1985 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF TJENESTEMÆND OG ANSATTE PÅ TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR

§ 1. Ansættelse på åremål i staten, folkeskolen eller folkekirken i

henhold til denne lov vil kunne finde sted såvel af personer, der

allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller

folkekirken, som af andre.

Stk. 2. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som

1) allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller

folkekirken,

2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse vil kunne medregnes i

pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk.

1-2, eller

3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger

som nævnt under nr. 1 og nr. 2.

Stk. 3. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske

på vilkår svarende til de i tjenestemandsloven fastsatte.

§ 1, stk. 2, ansættes som tjenestemænd. Lovforslaget er ikke til

hinder for, at der sideløbende etableres overenskomstansættelse på

åremål efter aftale med de respektive organisationer. Det er dog

forudsat som det normale, at statens øverste chefstillinger i

overensstemmelse med hidtil gældende principper besættes på

tjenestemandsvilkår eller på vilkår som nævnt i lovforslagets § 1,

stk. 3. Åremålsansættelse i folkeskolen forudsættes at ske på

tjenestemandsvilkår eller de i lovforslagets § 1, stk. 3, nævnte

tjenestemandslignende vilkår, der ligeledes vil kunne finde

anvendelse ved ansættelse af personer, der ikke er omfattet af §

1, stk. 1 eller 2, og som ikke ansættes i henhold til en kollektiv

overenskomst.

Om spørgsmålet vedrørende overenskomstansættelse har 3 af de 4

tjenestemandscentralorganisationer, med hvem lovforslaget har

været forhandlet, udtalt følgende

»3 af centralorganisationerne (COI, COII og LC) har imidlertid ikke

kunnet tilslutte sig den i bemærkningerne angivne mulighed for, at

der sideløbende kan etableres overenskomstansættelse på åremål.

De 3 centralorganisationer finder, at anvendelse af

overenskomstansættelse på åremål ikke vil give nogen fordel for så

vidt angår fastsættelse af løn- og pensionsvilkår, idet loven og

den tilhørende rammeaftale er udformet så fleksibelt, at den

eneste grænse for, hvilke løn- og pensionsvilkår der kan

fastsættes, i praksis er, hvad parterne kan blive enige om.

Forskellen på tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse

knytter sig således alene til de gensidige forpligtelser.

Tjenestemanden nyder bedre beskyttelse mod afsked end en

overenskomstansat; til gengæld er tjenestemanden underkastet de

forpligtelser, der følger af tjenestemandslovens § 10, stk. 1.

Da Akademikernes Centralorganisation tilsyneladende lægger stor vægt

på muligheden for overenskomstansættelse på åremål, og da

finansministeriet har stillet sig imødekommende over for dette

ønske, vil de 3 centralorganisationer dog efter omstændighederne

være indstillet på at acceptere en sideløbende

overenskomstansættelse på åremål, hvis muligheden for etablering

af en sådan ansættelse bliver begrænset til de tilfælde, hvor der

opnås enighed med vedkommende centralorganisation, dvs. den

centralorganisation der har eller ville få tillagt

forhandlingsretten for en stilling, hvis den oprettes på

tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

Hvis man ikke vil imødekomme dette ønske, kan de 3

centralorganisationer alene opfatte muligheden for

overenskomstansættelse på åremål som et forsøg på ad denne vej at

ændre den i enighed fastlagte grænsedragning mellem

centralorganisationerne.«

Til det anførte bemærkes, at lovforslaget ikke tager stilling til, i

hvilket omfang der bør åbnes adgang for overenskomstansættelse på

åremål. Det vil afhænge af de kommende forhandlinger med

personaleorganisationerne på overenskomstområdet.

Uanset ansættelsesformen forudsættes beslutning om adgang til

besættelse på åremål truffet på grundlag af en fra lønningsrådet

indhentet udtalelse.

