1985 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE (VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN) (virksomhedsskatteloven)

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 252

Indledende bestemmelser

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan anvende reglerne i denne lov på indkomst

fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra

virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, i

personskatteloven.

Stk. 2. Aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser

for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven,

indeksobligationer og præmieobligationer indgår ikke i den

selvstændige erhvervsvirksomhed, medmindre den skattepligtige

driver næring med sådanne aktiver.

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private

formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog

indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor

der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der

tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den

erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i

virksomheden. Biler og vindmøller, der benyttes både

erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan

ligningsrådet tillade, at andre aktiver, der benyttes både til

erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige

erhvervsvirksomhed.

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan anvende reglerne i denne lov på indkomst

fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra

virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10 i lov om

indkomstskat og formueskat for personer m.v. (Personskatteloven).

Kapitel 2

Indskudskonto

Kapitel 2

Indskudskonto

§ 2. Det er en betingelse for at anvende reglerne i denne lov, at den

skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for

virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for

et indkomstår tilkendegive, om reglerne i denne lov skal anvendes

for det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at

anvende reglerne i denne lov, skal reglerne anvendes for hele

virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige

oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto

for opsparet overskud, jfr. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af

kapitalafkast og afkastgrundlag, jfr. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ønsker den

skattepligtige at anvende reglerne i denne lov, skal reglerne

anvendes for samtlige virksomheder for hele indkomståret.

Endvidere skal det samlede skattemæssige resultat for

virksomhederne oplyses tillige med det samlede indestående på

indskudskonti og opsparingskonti, jfr. §§ 3 og 10, stk. 2, samt

det samlede kapitalafkast og afkastgrundlag, jfr. §§ 7 og 8.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af det pågældende indkomstår, finder stk. 3 anvendelse på

den skattepligtiges og ægtefællens virksomheder.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til

brug for selvangivelsen skal afgives.

§ 2. Det er en betingelse for at anvende reglerne i denne lov, at den

skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for

virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for

et indkomstår tilkendegive, om reglerne i denne lov skal anvendes

for det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at

anvende reglerne i denne lov, skal reglerne anvendes for hele

virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige

oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto

for opsparet overskud, jfr. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af

kapitalafkast og afkastgrundlag, jfr. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ønsker den

skattepligtige at anvende reglerne i denne lov, skal reglerne

anvendes for samtlige virksomheder for hele indkomståret.

Endvidere skal det samlede skattemæssige resultat for

virksomhederne oplyses tillige med det samlede indestående på

indskudskonti og opsparingskonti, jfr. §§ 3 og 10, stk. 2, samt

det samlede kapitalafkast og afkastgrundlag, jfr. §§ 7 og 8.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af det pågældende indkomstår, finder stk. 3 anvendelse på

den skattepligtiges og ægtefællens virksomheder.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til

brug for selvangivelsen skal afgives.

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 3. Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden

anses for indskud.

Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved

starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor reglerne i denne

lov første gang anvendes.

Stk. 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med

fradrag af gæld og af indskud på særlig konto i et pengeinstitut

efter § 5 i lov om investeringsfonds.

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum

eller den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt

nedslag efter §§ 18 B-18 C i ligningsloven og af eventuel ikke

medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige

aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af

eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke

er formueskattepligtige, medregnes til anskaffelsessummen med

fradrag af skattemæssige afskrivninger. Driftsmidler, der hidtil

udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt

ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien.

Virksomhedens gæld fragår med den formueskattepligtige værdi.

Stk. 5. Vederlag for erhvervelse af kundekreds,

forretningsforbindelser eller lignende (goodwill) skal nedskrives

med 15 pct. årligt og anses for indskudt til den nedskrevne værdi.

Stk. 6. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5

negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til

virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i

opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes

indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 7. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb.

Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den

skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Stk. 8. En skattepligtig, der tidligere har anvendt reglerne i denne

lov for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5

indkomstår på ny anvender disse regler, skal ved opgørelsen af

indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel

fast ejendom til samme værdi, som da reglerne senest blev anvendt.

Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har

anvendt reglerne i denne lov, skal ejendommen medregnes til den

kontante anskaffelsessum.

§ 3. Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden

anses for indskud. Det samme gælder en øget erhvervsmæssig

benyttelse af aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og

til private formål.

Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved

starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor reglerne i denne

lov første gang anvendes.

Stk. 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med

fradrag af gæld.

Stk. 4. Formueskattepligtige aktiver indgår med den

formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 4. Kapitalafkast efter § 7 anses for indskudt, hvis det ikke er

overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af

fristen for indgivelse af selvangivelse.

§ 4. Kapitalafkast efter § 7 anses for indskudt, hvis det ikke er

overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af

fristen for indgivelse af selvangivelse.

§ 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Herved vil der ske en

nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne i

selskabet. Den endelige beskatning af det opsparede overskud vil

herefter først ske som beskatning af aktieavance ved en senere

afståelse af selskabets aktier. Når indestående på konto for

opsparet overskud har nedsat den skattemæssige værdi af aktiver og

passiver, anses virksomhedsskatten for endelig. Hvis indeståendet

ikke har nedsat den skattemæssige værdi som før nævnt, vil der ske

en beskatning af indeståendet efter § 15, stk. 1.

Hvis den skattepligtige kun omdanner en virksomhed, der er udskilt

fra en bestående virksomhed til selskab, er det den del af det

opsparede overskud, der svarer til forholdet mellem den bogførte

værdi af de udskilte aktiver og den bogførte værdi af

virksomhedens aktiver på statusdagen for det seneste årsregnskab,

der nedsætter den skattemæssige værdi af aktiver og passiver i

selskabet. Nedsættes anskaffelsessummen ikke, medregnes denne del

af indestående på konto for opsparet overskud efter § 15, stk. 1,

i den skattepligtiges personlige indkomst i det følgende

indkomstår.

Til §§ 17-22

Bestemmelserne indeholder de foreslåede regler om dødsboer og

beskatning af opsparet overskud i en virksomhed.

Videreførsel af en virksomhed efter en persons død stiller store krav

til virksomhedens økonomi. Dødsboet skal ofte udrede arv til

afdødes forskellige arvinger m.fl., og der skal betales

arveafgift. Begge dele belaster såvel likviditeten som

virksomhedens indtjening i årene efter generationsskiftet.

