemmelsen i § 29, blot de anmelder dette til tilsynet, dels at

de kan eje aktiemajoriteten eller i øvrigt have bestemmende

indflydelse i en bank eller et kreditinstitut.

§ 48. Kapitel 2 træder i kraft den 15. juni 1986. Samtidig ophæves §§

2, 8 og 9 i lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 12 af 16. januar 1984.

Stk. 2. § 10 i lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 12 af 16. januar 1984, ophæves dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Indtil de øvrige bestemmelsers ikrafttræden udøves

børsmæglerselskabernes indstillingsret efter § 6, stk. 2, af

henholdsvis Foreningen af Fondsbørsvekselerere samt Danmarks

Sparekasseforening og Den Danske Bankforening i fællesskab.

§ 48. Kapitel 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 2, 8, 9 og 10 i lov om Københavns

Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984.

Stk. 3. Indtil de øvrige bestemmelsers ikrafttræden udøves

børsmæglerselskabernes indstillingsret efter § 6, stk. 2, af

henholdsvis Foreningen af Fondsbørsvekselerere samt Danmarks

Sparekasseforening og Den Danske Bankforening i fællesskab.

§ 49. Tidspunktet for ikrafttræden af de øvrige bestemmelser

fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder

bestemme, at bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af

lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16.

januar 1984 og § 13 i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder

m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 15. august 1985.

Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelserne i lovene

ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. De i henhold til lov om Københavns Fondsbørs, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, udstedte forskrifter

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan industriministeren tillade Københavns

Fondsbørs at begynde forsøgsordninger og udviklingsarbejde med

henblik på lovens gennemførelse.

§ 49. Tidspunktet for ikrafttræden af de øvrige bestemmelser

fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder

bestemme, at bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af

lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16.

januar 1984 og § 13 i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder

m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 15. august 1985.

Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelserne i lovene

ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. De i henhold til lov om Københavns Fondsbørs, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, udstedte forskrifter

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan industriministeren tillade Københavns

Fondsbørs at begynde forsøgsordninger og udviklingsarbejde med

henblik på lovens gennemførelse.

§ 50. Børsmæglerselskaber, hvis aktier ved meddelelse af tilladelse

efter § 21, stk. 1, alle ejes af nogen, der ved denne lovs

ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, kan uanset

§ 50. Børsmæglerselskaber, hvis aktier ved meddelelse af tilladelse

efter § 21, stk. 1, alle ejes af nogen, der ved denne lovs

ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, kan uanset

(* 1) Offentliggjort i Lovtidende den 29. december 1979.

Nr LSF 147

Forslag til lov om Københavns Fondsbørs

Fremsat af industriministeren

den 29. januar 1986