Med hensyn til tilbagegangsret vil ifølge lovforslaget alene en

varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken,

der ansættes på åremål, have krav på en tilbagegangsstilling, og

kun hvis såvel åremålsansættelsen som den varige ansættelse ligger

inden for det samme af de 3 hovedområder. Placeringen ved

tilbagegang aftales i forbindelse med fastsættelsen af de konkrete

løn- og ansættelsesvilkår.

De hidtidige problemer vedrørende tilbagegangsstillinger søges

tillige afhjulpet ved, at der på finansloven for 1986 er oprettet

en rådighedspulje med i alt 40 årsværk i bevillingslønrammerne

35-40. Det er ved forelæggelsen for lønningsrådet anført i

begrundelsen for forslaget om at oprette rådighedspuljen, at det

som følge af den igangværende modernisering og omstilling inden

for den statslige sektor må påregnes, at der fremover vil blive

stillet væsentligt øgede krav til ledere og chefer, og der kan på

den baggrund imødeses et voksende behov for muligheder for

omplacering af ledere. Det er imidlertid samtidig forudsat, at

rådighedspuljen kan anvendes til tilbagegangsstillinger for

åremålsansatte tjenestemænd.

20 årsværk er overført til DSB og P&T, og de resterende 20 årsværk er

opført under finansministeriet, budgetdepartementet, der

administrerer puljen i relation til øvrige ministerier og

styrelser.

Pensionsmæssigt foreslås det at anvende en anden sondring end hidtil.

Tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt

tjenestemænd i primær- og amtskommuner og ansatte på

tjenestemandslignende vilkår i koncessionerede virksomheder,

private og selvejende institutioner, der modtager statstilskud

o.lign., er omfattet af pensionsregler, der i deres

grundprincipper er identiske. Det følger af

tjenestemandspensionslovgivningen, at allerede optjent

pensionsalder kan medregnes i den nye ansættelse ved skift fra

tjenestemandsansættelse i et af de nævnte områder til

tjenestemandsansættelse i et andet område.

Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at de nugældende regler om

pensionsforhold for åremålsansatte tjenestemænd, der i forvejen

var varigt ansatte, udvides til at gælde for alle personer, der

forud for åremålsansættelsen var ansat som tjenestemand eller på

tjenestemandslignende pensionsvilkår inden for et af de nævnte

områder.

En sådan ordning indebærer, at en kommunal tjenestemand, der

åremålsansættes i staten og vender tilbage og pensioneres fra en

kommunal tjenestemandsstilling, vil få sin kommunale pension

forøget med et tillæg på 2,7 pct. pr. åremålsår af højeste

egenpension i åremålsstillingens lønramme. Det kan være

hensigtsmæssigt, at der tages hensyn hertil ved en ændring af den

bestående aftale mellem staten og kommunerne om beløbsoverførsel i

forbindelse med tjenestemænds overgang mellem pensionsområder.

Ud fra et ønske om at gøre åremålsansættelse attraktiv er det endelig

fundet rimeligt at bestemme, at pensionen til en tidligere

åremålsansat tjenestemand af den heromhandlede kategori kan komme

til udbetaling ved det fyldte 60. år eller fra et tidligere

tidspunkt, hvis forholdene taler derfor, uden sædvanligt

førtidspensionsfradrag.

For personer, der ikke i forvejen er omfattet af en

tjenestemandspensionsordning, og som ansættes på åremål i henhold

til lovforslagets § 1, stk. 3, foreslås det, at der åbnes adgang

for finansministeren til efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet at træffe bestemmelse om en pensionsordning, der er

tilpasset den konkrete ansættelsessituation, f.eks. i form af

opretholdelse af hidtidigt tilhørsforhold til en

forsikringsmæssigt baseret pensionsordning.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning.

Da åremålsansættelse er en dyrere ansættelsesform end varig

ansættelse, vil forslaget medføre merudgifter inden for staten,

folkeskolen og folkekirken i det omfang, forslaget medfører en

øget anvendelse af åremålsansættelse. Da det tilkommer den enkelte

minister efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet at træffe

bestemmelse om, hvorvidt stillinger skal besættes på åremål, kan

der ikke på forhånd skønnes over den mulige øgede anvendelse.