Disse forhold har medført, at man ved en persons død undlader at

beskatte ellers skattepligtige kapitalgevinster og genvundne

afskrivninger. Det gælder både, når ægtefællen overtager

virksomheden som led i et uskiftet bo, og når virksomheden

udlægges fra dødsboet til en arving. Til gengæld indtræder

modtageren i afdødes skattemæssige stilling. Ved realisation af

aktiver fra virksomheden regner modtageren således med afdødes

anskaffelsessum og anskaffelsestid. Afskrivninger m.v. fastsættes

på afdødes afskrivningsgrundlag. De anførte regler findes i

kildeskatteloven.

I overensstemmelse med de beskrevne almindelige principper foreslås,

at den, der overtager virksomheden, også får mulighed for at

overtage indestående på konto for opsparet overskud uden

beskatning, men på de for afdøde gældende betingelser. Heri

ligger, at ægtefælle og arving m.v. fortsætter

virksomhedsregnskabet med de værdier for indestående på konto for

opsparet overskud og indskud m.v., som forelå på skæringsdagen for

overtagelsen. Såfremt den, der overtager virksomheden, hæver af

indestående, medregnes det hævede beløb og den dertil svarende

virksomhedsskat, som afdøde har betalt, i overtagerens personlige

indkomst. Virksomhedsskatten, som afdøde har betalt, modregnes i

skatten af overtagerens personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens almindelige regler.

Videreføres virksomheden derimod ikke efter dødsfaldet, beskattes

indestående på konto for opsparet overskud, jfr. det følgende.

En ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, beskattes selv af alle

indtægter efter dødsfaldet uden noget mellemkommende dødsbo.

Ophører virksomheden, medregnes indestående på konto for opsparet

overskud m.m. i ægtefællens personlige indkomst efter § 10, stk.

3, ved overførsel af værdier fra virksomheden.

Skiftes der efter afdøde, indgår virksomheden i et dødsbo. Ophører

virksomheden i dødsboet, beskattes indeståendet ikke ved tillæg

til dødsboets indkomst. Dette skyldes dødsboskattens størrelse.

Efter personskatteloven er dødsboskatten en proportional skat på

50 pct., altså samme beskatningsprocent som den betalte

virksomhedsskat. I stedet foreslås det, at indeståendet på

opsparingskonto beskattes med 25 pct., uden at virksomhedsskatten,

der svarer til indeståendet, tilbagebetales. Inden beregningen af

skatten på 25 pct. gives der dog et fradrag på 65.000 kr. i

indeståendet. Skatten på 25 pct. betyder, at afdødes indkomst

udover virksomhedsskatten på 50 pct. beskattes med op til 12 1/2

pct., idet indeståendet på opsparingskontoen alene svarer til

halvdelen af den oprindelige indkomst. Reglerne om beskatning af

indestående over 65.000 kr. er søgt udformet under hensyntagen til

princippet i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Kapitel 5

Ophør

Kapitel 5

Ophør

§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige

anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår,

og som overføres til den skattepligtige inden fristen for

indgivelse af selvangivelse.

2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud)

efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og

som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse

af selvangivelse.

3) Overskud i det pågældende år

a) Kapitalafkast efter § 7.

b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud)

efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den

skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige

til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige

anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår,

og som overføres til den skattepligtige inden fristen for

indgivelse af selvangivelse.

2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud)

efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og

som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse

af selvangivelse.

3) Overskud i det pågældende år

a) Kapitalafkast efter § 7.

b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud)

efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den

skattepligtige udover de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. En øget privat benyttelse af aktiver, der benyttes både til

erhvervsmæssige og til private formål, betragtes som en overførsel

af værdier fra virksomheden til den skattepligtige.

Stk. 4. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige

til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

Kapitel 6

Dødsfald

Kapitel 6

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jfr. ligningslovens § 5,

samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens

indkomst og formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis

renteindtægterne vedrører.

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jfr. ligningslovens § 5,

samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens

indkomst og formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis

renteindtægterne vedrører.

Stk. 3. Indkomst, som er skattepligtig såvel her i landet som i

udlandet, og hvor den skattepligtige har krav på nedslag i den

beregnede danske skat for pålignet udenlandsk skat, medregnes ikke

i virksomhedens skattepligtige indkomst.

Kapitel 7

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen,

idet det således beregnede beløb nedsættes med årets

pristalsregulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi for

skibe og driftsmidler. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8

og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede

kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet.

Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud,

jfr. herved § 12, sidste pkt., samt § 14, stk. 2.

Stk. 2. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller

længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt

kapitalafkast svarende til det antal hele måneder,

regnskabsperioden omfatter.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen,

idet det således beregnede beløb nedsættes med årets

pristalsregulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi for

skibe og driftsmidler. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8

og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede

kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet.

Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud,

jfr. herved § 12, sidste pkt., samt § 14, stk. 2.

Stk. 2. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller

længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt

kapitalafkast svarende til det antal hele måneder,

regnskabsperioden omfatter.

§ 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det beløb, der er

overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

Kapitel 8

Andre bestemmelser

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8. Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets

begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld samt

beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1. Ved etablering af ny

virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på tidspunktet for

virksomhedens start.

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er

ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i

stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg

af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den

formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter

ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige,

indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af

skattemæssige afskrivninger. Ved opgørelsen fragår virksomhedens

gæld med den formueskattepligtige værdi.

Stk. 3. Vederlag for erhvervelse af kundekreds,

forretningsforbindelser eller lignende (goodwill) skal nedskrives

med 15 pct. årligt ved opgørelsen af afkastgrundlaget.

§ 8. Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets

begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld samt

beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1.

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er

ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i

stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg

af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den

formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter

ligningslovens § 18A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige,

indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af

skattemæssige afskrivninger. Ved opgørelsen fragår virksomhedens

gæld med den formueskattepligtige værdi.

Stk. 3. Vederlag for erhvervelse af kundekreds,

forretningsforbindelser eller lignende (good-will) skal nedskrives

med 15 pct. årligt ved opgørelsen af afkastgrundlaget.

Stk. 4. I afkastgrundlaget indgår ikke aktier, anparter i

anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i

investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af §

1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer og

præmieobligationer samt aktiver, hvis afkast omfattes af § 6, stk.

