1985 LSF 145 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM EN EF-REFORM (EF-PAKKEN) (ef-pakken)

Artikel 1

De europæiske Fællesskaber og Det europæiske politiske Samarbejde har

som målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i

forbindelse med den europæiske sammenslutning.

De europæiske Fællesskaber bygger på traktaterne om oprettelse af Det

europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske

Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab samt på de

senere traktater og akter, der har ændret eller suppleret disse.

Det politiske Samarbejde gennemføres i henhold til afsnit III.

Indholdet af dette afsnit bekræfter og supplerer de procedurer,

som er fastlagt i rapporterne fra Luxembourg (1970), København

(1973) og London (1981) samt i den højtidelige erklæring om

Europæiske Union (1983), og den praksis, der gradvis er blevet

indført medlemsstaterne imellem.

Artikel 1

De europæiske Fællesskaber og Det europæiske politiske Samarbejde har

som målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i

forbindelse med den europæiske sammenslutning.

De europæiske Fællesskaber bygger på traktaterne om oprettelse af Det

europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske

Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab samt på de

senere traktater og akter, der har ændret eller suppleret disse.

Det politiske Samarbejde gennemføres i henhold til afsnit III.

Indholdet af dette afsnit bekræfter og supplerer de procedurer,

som er fastlagt i rapporterne fra Luxembourg (1970), København

(1973) og London (1981) samt i den højtidelige erklæring om

Europæiske Union (1983), og den praksis, der gradvis er blevet

indført medlemsstaterne imellem.

§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 27.

februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk

Fælles Akt).

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til

følgende spørgsmål: Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk

Fælles Akt).

Artikel 2

Det europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i

medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen for De

europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et

medlem af Kommissionen.

Det europæiske Råd samles mindst to gange årligt.

Artikel 2

Det europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i

medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen for De

europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et

medlem af Kommissionen.

Det europæiske Råd samles mindst to gange årligt.

Kapitel III

Bestemmelser om ændring af

Traktaten om oprettelse af

Det europæiske Atomenergifællesskab

Kapitel II

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab

Afdeling I

Institutionelle bestemmelser

Kapitel IV

Almindelige bestemmelser

Kapitel I

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

Kul- og Stålfællesskab

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i

stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i

stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i

Artikel 3

De europæiske Fællesskabers institutioner, herefter benævnt som i det

følgende, udøver deres myndighed og beføjelser på de betingelser

og med de mål for øje, der er fastlagt i traktaterne om oprettelse

af Fællesskaberne og i de senere traktater og retsakter, der har

ændret eller suppleret disse, samt i bestemmelserne i afsnit II.

De institutioner og organer, der har kompetence med hensyn til Det

europæiske politiske Samarbejde, udøver deres myndighed og

beføjelser på de betingelser og med det mål for øje, der er

fastsat i afsnit III og i de i artikel 1, stk. 3, nævnte

dokumenter.

AFSNIT II

Bestemmelser om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske

Fællesskaber

Artikel 3

De europæiske Fællesskabers institutioner, herefter benævnt som i det

følgende, udøver deres myndighed og beføjelser på de betingelser

og med de mål for øje, der er fastlagt i traktaterne om oprettelse

af Fællesskaberne og i de senere traktater og retsakter, der har

ændret eller suppleret disse, samt i bestemmelserne i afsnit II.

De institutioner og organer, der har kompetence med hensyn til Det

europæiske politiske Samarbejde, udøver deres myndighed og

beføjelser på de betingelser og med det mål for øje, der er

fastsat i afsnit III og i de i artikel 1, stk. 3, nævnte

dokumenter.

AFSNIT II

Bestemmelser om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske

Fællesskaber

kapitel II i lov om valg til folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overenstemmelse med

reglerne i § 30 i lov om valg til folketinget.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til

folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til

folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

Artikel 4

EKSF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 32d

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Artikel 4

EKSF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 32d

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Kapitel II

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab

Afdeling I

Institutionelle bestemmelser

§ 4. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

1. Der indføres en samarbejdsprocedure som finder anvendelse for så

vidt angår retsakter, der er baseret på artiklerne 7 og 49,

Artikel 6

1. Der indføres en samarbejdsprocedure som finder anvendelse for så

vidt angår retsakter, der er baseret på artiklerne 7 og 49,

Artikel 7

Artikel 7

Bilag

Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

Bruxelles, den 27. januar 1986

NOTE

fra Formandskabet

af 27. januar 1986

Vedr. Udkast til europæisk Fælles akt EUROPÆISK FÆLLES AKT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

. . .

. . .

som er fast besluttet på at fortsætte det værk, der blev påbegyndt

med traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, og på

at omskabe alle de indbyrdes forbindelser mellem deres stater til

en europæisk sammenslutning i overensstemmelse med den højtidelige

erklæring fra Stuttgart af 19. juni 1983,

som har sat sig for at virkeliggøre denne europæiske sammenslutning

på grundlag dels af Fællesskaberne, der fungerer efter deres egne

regler, dels af Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde mellem

signatarstaterne samt at give denne sammenslutning de nødvendige

virkemidler,

som er besluttet på at fremme demokratiet på grundlag af de

grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes

forfatninger og love, i Konventionen til beskyttelse af

Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder og i Den

europæiske Socialpagt, navnlig frihed, lighed og social

retfærdighed,

som er overbevist om, at den europæiske ide og de resultater, der er

opnået inden for økonomisk integration og politisk samarbejde,

tillige med behovet for ny udvikling, svarer til ønsket hos de

demokratiske befolkninger i Europa, for hvem Europa-Parlamentet,

der er valgt ved lige og almindelig valgret, er et uundværligt

udtryksmiddel,

som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europa med hensyn til at

bestræbe sig på i stadig højere grad at tale med en stemme og til

at handle med sammenhold og solidaritet for mere effektivt at

forsvare de fælles europæiske interesser og Europas uafhængighed,

samt med hensyn til ganske særligt at lægge vægt på de

demokratiske principper og overholdelsen af de retsprincipper og

menneskerettigheder, som de værner om, for sammen at yde deres

eget bidrag til bevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i

overensstemmelse med den forpligtelse, de har indgået under De

forenede Nationers pagt,

som er besluttet på at forbedre den økonomiske og sociale situation

gennem en uddybning af fælles politik samt ved forfølgelse af nye

målsætninger, og på at sikre, at Fællesskabet kan fungere bedre

ved at gøre det muligt for institutionerne at udøve deres

beføjelser på betingelser, der i videst muligt omfang er i

overensstemmelse med Fællesskabets interesser,

som tager i betragtning, at stats- og regeringscheferne på deres

konference den 19.-21. oktober 1972 i Paris har godkendt målet: en

gradvis gennemførelse af Den økonomiske og monetære Union,

som tager hensyn til bilaget til formandskabets konklusioner fra Det

europæiske Råds samling den 6. og 7. juli 1978 i Bremen samt Det

europæiske Råds resolution om oprettelse af Det europæiske

monetære System (EMS) og dertil hørende spørgsmål, der blev

vedtaget den 5. december 1978 i Bruxelles, og som bemærker, at

Fællesskabet og medlemsstaternes centralbanker på grundlag af

denne resolution har truffet en række foranstaltninger til

iværksættelse af det monetære samarbejde,

HAR VEDTAGET at udfærdige denne akt og har med henblik herpå som

befuldmægtigede udpeget

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: . . .

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING: . . .

. . .

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser

AFSNIT I

Fælles bestemmelser

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 168A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Artikel 11

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 168A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Artikel 12

I artikel 188 i EØF-traktaten indsættes følgende som stk. 2

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«

Afdeling II

Bestemmelser om Fællesskabets grundlag og politik

Underafdeling I

Det indre marked

Artikel 12

I artikel 188 i EØF-traktaten indsættes følgende som stk. 2

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«

Afdeling II

Bestemmelser om Fællesskabets grundlag og politik

Underafdeling I

Det indre marked

Artikel 13

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8A

Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis

oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31.

december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i

artiklerne 8B, 8C og 28, artikel 57, stk. 2, artikel 59, artikel

70, stk. 1, samt artiklerne 84, 99, 100A og 100B, og med forbehold

af de øvrige bestemmelser i denne Traktat.

Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat.«

Artikel 13

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8A

Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis

oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31.

december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i

artiklerne 8B, 8C og 28, artikel 57, stk. 2, artikel 59, artikel

70, stk. 1, samt artiklerne 84, 99, 100A og 100B, og med forbehold

af de øvrige bestemmelser i denne Traktat.

Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat.«

Artikel 14

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8B

Kommissionen aflægger beretning til Rådet inden den 31. december 1988

og inden den 31. december 1990 om, hvorledes arbejdet med

virkeliggørelsen af det indre marked skrider frem under hensyn til

den i artikel 8 A fastsatte frist.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er

nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte

sektorer.«

Artikel 14

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8 B

Kommissionen aflægger beretning til Rådet inden den 31. december 1988

og inden den 31. december 1990 om, hvorledes arbejdet med

virkeliggørelsen af det indre marked skrider frem under hensyn til

den i artikel 8 A fastsatte frist.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er

nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte

sektorer.«

Artikel 15

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8C

Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af

målene i artikel 8A tager Kommissionen hensyn til omfanget af den

indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må

gøres i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den

kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige bestemmelser.

Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af

midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i

fællesmarkedets funktion.«

Artikel 15

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 8C

Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af

målene i artikel 8 A tager Kommissionen hensyn til omfanget af den

indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må

gøres i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den

kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige bestemmelser.

Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af

midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i

fællesmarkedets funktion.«

Artikel 16

1. Artikel 28 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 28

1. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen

beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af

toldsatser i den fælles toldtarif.«

2. Artikel 57, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Enstemmighed kræves i forbindelse med direktiver, hvis gennemførelse

i mindst en af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående

lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører

uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.«

3. I artikel 59, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

4. I artikel 70, stk. 1, affattes de to sidste punktummer således

»Rådet udsteder med kvalificeret flertal direktiver herom. Det

bestræber sig på at nå den størst mulige liberalisering. For

foranstaltninger, der udgør et tilbageskridt med hensyn til

liberalisering af kapitalbevægelser, kræves der enstemmighed.«

5. I artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

6. Artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten suppleres med følgende afsnit

»Procedurebestemmelserne i artikel 75, stk. 1, og 3, finder

anvendelse.«

Artikel 16

1. Artikel 28 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 28

1. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen

beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af

toldsatser i den fælles toldtarif.«

2. Artikel 57, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Enstemmighed kræves i forbindelse med direktiver, hvis gennemførelse

i mindst en af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående

lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører

uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.«

3. I artikel 59, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

4. I artikel 70, stk. 1, affattes de to sidste punktummer således

»Rådet udsteder med kvalificeret flertal direktiver herom. Det

bestræber sig på at nå den størst mulige liberalisering. For

foranstaltninger, der udgør et tilbageskridt med hensyn til

liberalisering af kapitalbevægelser, kræves der enstemmighed.«

5. I artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

6. Artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten suppleres med følgende afsnit

»Procedurebestemmelserne i artikel 75, stk. 1, og 3, finder

anvendelse.«

Artikel 17

Artikel 17

Artikel 18

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 100A

1. Uanset artikel 100 og medmindre andet er bestemt i denne Traktat,

finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på

virkeliggørelsen af de i artikel 8A fastsatte mål. Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring

af Det økonomiske og sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger

med henblik på indbyrdes tilnærmelser af Medlemsstaternes ved lov

eller administrativt fastsatte bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser,

bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og

bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed,

sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på

et højt beskyttelsesniveau.

4. Når en Medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har

vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at

anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov,

hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse

af arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen

meddelelse om disse bestemmelser.

Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have

konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig

forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen

mellem Medlemsstaterne.

Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan

Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til

Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i

nærværende artikel fastsatte beføjelser.

5. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de

relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger

Medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske

begrundelser, der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige

foranstaltninger, der er undergivet en

fællesskabskontrolprocedure.«

Artikel 18

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 100A

1. Uanset artikel 100 og medmindre andet er bestemt i denne Traktat,

finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på

virkeliggørelsen af de i artikel 8 A fastsatte mål. Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring

af Det økonomiske og sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger

med henblik på indbyrdes tilnærmelser af Medlemsstaternes ved lov

eller administrativt fastsatte bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser,

bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og

bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed,

sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på

et højt beskyttelsesniveau.