Som nævnt ovenfor er der med tjenestemændenes centralorganisationer

opnået enighed om en skitse til ændrede lønvilkår m.v. Det er med

organisationerne aftalt, at merudgifter som følge heraf forlods

skal afholdes af de midler, der måtte blive til rådighed for

aftaleforhandlingerne pr. 1. april 1987. Merudgiften som følge af

de ændrede aftalemæssige vilkår vil således blive afholdt inden

for fastsatte indkomstpolitiske rammer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I forhold til den gældende lovs § 4 er der foretaget den ændring, at

alene den personkreds, der er omtalt i stk. 2, ansættes som

tjenestemand på åremål, medens stk. 3 bestemmer, at andre personer

end de i stk. 2 nævnte kan ansættes på vilkår svarende til de i

tjenestemandsloven fastsatte.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den nuværende § 5, dog vil kompetencen til at

afgøre, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, efter

lovforslaget i alle tilfælde være hos den pågældende minister

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet. Forinden forelæggelse

for lønningsrådet forudsættes spørgsmålet forhandlet med

vedkommende centralorganisation. Efter den gældende lov har

finansministeren kompetencen til at træffe afgørelse for så vidt

angår nyoprettede stillinger.

Til § 3

Bestemmelsen er identisk med § 6 i den gældende lov, idet det dog er

præciseret, at der ved genansættelse i åremålsstillingen vil

skulle foretages fornyet opslag af stillingen.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1.

Til § 5

Det præciseres, at tilbagegangsvilkår indgår i den aftale, der

fastsætter de konkrete løn- og ansættelsesvilkår. Der er således

ikke med loven fastsat bindende forudsætninger med hensyn til

indholdet af genindtrædelsesvilkår.

Bestemmelsen i § 5, stk. 2, udtrykker det - også hidtil gældende -

faktiske forhold, at en åremålsansat tjenestemand kun vil have ret

til genindtræden i den tidligere ansættelse, hvis

åremålsansættelsen har fundet sted i en stilling inden for det

samme af de 3 hovedområder, staten, folkeskolen eller folkekirken.

En åremålsansat i staten, der kommer fra en tjenestemandsansættelse i

staten, vil kunne genindtræde i en stilling svarende til den, han

kom fra, mens der ikke vil være krav på genindtrædelse, hvis

åremålsansættelsen fandt sted i folkeskolen eller i folkekirken.

Det tilsvarende gælder for ansatte i folkeskolen og folkekirken.

Skulle der for personer, der ikke har krav på tilbagegang, rent

faktisk blive etableret en sådan mulighed, vil dette moment indgå

ved fastsættelsen af de konkrete lønvilkår m.v.

Til § 6

I § 6 foretages en sondring i pensionsmæssig henseende mellem på den

ene side personer, der i forvejen er tjenestemænd eller ansat med

pensionsrettigheder, der svarer til tjenestemandspensionslovens,

jfr. § 1, stk. 2, i lovforslaget, og på den anden side personer,

der ansættes i henhold til § 1, stk. 3, i lovforslaget.

Den førstnævnte gruppe har pensionsrettigheder svarende til § 8 i den

gældende lov. Beregningen af pensionen sker på grundlag af den

lønmæssige placering, som følger af den pågældendes varige

ansættelse som tjenestemand eller anden ansættelse med

tjenestemandspensionsrettigheder, hvortil lægges det i stk. 3

omhandlede tillæg på 2,7 pct. pr. åremålsår. Pensionen kan dog

ikke overstige den pension, der ville være opnået med den

pågældendes pensionsalder ved pensionering fra varig ansættelse i

åremålsstillingens lønramme. Ved pensionering fra en varig

tjenestemandsstilling, der er højere end åremålsstillingen, vil

pensionen blive beregnet efter tjenestemandspensionslovens § 5,

stk. 1.

For så vidt angår den sidstnævnte gruppe er der hjemmel for

finansministeren til efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet

at træffe bestemmelse om en pensionsordning, der kan tilpasses den

konkrete ansættelsessituation.