3. Det samme gælder ejendomme, hvor der ikke foretages en

fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for

den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Stk. 5. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og til

private formål, indgår i opgørelsen af afkastgrundlaget med en

andel af værdien efter stk. 2, der svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse i det forudgående indkomstår. For virksomheder, der

etableres i indkomståret, anvendes dog en andel af værdien efter

stk. 2, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det første

indkomstår.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen

beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to

decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv

obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret

svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to

decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der

noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede

obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente

nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen

beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to

decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv

obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret

svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to

decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der

noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede

obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente

nedrundet til nærmeste hele antal procent-points.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af

kapitalafkast efter § 7 skal medregnes i den skattepligtiges

personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres

til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den

skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført

inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den

skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt

i indkomståret med en virksomhedsskat på 50 pct. Overskud med

fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for

opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet

overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra

konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende

virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. Er den skattepligtige gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende

indkomstår, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i

ægtefællens slutskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i

årets slutskat m.v., fremføres til fradrag i den beregnede

slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af

kapitalafkast efter § 7 skal medregnes i den skattepligtiges

personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres

til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den

skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført

inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den

skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt

i indkomståret med en virksomhedsskat på 50 pct. Overskud med

fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for

opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet

overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra

konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende

virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat. Overskydende

virksomhedsskat udbetales til den skattepligtige, jfr. dog § 13,

stk. 1.

§ 11. Er saldoen på indskudskontoen efter § 3 negativ, medregnes til

virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der

svarer til den negative saldo ganget med afkastsatsen efter § 9.

Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med det negative

afkastgrundlag ved udgangen af indkomståret. Der skal endvidere

højst medregnes et beløb svarende til virksomhedens

nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og fradrag af

kurstab, der er skattepligtige efter lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og

foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, medregnes

et beløb til virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår.

Beløbet udgør kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier

overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog

højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Den skattepligtige kan opgøre årets indskud efter § 3, stk.

1, og overførsler efter § 5 som en nettoværdi. Overstiger eller

svarer indskuddet til overførslen, medregnes til virksomhedens

indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der svarer til

overførslen ganget med afkastsatsen efter § 9. Overstiger

overførslen indskuddet, medregnes til virksomhedens indkomst for

det pågældende indkomstår et beløb, der svarer til indskuddet

ganget med afkastsatsen efter § 9.

Stk. 4. Beløb, der er opgjort efter stk. 1-3, anses for overført fra

virksomheden til den skattepligtige efter overførsel af årets

kapitalafkast, jfr. § 5, stk. 1, nr. 3, litra a. Den

skattepligtiges kapitalindkomst for det pågældende indkomstår

nedsættes med beløbene.

§ 11. Er saldoen på indskudskontoen efter § 3 negativ, medregnes til

virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår et beløb, der

svarer til den negative saldo ganget med den efter § 9 opgjorte

afkastsats. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til

virksomhedens nettorenteudgifter med tillæg af kursgevinster og

fradrag af kurstab, der er skattepligtige efter lov om

skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Et tilsvarende beløb anses for overført fra virksomheden til den

skattepligtige. Den skattepligtiges kapitalindkomst for det

pågældende indkomstår nedsættes med beløbet.

§ 12. Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle

efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i

det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i

den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst. Kapitalafkast

efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det beløb,

der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

§ 12. Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle

efter reglerne i kildeskattelovens § 37A kan kun ske i det

indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den

medarbejdende ægtefælles personlige indkomst. Kapitalafkast efter

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud.

På konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til

halvdelen af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende

virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat med

tillæg af eventuel overført restskat m.v. En eventuel resterende

virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres til

følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, skal

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende

indkomstår, skal underskud fradrages i ægtefællernes samlede

positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, skal fradrages i personlig indkomst. Er den skattepligtige gift

og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende

indkomstår, skal underskud, der ikke kan rummes i den

skattepligtiges personlige indkomst, fradrages i ægtefællens

personlige indkomst.

Stk. 4. Et resterende underskud fremføres til fradrag i

virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan dog kun fremføres til et

senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års

almindelige indkomst. Reglerne i stk. 2-3 finder tilsvarende

anvendelse i denne periode.

Stk. 5. Virksomhedsunderskud, der er konstateret i et indkomstår,

hvor reglerne i denne lov har været anvendt, skal fremføres efter

reglerne i stk. 2-4, uanset den skattepligtige ikke anvender

lovens regler i hele eller en del af 5 års perioden.

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud.

På konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til

halvdelen af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende

virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat, indtil

denne er udlignet. Er den skattepligtige gift og samlevende med

ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår, skal en

resterende virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat.

Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat, fremføres

til fradrag i den beregnede slutskat i de nærmest efterfølgende 5

indkomstår.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, skal

fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende

indkomstår, skal underskud fradrages i ægtefællernes samlede

positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk.

2, skal fradrages i personlig indkomst. Er den skattepligtige gift

og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende

indkomstår, skal underskud, der ikke kan rummes i den

skattepligtiges personlige indkomst, fradrages i ægtefællens

personlige indkomst.

Stk. 4. Et resterende underskud fremføres til fradrag i

virksomhedsoverskud før beregning af kapitalafkast i de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan dog kun fremføres til et

senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års

almindelige indkomst. Reglerne i stk. 2-3 finder tilsvarende

anvendelse i denne periode.

§ 14. Driver den skattepligtige flere virksomheder, gælder den i § 5

nævnte rækkefølge for overførsel af værdier fra virksomheden til

den skattepligtige for virksomhederne under et, jfr. dog § 15,

stk. 4.

Stk. 2. Summen af de enkelte virksomheders kapitalafkast efter § 7

kan ikke overstige det kapitalafkast, der kan beregnes for

virksomhederne under et.

Stk. 3. Reglerne i § 13, stk. 2-4, om overførsel af underskud til

fradrag i anden indkomst og fremførsel af underskud til senere

indkomstår anvendes kun i det omfang, et underskud ikke kan rummes

i årets overskud eller i personlig indkomst ved hævning af et

opsparet overskud fra de øvrige virksomheder.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af det pågældende indkomstår, finder stk. 1-3 tilsvarende

anvendelse på den skattepligtiges og ægtefællens virksomheder.

§ 14. Driver den skattepligtige flere virksomheder, gælder den i § 5

nævnte rækkefølge for overførsel af værdier fra virksomheden til

den skattepligtige for virksomhederne under et, jfr. dog § 15,

stk. 4.

Stk. 2. Kapitalafkast i den enkelte virksomhed efter § 7 kan hverken

overstige virksomhedernes samlede overskud eller det

kapitalafkast, der kan beregnes af virksomhedernes samlede

afkastgrundlag.

Stk. 3. Reglerne i § 13, stk. 2-4, om overførsel af underskud til

fradrag i anden indkomst og fremførsel af underskud til senere

indkomstår anvendes kun i det omfang, et underskud ikke kan rummes

i årets overskud eller i personlig indkomst ved hævning af et

opsparet overskud fra de øvrige virksomheder.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af det pågældende indkomstår, finder stk. 1-3 tilsvarende

anvendelse på den skattepligtiges og ægtefællens virksomheder.