4. Når en Medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har

vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at

anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov,

hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse

af arbejdsmiljøet og miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen

meddelelse om disse bestemmelser.

Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have

konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig

forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen

mellem Medlemsstaterne.

Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan

Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til

Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i

nærværende artikel fastsatte beføjelser.

5. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de

relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger

Medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske

begrundelser, der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige

foranstaltninger, der er undergivet en

fællesskabskontrolprocedure.«

Artikel 19

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 100B

1. I løbet af 1992 gennemgår Kommissionen med hver enkelt Medlemsstat

de nationale love og administrative bestemmelser, der er omfattet

af artikel 100A, og som ikke er blevet harmoniseret i henhold til

nævnte artikel.

Rådet, der træffer afgørelse i henhold til bestemmelserne i artikel

100A, kan vedtage, at bestemmelser, der er gældende i en

Medlemsstat, skal anerkendes som værende ligeværdige med

bestemmelser, der anvendes af en anden Medlemsstat.

2. Artikel 100A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen foretager den i stk. 1, første afsnit, omhandlede

gennemgang og fremsætter passende forslag i så god tid, at Rådet

kan træffe afgørelse inden udgangen af 1992.«

Underafdeling II

Monetær kapacitet

Artikel 19

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 100B

1. I løbet af 1992 gennemgår Kommissionen med hver enkelt Medlemsstat

de nationale love og administrative bestemmelser, der er omfattet

af artikel 100A, og som ikke er blevet harmoniseret i henhold til

nævnte artikel.

Rådet, der træffer afgørelse i henhold til bestemmelserne i artikel

100A, kan vedtage, at bestemmelser, der er gældende i en

Medlemsstat, skal anerkendes som værende ligeværdige med

bestemmelser, der anvendes af en anden Medlemsstat.

2. Artikel 100A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen foretager den i stk. 1, første afsnit, omhandlede

gennemgang og fremsætter passende forslag i så god tid, at Rådet

kan træffe afgørelse inden udgangen af 1992.«

Underafdeling II

Monetær kapacitet

Artikel 20

1. I tredje del, afsnit II, i EØF-traktaten indsættes et nyt kapitel

1 med følgende ordlyd

»Kapitel I

Samarbejde vedrørende den økonomiske og monetære politik

(Den økonomiske og monetære union)

Artikel 20

1. I tredje del, afsnit II, i EØF-traktaten indsættes et nyt kapitel

1 med følgende ordlyd

»Kapitel I

Samarbejde vedrørende den økonomiske og monetære politik

(Den økonomiske og monetære union)

Artikel 21

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 118A

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at forbedre navnlig

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed og sætter sig som mål at harmonisere vilkårene på dette

område på et stadig stigende niveau.

2. Med henblik på at bidrage til at virkeliggøre det i stk. 1

fastlagte mål vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag

af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter

høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, ved udstedelse af

direktiver de minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis

under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i

hver af Medlemsstaterne.

I disse direktiver undgås det, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

3. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke

til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder eller

indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige

med denne Traktat.«

Artikel 21

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 118A

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at forbedre navnlig

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed og sætter sig som mål at harmonisere vilkårene på dette

område på et stadig stigende niveau.

2. Med henblik på at bidrage til at virkeliggøre det i stk. 1

fastlagte mål vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag

af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter

høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, ved udstedelse af

direktiver de minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis

under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i

hver af Medlemsstaterne.

I disse direktiver undgås det, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

3. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke

til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder eller

indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige

med denne Traktat.«

Artikel 22

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse

»Artikel 118B

Kommissionen bestræber sig på at udvikle dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, idet denne dialog, hvis

parterne finder det ønskeligt, kan føre til, at der knyttes

aftalemæssige forbindelser.«

Underafdeling IV

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 22

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse

»Artikel 118B

Kommissionen bestræber sig på at udvikle dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, idet denne dialog, hvis

parterne finder det ønskeligt, kan føre til, at der knyttes

aftalemæssige forbindelser.«

Underafdeling IV

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 23

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit V med følgende

ordlyd

»Afsnit V

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 23

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit V med følgende

ordlyd

»Afsnit V

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 24

I tredje led i EØF-traktaten indsættes et afsnit VI med følgende

ordlyd

»Afsnit VI

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 24

I tredje led i EØF-traktaten indsættes et afsnit VI med følgende

ordlyd

»Afsnit VI

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 25

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit VII med følgende

ordlyd

»Afsnit VII

Miljø

Artikel 25

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit VII med følgende

ordlyd

»Afsnit VII

Miljø

Artikel 26

Euratom-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 140A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Artikel 26

Euratom-traktaten suppleres med følgende bestemmelser

»Artikel 140A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

Artikel 27

I artikel 160 i Euratom-traktaten indsættes følgende som stk. 2

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«.

Artikel 27

I artikel 160 i Euratom-traktaten indsættes følgende som stk. 2

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«.

Artikel 28

Bestemmelserne i denne akt berører ikke bestemmelserne i

instrumenterne vedrørende kongeriget Spaniens og republikken

Portugals tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Artikel 28

Bestemmelserne i denne akt berører ikke bestemmelserne i

instrumenterne vedrørende kongeriget Spaniens og republikken

Portugals tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Artikel 29

I artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom af 7. maj

1985 om Fællesskabets ordning med egne indtægter ændres ordene

»størrelsen af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved

en af Rådet med enstemmighed truffet afgørelse« til: »størrelsen

af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet

med kvalificeret flertal truffet afgørelse, efter indhentet

samtykke fra de berørte Medlemsstater.

Denne ændring berører ikke den juridiske karakter af ovennævnte

afgørelse.

AFSNIT III

Traktatbestemmelser om

Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde

Artikel 29

I artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom af 7. maj

1985 om Fællesskabets ordning med egne indtægter ændres ordene

»størrelsen af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved

en af Rådet med enstemmighed truffet afgørelse« til »størrelsen af

og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet

med kvalificeret flertal truffet afgørelse, efter indhentet

samtykke fra de berørte medlemsstater.

Denne ændring berører ikke den juridiske karakter af ovennævnte

afgørelse.

AFSNIT III

Traktatbestemmelser om

Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde

Artikel 30

For Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde gælder følgende

bestemmelser

1. De høje kontraherende parter, medlemmer af De europæiske

Fællesskaber, bestræber sig på i fællesskab at formulere og

iværksætte en europæisk udenrigspolitik.

2. a) De høje kontraherende parter forpligter sig til at informere

hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert

udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at

deres samlede indflydelse udøves mest effektivt gennem samordning,

overensstemmelse mellem deres holdninger og gennemførelse af

fælles handlinger.

b) Konsultationerne finder sted, inden de høje kontraherende parter

fastlægger deres endelige holdning.

c) Hver kontraherende part tager i sin stillingtagen og i sine

nationale handlinger fuldt ud de andre partneres holdninger i

betragtning og tager behørigt hensyn til den interesse, som ligger

i vedtagelsen og iværksættelsen af fælles europæiske holdninger.

For at øge deres mulighed for fælles udenrigspolitisk handling

sikrer de høje kontraherende parter den gradvise udvikling og

fastlæggelse af fælles principper og målsætninger.

Fastlæggelsen af fælles holdninger udgør et udgangspunkt for de høje

kontraherende parters politik.

d) De høje kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver

handling eller stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som

en samlet kraft i internationale anliggender eller inden for

internationale organisationer.

3. a) Udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen mødes mindst

fire gange om året inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde. De kan ligeledes behandle udenrigspolitiske spørgsmål

inden for rammerne af Det politiske Samarbejde i forbindelse med

møder i Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Kommissionen inddrages fuldt ud i Det politiske Samarbejde.

c) For at gøre det muligt hurtigt at vedtage fælles holdninger og

gennemføre fælles handlinger afholder de høje kontraherende parter

sig så vidt muligt fra at skabe hindringer for tilvejebringelsen

af en consensus og for den fælles handling, som måtte følge heraf.

4. De høje kontraherende parter sikrer, at Europa-Parlamentet

inddrages snævert i Det europæiske politiske Samarbejde. Med

henblik herpå underretter formandskabet regelmæssigt

Europa-Parlamentet om udenrigspolitiske emner, som behandles inden

for rammerne af Det politiske Samarbejde, og påser, at der i disse

drøftelser tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets

synspunkter.

5. Der bør være sammenhæng mellem Det europæiske Fællesskabs eksterne

politik og den politik, som er vedtaget inden for rammerne af Det

europæiske politiske Samarbejde.

Formandskabet og Kommissionen har hver inden for sin kompetence et

særligt ansvar for at sikre tilvejebringelsen og opretholdelsen af

denne sammenhæng.

6. a) De høje kontraherende parter finder, at et snævrere samarbejde

i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne yde et

væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i

udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke

samordningen af deres holdninger vedrørende de politiske og

økonomiske aspekter af sikkerheden.

b) De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de

teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for

deres sikkerhed. De vil arbejde herfor såvel på nationalt plan

som, såfremt dette er hensigtsmæssigt, inden for rammerne af de

kompetente institutioner og organer.

c) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for et snævrere

samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje

kontraherende parter inden for rammerne af Den vesteuropæiske

Union og af Atlantpagten.

7. a) De høje kontraherende parter vil i de internationale

organisationer og på de internationale konferencer, som de

deltager i, bestræbe sig på at indtage fælles holdninger inden for

de emner, der er omfattet af dette afsnit.

b) I internationale organisationer og på internationale konferencer,

hvor ikke samtlige høje kontraherende parter deltager, vil de, der

deltager, fuldt ud tage hensyn til de holdninger, der er opnået

enighed om inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde.

8. De høje kontraherende parter etablerer, hver gang de anser det for

nødvendigt, en politisk dialog med tredjelande og regionale

grupper.

9. De høje kontraherende parter og Kommissionen udbygger, gennem

gensidig bistand og information, samarbejdet mellem deres

repræsentationer, som er akkrediteret i tredjelande eller ved

internationale organisationer.

10. a) Formandskabet for Det europæiske politiske Samarbejde

varetages af den høje kontraherende part, som varetager

formandskabet for Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Formandskabet har ansvaret for så vidt angår initiativer og

koordinering samt i spørgsmål om at repræsentere medlemsstaterne

over for tredjelande med hensyn til de aktiviteter, der vedrører

Det europæiske politiske Samarbejde. Formandskabet er endvidere

ansvarligt for den daglige ledelse af Det politiske Samarbejde,

især for fastlæggelse af mødeplan samt for indkaldelse og

tilrettelæggelse af møder.

c) De politiske direktører mødes regelmæssigt i Den politiske

Komite for at give den nødvendige fremdrift, at sikre

kontinuiteten i Det europæiske politiske Samarbejde og at

forberede ministrenes drøftelser.

d) Den politiske Komite, eller om nødvendigt et møde på

ministerniveau, indkaldes inden for otteogfyrre timer efter

anmodning fra mindst tre medlemsstater.

e) Gruppen af europæiske Korrespondenter har til opgave, efter

retningslinjer fra Den politiske Komite, at følge gennemførelsen

af Det europæiske politiske Samarbejde og at studere problemer af

generel organisatorisk karakter.

f) Der holdes møder i arbejdsgrupper efter Den politiske Komites

retningslinjer.

g) Et sekretariat, placeret i Bruxelles, bistår formandskabet med

forberedelsen og gennemførelsen af arbejdet inden for Det

europæiske politiske Samarbejde samt med administrative spørgmål.

Sekretariatet udøver sine funktioner under formandskabets ledelse.

11. Med hensyn til privilegier og immuniteter sidestilles medlemmerne

af sekretariatet for Det europæiske politiske Samarbejde med

medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske

repræsentationer på det sted, hvor sekretariatet er placeret.

12. Fem år efter denne akts ikrafttræden undersøger de høje

kontraherende parter, om der er grund til at tage afsnit III op

til revision.

AFSNIT IV

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 30

For Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde gælder følgende

bestemmelser

1. De høje kontraherende parter, medlemmer af De europæiske

Fællesskaber, bestræber sig på i fællesskab at formulere og

iværksætte en europæisk udenrigspolitik.

2. a) De høje kontraherende parter forpligter sig til at informere

hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert

udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at

deres samlede indflydelse udøves mest effektivt gennem samordning,

overensstemmelse mellem deres holdninger og gennemførelse af

fælles handlinger.

b) Konsultationerne finder sted, inden de høje kontraherende parter

fastlægger deres endelige holdning.

c) Hver kontraherende part tager i sin stillingtagen og i sine

nationale handlinger fuldt ud de andre partneres holdninger i

betragtning og tager behørigt hensyn til den interesse, som ligger

i vedtagelsen og iværksættelsen af fælles europæiske holdninger.