Efter § 6, stk. 6, kan finansministeren bestemme, at en person med

tidligere tjenestemandspensionsrettigheder kan henføres til § 6,

stk. 5, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.

En sådan fravigelse kan komme på tale i tilfælde, hvor en person med

ret til en opsat pension på basis af en tidligere kortvarig

tjenestemandsansættelse efterfølgende i en årrække har haft privat

ansættelse, hvortil var knyttet en forsikringsmæssig

pensionsordning, som det kan være nærliggende at fortsætte under

åremålsansættelsen.

Til § 7

§ 1. Ansættelse på åremål i staten, folkeskolen eller folkekirken i

henhold til denne lov vil kunne finde sted såvel af personer, der

allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller

folkekirken, som af andre.

Stk. 2. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som

1) allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller

folkekirken,

2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse vil kunne medregnes i

pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk.

1-2, eller

3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger

som nævnt under nr. 1 og nr. 2.

Stk. 3. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske

på vilkår svarende til de i tjenestemandsloven fastsatte.

--/

§ 2. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål,

træffes af den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet.

§ 2. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål,

træffes af den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet.

§ 2. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål,

træffes af den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet.

--/

§ 3. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år.

Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år.

Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en

åremålsstilling.

§ 3. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år.

Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år.

Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en

åremålsstilling.

§ 3. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år.

Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år.

Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en

åremålsstilling.

--/

§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse

med reglerne i tjenestemandslovens § 45.

§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse

med reglerne i tjenestemandslovens § 45.

§ 4. Ansættelse som tjenestemand på åremål i staten, folkeskolen eller folkekirken vil kunne finde sted såvel af personer, der allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som af andre.

/--

§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse

med reglerne i tjenestemandslovens § 45.

--/

§ 5. Placering af en varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen

eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller

ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i varig

ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som

omhandlet i § 4.

Stk. 2. Ret til genindtræden i hidtidig varig ansættelse gælder ikke

for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkeskolen

eller folkekirken, for tjenestemænd i folkeskolen, der ansættes på

åremål i staten eller folkekirken, eller for tjenestemænd i

folkekirken, der ansættes på åremål i staten eller folkeskolen.

§ 5. Placering af en varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen

eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller

ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i varig

ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som

omhandlet i § 4.

Stk. 2. Ret til genindtræden i hidtidig varig ansættelse gælder ikke

for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkeskolen

eller folkekirken, for tjenestemænd i folkeskolen, der ansættes på

åremål i staten eller folkekirken, eller for tjenestemænd i

folkekirken, der ansættes på åremål i staten eller folkeskolen.

§ 5. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, træffes for bestående stillingers vedkommende af den pågældende minister og for nyoprettede stillingers vedkommende af finansministeren. I begge tilfælde træffes bestemmelsen efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.

/--

§ 5. Placering af en varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen

eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller

ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i varig

ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som

omhandlet i § 4.

Stk. 2. Ret til genindtræden i hidtidig varig ansættelse gælder ikke

for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkeskolen

eller folkekirken, for tjenestemænd i folkeskolen, der ansættes på

åremål i staten eller folkekirken, eller for tjenestemænd i

folkekirken, der ansættes på åremål i staten eller folkeskolen.

--/

§ 6. Pensionen til de i § 1, stk. 2, nævnte personer fastsættes med

udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i

under den seneste varige ansættelse inden

pensioneringstidspunktet.

Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i

pensionsalderen.

Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et

tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste

pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede

pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået

ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering

som åremålsstillingen.

Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf

eventuel ægtefællepension beregnes.

Stk. 5. For personer omfattet af § 1, stk. 3, finder

tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og finansministeren

træffer efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om

anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 6. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 1,

stk. 2, kan henføres til stk. 5, hvis særlige konkrete

omstændigheder taler derfor.

§ 6. Pensionen til de i § 1, stk. 2, nævnte personer fastsættes med

udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i

under den seneste varige ansættelse inden

pensioneringstidspunktet.

Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes årmålsansættelsen i

pensionsalderen.

Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et

tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste

pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede

pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået

ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering

som åremålsstillingen.

Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf

eventuel ægtefællepension beregnes.

Stk. 5. For personer omfattet af § 1, stk. 3, finder

tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og finansministeren

træffer efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om

anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 6. Finansministeren kan bestemme, at en person, som nævnt i § 1,

stk. 2, kan henføres til stk. 5, hvis særlige konkrete

omstændigheder taler derfor.

§ 6. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges for en periode af indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted.

/--

§ 6. Pensionen til de i § 1, stk. 2, nævnte personer fastsættes med

udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i

under den seneste varige ansættelse inden

pensioneringstidspunktet.

Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes årmålsansættelsen i

pensionsalderen.

Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et

tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste

pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede

pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået

ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering

som åremålsstillingen.

Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf

eventuel ægtefællepension beregnes.

Stk. 5. For personer omfattet af § 1, stk. 3, finder

tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og finansministeren

træffer efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om

anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 6. Finansministeren kan bestemme, at en person, som nævnt i § 1,

stk. 2, kan henføres til stk. 5, hvis særlige konkrete

omstændigheder taler derfor.

--/

§ 7. Uanset ansættelsestiden, jfr. tjenestemandspensionslovens § 2,

vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk.

2, jfr. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1.

i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er fratrådt under

åremålsansættelsen.

Stk. 2. Finansministeren kan dog tillade, at egenpension udbetales

før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver

erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene

i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2,

finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og

2.

§ 7. Uanset ansættelsestiden, jfr. tjenestemandspensionslovens § 2,

vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk.

2, jfr. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den

første i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er

fratrådt under åremålsansættelsen.

Stk. 2. Finansministeren kan dog tillade, at egenpension udbetales

før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver

erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene

i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2,

finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og

2.

§ 7 er ny og hjemler adgang for en person omfattet af § 1, stk. 2,

til at få udbetalt egenpension fra det fyldte 60. år under

forudsætning af, at den pågældende ikke længere har ansættelse i

en stilling, i hvilken ansættelse kan medregnes i pensionsalderen

som tjenestemand.

En tilsvarende bestemmelse har hidtil været gældende for personer,

der hverken før eller efter åremålsansættelsen har været ansat som

tjenestemænd, jfr. gældende lovs § 10, stk. 1. Efter stk. 2 vil

pensionen kunne udbetales før det 60. år, hvis helbredsmæssige

eller andre forhold taler derfor. Sådan tidligere udbetaling vil

f.eks. efter en konkret vurdering kunne komme på tale for

tjenestemænd,der i en relativt høj alder fratræder en

åremålsstilling uden tilbagegangsret og uden udsigt til anden

beskæftigelse.

For personer omfattet af lovforslagets § 1, stk. 3, vil tidspunktet

for udbetaling af pension afhænge af indholdet af den for den

pågældende person konkret etablerede pensionsordning.

§ 7. Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med reglerne i § 45 i tjenestemandsloven af 1969 og på grundlag af lønrammer og tillæg i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 med senere ændringer.

/--

§ 7. Stk. 2. En varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i den tidligere ansættelse, placeres med samme løn og tillæg, som ville være opnået, såfremt tjenesten i den varige ansættelse var fortsat uden afbrydelse.

Stk. 3. Lønvilkårene ved genindtræden i varig ansættelse fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.

/--

§ 7. Uanset ansættelsestiden, jfr. tjenestemandspensionslovens § 2,

vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk.

2, jfr. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den

første i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er

fratrådt under åremålsansættelsen.

Stk. 2. Finansministeren kan dog tillade, at egenpension udbetales

før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver

erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene

i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2,

finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og

2.