§ 15. Ophører den skattepligtige med at anvende reglerne i denne lov

på en virksomhed, skal indestående på virksomhedens konto for

opsparet overskud medregnes efter § 10, stk. 3, i den personlige

indkomst for det indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor

den skattepligtige senest har anvendt reglerne i denne lov.

Ophører skattepligten her til landet efter kildeskattelovens § 1

eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, med hensyn til den

begrænsede skattepligt af virksomhedsdriften, skal opsparet

overskud medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår,

hvor skattepligten ophører. Skattepligt efter kildeskattelovens §

1 anses endvidere for ophørt, når den skattepligtige ifølge en

dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og en fremmed stat får

skattemæssigt hjemsted i den fremmede stat.

Stk. 2. Overtager den skattepligtige en anden virksomhed, kan den

del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til

forholdet mellem kontant købesum for den nye virksomhed og kontant

salgssum for den afhændede virksomhed, overgå som indestående på

konto for opsparet overskud i den nye virksomhed. Finansielle

aktiver fragår i den kontante købesum, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne aktiver i den nye

virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden overtages inden

udløbet af indkomståret efter ophørsåret.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en ideel andel af sin virksomhed,

skal en hertil svarende andel af indestående på konto for opsparet

overskud medregnes i den personlige indkomst efter stk. 1. Ved

overførsel af beløbet gælder den i § 5 nævnte rækkefølge for

overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige

ikke. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ophører eller

afhændes en virksomhed, anvendes § 14, stk. 1, ikke på denne

virksomhed.

§ 15. Ophører den skattepligtige med at anvende reglerne i denne lov

på en virksomhed, skal indestående på virksomhedens konto for

opsparet overskud medregnes efter § 10, stk. 3, i den personlige

indkomst for det indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor

den skattepligtige senest har anvendt reglerne i denne lov.

Stk. 2. Overtager den skattepligtige en anden virksomhed, kan den

del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til

forholdet mellem kontant købesum for den nye virksomhed og kontant

salgssum for den afhændede virksomhed, overgå som indestående på

konto for opsparet overskud i den nye virksomhed. Finansielle

aktiver fragår i den kontante købesum, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne aktiver i den nye

virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden overtages inden

udløbet af indkomståret efter ophørsåret.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en ideel andel af sin virksomhed,

skal en hertil svarende andel af indestående på konto for opsparet

overskud medregnes i den personlige indkomst efter stk. 1. Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har den skattepligtige flere virksomheder, og ophører eller

afhændes en virksomhed, anvendes § 14, stk. 1, ikke på denne

virksomhed.

§ 16. Ved omdannelse af en virksomhed til selskab efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for

opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og

passiver ved opgørelse efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven.

Stk. 2. Ved omdannelse til selskab af en virksomhed, der er udskilt

fra en bestående virksomhed, kan en del af indestående på konto

for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver

og passiver ved opgørelse efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven.

Nedsættelse kan ske med en andel, der svarer til forholdet mellem

den bogførte værdi af de udskilte aktiver og den bogførte værdi af

virksomhedens aktiver på statusdagen for det seneste årsregnskab.

Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte del

af indestående på konto for opsparet overskud i den

skattepligtiges personlige indkomst efter § 15, stk. 1.

§ 16. Ved omdannelse af en virksomhed til selskab efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for

opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og

passiver ved opgørelse efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven.

Stk. 2. Ved omdannelse til selskab af en virksomhed, der er udskilt

fra en bestående virksomhed, kan en del af indestående på konto

for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver

og passiver ved opgørelse efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven.

Nedsættelse kan ske med en andel, der svarer til forholdet mellem

den bogførte værdi af de udskilte aktiver og den bogførte værdi af

virksomhedens aktiver på statusdagen for det seneste årsregnskab.

Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte del

af indestående på konto for opsparet overskud i den

skattepligtiges personlige indkomst efter § 15, stk. 1.

§ 17. Når den skattepligtige afgår ved døden, indtræder en

efterlevende ægtefælle, der er omfattet af kildeskattelovens § 29,

stk. 1 - 3, (uskiftet bo m.v.), i afdødes stilling vedrørende

indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto i det

omfang, virksomheden indgår i fællesejet.

§ 17. Når den skattepligtige afgår ved døden, indtræder en

efterlevende ægtefælle, der er omfattet af kildeskattelovens § 29,

stk. 1 - 3, (uskiftet bo m.v.), i afdødes stilling vedrørende

indestående på konto for opsparet overskud i det omfang,

virksomheden indgår i fællesejet.

§ 17 indeholder reglen om, at den ægtefælle, der hensidder i uskiftet

bo, overtager indeståendet på de for afdøde gældende betingelser.

§ 18. En person, der får udlagt virksomheden fra et dødsbo, der ikke

er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16, kan

overtage indestående på kontoen for opsparet overskud. Det er en

forudsætning, at den pågældende ægtefælle, arving eller legatar

opfylder kravene i denne lov. Overtagelsen kan ske, selv om

virksomhedens værdi overstiger modtagerens andel i boet, jfr. dog

stk. 2. En efterlevende ægtefælle, som overtager virksomheden, kan

dog overtage indestående på indskudskontoen.

Stk. 2. En testamentsarving eller legatar, der ikke er arveberettiget

som følge af sit slægtskabsforhold til afdøde, kan højst overtage

et indestående på konto for opsparet virksomhedsoverskud, der

svarer til arvens størrelse. Et overskydende indestående på

kontoen behandles efter reglerne i § 19.

Stk. 3. Af det indestående, som udlægsmodtageren overtager, beregnes

en passivpost på 121/2 pct. Passivposten har virkning for

arveafgiftsberegningen og bodelingen, jfr. kildeskattelovens § 33

A, stk. 1.

§§ 18A-18C i ligningsloven og af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v af bygninger.

Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, medregnes til

anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger.

Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og

som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til

handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår med den

formueskattepligtige værdi.

Stk. 5. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og til

private formål, indgår i opgørelsen af indskudskontoen med en

andel af værdien efter stk. 4, der svarer til den erhvervsmæssige

benyttelse i det første indkomstår, hvor reglerne i denne lov

anvendes.

Stk. 6. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5

negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til

virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i

opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes

indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 7. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb.

Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den

skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Stk. 8. En skattepligtig, der tidligere har anvendt reglerne i denne

lov for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5

indkomstår påny anvender disse regler, skal ved opgørelsen af

indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel

fast ejendom til samme værdi, som da reglerne senest blev anvendt.