For at øge deres mulighed for fælles udenrigspolitisk handling

sikrer de høje kontraherende parter den gradvise udvikling og

fastlæggelse af fælles principper og målsætninger.

Fastlæggelsen af fælles holdninger udgør et udgangspunkt for de høje

kontraherende parters politik.

d) De høje kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver

handling eller stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som

en samlet kraft i internationale anliggender eller inden for

internationale organisationer.

3. a) Udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen mødes mindst

fire gange om året inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde. De kan ligeledes behandle udenrigspolitiske spørgsmål

inden for rammerne af Det politiske Samarbejde i forbindelse med

møder i Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Kommissionen inddrages fuldt ud i Det politiske Samarbejde.

c) For at gøre det muligt hurtigt at vedtage fælles holdninger og

gennemføre fælles handlinger afholder de høje kontraherende parter

sig så vidt muligt fra at skabe hindringer for tilvejebringelsen

af en konsensus og for den fælles handling, som måtte følge heraf.

4. De høje kontraherende parter sikrer, at Europa-Parlamentet

inddrages snævert i Det europæiske politiske Samarbejde. Med

henblik herpå underretter formandskabet regelmæssigt

Europa-Parlamentet om udenrigspolitiske emner, som behandles inden

for rammerne af Det politiske Samarbejde, og påser, at der i disse

drøftelser tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets

synspunkter.

5. Der bør være sammenhæng mellem Det europæiske Fællesskabs eksterne

politik og den politik, som er vedtaget inden for rammerne af Det

europæiske politiske Samarbejde.

Formandskabet og Kommissionen har hver inden for sin kompetence et

særligt ansvar for at sikre tilvejebringelsen og opretholdelsen af

denne sammenhæng.

6. a) De høje kontraherende parter finder, at et snævrere samarbejde

i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne yde et

væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i

udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke

samordningen af deres holdninger vedrørende de politiske og

økonomiske aspekter af sikkerheden.

b) De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de

teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for

deres sikkerhed. De vil arbejde herfor, såvel på nationalt plan,

som, såfremt dette er hensigtsmæssigt, inden for rammerne af de

kompetente institutioner og organer.

c) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for et snævrere

samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje

kontraherende parter inden for rammerne af Den vesteuropæiske

Union og af Atlantpagten.

7. a) De høje kontraherende parter vil i de internationale

organisationer og på de internationale konferencer, som de

deltager i, bestræbe sig på at indtage fælles holdninger inden for

de emner, der er omfattet af dette afsnit.

b) I internationale organisationer og på internationale konferencer,

hvor ikke samtlige høje kontraherende parter deltager, vil de, der

deltager, fuldt ud tage hensyn til de holdninger, der er opnået

enighed om inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde.

8. De høje kontraherende parter etablerer, hver gang de anser det for

nødvendigt, en politisk dialog med tredjelande og regionale

grupper.

9. De høje kontraherende parter og Kommissionen udbygger, gennem

gensidig bistand og information, samarbejdet mellem deres

repræsentationer, som er akkrediteret i tredjelande eller ved

internationale organisationer.

10. a) Formandskabet for Det europæiske politiske Samarbejde

varetages af den høje kontraherende part, som varetager

formandskabet for Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Formandskabet har ansvaret for så vidt angår initiativer og

koordinering samt i spørgsmål om at repræsentere medlemsstaterne

over for tredjelande med hensyn til de aktiviteter, der vedrører

Det europæiske politiske Samarbejde. Formandskabet er endvidere

ansvarligt for den daglige ledelse af Det politiske Samarbejde,

især for fastlæggelse af mødeplan, samt for indkaldelse og

tilrettelæggelse af møder.

c) De politiske direktører mødes regelmæssigt i Den politiske

Komite for at give den nødvendige fremdrift, at sikre

kontinuiteten i Det europæiske politiske Samarbejde og at

forberede ministrenes drøftelser.

d) Den politiske Komite, eller om nødvendigt et møde på

ministerniveau, indkaldes inden for otteogfyrre timer efter

anmodning fra mindst tre medlemsstater.

e) Gruppen af europæiske Korrespondenter har til opgave, efter

retningslinjer fra Den politiske Komite, at følge gennemførelsen

af Det europæiske politiske Samarbejde og at studere problemer af

generel organisatorisk karakter.

f) Der holdes møder i arbejdsgrupper efter Den politiske Komites

retningslinjer.

g) Et sekretariat, placeret i Bruxelles, bistår formandskabet med

forberedelsen og gennemførelsen af arbejdet inden for Det

europæiske politiske Samarbejde samt med administrative spørgmål.

Sekretariatet udøver sine funktioner under formandskabets ledelse.

11. Med hensyn til privilegier og immuniteter sidestilles medlemmerne

af sekretariatet for Det europæiske politiske Samarbejde med

medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske

repræsentationer på det sted, hvor sekretariatet er placeret.

12. Fem år efter denne akts ikrafttræden undersøger de høje

kontraherende parter, om der er grund til at tage afsnit III op

til revision.

AFSNIT IV

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 31

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og

Stålfællesskab, traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, der vedrører Domstolens kompetence samt

udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på

bestemmelserne i afsnit II og på artikel 32 i denne akt; de finder

anvendelse på disse bestemmelser på samme betingelser som på

bestemmelserne i nævnte traktater.

Artikel 31

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og

Stålfællesskab, traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, der vedrører Domstolens kompetence samt

udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på

bestemmelserne i afsnit II og på artikel 32 i denne akt; de finder

anvendelse på disse bestemmelser på samme betingelser som på

bestemmelserne i nævnte traktater.

Artikel 32

Med forbehold af artikel 3, stk. 1, samt afsnit II og artikel 31 er

der intet i denne akt, der berører traktaterne om oprettelse af De

europæiske Fællesskaber og de senere traktater og akter, der har

ændret eller suppleret disse.

Artikel 32

Med forbehold af artikel 3, stk. 1, samt afsnit II og artikel 31 er

der intet i denne akt, der berører traktaterne om oprettelse af De

europæiske Fællesskaber og de senere traktater og akter, der har

ændret eller suppleret disse.

artikel 32d, stk. 1, i EØF-traktatens artikel 168A, stk. 1, og i

Euratom-traktatens artikel 140A, stk. 1, ikke er til hinder for en

eventuel overdragelse af retslig kompetence, som måtte blive

vedtaget inden for rammerne af konventioner, der indgås mellem

medlemsstaterne.

Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

Konferencen ønsker med artikel 8A at give udtryk for stærk politisk

vilje til, at der inden den 1. januar 1993 træffes de nødvendige

afgørelser for gennemførelsen af det indre marked, der er

omhandlet i denne bestemmelse, og navnlig de afgørelser, der er

nødvendige for gennemførelsen af Kommissionens program, således

som det foreligger i hvidbogen vedrørende det indre marked.

Fastsættelsen af datoen den 31. december 1992 indebærer ikke nogen

automatisk retsvirkning.

Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

Kommissionen vil i sine forslag i henhold til artikel 100A, stk. 1,

som instrument fortrinsvis anvende direktiver, hvis

harmoniseringen i en eller flere medlemsstater kræver en ændring

af lovbestemmelserne.

Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

Konferencen er af den opfattelse, at EØF-traktatens artikel 8C i

betragtning af dens almengyldighed også gælder i henseende til de

forslag, som Kommissionen skal fremsætte i medfør af

EØF-traktatens artikel 100B.

Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

Intet i disse bestemmelser berører medlemsstaternes ret til at træffe

foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at kontrollere

immigration fra tredjelande og for at bekæmpe terrorisme,

kriminalitet, narkotikahandel og ulovlig handel med kunstværker og

antikviteter.

Erklæring ad artikel 118A, stk. 2, i EØF-traktaten

Konferencen konstaterer, at der ved behandlingen af artikel 118A,

stk. 2, i EØF-traktaten var enighed om, at Fællesskabet ved

fastlæggelsen af minimumsforskrifter til beskyttelse af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke har til hensigt at

stille arbejdstagerne i små og mellemstore virksomheder ringere på

sagligt ubegrundet vis.

Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

Konferencen henviser herom til konklusionerne fra Det europæiske Råds

samling i Bruxelles i marts 1984, der lyder som følger

»De

finansielle midler, der afsættes til fondenes interventioner, under

hensyn til de integrerede Middelhavsprogrammer, skal forøges

væsentligt i faste priser inden for rammerne af

finansieringsmulighederne.«

Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

ad stk. 1, tredje led

Konferencen bekræfter, at Fællesskabets aktion på miljøområdet ikke

må gribe ind i medlemsstaternes politik vedrørende udnyttelse af

energiressourcerne.

ad stk. 5, andet afsnit

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 130R,

stk. 5, andet afsnit, ikke berører de principper, der følger af

Domstolens dom i AETR-sagen.

Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

De høje kontraherende parter i afsnit III om Det europæiske

udenrigspolitiske Samarbejde bekræfter deres åbenhed over for

andre europæiske lande, som deler de samme idealer og

målsætninger. De er især enige om at styrke deres forbindelser med

Europarådets medlemslande og med andre demokratiske europæiske

lande, med hvilke de har venskabelige forbindelser og et nært

samarbejde.

Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g, i den europæiske fælles

akt

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 30,

stk. 10, litra g), ikke berører afgørelsen af 8. april 1965

truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

vedrørende den foreløbige placering af visse af Fællesskabernes

institutioner og tjenester.

Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken Rådet

skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

artikel 32d, stk. 1, i EØF-traktatens artikel 168A, stk. 1, og i

Euratom-traktatens artikel 140A, stk. 1, ikke er til hinder for en

eventuel overdragelse af retslig kompetence, som måtte blive

vedtaget inden for rammerne af konventioner, der indgås mellem

medlemsstaterne.

Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

Konferencen ønsker med artikel 8A at give udtryk for stærk politisk

vilje til, at der inden den 1. januar 1993 træffes de nødvendige

afgørelser for gennemførelsen af det indre marked, der er

omhandlet i denne bestemmelse, og navnlig de afgørelser, der er

nødvendige for gennemførelsen af Kommissionens program, således

som det foreligger i hvidbogen vedrørende det indre marked.

Fastsættelsen af datoen den 31. december 1992 indebærer ikke nogen

automatisk retsvirkning.

Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

Kommissionen vil i sine forslag i henhold til artikel 100A, stk. 1,

som instrument fortrinsvis anvende direktiver, hvis

harmoniseringen i en eller flere medlemsstater kræver en ændring

af lovbestemmelserne.

Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

Konferencen er af den opfattelse, at EØF-traktatens artikel 8C i

betragtning af dens almengyldighed også gælder i henseende til de

forslag, som Kommissionen skal fremsætte i medfør af

EØF-traktatens artikel 100B.

Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

Intet i disse bestemmelser berører medlemsstaternes ret til at træffe

foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at kontrollere

immigration fra tredjelande og for at bekæmpe terrorisme,

kriminalitet, narkotikahandel og ulovlig handel med kunstværker og

antikviteter.

Erklæring ad artikel 118A, stk. 2, i EØF-traktaten

Konferencen konstaterer, at der ved behandlingen af artikel 118A,

stk. 2, i EØF-traktaten, var enighed om, at Fællesskabet ved

fastlæggelsen af minimumsforskrifter til beskyttelse af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke har til hensigt at

stille arbejdstagerne i små og mellemstore virksomheder ringere på

sagligt ubegrundet vis.

Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

Konferencen henviser herom til konklusionerne fra Det europæiske Råds

samling i Bruxelles i marts 1984, der lyder som følger

»De

finansielle midler, der afsættes til fondenes interventioner, under

hensyn til de integrerede Middelhavsprogrammer, skal forøges

væsentligt i faste priser inden for rammerne af

finansieringsmulighederne.«

Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

ad stk. 1, tredje led

Konferencen bekræfter, at Fællesskabets aktion på miljøområdet ikke

må gribe ind i medlemsstaternes politik vedrørende udnyttelse af

energiressourcerne.

ad stk. 5, andet afsnit

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 130R,

stk. 5, andet afsnit, ikke berører de principper, der følger af

Domstolens dom i AETR-sagen.

Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

De høje kontraherende parter i afsnit III om Det europæiske

udenrigspolitiske Samarbejde bekræfter deres åbenhed over for

andre europæiske lande, som deler de samme idealer og

målsætninger. De er især enige om at styrke deres forbindelser med

Europarådets medlemslande og med andre demokratiske europæiske

lande, med hvilke de har venskabelige forbindelser og et nært

samarbejde.

Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g i den europæiske fælles akt

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 30,

stk. 10, litra g), ikke berører afgørelsen af 8. april 1965

truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

vedrørende den foreløbige placering af visse af Fællesskabernes

institutioner og tjenester.

Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken Rådet

skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

Artikel 33

1. Denne akt skal ratificeres af de høje kontraherende parter i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks

regering.

2. Denne akt træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 33

1. Denne akt skal ratificeres af de høje kontraherende parter i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks

regering.

2. Denne akt træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 34

Denne akt der er udarbejdet i et eksemplar på dansk, engelsk, fransk,

græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk,

idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den

italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender

en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters

regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet

denne akt.

UDFÆRDIGET I . . .

SLUTAKT

Konferencen af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

indkaldt til møde i Luxembourg den af

som har fortsat arbejdet i Luxembourg og Bruxelles, og som efter

afslutningen af dette er trådt sammen i , har fastlagt

følgende tekst

I

Europæisk fælles akt

II

I forbindelse med undertegnelsen af denne tekst har konferencen

vedtaget de nedenfor opregnede erklæringer, der knyttes til denne

slutakt

1. Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

2. Erklæring om Domstolen

3. Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

4. Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

5. Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

6. Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

7. Erklæring om artikel 118A i EØF-traktaten

8. Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

9. Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

10. Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

11. Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g i den europæiske

fælles akt.

Konferencen har endvidere taget de nedenfor opregnede erklæringer,

der knyttes til denne slutakt, til efterretning

1. Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken

Rådet skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

Artikel 34

Denne akt der er udarbejdet i et eksemplar på dansk, engelsk, fransk,

græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk,

idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den

italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender

en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters

regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet

denne akt.

UDFÆRDIGET I . . .

SLUTAKT

Konferencen af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

indkaldt til møde i Luxembourg den af

som har fortsat arbejdet i Luxembourg og Bruxelles, og som efter

afslutningen af dette er trådt sammen i , har fastlagt

følgende tekst

I

Europæisk fælles akt

II

I forbindelse med undertegnelsen af denne tekst har konferencen

vedtaget de nedenfor opregnede erklæringer, der knyttes til denne

slutakt

1. Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

2. Erklæring om Domstolen

3. Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

4. Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

5. Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

6. Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

7. Erklæring om artikel 118A i EØF-traktaten

8. Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

9. Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

10. Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

11. Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g i den europæiske

fælles akt.

Konferencen har endvidere taget de nedenfor opregnede erklæringer,

der knyttes til denne slutakt, til efterretning

1. Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken

Rådet skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

artikel 36 nævnte hensyn, garanterer bestemmelserne i artikel

100A, stk. 4, at det pågældende medlemsland kan anvende nationale

bestemmelser. De nationale bestemmelser gennemføres med de nævnte

formål for øje og må ikke indebære skjult protektionisme.

Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets monetære

kapacitet

Formandskabet og Kommissionen er af den opfattelse, at de

bestemmelser vedrørende Fællesskabets monetære kapacitet, der

indsættes i EØF-traktaten, ikke berører muligheden for en videre

udvikling inden for rammerne af de eksisterende beføjelser.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om Det europæiske

politiske Samarbejde

Den danske regering konstaterer, at indgåelsen af afsnit III om Det

europæiske udenrigspolitiske Samarbejde ikke påvirker Danmarks

deltagelse i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

-------

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 443§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag

den 27. februar 1986 om det forhandlingsresultat om en EF-reform,

der er optaget som bilag til loven.

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til

følgende spørgsmål: Skal Danmark godkende forslaget til en

EF-reform (EF-pakken).

artikel 36 nævnte hensyn, garanterer bestemmelserne i artikel

100A, stk. 4, at det pågældende medlemsland kan anvende nationale

bestemmelser. De nationale bestemmelser gennemføres med de nævnte

formål for øje og må ikke indebære skjult protektionisme.

Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets monetære

kapacitet

Formandskabet og Kommissionen er af den opfattelse, at de

bestemmelser vedrørende Fællesskabets monetære kapacitet, der

indsættes i EØF-traktaten, ikke berører muligheden for en videre

udvikling inden for rammerne af de eksisterende beføjelser.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om Det europæiske

politiske Samarbejde

Den danske regering konstaterer, at indgåelsen af afsnit III om Det

europæiske udenrigspolitiske Samarbejde ikke påvirker Danmarks

deltagelse i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

-------

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel for afholdelse af en

vejledende folkeafstemning om EF-reformen (EF-pakken).

Lovforslaget indeholder nærmere regler om folkeafstemningens

afholdelse, herunder om hvornår afstemningen skal finde sted,

afstemningstemaet og om hvem der er berettiget til at deltage i

afstemningen.

Det er i den statsretlige teori almindeligt antaget, at der ikke

efter grundloven er noget til hinder for, at der ved lov

iværksættes folkeafstemning uden for de tilfælde, der udtrykkeligt

er nævnt i grundloven, såfremt afstemningsresultatet ikke skal

tillægges bindende virkning, men alene tjene som vejledning for

regeringen og folketinget om befolkningens stilling til et bestemt

spørgsmål.

På den baggrund er det foreslået, at folkeafstemningen skal være

vejledende. Folkeafstemningens resultat vil således ikke være

bindende for regeringen og folketinget.

Folkeafstemningen vedrører det forhandlingsresultat om en EF-reform,

der er optaget som bilag til loven. En nærmere redegørelse for

indholdet af forhandlingsresultatet (EF-pakken) findes nedenfor

under pkt. 2 og 3.

De nærmere regler for folkeafstemningens afholdelse svarer til dem,

der efter folketingsvalglovens kapitel VII og VIII gælder for

folkeafstemninger, der afholdes i henhold til grundlovens § 20,

stk. 2, § 29, stk. 2 og § 42.

Udgifterne i forbindelse med folkeafstemningen afholdes af kommunerne

i overensstemmelse med de almindelige regler om omkostninger ved

folketingsvalg og folkeafstemninger i folketingsvalglovens § 82.

2. Forhandlingsresultatet om EF-reformen er blevet til på følgende

baggrund

Den 22. juli 1985 besluttede EF-landene at indkalde en

regeringskonference for at drøfte ændringer i Rom-traktaten

(EØF-traktaten). Beslutningen blev taget på grundlag af

Rom-traktatens artikel 236, der foreskriver proceduren i tilfælde

af forslag om ændring af traktaten. Samtidig besluttede

medlemslandene at indlede drøftelser om udarbejdelse af en traktat

vedrørende Det europæiske politiske Samarbejde (EPS).

Medlemslandene, herunder Spanien og Portugal, har i

regeringskonferencen været repræsenteret af deres

udenrigsministre. Det første møde blev afholdt den 9. september

1985. I løbet af 1985 blev der yderligere afholdt møder den 21.

oktober, den 11. november, den 19. november og den 25. november.

Status for regeringskonferencen blev endvidere behandlet på Det

europæiske Råds møde den 2.-3. december 1985 i Luxembourg. De

sidste forhandlinger fandt sted den 16.-17. december 1985 i

Bruxelles.

Størsteparten af medlemslandene samt EF-Kommissionen har i løbet af

forhandlingerne fremlagt egne forslag til ændring af Rom-traktaten

samt til en traktat vedrørende Det europæiske politiske

Samarbejde.

Den 17. oktober 1985 fremlagde Danmark egne forslag til ændring af

Rom-traktaten. Danmarks forslag vedrørte følgende emner

- Lokal valgret m.v.

- Forskning og teknologi

- Energipolitik

- Beskæftigelse

- Arbejdsmiljø

- Miljø

- Bistandspolitik

- Europæiske

tredjestaters deltagelse i EF-samarbejdet

Formålet med de danske forslag var at påvirke forhandlingerne i

retning af de emner, som Danmark tillægger størst betydning i

samarbejdet. Det kunne mest hensigtsmæssigt ske ved fremlæggelse

af konkrete danske forslag til ændring af traktaterne, således at

de danske forslag indgik i forhandlingerne på lige fod med forslag

fra andre medlemslande eller Kommissionen.

Forhandlingerne blev i realiteten afsluttet på Det europæiske Råds

møde i Luxembourg. Ti regeringer gav her tilslutning til de

foreslåede ændringer i Rom-traktaten samt til det foreliggende

traktatudkast vedrørende det europæiske udenrigspolitiske

samarbejde.

Den italienske regering tog forbehold, idet Italien ønskede at

afvente Europa-Parlamentets stilling, hvorefter sagen skulle

drøftes i det italienske parlament.

Den danske regering meddelte, at den ikke kunne tage stilling på

dette møde.

3. Forhandlingsresultatet kan sammenfattes på følgende måde

a. De foreslåede EF-traktatændringer samt EPS-traktatbestemmelserne

præsenteres som to formelt adskilte elementer i et dokument, som

betegnes Den europæiske fælles Akt. Denne akt indeholder tillige

visse generelle målsætninger for samarbejdet.

Ændringerne i Rom-traktaten berører forskellige dele af samarbejdet,

herunder etablering af det store fælles marked, hensyn til

arbejdsmiljø og miljø samt Europa-Parlamentets rolle.

Traktatbestemmelserne vedrørende det europæiske udenrigspolitiske

samarbejde er i det store og hele en sammenfatning af de

EPS-samarbejdsregler, der gælder på indeværende tidspunkt.

I tilslutning til forhandlingerne i regeringskonferencen har

medlemslandene afgivet en række erklæringer, som indgår i

forhandlingsresultatet.

b. Fællesakten indeholder en række indledende bemærkninger

(præambel), som henviser til og gentager en række af de

målsætninger for det europæiske samarbejde, som er kommet til

udtryk ved tidligere lejligheder.

Det siges i Fællesaktens indledende afsnit, at De europæiske

Fællesskaber (EF) og Det europæiske politiske Samarbejde (EPS) har

som målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i

forbindelse med den europæiske sammenslutning.

Det slås endvidere fast, at EF og EPS er to adskilte

samarbejdsformer.

På tilsvarende måde fastlægges, at institutionerne og

beslutningsprocesserne for henholdsvis EF og EPS holdes adskilt.

Hver samarbejdsform har sine egne procedurer og regler, som skal

respekteres.

Herudover beskrives Det europæiske Råds sammensætning, som den kendes

i dag.

c. Ændringerne i traktatgrundlaget for EF indeholder følgende

elementer

1½ Der gennemføres adgang til en effektivisering af Domstolens

arbejde, specielt vedrørende personalesager, som traditionelt har

optaget meget af Domstolens tid og dermed bidraget til at trække

en række vigtigere og principielle sager i langdrag. Denne

effektivisering ændrer ikke ved Domstolens grundlæggende virke.

2½ Der foreslås en samarbejdsprocedure for forholdet mellem Rådet,

Kommissionen og Parlamentet for de områder, der omfattes af den

foreslåede traktatændring.

Denne samarbejdsprocedure ændrer ikke ved den opgavefordeling mellem

institutionerne, som er fastlagt i traktaten. Det er fortsat alene

Rådet, som træffer beslutninger. Det er fortsat alene

Kommissionen, som fremlægger forslag. Parlamentet har fortsat

alene adgang til at fremsætte synspunkter. Parlamentets udtalelse

kan føre til, at Rådet skal træffe beslutning med enstemmighed,

uanset om traktaten foreskriver afstemning med kvalificeret

flertal.

Den foreslåede samarbejdsprocedure omfatter to faser

Den første fase indebærer,

at Kommissionen fremlægger forslag,

at Parlamentet udtaler sig,

at Rådet fastsætter en fælles holdning.

Dette svarer til situationen efter de gældende regler.

Det nye er, at Parlamentet får lejlighed til at fremlægge sine

synspunkter endnu engang efter at være blevet gjort bekendt med

Rådets fælles holdning.

Hvis Parlamentet undlader at udtale sig eller tilslutter sig Rådets

fælles holdning, afsluttes proceduren uden yderligere skridt med

en rådsvedtagelse.

Hvis Parlamentet afviser Rådets fælles holdning, kan Rådet kun træffe

beslutning med enstemmighed.