--/

§ 8. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og har

virkning for åremålsansættelser, herunder genansættelser, der

finder sted efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Kapitel II i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig

udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ophæves. De

hidtidige regler er dog fortsat gældende for åremålsansættelser,

herunder genansættelser, der finder sted før lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 4056 § 1. Ansættelse på åremål i staten, folkeskolen eller

folkekirken i henhold til denne lov vil kunne finde sted såvel af

personer, der allerede er ansat som tjenestemænd i staten,

folkeskolen eller folkekirken, som af andre.

Stk. 2. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som

1) allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller

folkekirken,

2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse vil kunne medregnes i

pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk.

1-2, eller

3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger

som nævnt under nr. 1 og nr. 2.

Stk. 3. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske

på vilkår svarende til de i tjenestemandsloven fastsatte.

§ 8. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og har

virkning for åremålsansættelser, herunder genansættelser, der

finder sted efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Kapitel II i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig

udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ophæves. De

hidtidige regler er dog fortsat gældende for åremålsansættelser,

herunder genansættelser, der finder sted før lovens ikrafttræden.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i regeringens plan til en modernisering af den

offentlige sektor og har til formål at fremme anvendelse af

åremålsansættelse inden for staten, folkeskolen og folkekirken.

Det fremgår af resultatet af forhandlingerne i det paritetiske nævn

for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, nedsat i

henhold til § 11 i lov nr. 123 af 31. marts 1985, at

finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer er

enige om, at der i aftaleperioden (1985-87) forhandles om ændring

af gældende regler om åremålsansættelse med det sigte at tilstræbe

udvidet anvendelse af åremålsansættelse. De omhandlede regler er

fastsat dels i kapitel II i lov nr. 173 af 28. april 1971 om

kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd

(1971-loven), dels ved aftale i henhold til tjenestemandslovens §

45 mellem finansministeren og tjenestemændenes

centralorganisationer.

2. Hidtidigt regelgrundlag

Forslaget om indførelse af åremålsansættelse stammede oprindelig fra

tjenestemandskommissionen af 1965.

Baggrunden for den gældende lov var, at indførelse af

åremålsansættelse kunne skabe et mere åbent og fleksibelt

tjenestemandssystem, idet kommissionen anså det for

betydningsfuldt at lette adgangen til for en tid at ansætte såvel

udefra kommende personer som allerede ansatte tjenestemænd til

løsning af særligt krævende opgaver.

Hovedprincippet i åremålsansættelse som tjenestemand er, at

ansættelsen er tidsbegrænset til en periode af 3-6 år i modsætning

til varig tjenestemandsansættelse, der i princippet er livsvarig.

Efter åremålsperiodens udløb ophører ansættelsen således, uden at

afskedigelse finder sted, og dermed uden at noget

afskedigelsesgrundlag behøver at være til stede. Under ansættelsen

gælder de for tjenestemænd i øvrigt fastsatte regler. Der er dog i

tjenestemandslovens § 30 sikret åremålsansatte tjenestemænd en

særlig tryghed i ansættelsen, idet afsked under ansættelsen kun

kan ske uansøgt, hvis den er begrundet i helbredsmæssige forhold,

pligtig afgangsalder eller tjenesteforseelse.

På grundlag af bemærkningerne til forslaget til 1971-loven og en

principiel drøftelse i 1973 i lønningsrådet er der opstillet

følgende kriterier for anvendelse af åremålsansættelse, der er

udmøntet i cirkulære nr. 170 af 16. juli 1973

1. Tidsbegrænset ansættelse, der omfatter stillinger, for hvilke det

gælder, at arbejdsopgaven eller udpegningen til hvervet er

tidsbegrænset, og hvor tidsbegrænsningen er klar og af væsentlig

betydning i relation til opgaven eller den udpegede person.

2. Ansættelse i stillinger, om hvilke det kan forudses, at forventede

ændringer i opgaver, organisation og struktur med en vis

sandsynlighed vil ændre den pågældende stillings indhold.

3. Ansættelse i stillinger, der stiller særlige krav til fornyelse i

forskningsmæssig, kunstnerisk, merkantil, teknisk eller anden

kreativ henseende, og for hvilke kravene til fornyelse har en

selvstændig, konkret begrundet betydning.