§ 18. Dødsboer betaler ikke virksomhedsskat og kan ikke lade

virksomhedens indkomst indestå som opsparet overskud.

§ 18 bestemmer, at dødsboer ikke betaler virksomhedsskat eller kan

spare overskud op i virksomheden. Dette har boet heller ingen

interesse i, idet den almindelige boskat aldrig vil overstige

virksomhedsskatten.

§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i §

17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter §

18, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen

på konto for opsparet overskud med fradrag af beløb, der er

overtaget efter § 18, stk. 1, samt fradrag af 65.000 kr.,

beskattes med 25 pct. 2. punktum gælder dog kun i det omfang,

virksomheden indgår i et dødsbo, der ikke er fritaget for

beskatning, jfr. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder

samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles

som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning,

hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

Stk. 2. Når indehaverens ægtefælle afgår ved døden, finder stk. 1

tilsvarende anvendelse i det omfang, virksomheden er ægtefællernes

fælleseje.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo, hvori virksomheden indgår, finder

stk. 1 tilsvarende anvendelse på det overskud, der er opsparet i

virksomheden på det tidspunkt, hvor skiftebegæringen imødekommes.

§ 19. Dødsboet kan med tilslutning fra den pågældende beslutte, at en

person (ægtefælle, arving eller legatar), der får udlagt

virksomheden fra et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning

efter kildeskattelovens § 16, skal overtage indestående på konto

for opsparet overskud på de for afdøde eller dennes ægtefælle

gældende betingelser. Det er en forudsætning, at boets regnskaber

over virksomheden opfylder kravene i denne lov. Overtagelse kan

ske, selvom virksomhedens værdi overstiger modtagerens andel i

boet, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. En testamentsarving eller legatar, der ikke er arveberettiget

som følge af sit slægtskabsforhold til afdøde, kan højst overtage

et indestående på konto for opsparet virksomhedsoverskud, der

svarer til arvens størrelse. Et overskydende indestående på

kontoen behandles efter reglerne i § 20.

Stk. 3. Af det indestående, som udlægsmodtageren overtager, beregnes

en passivpost på 12 1/2 pct. Passivposten har virkning for

arveafgiftsberegningen og bodelingen, jfr. kildeskattelovens §

33A, stk. 1.

§ 19 bestemmer, at en person, der får udlagt en virksomhed fra

dødsboet, også kan overtage det opsparede overskud. Af praktiske

grunde er det bestemt, at dette også gælder, selvom virksomheden

overstiger modtagerens arvepart. Det svarer ganske til, hvad der

gælder om indtræden i afdødes stilling efter kildeskattelovens

regler.

Der foreslås dog en undtagelse for testamentsarvinger og legatarer,

der ikke er arveberettigede som følge af deres slægtskabsforhold

til afdøde og ikke ville arve, medmindre der forelå et testamente.

De kan alene overtage den del af indeståendet, der svarer til

deres arv ifølge testamentet. Den overskydende del af indeståendet

beskattes med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr.

Som eksempel på personer, der ikke er omfattet af reglen, kan nævnes

den efterlevende ægtefælle, børn, børnebørn, søskende og

søskendebørn.

§ 19, stk. 2, indeholder en regel om passivposter ved beregning af

arveafgift for den, der overtager indestående på konto for

opsparet overskud. Overtagelsen medfører en byrde, der består i,

at der muligvis, når det opsparede overskud hæves, skal betales en

højere skat end den virksomhedsskat, der allerede er betalt af

afdøde. I overensstemmelse med de helt sædvanlige principper på

dødsboskattens område foreslås det derfor, at der ved

arveafgiftsberegningen skal gives et fradrag i værdien svarende

til halvdelen af den 25 pct. skat, der ville være blevet udløst,

hvis indeståendet på udlægstidspunktet blev hævet af boet i stedet

for at blive overført til udlægsmodtager. I overensstemmelse med

de almindelige principper foreslås endvidere, at nedsættelsen også

får virkning for arvedelingen.

§ 20. Såfremt indestående på konto for opsparet overskud udgør over

65.000 kr. ved udgangen af året forud for dødsåret, skal der

foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret.

Selvangivelse skal indsendes inden udløbet af fristerne i

kildeskattelovens § 14, stk. 3.

§ 20. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i §

17, og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter §

19, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på konto for

opsparet overskud beskattes med 25 pct. af indeståendet på

dødsdagen efter fradrag af 65.000 kr. 2. punktum gælder dog kun i

det omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der ikke er fritaget

for beskatning, jfr. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder

samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles

som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning,

hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

Stk. 2. Når indehaverens ægtefælle afgår ved døden, finder stk. 1

tilsvarende anvendelse i det omfang, virksomheden er ægtefællernes

fælleseje.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo, hvori virksomheden indgår, finder

stk. 1 tilsvarende anvendelse på det overskud, der er opsparet i

virksomheden på det tidspunkt, hvor skiftebegæringen imødekommes.

§ 20 bestemmer, hvad der sker, hvis en udlægsmodtager ikke overtager

kontoen for opsparet overskud fra boet, f.eks. fordi virksomheden

ikke fortsættes. Som anført foran medfører dette, at der skal

betales 25 pct. i skat af indestående efter fradrag af 65.000 kr.

§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige

efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af

indkomst- og formueskat m.v.

Stk. 2. Af de foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har

indbetalt i løbet af indkomståret, anses virksomhedsskatten for

betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 21. Selvom et dødsbo i henhold til § 19 beslutter, at en

udlægsmodtager skal overtage indestående på konto for opsparet

overskud, kan boet hæve af indeståendet. I så fald anvendes

reglerne i § 20 på de beløb, som boet hæver. Udlægsmodtagerens

overtagelse omfatter kun det beløb, som boet ikke har hævet.

§ 21 beskriver nogle særlige problemer, der opstår, når

udlægsmodtager skal overtage et overskud.

I tidsrummet fra dødsfaldet indtil udlægget indgår virksomheden i

dødsboet, og dødsboet kan disponere over den. Det kan være, at

boet bliver nødt til at hæve af det opsparede overskud for at

kunne opfylde sine forpligtelser overfor andre arvinger. Sådanne

hævninger medfører, at der skal betales 25 pct. skat. Som følge

af, at der ved beregningen altid gives et bundfradrag på 65.000

kr., skal boet dog altid kunne hæve 65.000 kr. uden 25 pct. skat.

Udlægsmodtageren, der indtræder i afdødes stilling vedrørende

opsparet overskud, overtager kontoen for opsparet overskud med

fradrag af boets hævninger.