Hvis Parlamentet ønsker at fremsætte ændringsforslag, tilsendes disse

Kommissionen. Det er herefter op til Kommissionen at afgøre, om

den ønsker at indarbejde eller afvise Parlamentets

ændringsforslag. Når Kommissionen har afsluttet sine overvejelser,

forelægges sagen på ny Rådet (med eller uden indarbejdelse af

Parlamentets ændringsforslag i Kommissionens forslag). Rådet tager

i henhold til traktaten stilling til Kommissionens forslag med

kvalificeret flertal.

Afvisning af Rådets fælles holdning eller ændringsforslag kræver

tilslutning fra et flertal af Parlamentets medlemmer.

Den foreslåede samarbejdsprocedure finder alene anvendelse på

følgende artikler i den gældende traktat: Artikel 7; artikel 49;

artikel 41.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

artikel 41.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 45 i EKSF-traktaten suppleres med følgende stykke

»Rådet

kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af

Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit

III i Statutten.«

Artikel 45 i EKSF-traktaten suppleres med følgende stykke

»Rådet

kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af

Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit

III i Statutten.«

artikel 54, stk. 2, artikel 56, stk. 2, 2. punkt., artikel 57 med

undtagelse af stk. 2, 2. pkt., artiklerne 100A, 100B, 118A og 130E

samt artikel 130Q, stk. 2, i EØF-traktaten.

2. I artikel 7, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »efter høring

af Forsamlingen« til: »i samarbejde med Europa-Parlamentet«.

3. I artikel 49 i EØF-traktaten ændres ordene »vedtager Rådet på

forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg« til: »vedtager Rådet med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,».

4. I artikel 54, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »På forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg

og Forsamlingen udsteder Rådet,» til: »på forslag af Kommissionen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det

økonomiske og sociale Udvalg udsteder Rådet,».

5. Artikel 56, stk. 2, 2. pkt., i EØF-traktaten affattes således

»Efter

udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet

direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt

Medlemsstat er fastsat administrativt.«

6. I artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten ændres ordene »og efter

høring af Forsamlingen« til: »og i samarbejde med

Europa-Parlamentet«.

7. Artikel 57, stk. 2, 3. pkt., i EØF-traktaten affattes således

»I

andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i

samarbejde med Europa-Parlamentet.«

artikel 54, stk. 2, artikel 56, stk. 2, 2. punkt., artikel 57 med

undtagelse af stk. 2, 2. pkt., artiklerne 100A, 100B, 118A og 130E

samt artikel 130Q, stk. 2, i EØF-traktaten.

2. I artikel 7, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »efter høring

af Forsamlingen« til: »i samarbejde med Europa-Parlamentet«.

3. I artikel 49 i EØF-traktaten ændres ordene »vedtager Rådet på

forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg« til: »vedtager Rådet med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,».

4. I artikel 54, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »På forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg

og Forsamlingen udsteder Rådet,» til: »på forslag af Kommissionen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det

økonomiske og sociale Udvalg udsteder Rådet,».

5. Artikel 56, stk. 2, 2. pkt., i EØF-traktaten affattes således

»Efter

udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet

direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt

Medlemsstat er fastsat administrativt.«

6. I artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten ændres ordene »og efter

høring af Forsamlingen« til: »og i samarbejde med

Europa-Parlamentet«.

7. Artikel 57, stk. 2, 3. pkt., i EØF-traktaten affattes således

»I

andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i

samarbejde med Europa-Parlamentet.«

artikel 54, stk. 2; artikel 56, stk. 2, 2. pkt. samt artikel 57

med undtagelse af stk. 2, 2. pkt. Den finder endvidere anvendelse

på følgende artikler i den foreslåede traktatændring: Artikel

100A, artikel 100B, artikel 118A, artikel 130E samt artikel 130Q,

stk. 2.

Den resterende del af traktaten, herunder landbrugspolitikken,

fiskeripolitikken, EF's budget samt EF's handelspolitik, omfattes

ikke af den foreslåede samarbejdsprocedure.

Det bestemmes endvidere gennem ændring af Rom-Traktatens artikler 237

og 238, at beslutning om udvidelse af Fællesskabet samt indgåelse

af nye associeringsaftaler forudser tilslutning fra

Europa-Parlamentet forinden ikrafttrædelse.

3½ Artikel 145 i Rom-traktaten ændres således, at reglerne for at

overlade Kommissionen gennemførelse af en række beslutninger

truffet i Rådet præciseres. Det er fortsat Rådet, som afgør, i

hvilket omfang Kommissionen skal forestå den administrative

gennemførelse af beslutninger.

4½ Det fastlægges som målsætning for Fællesskabet, at det fælles

marked (det indre marked) skal være etableret inden udgangen af

1992. Denne bestemmelse har karakter af en hensigtserklæring og

har ikke retlige virkninger.

Den vigtigste af de foreslåede bestemmelser er artikel 100A, som

indebærer, at der kan træffes beslutning i Rådet med kvalificeret

flertal med henblik på fastsættelse af ensartede regler, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Reglen om

kvalificeret flertal finder ikke anvendelse for skatte- og

afgiftsmæssige bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie

bevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes

rettigheder og interesser. På disse områder kræves fortsat

enstemmighed.

Formålet med indførelse af afstemning med kvalificeret flertal på

dette område er først og fremmest at gøre det lettere for EF at

træffe beslutning om fælles regler vedrørende tekniske

forskrifter, normer, standarder m.v. På dette område indebærer de

forskellige regler i medlemslandene, at europæisk industri ikke på

samme måde som amerikansk og japansk industri kan drage fordel af

et stort fælles marked. I stedet for at producere en vare i en

stor serie, som det er tilfældet i USA, skal en europæisk

virksomhed producere i mindre serier, som hver opfylder

forskellige tekniske forskrifter m.v. Dette indebærer en

omkostningsforøgelse, som stiller europæisk industri dårligere i

konkurrencen over for USA og Japan.

Samtidig er der i artikel 100A indbygget en fremgangsmåde til at

sikre hensyn i medfør af traktatens artikel 36 (sundhed m.v.),

arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse.

Denne fremgangsmåde indeholder følgende trin

Kommissionens forslag skal bygge på et højt beskyttelsesniveau

vedrørende de nævnte hensyn.

Selv om der med kvalificeret flertal vedtages fælles EF-regler, kan

et medlemsland anvende nationale bestemmelser til sikring af

hensyn nævnt i artikel 36, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse. Det

kan ske, hvis medlemslandet finder, at der er vigtige behov, der

gør sig gældende på de pågældende områder, og som ikke løses

tilfredsstillende af de fælles EF-regler. I dette tilfælde

anvender medlemslandet nationale bestemmelser for at sikre høje

kvalitetskrav vedrørende hensyn nævnt i artikel 36, arbejdsmiljø

og miljøbeskyttelse. Medlemslandet giver Kommissionen meddelelse

om disse bestemmelser.

Kommissionen påser herefter, at de nationale bestemmelser ikke er

bragt i anvendelse for gennem misbrug at beskytte eller begunstige

national produktion over for varer produceret i andre

medlemslande.

Finder Kommissionen eller et andet medlemsland, at nationale

bestemmelser er blevet misbrugt til at beskytte eller begunstige

national produktion i modsætning til det angivne formål, nemlig

sikring af hensyn nævnt i traktatens artikel 36 (sundhed m.v.),

arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse, kan sagen indbringes for

Domstolen, som tager stilling så hurtigt som muligt.

Den foreslåede fremgangsmåde er således baseret på følgende

principper: Kommissionen fremlægger forslag baseret på et højt

beskyttelsesniveau. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan et

medlemsland anvende nationale bestemmelser for at sikre sit miljø

m.v. Kommissionen har indseende med, at denne adgang ikke bruges

som et skalkeskjul for at beskytte eller begunstige national

produktion. I tilfælde af sagsanlæg tager domstolen stilling til,

om der foreligger misbrug.

5½ Der indarbejdes et afsnit om valutaforhold i traktaten, hvorunder

der blandt andet henvises til Det europæiske monetære System og

den europæiske regningsenhed (den såkaldte ECU). Der er tale om

målsætningsbestemmelser, der ikke får konkret betydning for det

allerede eksisterende valutasamarbejde.

6½ Traktaten suppleres med en artikel, der udtrykkeligt tager sigte

på arbejdsmiljø. Det er en nydannelse, at arbejdsmiljø indskrives

i traktaten. Det vil forbedre mulighederne for at varetage

sådanne hensyn.

Den foreslåede bestemmelse er udformet, således at der åbnes adgang

for såkaldte minimumsforskrifter, dvs. EF-reglerne fastsætter en

undergrænse for de krav, der skal være opfyldt, men det står

ethvert medlemsland frit for at fastsætte strengere regler.

De pågældende bestemmelser skal vedtages med kvalificeret flertal,

hvilket vil gøre det lettere at opnå EF-vedtagelser på dette

område.

7½ Under forhandlingerne har flere af de dårligst stillede

medlemslande fremhævet behovet for bestemmelser, der på mere

håndgribelig vis fastsætter som et af EF's mål at udjævne den

økonomiske forskel mellem medlemslandene.

Dette ønske er blevet imødekommet igennem et afsnit i den foreslåede

traktatændring.

Det siges heri som målsætning, at Fællesskabet skal stræbe efter at

formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre

de mindst begunstigede områders stilling.

De midler, som Fællesskabet skal bruge for at tilfredsstille denne

målsætning, er først og fremmest de eksisterende økonomiske fonde,

herunder regionalfond og socialfond.

Der skal med enstemmighed udarbejdes regler for, hvorledes disse

fonde bedre end hidtil kan bidrage til den opstillede målsætning,

og Rådet kan i den forbindelse fastsætte, i hvilket omfang der

fremtidigt kan træffes beslutning med kvalificeret flertal på

dette område.

8½ Det hidtidige samarbejde vedrørende forskning og teknologi er

udformet på basis af traktatens artikel 235, idet den nuværende

traktat ikke rummer særlige bestemmelser vedrørende forskning og

teknologi.

Det rådes der bod på i den foreslåede traktatændring igennem et nyt

afsnit på i alt 11 artikler.

Målsætningen med disse artikler er at styrke det videnskabelige og

teknologiske grundlag for den europæiske industri for derigennem

at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.

EF vedtager med enstemmighed rammeprogrammer for forskning og

teknologi. Inden for disse rammeprogrammer bliver der mulighed for

at gennemføre konkrete programmer med kvalificeret flertal.

9½ På samme måde, som det var tilfældet for arbejdsmiljø, indskrives

miljøbeskyttelse som et nyt afsnit i den foreslåede

traktatændring. Det er ligeledes en nydannelse, idet traktaten

ikke hidtil har indeholdt bestemmelser om miljø. Samarbejdet på

dette område har derfor været baseret på traktatens artikel 235.

Målsætningen med miljøafsnittet er, at EF handler på miljøområdet i

det omfang, miljøbeskyttelse kan gennemføres bedre på

fællesskabsplan end på rent nationalt plan.

Rådet beslutter med enstemmighed hvilke opgaver og aktiviteter

Fællesskabet skal iværksætte. Rådet kan ligeledes med enstemmighed

beslutte, om der er visse opgaver eller aktiviteter, som fremover

kan gennemføres med kvalificeret flertal.

10½ Den såkaldte vetoret (Luxembourg-forliget) berøres ikke af

traktatændringerne.

d. Traktatbestemmelserne om det europæiske udenrigspolitiske

samarbejde udgør en traktatfæstelse af det samarbejde, der under

betegnelsen Det europæiske politiske Samarbejde (EPS) har fundet

sted mellem EF's medlemslande siden 1970.

EPS-samarbejdet, der er et mellemstatsligt samarbejde uden for

Rom-traktaten, har hidtil fundet sted på grundlag af tre rapporter

vedtaget af udenrigsministrene i Luxembourg (1970), København

(1973) og London (1981). Inden for rammerne af EPS konsulterer de

tolv medlemslande hinanden i udenrigspolitiske spørgsmål.

Traktatfæstelsen af EPS-samarbejdet er med til at understrege den

formelle adskillelse mellem EF- og EPS-samarbejdet. Dette fremgår

som omtalt af artikel 1 og 3 i Fællesakten samt det forhold, at

EF-traktatændringerne og EPS-traktatbestemmelserne er holdt

adskilt i henholdsvis afsnit II og III.