4. Ansættelse i visse stillinger i Grønland, der besættes med

ikke-hjemmehørende tjenestemænd, og om hvilke det gælder, at

ændringer i opgavefordelingen mellem staten og de grønlandske

kommuner samt hensynet til udskiftning med mellemrum af udsendte

tjenestemænd danner selvstændig begrundelse for åremålsansættelse

i Grønland.

De særlige ansættelsesvilkår, der er gældende i forbindelse med

åremålsansættelse, er fastsat dels i 1971-loven, dels ved aftale

mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer

og består i hovedtræk af følgende

Løntillæg

Det er ved en rammeaftale bestemt, at der til den for stillingen ved

varig besættelse fastsatte løn ydes et tillæg på 10-25 pct.,

afhængig af åremålets længde og af, om den åremålsansatte

tjenestemand var varigt ansat i staten i forvejen (indefra

kommende), eller dette ikke var tilfældet (udefra kommende).

Tilbagegangsret

Varigt ansatte tjenestemænd har ifølge 1971-loven krav på

genindtræden i den tidligere ansættelse med samme løn og tillæg,

som ville være opnået, hvis den varige ansættelse var fortsat uden

afbrydelse. Det var i lovforslaget og i betænkningen fra

folketingets lønningsudvalg forudsat, at der herved i visse

tilfælde kunne tages hensyn til sandsynligheden for, at

tjenestemanden ville være avanceret i tilfælde af fortsat varig

ansættelse. Denne forudsætning har udmøntet sig i en praksis,

hvorefter varigt ansatte tjenestemænd, der ansættes på åremål, får

tilbagegangsret til en stilling, der normalt ikke ligger mere end

2 lønrammer under åremålsstillingen.

Pension

Den pensionsmæssige stilling for en åremålsansat tjenestemand

afhænger ifølge 1971-loven af, om den pågældende i forvejen var

eller senere bliver varigt ansat tjenestemand i staten,

folkeskolen eller folkekirken. I så fald ydes til pensionen

optjent under den varige ansættelse et tillæg på 2,7 pct. pr.

åremålsår af højeste egenpension i en stilling i

åremålsstillingens lønramme. Hvis den pågældende ikke var eller

bliver varigt ansat tjenestemand, kan den under åremålsansættelsen

optjente pensionsalder forhøjes indtil det 4-dobbelte på grundlag

af en konkret vurdering, hvortil kommer, at pensionen kan

udbetales fra det fyldte 60. år eller tidligere, hvis forholdene i

øvrigt taler derfor.

Tjenestefrihed

Det er normalt aftalt, at der efter åremålets udløb ydes den

pågældende 1 måneds tjenestefrihed med løn for hvert års

åremålsansættelse. Hvis den pågældende umiddelbart overgår til

varig ansættelse i åremålsstillingen, nedsættes tjenestefriheden

til det halve.

3. Hidtidige erfaringer

Anvendelse af åremålsansættelse under den gældende lov har ikke haft

den tilsigtede udbredelse, og hensigten med revisionen af

regelgrundlaget er at mindske de hindringer for en mere udbredt

anvendelse, der i den forløbne tid er konstateret.

Årsagerne til åremålssystemets manglende udbredelse kan opdeles i

nogle hovedgrupper.

For det første har det været vanskeligt at overvinde årtiers

tradition for, at specielt chefstillinger og dermed ligestillede

stillinger i den offentlige forvaltning besættes på varige

tjenestemandsvilkår. Det er regeringens klare hensigt at arbejde

henimod en holdningsændring, der gør det naturligt som fast

praksis at overveje hensigtsmæssigheden af åremålsansættelse i

forbindelse med ledighed inden for de relevante

stillingskategorier.