§ 22. Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og

inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for beløb,

der skal indbetales i virksomhedsskat.

§ 22. Såfremt indestående på konto for opsparet overskud udgør over

65.000 kr. ved udgangen af året forud for dødsåret, skal der

foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret.

Selvangivelse skal indsendes inden udløbet af fristerne i

kildeskattelovens § 14, stk. 3.

§ 22 indeholder en regel om afdødes sidste indkomstår, når der

skiftes. Indgivelse af selvangivelse for den sidste

indkomstperiode inden dødsfaldet sker efter kildeskattelovens

almindelige regler kun, når det begæres af enten boet eller

skattemyndighederne indenfor visse frister. Som følge af, at

kontoen for opsparet overskud kan tømmes uden betaling af skat,

medmindre der foretages en indkomstansættelse, foreslås det i § 22

at gøre afsluttende ansættelse obligatorisk i alle tilfælde, hvor

kontoen overstiger det skattefri beløb på 65.000 kr.

Til § 23

Efter bestemmelsen skal et virksomhedsunderskud, der er konstateret i

et indkomstår, hvor virksomhedsordningen har været anvendt,

fremføres efter reglerne i § 13, stk. 2-4, uanset den

skattepligtige ikke anvender ordningen i hele eller en del af 5

års-perioden. Reglen i § 13, stk. 4, 1. pkt., om fremførsel af

underskud til fradrag i virksomhedsoverskud før beregning af

kapitalafkast, finder dog kun anvendelse for indkomstår, hvor

virksomhedsordningen anvendes.

Underskud, der er opstået i indkomstår, hvor den skattepligtige ikke

har anvendt forslagets regler, men alene er beskattet efter

personskatteloven, behandles efter § 13 i personskatteloven.

Underskud, der er opstået før indkomståret 1987, behandles efter

personskattelovens § 26, stk. 4, hvorefter fradraget sker i den

skattepligtige indkomst.

Til §§ 24-26

Virksomhedsskatten opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i

kildeskatteloven om opkrævning af indkomstskat og formueskat m.v.

Virksomhedsskatten anses for betalt forud for andre skatter og

afgifter.

Til § 27

Virksomhedsordningen træder i kraft fra og med indkomståret 1987.

Skattepligtige, der har forud forskudt indkomstår, kan anvende

reglerne før 1. januar 1987, dog tidligst fra 1. april 1986.

§ 23. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23. Virksomhedsunderskud, der er konstateret i et indkomstår, hvor

reglerne i denne lov har været anvendt, skal fremføres efter

reglerne i § 13, stk. 2-4, uanset den skattepligtige ikke anvender

lovens regler i hele eller en del af 5 års-perioden.

§ 24. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige

efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af

indkomst- og formueskat m.v.

Stk. 2. Af de foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har

indbetalt i løbet af indkomståret, anses virksomhedsskatten for

betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 25. Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og

inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for beløb,

der skal indbetales i virksomhedsskat.

§ 26. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 27. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets fremsættelse er et led i den aftale om en

skattereform, der blev indgået den 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det radikale Venstre.

2. Forslaget går ud på, at der skal gennemføres en særlig

virksomhedsordning for selvstændige erhvervsdrivende.

Efter virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende

regnskabsmæssigt adskille virksomhed og privatøkonomi. Der skal

derfor foretages en særskilt opgørelse af virksomhedsindkomsten,

der beskattes efter de særlige regler i forslaget. Indtægter og

udgifter i privatøkonomien beskattes efter reglerne i

personskatteloven (lov om indkomstskat og formueskat for personer

m.v.).

Virksomhedens indkomst opgøres efter renter og i øvrigt efter

skattelovgivningens almindelige regler.

Har virksomheden overskud i et indkomstår, opdeles dette i et

beregnet kapitalafkast - forudsat at virksomhedens kapitalforhold

giver grundlag for beregning af kapitalafkast - og i et resterende

overskud. Kapitalafkast er kapitalindkomst, der beskattes

proportionalt med ca. 50 pct. Det resterende overskud er personlig

indkomst, der beskattes progressivt, når den skattepligtige hæver

det i virksomheden. Den skattepligtige kan imidlertid undlade at

hæve en del af overskuddet og dermed vælge at lade denne del af

overskuddet blive i virksomheden. I så fald sker der en

midlertidig beskatning af overskuddet med 50 pct. Først når den

skattepligtige i et senere indkomstår hæver af det opsparede

overskud, beskattes det endeligt som personlig indkomst. Når den

endelige beskatning sker, modregnes den midlertidige

virksomhedsskat på 50 pct. i slutskatten.

Har virksomheden underskud i et indkomstår, skal underskuddet først

modregnes i et eventuelt opsparet overskud. Er der intet opsparet

overskud, skal underskuddet fragå i den skattepligtiges øvrige

indkomst. Underskuddet skal fragå i positiv kapitalindkomst og et

eventuelt resterende beløb i personlig indkomst. Resterende

underskud kan føres frem til fradrag i indkomst i de følgende 5

indkomstår.

3. Baggrunden for at gennemføre en særlig virksomhedsordning er, at

der efter skattereformaftalen bl.a. skal ske en begrænsning af

fradragsværdien af renteudgifter. Reglerne herom findes i

personskatteloven. For erhvervsmæssige renteudgifter betyder en

begrænsning af rentefradragets skattemæssige værdi et brud på det

almindelige princip om, at erhvervsmæssige driftsomkostninger kan

fradrages ved indkomstopgørelsen. I virksomhedsordningen

opretholdes den fulde værdi af rentefradraget, idet alle

virksomhedens skattepligtige indtægter og udgifter - ligesom efter

gældende regler - indgår i virksomhedens resultatopgørelse. Dette

gælder både indkomst, der efter personskatteloven er personlig

indkomst, og indkomst, der er kapitalindkomst.

Efter personskatteloven opdeles den skattepligtige almindelige

indkomst i progressivt beskattet personlig indkomst og i

kapitalindkomst. Indkomst, der defineres som kapitalindkomst,

beskattes proportionalt med ca. 50 pct. Nogle typiske former for

kapitalindkomst er rente- og udbytteindtægter. For at sidestille

beskatning af afkast af investering i egen virksomhed med

beskatning af afkast af alternativ investering i f.eks.

værdipapirer foreslås en del af virksomhedens overskud, svarende

til et beregnet kapitalafkast, ligeledes proportionalt beskattet

som kapitalindkomst.