Traktatbestemmelserne om EPS er stort set en sammenfatning af de

omtalte EPS-rapporter samt af den praksis, der har udviklet sig

gennem de senere år. Dette betyder, at sikkerhedsspørgsmål har

fået en mere fremtrædende placering i EPS-samarbejdet end

tidligere ud fra ønsket om at lade EPS udgøre et europæisk forum

for drøftelse af europæiske sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er

fortsat klart, at forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål ikke

er omfattet af EPS, men hører hjemme i NATO.

En nydannelse i EPS-samarbejdet er oprettelsen af et mindre, teknisk

EPS-sekretariat i Bruxelles, som skal bistå EPS-formandskabet, og

som vil blive holdt adskilt fra EF-institutionerne.

I tilslutning til EPS-traktatbestemmelserne har samtlige medlemslande

på dansk foranledning afgivet en erkæring til

regeringskonferencens slutakt, hvori princippet om

EPS-samarbejdets åbenhed over for andre vesteuropæiske lande

bekræftes. Endvidere har den danske regering afgivet en erklæring,

som er accepteret af de øvrige medlemslande, ifølge hvilken

EPS-samarbejdet ikke er til hinder for Danmarks fortsatte

deltagelse i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

I traktatbestemmelserne fastslås udtrykkeligt, at beslutninger skal

træffes ved consensus, dvs. enstemmighed. Ligeledes fastslås det,

at EPS fortsat er et rent mellemstatsligt samarbejde.

4. Bemærkningerne under pkt. 3 kan resumeres på følgende måde

De foreslåede EF-traktatændringer samt EPS-traktatbestemmelserne

præsenteres som to formelt adskilte elementer i et dokument, som

betegnes Den europæiske fælles Akt.

Ændringerne i Rom-traktaten omfatter først og fremmest det fælles

marked, arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse og Europa-Parlamentet.

For at gøre det lettere at etablere et stort fælles marked foreslås,

at der med kvalificeret flertal kan vedtages ensartede tekniske

forskrifter m.v. for hele EF. Medlemslandene kan anvende nationale

bestemmelser for at sikre vigtige hensyn vedrørende sundhed m.v.,

arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse, hvis dette ikke sker på

tilfredsstillende måde gennem de fælles EF-regler.

Der indarbejdes et afsnit om arbejdsmiljø og et afsnit om

miljøbeskyttelse i Rom-traktaten. Dette er en nydannelse, idet

disse formål ikke hidtil har været nævnt i traktaten.

Der foreslås en samarbejdsprocedure mellem Ministerrådet og

Europa-Parlamentet. Formålet hermed er at give Parlamentet

mulighed til at fremsætte sine synspunkter over for Rådet to gange

i stedet for som hidtil kun en gang. Det er fortsat alene Rådet,

som træffer beslutning. Parlamentet har fortsat alene adgang til

at udtale sig. Stiller Parlamentet sig afvisende over for Rådets

holdning, kan Rådet kun træffe beslutning med enstemmighed.

Samarbejdsproceduren kommer kun til at gælde på de områder af

Rom-traktaten, som er omfattet af den foreslåede traktatændring.

Den foreslåede dobbelthøring får således ikke virkning for blandt

andet landbrugspolitikken, fiskeripolitikken, EF's budget og EF's

handelspolitik.

Vetoretten (Luxembourg-forliget) er ikke berørt af forslagene. Den

består uændret.

Traktatbestemmelserne om det europæiske udenrigspolitiske samarbejde

er stort set en sammenfatning af de gældende rapporter samt den

praksis, der har udviklet sig igennem de senere år.

EPS-samarbejdets karakter af normalt mellemstatsligt samarbejde

baseret på enstemmighedsprincippet fastholdes. Der oprettes et

mindre, teknisk sekretariat, som skal bistå formandskabet. Det

vil blive holdt adskilt fra EF-institutionerne. På dansk

foranledning er der afgivet erklæring om EPS-samarbejdets åbenhed

over for andre vesteuropæiske lande. Det slås ligeledes fast, at

der ikke er noget til hinder for Danmarks fortsatte deltagelse i

det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

5. Forhandlingsresultatet træder i kraft, når samtlige medlemslande

har gennemført den nødvendige ratifikationsproces i de nationale

parlamenter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at folkeafstemningen afholdes den 27. februar 1986.

Folkeafstemningen er vejledende. Folkeafstemningen er således ikke

bindende for regeringen og folketinget, jfr. de almindelige

bemærkninger pkt. 1.

Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til følgende

spørgsmål

Skal Danmark godkende forslaget til en EF-reform (EF-pakken). Det

udkast til forhandlingsresultat (EF-pakken), som afstemningen

vedrører, er optrykt som bilag til loven.

Til § 2

Ligesom det er tilfældet ved folkeafstemninger, der afholdes i

henhold til grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2 og § 42, jfr.

folketingsvalglovens § 68, foreslås det, at enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

folketinget, er berettiget til at deltage i afstemningen. Efter

lovforslagets § 4, stk. 2, gælder loven dog ikke for Færøerne og

Grønland. Der afholdes således ikke folkeafstemning på Færøerne og

Grønland, og personer, der har fast bopæl i disse dele af riget,

deltager derfor ikke i folkeafstemningen.

Det foreslås endvidere, at udarbejdelse af valglister og udsendelse

af valgkort samt bekendtgørelse af tiden for afstemningens

afholdelse skal ske efter de regler, der er indeholdt i

folketingsvalgloven.

Til § 3

Lov om valg til folketinget indeholder i kapitel VII og VIII en række

tekniske og almindelige bestemmelser om folkeafstemninger. Disse

bestemmelser gælder imidlertid kun for folkeafstemninger, der

afholdes i henhold til Grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2 og §

42, jfr. folketingsvalglovens § 66. Da de siden

folketingsvalglovens ikrafttræden afholdte folkeafstemninger alle

er afholdt efter nævnte bestemmelser, har man fundet det

hensigtsmæssigt at foreslå, at også den vejledende folkeafstemning

om EF-reformen skal foregå efter folketingsvalglovens regler om

folkeafstemninger. Af praktiske grunde anvendes ved

brevafstemningen det sædvanlige brevstemmemateriale, der i

beredskabsmæssigt øjemed er tilvejebragt til brug ved

folkeafstemninger om de af folketinget vedtagne lovforslag.

Til § 4

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Da Færøerne og

Grønland ikke er medlem af EF, er det i § 4, stk. 2, foreslået, at

loven ikke skal gælde for disse dele af riget.

Bilag

Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

Bruxelles, den 27. januar 1986

NOTE

fra Formandskabet

af 27. januar 1986

Vedr. Udkast til europæisk Fælles akt EUROPÆISK FÆLLES AKT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

. . .

. . .

som er fast besluttet på at fortsætte det værk, der blev påbegyndt

med traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, og på

at omskabe alle de indbyrdes forbindelser mellem deres stater til

en europæisk sammenslutning i overensstemmelse med den højtidelige

erklæring fra Stuttgart af 19. juni 1983,

som har sat sig for at virkeliggøre denne europæiske sammenslutning

på grundlag dels af Fællesskaberne, der fungerer efter deres egne

regler, dels af Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde mellem

signatarstaterne samt at give denne sammenslutning de nødvendige

virkemidler,

som er besluttet på at fremme demokratiet på grundlag af de

grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes

forfatninger og love, i Konventionen til beskyttelse af

Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder og i Den

europæiske Socialpagt, navnlig frihed, lighed og social

retfærdighed,

som er overbevist om, at den europæiske ide og de resultater, der er

opnået inden for økonomisk integration og politisk samarbejde,

tillige med behovet for ny udvikling, svarer til ønsket hos de

demokratiske befolkninger i Europa for hvem Europa-Parlamentet,

der er valgt ved lige og almindelig valgret, er et uundværligt

udtryksmiddel,

som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europa med hensyn til at

bestræbe sig på i stadig højere grad at tale med en stemme og til

at handle med sammenhold og solidaritet for mere effektivt at

forsvare de fælles europæiske interesser og Europas uafhængighed,

samt med hensyn til ganske særligt at lægge vægt på de

demokratiske principper og overholdelsen af de retsprincipper og

menneskerettigheder, som de værner om, for sammen at yde deres

eget bidrag til bevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i

overensstemmelse med den forpligtelse, de har indgået under De

forenede Nationers pagt,

som er besluttet på at forbedre den økonomiske og sociale situation

gennem en uddybning af fælles politik samt ved forfølgelse af nye

målsætninger, og på at sikre, at Fællesskabet kan fungere bedre

ved at gøre det muligt for institutionerne at udøve deres

beføjelser på betingelser, der i videst muligt omfang er i

overensstemmelse med Fællesskabets interesser,

som tager i betragtning, at stats- og regeringscheferne på deres

konference den 19.-21. oktober 1972 i Paris har godkendt målet: en

gradvis gennemførelse af Den økonomiske og monetære Union,

som tager hensyn til bilaget til formandskabets konklusioner fra Det

europæiske Råds samling den 6. og 7. juli 1978 i Bremen samt Det

europæiske Råds resolution om oprettelse af Det europæiske

monetære System (EMS) og dertil hørende spørgsmål, der blev

vedtaget den 5. december 1978 i Bruxelles, og som bemærker, at

Fællesskabet og medlemsstaternes centralbanker på grundlag af

denne resolution har truffet en række foranstaltninger til

iværksættelse af det monetære samarbejde,

HAR VEDTAGET at udfærdige denne akt og har med henblik herpå som

befuldmægtigede udpeget

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: . . .

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING: . . .

. . .

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser

AFSNIT I

Fælles bestemmelser

Artikel 99 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 99

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager

bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende

omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i

det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det

indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 8A

fastsatte frist.«

Artikel 99 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 99

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager

bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende

omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i

det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det

indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 8A

fastsatte frist.«

Artikel 102A

1. Med henblik på at sikre den konvergens i den økonomiske og

monetære politik, der er nødvendig for den videre udvikling af

Fællesskabet, samarbejder Medlemsstaterne i overensstemmelse med

målsætningen i artikel 104. De tager herunder hensyn til

erfaringerne fra samarbejdet inden for rammerne af Det europæiske

monetære System og udviklingen af ECUen under iagttagelse af de

gældende beføjelser.

2. I det omfang den videre udvikling inden for den økonomiske og

monetære politik kræver, at der gennemføres institutionelle

ændringer, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 236. Ved

institutionelle ændringer på det monetære område skal Det monetære

Udvalg og Udvalget af direktionsformænd for Centralbankerne

ligeledes høres.«

2. Kapitel 1, 2 og 3 bliver henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Underafdeling III

Socialpolitik

Artikel 102A

1. Med henblik på at sikre den konvergens i den økonomiske og

monetære politik, der er nødvendig for den videre udvikling af

Fællesskabet, samarbejder Medlemsstaterne i overensstemmelse med

målsætningen i artikel 104. De tager herunder hensyn til

erfaringerne fra samarbejdet inden for rammerne af Det europæiske

monetære System og udviklingen af ECUen under iagttagelse af de

gældende beføjelser.

2. I det omfang den videre udvikling inden for den økonomiske og

monetære politik kræver, at der gennemføres institutionelle

ændringer, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 236. Ved

institutionelle ændringer på det monetære område skal Det monetære

Udvalg og Udvalget af direktionsformænd for Centralbankerne

ligeledes høres.«

2. Kapitel 1, 2 og 3 bliver henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Underafdeling III

Socialpolitik

Artikel 130A

For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed

udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin

økonomiske og sociale samhørighed.

Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem

de forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders

stilling.

artikel 130A og 130C, samt med henblik på at øge fondenes

effektivitet og samordne deres interventioner indbyrdes såvel som

med interventionerne fra de eksisterende finansielle instrumenter.

Rådet træffer med enstemmighed afgørelse om dette forslag inden

for en frist på et år, efter høring af Europa-Parlamentet og Det

økonomiske og sociale Udvalg.

Artikel 130A

For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed

udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin

økonomiske og sociale samhørighed.

Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem

de forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders

stilling.

artikel 130A og 130C, samt med henblik på at øge fondenes

effektivitet og samordne deres interventioner indbyrdes såvel som

med interventionerne fra de eksisterende finansielle instrumenter.

Rådet træffer med enstemmighed afgørelse om dette forslag inden

for en frist på et år, efter høring af Europa-Parlamentet og Det

økonomiske og sociale Udvalg.

Artikel 130B

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med

henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 130A.

Gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politik og det indre marked

skal ske under hensyntagen til målene i artiklerne 130A og 130C og

skal bidrage til deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter

virkeliggørelsen med den virksomhed, som det udøver gennem

strukturfondene (Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond og Den

europæiske fond for Regionaludvikling), Den europæiske

Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Artikel 130B

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med

henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 130A.

Gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politik og det indre marked

skal ske under hensyntagen til målene i artiklerne 130A og 130C og

skal bidrage til deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter

virkeliggørelsen med den virksomhed, som det udøver gennem

strukturfondene (Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond og Den

europæiske fond for Regionaludvikling), Den europæiske

Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Artikel 130C

Den europæiske fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne

de største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i

udviklingen og den strukturelle tilpasning af de områder, der er

bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der

er i tilbagegang.

Artikel 130C

Den europæiske fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne

de største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i

udviklingen og den strukturelle tilpasning af de områder, der er

bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der

er i tilbagegang.

Artikel 130D

Straks efter ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt forelægger

Kommissionen Rådet et samlet forslag med henblik på i opbygningen

af de eksisterende strukturfonde (Den europæiske udviklings- og

garantifond for Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske

Socialfond og Den europæiske fond for Regionaludvikling) og i

reglerne for deres funktion at foretage de ændringer, som måtte

være nødvendige for at præcisere og rationalisere deres opgaver

med det formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne i

Artikel 130D

Straks efter ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt forelægger

Kommissionen Rådet et samlet forslag med henblik på i opbygningen

af de eksisterende strukturfonde (Den europæiske udviklings- og

garantifond for Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske

Socialfond og Den europæiske fond for Regionaludvikling) og i

reglerne for deres funktion at foretage de ændringer, som måtte

være nødvendige for at præcisere og rationalisere deres opgaver

med det formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne i

Artikel 130E

Efter vedtagelsen af den i artikel 130D nævnte afgørelse træffes

gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den europæiske fond for

Regionaludvikling af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet.

For så vidt angår Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, og Den europæiske Socialfond

finder henholdsvis artikel 43, 126 og 127 fortsat anvendelse.«

Underafdeling V

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 130E

Efter vedtagelsen af den i artikel 130D nævnte afgørelse træffes

gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den europæiske fond for

Regionaludvikling af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet.

For så vidt angår Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, og Den europæiske Socialfond

finder henholdsvis artikel 43, 126 og 127 fortsat anvendelse.«

Underafdeling V

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 130F

1. Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det videnskabelige og

teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme

udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.

2. I dette øjemed opmuntrer Fællesskabet virksomhederne, herunder de

mindre og mellemstore virksomheder, forskningscentrene og

universiteterne i deres indsats for forskning og teknologisk

udvikling; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i

særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne fuldt ud

at udnytte mulighederne i Fællesskabets indre marked, især ved at

skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige indkøbsaftaler,

ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og

fiskale hindringer for dette samarbejde.

3. Ved gennemførelsen af disse målsætninger tages der særligt hensyn

til forbindelsen mellem de fælles bestræbelser inden for forskning

og teknologisk udvikling, virkeliggørelsen af det indre marked og

iværksættelsen af Fællesskabets politik i øvrigt, navnlig for så

vidt angår konkurrence og samhandel.

Artikel 130F

1. Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det videnskabelige og

teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme

udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.

2. I dette øjemed opmuntrer Fællesskabet virksomhederne, herunder de

mindre og mellemstore virksomheder, forskningscentrene og

universiteterne i deres indsats for forskning og teknologisk

udvikling; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i

særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne fuldt ud

at udnytte mulighederne i Fællesskabets indre marked, især ved at

skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige indkøbsaftaler,

ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og

fiskale hindringer for dette samarbejde.

3. Ved gennemførelsen af disse målsætninger tages der særligt hensyn

til forbindelsen mellem de fælles bestræbelser inden for forskning

og teknologisk udvikling, virkeliggørelsen af det indre marked og

iværksættelsen af Fællesskabets politik i øvrigt, navnlig for så

vidt angår konkurrence og samhandel.

Artikel 130G

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende

foranstaltninger, som skal supplere de i Medlemsstaterne

iværksatte foranstaltninger

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration gennem fremme af samarbejdet med virksomheder,

forskningscentre og universiteter;

b) fremme af samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling

og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale

organisationer;

c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende

forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet;

d) Fremme af uddannelse og mobilitet for så vidt angår forskere i

Fællesskabet.

Artikel 130G

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende

foranstaltninger, som skal supplere de i Medlemsstaterne

iværksatte foranstaltninger

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration gennem fremme af samarbejdet med virksomheder,

forskningscentre og universiteter;

b) fremme af samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling

og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale

organisationer;

c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende

forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet;

d) Fremme af uddannelse og mobilitet for så vidt angår forskere i

Fællesskabet.

Artikel 130H

Medlemsstaterne samordner indbyrdes i forbindelse med Kommissionen

den politik og de programmer, der gennemføres på nationalt plan.

Kommissionen kan i nær kontakt med Medlemsstaterne tage ethvert

initiativ, der kan bidrage til at fremme denne samordning.

Artikel 130H

Medlemsstaterne samordner indbyrdes i forbindelse med Kommissionen

den politik og de programmer, der gennemføres på nationalt plan.

Kommissionen kan i nær kontakt med Medlemsstaterne tage ethvert

initiativ, der kan bidrage til at fremme denne samordning.

Artikel 130I

1. Fællesskabet vedtager et flerårigt rammeprogram, hvori indgår

samtlige dets foranstaltninger. Rammeprogrammet fastsætter de

videnskabelige og tekniske mål, fastlægger deres indbyrdes

prioritet, angiver de store linjer for de påtænkte

foranstaltninger og fastsætter det beløb, der skønnes nødvendigt,

samt de nærmere vilkår for Fællesskabets deltagelse i

finansieringen af det samlede program og fordelingen af dette

beløb på de forskellige påtænkte foranstaltninger.

2. Rammeprogrammet kan tilpasses eller udbygges på baggrund af

udviklingen.

Artikel 130I

1. Fællesskabet vedtager et flerårigt rammeprogram, hvori indgår

samtlige dets foranstaltninger. Rammeprogrammet fastsætter de

videnskabelige og tekniske mål, fastlægger deres indbyrdes

prioritet, angiver de store linjer for de påtænkte

foranstaltninger og fastsætter det beløb, der skønnes nødvendigt,

samt de nærmere vilkår for Fællesskabets deltagelse i

finansieringen af det samlede program og fordelingen af dette

beløb på de forskellige påtænkte foranstaltninger.

2. Rammeprogrammet kan tilpasses eller udbygges på baggrund af

udviklingen.

Artikel 130K

Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der

udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Hvert

særprogram præciserer de nærmere bestemmelser for dets

gennemførelse, fastsætter dets varighed og stiller de midler til

rådighed, der skønnes nødvendige.

Rådet fastsætter de nærmere bestemmelser for udbredelse af den viden,

der opnås som resultat af særprogrammerne.

Artikel 130K

Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der

udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Hvert

særprogram præciserer de nærmere bestemmelser for dets

gennemførelse, fastsætter dets varighed og stiller de midler til

rådighed, der skønnes nødvendige.

Rådet fastsætter de nærmere bestemmelser for udbredelse af den viden,

der opnås som resultat af særprogrammerne.

Artikel 130L

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages

supplerende programmer, hvori der kun deltager nogle

medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel

deltagelse fra Fællesskabets side.

Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på supplerende

programmer, navnlig vedrørende udbredelse af viden og adgang for

andre Medlemsstater.

Artikel 130L

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages

supplerende programmer, hvori der kun deltager nogle

medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel

deltagelse fra Fællesskabets side.

Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på supplerende

programmer, navnlig vedrørende udbredelse af viden og adgang for

andre Medlemsstater.

Artikel 130M

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i

forståelse med de pågældende Medlemsstater åbne mulighed for

deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes

af flere Medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der

oprettes for gennemførelsen af disse programmer.

Artikel 130M

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i

forståelse med de pågældende Medlemsstater åbne mulighed for

deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes

af flere Medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der

oprettes for gennemførelsen af disse programmer.

Artikel 130N

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet

åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk

udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller

internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved

internationale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende

tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i

overensstemmelse med artikel 228.

Artikel 130N

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet

åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk

udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller

internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved

internationale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende

tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i

overensstemmelse med artikel 228.

Artikel 130O

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden

struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

i Fællesskabet.

Artikel 130O

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden

struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

i Fællesskabet.

Artikel 130P

1. Finansieringsvilkårene for det enkelte program, herunder en

eventuel deltagelse fra Fællesskabets side, fastlægges i

forbindelse med programmets vedtagelse.

2. Størrelsen af Fællesskabets årlige bidrag vedtages som led i

budgetproceduren, dog med forbehold af andre former for en

eventuel medvirken fra Fællesskabets side. Det samlede beløb af de

anslåede udgifter til særprogrammerne må ikke overstige den

finansielle ramme, der er fastsat i rammeprogrammet.

Artikel 130P

1. Finansieringsvilkårene for det enkelte program, herunder en

eventuel deltagelse fra Fællesskabets side, fastlægges i

forbindelse med programmets vedtagelse.

2. Størrelsen af Fællesskabets årlige bidrag vedtages som led i

budgetproceduren, dog med forbehold af andre former for en

eventuel medvirken fra Fællesskabets side. Det samlede beløb af de

anslåede udgifter til særprogrammerne må ikke overstige den

finansielle ramme, der er fastsat i rammeprogrammet.

Artikel 130Q

1. Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale

Udvalg de i artiklerne 130I og 130O omhandlede bestemmelser.

2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og

i samarbejde med Europa-Parlamentet, de i artiklerne 130K, 130L,

130M, 130N samt 130P, stk. 1, omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen

af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende

medlemsstaters samtykke.«

Underafdeling VI

Miljø

Artikel 130Q

1. Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale

Udvalg de i artiklerne 130I og 130O omhandlede bestemmelser.

2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og

i samarbejde med Europa-Parlamentet, de i artiklerne 130K, 130L,

130M, 130N samt 130P, stk. 1, omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen

af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende

medlemsstaters samtykke.«

Underafdeling VI

Miljø

Artikel 130R

1. Fællesskabets virke på miljøområdet har til formål

- at

bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet,

- at

bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,

- at

sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.

2. Fællesskabets foranstaltninger på miljøområdet bygger på

principperne om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader

fortrinsvis ved kilden og om, at forureneren betaler. Kravene med

hensyn til miljøbeskyttelse er en vigtig bestanddel af

Fællesskabets politik på andre områder.

3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets foranstaltninger på

miljøområdet skal der tages hensyn til

- eksisterende

videnskabelige og tekniske data,

- de

miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet,

- fordele

og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse,

- den

økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den

afbalancerede udvikling i dets områder.

4. Fællesskabet handler på miljøområdet i det omfang, de i stk. 1

anførte mål kan gennemføres bedre på fællesskabsplan end på rent

nationalt plan. Med forbehold af visse foranstaltninger af

fællesskabskarakter drager Medlemsstaterne omsorg for finansiering

og gennemførelse af de øvrige foranstaltninger.

5. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder

Fællesskabet og Medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente

internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende

samarbejdet for så vidt angår Fællesskabet nedfældes i aftaler

mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler

forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.

Det foregående afsnit berører ikke Medlemsstaternes kompetence til at

forhandle i internationale organer og indgå internationale

aftaler.

Artikel 130R

1. Fællesskabets virke på miljøområdet har til formål

- at

bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet,

- at

bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,

- at

sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.

2. Fællesskabets foranstaltninger på miljøområdet bygger på

principperne om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader

fortrinsvis ved kilden og om, at forureneren betaler. Kravene med

hensyn til miljøbeskyttelse er en vigtig bestanddel af

Fællesskabets politik på andre områder.

3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets foranstaltninger på

miljøområdet skal der tages hensyn til

- eksisterende

videnskabelige og tekniske data,

- de

miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet,

- fordele

og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse,

- den

økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den

afbalancerede udvikling i dets områder.

4. Fællesskabet handler på miljøområdet i det omfang, de i stk. 1

anførte mål kan gennemføres bedre på fællesskabsplan end på rent

nationalt plan. Med forbehold af visse foranstaltninger af

fællesskabskarakter drager Medlemsstaterne omsorg for finansiering

og gennemførelse af de øvrige foranstaltninger.

5. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder

Fællesskabet og Medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente

internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende

samarbejdet for så vidt angår Fællesskabet nedfældes i aftaler

mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler

forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.

Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at

forhandle i internationale organer og indgå internationale

aftaler.

Artikel 130S

Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg

afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes af

Fællesskabet.

Rådet fastsætter på de i foregående stykke anførte betingelser, hvad

der henhører under afgørelser, som skal træffes med kvalificeret

flertal.

artikel 130S, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater

opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger,

som er forenelige med denne Traktat.«

Artikel 130S

Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg

afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes af

Fællesskabet.

Rådet fastsætter på de i foregående stykke anførte betingelser, hvad

der henhører under afgørelser, som skal træffes med kvalificeret

flertal.

artikel 130S, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater

opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger,

som er forenelige med denne Traktat.«

Artikel 130T

Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i fællesskab i henhold til

Artikel 130T

Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i fællesskab i henhold til

Artikel 145 i EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse

»- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til

at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan

opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser.

Rådet kan ligeledes i særlige tilfælde forbeholde sig retten til

selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår

skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har

fastsat i forvejen.«

Artikel 145 i EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse

»- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til

at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan

opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser.

Rådet kan ligeledes i særlige tilfælde forbeholde sig retten til

selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår

skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har

fastsat i forvejen.«

Artikel 149 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 149

1. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag

af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig

vedtagelse.

2. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse i samarbejde

med Europa-Parlamentet, finder den nedenfor anførte procedure

anvendelse

a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de i stk.

1 anførte betingelser, på forslag af Kommissionen og efter

udtalelse fra Europa-Parlamentet, fastlægger en fælles holdning.

b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og

Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for

grundene til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens

holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder fra denne

meddelelse bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke

afgivet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet

endeligt den pågældende retsakt i overensstemmelse med den fælles

holdning.

c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på

tre måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå

ændringer til Rådets fælles holdning. Europa-Parlamentet kan

ligeledes med samme flertal forkaste Rådets fælles holdning.

Resultatet af forhandlingerne fremsendes til Rådet og

Kommissionen.

Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning, kan

Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med

enstemmighed.

d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det

forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles

holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede

ændringer.

Kommissionen fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede

forslag de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke

har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. Rådet kan med

enstemmighed vedtage disse ændringer.

e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer

Rådet afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en

afgørelse ikke træffes inden for denne frist, anses Kommissionens

forslag for ikke vedtaget.

g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en

måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre

sit forslag under hele forløbet af de i stk. 1 og 2 nævnte

procedurer.«

artikel 149, stk. 2)

2. Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

3. Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel

8A i EØF-traktaten

4. Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

5. Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten.

6. Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel

59, stk. 2, og artikel 84 i EØF-traktaten

7. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 100

A i EØF-traktaten

8. Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets

monetære kapacitet

9. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om det

europæiske politiske samarbejde.

Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

Konferencen anmoder Fællesskabets instanser om inden aktens

ikrafttræden at vedtage de principper og bestemmelser, på grundlag

af hvilke Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal fastlægges i

hvert enkelt tilfælde.

I denne sammenhæng opfordrer konferencen Rådet til i forbindelse med

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen for så vidt angår det af artikel 100A i EØF-traktaten

dækkede område, navnlig at give fremgangsmåden med det rådgivende

udvalg en fremtrædende plads under hensyn til en hurtig og

effektiv afvikling af beslutningsprocessen.

Erklæring om Domstolen

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i EKSF-traktatens

artikel 149, stk. 2)

For så vidt angår udtalelsen fra Det europæiske Råds samling i Milano

om, at Rådet må søge at forbedre sin beslutningsproces, har

formandskabet givet udtryk for, at det er dets hensigt at sørge

for, at det pågældende arbejde fuldføres snarest muligt.

Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

Med henblik på at fremme den frie bevægelighed for personer

samarbejder medlemsstaterne, med forbehold af Fællesskabets

beføjelser, navnlig for så vidt angår indrejse, færden og ophold

for statsborgere fra tredjelande. De samarbejder ligeledes for så

vidt angår bekæmpelse af terrorisme, kriminalitet, narkotikahandel

og ulovlig handel med kunstværker og antikviteter.

Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel 8A i

EØF-traktaten

Grækenland er af den opfattelse, at udviklingen af de fælles

politikker og aktioner samt vedtagelsen af foranstaltninger på

grundlag af artikel 70, stk. 1, og artikel 84 må ske på en sådan

måde, at det ikke skader følsomme sektorer i medlemsstaternes

økonomier.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

For så vidt angår Kommissionens egne interne procedurer skal den

sikre sig, at de forandringer, som ændringen af artikel 28 i

EØF-traktaten medfører, ikke forsinker dens svar på hastende

anmodninger om ændring eller suspension af satserne i den fælles

toldtarif.

Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten

Irland bekræfter sin indforståelse med, at der træffes afgørelse med

kvalificeret flertal i henhold til artikel 57, stk. 2, men

bemærker samtidig, at forsikringsvirksomhed i Irland er et særlig

følsomt område, og at det har været nødvendigt at træffe

særforanstaltninger for at beskytte forsikringstagere og

tredjemand. For så vidt angår harmoniseringen af lovgivningerne på

forsikringsområdet forventer den irske regering at kunne regne med

en forstående holdning hos Kommissionen og Fællesskabets øvrige

medlemsstater, såfremt Irland senere skulle komme i en situation,

hvor den irske regering finder det nødvendigt at indføre

særbestemmelser for forsikringsvirksomhed i Irland.

Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel 59, stk.

2, og artikel 84 i EØF-traktaten

Portugal finder, at en ændring fra at træffe afgørelse med

enstemmighed til at træffe afgørelse med kvalificeret flertal i

henhold til artikel 59, stk. 2, og artikel 84, som ikke har været

forudset under forhandlingerne om Portugals tiltrædelse af

Fællesskaberne, og som i væsentlig grad ændrer »l'acquis

communautaire«, ikke må være til skade for følsomme og vitale

sektorer i den portugisiske økonomi, og at der må træffes passende

specifikke overgangsforanstaltninger, hver gang det er nødvendigt

for at forhindre eventuelle negative konsekvenser for disse

sektorer.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 100A i

EØF-traktaten

Den danske regering konstaterer, at i tilfælde, hvor et medlemsland

skønner at foranstaltninger vedtaget i medfør af artikel 100A ikke

sikrer højere krav til arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse eller de i

Artikel 149 i EØF-traktaten affattes således

»Artikel 149

1. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag

af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig

vedtagelse.

2. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse i samarbejde

med Europa-Parlamentet, finder den nedenfor anførte procedure

anvendelse

a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de i stk.

1 anførte betingelser, på forslag af Kommissionen og efter

udtalelse fra Europa-Parlamentet, fastlægger en fælles holdning.

b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og

Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for

grundene til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens

holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder fra denne

meddelelse bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke

afgivet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet

endeligt den pågældende retsakt i overensstemmelse med den fælles

holdning.

c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på

tre måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå

ændringer til Rådets fælles holdning. Europa-Parlamentet kan

ligeledes med samme flertal forkaste Rådets fælles holdning.

Resultatet af forhandlingerne fremsendes til Rådet og

Kommissionen.

Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning, kan

Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med

enstemmighed.

d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det

forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles

holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede

ændringer.

Kommissionen fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede

forslag de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke

har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. Rådet kan med

enstemmighed vedtage disse ændringer.

e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer

Rådet afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en

afgørelse ikke træffes inden for denne frist anses Kommissionens

forslag for ikke vedtaget.

g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en

måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre

sit forslag under hele forløbet af de i stk. 1 og 2 nævnte

procedurer.«

artikel 149, stk. 2)

2. Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

3. Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel

8A i EØF-traktaten

4. Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

5. Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten.

6. Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel

59, stk. 2, og artikel 84 i EØF-traktaten

7. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 118A

i EØF-traktaten

8. Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets

monetære kapacitet

9. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om det

europæiske politiske samarbejde.

Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

Konferencen anmoder Fællesskabets instanser om inden aktens

ikrafttræden at vedtage de principper og bestemmelser, på grundlag

af hvilke Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal fastlægges i

hvert enkelt tilfælde.

I denne sammenhæng opfordrer konferencen Rådet til i forbindelse med

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen for så vidt angår det af artikel 100A i EØF-traktaten

dækkede område, navnlig at give fremgangsmåden med det rådgivende

udvalg en fremtrædende plads under hensyn til en hurtig og

effektiv afvikling af beslutningsprocessen.

Erklæring om Domstolen

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i EKSF-traktatens

artikel 149, stk. 2)

For så vidt angår udtalelsen fra Det europæiske Råds samling i Milano

om, at Rådet må søge at forbedre sin beslutningsproces, har

formandskabet givet udtryk for, at det er dets hensigt at sørge

for, at det pågældende arbejde fuldføres snarest muligt.

Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

Med henblik på at fremme den frie bevægelighed for personer

samarbejder medlemsstaterne, med forbehold af Fællesskabets

beføjelser, navnlig for så vidt angår indrejse, færden og ophold

for statsborgere fra tredjelande. De samarbejder ligeledes for så

vidt angår bekæmpelse af terrorisme, kriminalitet, narkotikahandel

og ulovlig handel med kunstværker og antikviteter.

Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel 8A i

EØF-traktaten

Grækenland er af den opfattelse, at udviklingen af de fælles

politikker og aktioner samt vedtagelsen af foranstaltninger på

grundlag af artikel 70, stk. 1, og artikel 84 må ske på en sådan

måde, at det ikke skader følsomme sektorer i medlemsstaternes

økonomier.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

For så vidt angår Kommissionens egne interne procedurer skal den

sikre sig, at de forandringer, som ændringen af artikel 28 i

EØF-traktaten medfører, ikke forsinker dens svar på hastende

anmodninger om ændring eller suspension af satserne i den fælles

toldtarif.

Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten

Irland bekræfter sin indforståelse med, at der træffes afgørelse med

kvalificeret flertal i henhold til artikel 57, stk. 2, men

bemærker samtidig, at forsikringsvirksomhed i Irland er et særlig

følsomt område, og at det har været nødvendigt at træffe

særforanstaltninger for at beskytte forsikringstagere og

tredjemand. For så vidt angår harmoniseringen af lovgivningerne på

forsikringsområdet forventer den irske regering at kunne regne med

en forstående holdning hos Kommissionen og Fællesskabets øvrige

medlemsstater, såfremt Irland senere skulle komme i en situation,

hvor den irske regering finder det nødvendigt at indføre

særbestemmelser for forsikringsvirksomhed i Irland.

Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel 59, stk.

2, og artikel 84 i EØF-traktaten

Portugal finder, at en ændring fra at træffe afgørelse med

enstemmighed til at træffe afgørelse med kvalificeret flertal i

henhold til artikel 59, stk. 2, og artikel 84, som ikke har været

forudset under forhandlingerne om Portugals tiltrædelse af

Fællesskaberne, og som i væsentlig grad ændrer »l'acquis

communautaire«, ikke må være til skade for følsomme og vitale

sektorer i den portugisiske økonomi, og at der må træffes passende

specifikke overgangsforanstaltninger, hver gang det er nødvendigt

for at forhindre eventuelle negative konsekvenser for disse

sektorer.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 100A i

EØF-traktaten

Den danske regering konstaterer, at i tilfælde, hvor et medlemsland

skønner at foranstaltninger vedtaget i medfør af artikel 100A ikke

sikrer højere krav til arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse eller de i

artikel 150.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

artikel 150.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

artikel 177.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

artikel 177.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 237, stk. 1, i EØF-traktaten affattes således

»Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet.

Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende

udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut

flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 237, stk. 1, i EØF-traktaten affattes således

»Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet.

Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende

udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut

flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 238, stk. 2, i EØF-traktaten affattes således

»Disse aftaler indgås af Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 238, stk. 2, i EØF-traktaten affattes således

»Disse aftaler indgås af Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«

Kapitel I

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

Kul- og Stålfællesskab

kapitel II i lov om valg til folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med

reglerne i § 30 i lov om valg til folketinget.

Kapitel III

Bestemmelser om ændring af

Traktaten om oprettelse af

Det europæiske Atomenergifællesskab

Kapitel IV

Almindelige bestemmelser

Ingen

Nr LSF 145

Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om en EF-reform (EF-pakken)

Fremsat af statsministeren

den 28. januar 1986