For det andet må det formentlig erkendes, at de aftalte løn- og

ansættelsesvilkår ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til

at rekruttere ansøgere udenfor det offentlige. Åremålsansættelse

har derfor hovedsagelig fundet sted af personer, der i forvejen

var varigt ansatte tjenestemænd i staten, og etableringen af denne

ansættelsesform har derfor ikke i det ønskede omfang bidraget til

en vekselvirkning mellem den offentlige og private sektor. I den

skitse til en ny rammeaftale, der er opnået enighed om mellem

finansministeren og tjenestemændenes centralorgianisationer, er

den hidtidige overgrænse for løntillæg ophævet, således at

løntilbud i højere grad kan tilpasses den enkelte

ansættelsessituation.

For det tredje har åremålssystemet vist sig at indeholde nogle

strukturelle træk, der har været hindrende for systemets

anvendelse. Dette gælder reglerne om tilbagegangsret for allerede

varigt ansatte tjenestemænd og 1971-lovens pensionsregler

sammenholdt med de pensionssystemer uden for

tjenestemandspensionslovens område, der er gældende for udefra

kommende personer, der er blevet åremålsansat.

Med hensyn til tilbagegangsret førte den ovenfor under pkt. 2

beskrevne praksis til en række normeringsmæssige problemer, der

medførte, at lønningsrådet i 1973 tog anvendelse af

åremålsansættelse op til principiel overvejelse og på grundlag

heraf udtalte, at åremålsansættelse fortrinsvis skulle benyttes i

tilfælde, hvor der ikke ville være forbundet

genbeskæftigelsesproblemer dermed.

Med hensyn til pensionsmæssige forhold har det vist sig vanskeligt at

kombinere hidtidige rettigheder i henhold til forsikringsmæssigt

baserede pensionsordninger med pensionsret som udefra kommende

åremålsansat, hvilket tilsvarende gælder i relation til hidtidige

rettigheder i henhold til tjenestemandspensionsordninger uden for

staten, folkeskolen og folkekirken (ordninger inden for kommuner,

koncessionerede virksomheder, statsgaranterede pensionskasser

m.v.).

Disse strukturelle problemer søges i dette lovforslag afhjulpet som

beskrevet nedenfor i pkt. 4.

4. Forslag til ændringer

De gældende kriterier for anvendelse af åremålsansættelse er efter

regeringens opfattelse tilstrækkeligt rummelige til at dække det

tilsigtede behov. Skulle der imidlertid vise sig behov for

justeringer, vil dette kunne ske administrativt efter forelæggelse

for lønningsrådet. Det er dog forudsat, at der ikke inden for

folkeskolen kan etableres åremålsansættelse i videre omfang end

forudsat i forbindelse med loven fra 1971.

Med hensyn til ansættelsesform foreslås det at smidiggøre systemet

således, at åremålsansættelse ikke alene kan ske på traditionelle

tjenestemandsvilkår. Lovforslaget forudsætter, at personer, der i

forvejen er tjenestemænd eller i øvrigt omfattet af lovforslagets

§ 8. Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der har eller har haft ansættelse på åremål, fastsættes i overensstemmelse med § 6 i lov om tjenestemandspension på grundlag af den under den varige ansættelse opnåede pensionsgivende lønningsindtægt, jfr. nærværende lovs § 7,stk. 2, og forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i åremålsstilling udgør 2,7 pct af højeste egenpension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering som åremålsstillingen.

Stk 2. Pensionstillæg efter stk. 1 indgår i det beløb, hvoraf ægtefællepension beregnes.

§ 9. For personer, der ikke forud for ansættelse i åremålsstilling er ansat som tjenestemænd, kan ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjes med indtil det dobbelte af åremålsansættelsens længde, og at hvert tjenesteår i åremålsstilling indgår i pensionsalderen med indtil 2 år.

/--

§ 10. Egenpension til de i nærværende lovs § 9 omhandlede åremålsansatte tjenestemænd udbetales fra den første i måneden efter det fyldte 60. år eller, hvis ansættelsen vedvarer efter dette tidspunkt, fra åremålsansættelsens ophør.

Stk. 2. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan dog tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede efter åremålsansættelsens ophør bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov om tjenestemandspension finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1-2.

/--

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 127

Forslag til lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår

Fremsat af finansministeren

den 22. januar 1986