Endvidere har det forhold, at skatten af indtægt ved personlig

virksomhed er progressiv, været årsag til, at selvstændige

erhvervsdrivende med stærkt svingende skattepligtige indkomster er

blevet beskattet hårdere end personer med samme indkomst, der blot

har været jævnt fordelt over årene. For at imødekomme disse

erhvervsdrivendes behov for en ordning, der kan udjævne de

skattemæssige virkninger af svingende indkomster, indeholder

forslaget regler om, at overskud, der spares op i virksomheden,

kun bliver beskattet med en virksomhedsskat på 50 pct.

Endvidere giver ordningen selvstændige erhvervsdrivende mulighed for

en konsolidering af virksomheden, fordi overskud, der opspares,

kun beskattes med 50 pct. virksomhedsskat. Gennem

virksomhedsordningen tilnærmes beskatningen af virksomheder, der

drives personligt, således til beskatningen af selskaber. Valget

af organisationsform vil derfor i mindre grad end efter gældende

regler blive påvirket af skattereglerne. Der er dog en afgørende

forskel mellem de to beskatningsformer, idet der under

virksomhedsordningen kan gives fradrag for virksomhedens underskud

i indkomst udenfor virksomheden. Dette vil især være til fordel

for nyetablerede, mindre erhvervsdrivende.

4. Efter forslaget kan virksomhedsordningen anvendes af alle

selvstændige erhvervsdrivende. Ordningen kan dog ikke anvendes på

indkomst som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 10, dvs.

på indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed

er den skattepligtiges bierhverv.

Der er tale om en frivillig ordning, som den skattepligtige for hvert

enkelt indkomstår kan vælge eller undlade at vælge. Benytter den

skattepligtige sig ikke af ordningen, beskattes indkomst fra

virksomheden efter reglerne i personskatteloven. Det betyder, at

foruden en opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst

foretages en opgørelse af personlig indkomst og kapitalindkomst. I

så fald vil f.eks. renteudgifter blive betragtet som negativ

kapitalindkomst, hvorved fradragsværdien begrænses til ca. 50 pct.

Endvidere vil afkastet af den kapital, som ejeren har investeret i

produktionsapparat, varelager m.v., blive betragtet som personlig

indkomst.

5. Da den skattepligtige almindelige indkomst behandles forskelligt

under virksomhedsordningen og uden for, er det en forudsætning for

at anvende ordningen, at der udarbejdes et særskilt regnskab for

virksomheden. Virksomhedens økonomi skal regnskabsmæssigt være

adskilt fra den skattepligtiges private økonomi.

Det vil endvidere være en betingelse for at anvende

virksomhedsordningen, at den skattepligtige opfylder

bogføringslovens krav til regnskabsførelsen. Dette gælder også for

skattepligtige, der ikke er bogføringspligtige efter

bogføringsloven.

For langt den overvejende del af de selvstændige erhvervsdrivende vil

anvendelse af virksomhedsordningen kun betyde, at der skal gives

nogle enkelte ekstra oplysninger i forhold til idag. Under

virksomhedsordningen skal føres to særlige konti, en for indskud

og en for opsparet overskud. Endelig skal den skattepligtige for

at kunne beregne et kapitalafkast opgøre et beregningsgrundlag

herfor. Der vil blive udarbejdet et skema for disse særlige

oplysninger.

6. Efter virksomhedsordningen skal virksomhedens indkomst opgøres

efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige indkomst indgår alle skattepligtige

indtægter og udgifter, der er almindelig indkomst, dvs. både

indtægter og udgifter, der efter personskatteloven vil indgå i

opgørelsen af henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.

Virksomhedsordningen påvirker således ikke de skattemæssige

regler, der i øvrigt gælder for erhvervsmæssig virksomhed, f.eks.

afskrivningsreglerne.

Har virksomheden overskud i et indkomstår, opdeles dette i

kapitalafkast og i resterende overskud. Kapitalafkast er

kapitalindkomst, der beskattes proportionalt med ca. 50 pct.

Beskatningsprocenten varierer med den kommunale skatteprocent.

Beskatning af en del af overskuddet som kapitalindkomst

forudsætter, at virksomhedens kapitalforhold giver grundlag for at

beregne et kapitalafkast. Kapitalafkastet svarer i princippet til

en beregnet forrentning af den egenkapital, som indehaveren har

investeret i virksomheden. Kapitalafkastet beregnes som en

procentdel af et særskilt opgjort beregningsgrundlag. Den

beregnede kapitalafkastsats opgøres en gang årligt. Ved

beregningen anvendes en gennemsnitlig obligationsrente i de første

6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår.

Da kapitalafkastsatsen svarer til en gennemsnitlig markedsrente

indgår visse aktiver ikke i beregningsgrundlaget. De aktiver, der

ikke indgår, er karakteriseret ved, at størstedelen af afkastet

fremkommer gennem skattefrie kursgevinster og indekstillæg. Når

disse aktiver holdes uden for afkastgrundlaget sikres det, at

beskatningen af virksomhedens overskud ikke påvirkes af, at de

nævnte aktiver har et lavt skattepligtigt afkast. Selv om disse

aktiver ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for

kapitalafkastningsberegningen, er der intet til hinder for, at de

i øvrigt indgår i virksomheden.

Hvis beregningen fører til, at kapitalafkastet bliver negativt, ses

der bort fra kapitalafkastet. Årets overskud vil derfor i sin

helhed være personlig indkomst for den skattepligtige, medmindre

overskuddet opspares i virksomheden. Der gælder endvidere den

begrænsning, at det beregnede kapitalafkast ikke kan overstige

årets overskud.

Virksomhedens overskud med fradrag af det beregnede kapitalafkast -

resterende overskud - er personlig indkomst, der beskattes

progressivt, når det hæves i virksomheden. Vælger den

skattepligtige at lade hele eller en del af det resterende

overskud forblive i virksomheden, beskattes denne del af

overskuddet med en proportional virksomhedsskat på 50 pct. Denne

sats er fast i modsætning til satsen for

kapitalindkomstbeskatning, der afhænger af kommuneskatteprocenten.

Hæver den skattepligtige i et senere indkomstår af det opsparede

overskud, beskattes det hævede beløb med tillæg af den

virksomhedsskat, der er betalt af beløbet, som personlig indkomst.

Samtidig modregnes den til beløbet svarende virksomhedsskat i den

skattepligtiges slutskat. Virksomhedsskatten er således en

foreløbig skat, der behandles på samme måde som foreløbig A- og

B-skat. Overstiger de samlede foreløbige skatter den

skattepligtiges slutskat i hæveåret, skal det overskydende beløb

tilbagebetales efter kildeskattelovens regler om overskydende

skat. Der gælder dog en begrænsning for tilbagebetaling af

virksomhedsskat. Der sker ikke tilbagebetaling af den del af

virksomhedsskatten, der overstiger årets slutskat, hvis den

overskydende virksomhedsskat skyldes, at den skattepligtige har

modregnet et skattemæssigt underskud i opsparet overskud.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Eksempel på indkomstopgørelse år 1 år 2 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -----1.000 kr.---- Virksomhedens driftsresultat før renter 500 200 Renter -200 -200 --------------------- Resultat efter renter 300 0 Grundlag for beregning af kapitalafkast 400 430 3) Kapitalafkast (10 pct.) 40 1) - 4) Resterende overskud 260 Heraf hæves som personlig indkomst 200 2) Til opsparing 60 Virksomhedsskat heraf (50 pct.) 30 ----- Til opsparingskonto henføres 30 Opsparet overskud hæves 30 Virksomhedsskat 30 ------- Personlig indkomst 60 5) ---------------------------------------------------------------------

1) Beløbet beskattes hos den skattepligtige som kapitalindkomst.

2) Beløbet beskattes hos den skattepligtige som personlig indkomst.

3) År 1's grundlag for beregning af kapitalafkast er her forøget med

opsparet overskud efter virksomhedsskat på 30.000 kr.

4) Der beregnes intet kapitalafkast, da dette ikke kan overstige

årets overskud, der her er 0 kr.

5) I den skattepligtiges slutskat modregnes en virksomhedsskat af

hævet opsparet overskud på 30.000 kr.

Ved overførsel af beløb eller andre aktiver fra virksomheden til den

skattepligtige gælder en prioriteringsregel, således at overskud

anses for hævet før indskud. Den skattepligtige kan i princippet

ikke overføre værdier fra virksomheden, når hele indskuddet er

hævet. Hvis der hæves i virksomheden udover den indskudte kapital,

dvs. at saldoen på indskudskontoen bliver negativ, svarer det til,

at den skattepligtige »låner« i virksomheden. Sker dette, beregnes

en rente af den negative saldo for hele det pågældende indkomstår.

Ved renteberegningen anvendes kapitalafkastprocenten som

rentesats. I virksomheden indtægtsføres den beregnede rente. Et

tilsvarende beløb anses for overført til den skattepligtige. Den

skattepligtiges kapitalindkomst nedsættes med samme beløb. Ved

denne regulering stilles den skattepligtige på samme måde, som

hvis lånet var optaget privat, dvs. at skatteværdien af

rentefradraget nedsættes til ca. 50 pct.

De gældende regler om adgang til at overføre en del af virksomhedens

overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle berøres

ikke af lovforslaget.

Har virksomheden underskud i et indkomstår, skal underskuddet

modregnes i et eventuelt opsparet overskud. Virksomhedsordningen

giver således mulighed for at fradrage underskud i tidligere års

overskud under forudsætning af, at dette overskud er opsparet i

virksomheden. Herved udjævnes de skattemæssige virkninger af

svingende indkomster.

Hvis der ikke er et opsparet overskud i virksomheden, eller hvis

underskuddet ikke kan rummes i et opsparet overskud, skal

underskuddet fradrages i den skattepligtiges og en eventuel

ægtefælles samlede positive kapitalindkomst i samme indkomstår. Et

resterende underskud skal fradrages i den skattepligtiges

personlige indkomst f.eks. lønindkomst. Er den skattepligtige

gift, skal et resterende underskud fragå i ægtefællens personlige

indkomst. Er underskuddet herefter ikke udlignet, kan det føres

frem til fradrag i virksomhedsoverskud i de nærmest efterfølgende

5 indkomstår.

Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen,

medregnes et opsparet overskud i den personlige indkomst for det

indkomstår, der følger efter det seneste indkomstår, hvor den

skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen. Hvis den

skattepligtige imidlertid inden et år har overtaget en anden

virksomhed, er der mulighed for at overføre opsparingskontoen til

den nye virksomhed, forudsat at den nye virksomhed er mindst lige

så stor som den afhændede virksomhed. Der gælder en tilsvarende

mulighed for at overføre opsparingskontoen uden beskatning i

forbindelse med omdannelse til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Skyldes virksomhedsophør, at den skattepligtige afgår ved døden, kan

ægtefællen eller en arving indtræde i afdødes skattemæssige

stilling. Opsparingskontoen kan således overtages af en person,

der får udlagt afdødes virksomhed. Sker dette ikke, foretages en

efterbeskatning af det opsparede overskud.

7. Ved indtræden i virksomhedsordningen opstår der et

afgrænsningsproblem med hensyn til opdelingen af gæld i en privat

og en erhvervsmæssig del.

På grundlag af virksomhedens aktiver og passiver opgøres

indskudskontoen i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen.

Hvis indskudskontoen ved opgørelsen er negativ, og den

skattepligtige dokumenterer, at alle de til virksomheden hørende

aktiver og gældsposter er medregnet, samt at den medregnede gæld

er erhvervsmæssig, sættes indskudskontoen dog til nul. Dette

bevirker, at det kun er nødvendigt at foretage en ligningsmæssig

kontrol af opdelingen mellem privat og erhvervsmæssig gæld på det

tidspunkt, hvor den skattepligtige træder ind i

virksomhedsordningen, og indskudskontoen er negativ. Når den

skattepligtige skal dokumentere, at gæld er erhvervsmæssig, må der

lægges vægt på, hvad låneprovenuet er anvendt til.

Hvis indskudskontoen senere bliver negativ, er det som tidligere

nævnt udtryk for, at den skattepligtige har »lånt« i virksomheden,

og der foretages rentekorrektion.

Gennem denne objektive regel sikres det, at der er en adskillelse

mellem privat og erhvervsmæssig gæld. Det er derfor kun ved

indtræden i ordningen nødvendigt at foretage en sondring mellem

privat og erhvervsmæssig gæld på grundlag af anvendelseskriteriet.

Herudover medfører kapitalafkastberegningen, at det i mange tilfælde

er uden betydning, om gæld i åbningsbalancen indgår i virksomheden

eller holdes udenfor. Forøges gælden, der indgår i virksomheden,

bliver grundlaget for beregning af kapitalafkast nedsat med samme

beløb. Herved nedsættes det beregnede kapitalafkast med et beløb,

det nogenlunde svarer til renteudgiften på den ekstra gæld.

8. Forslaget må påregnes at give en vis meradministration. Dette

skyldes, at der er tale om et helt nyt regelsæt, hvor der ved

ordningens ikrafttræden vil blive et stort antal åbningsbalancer,

der skal kontrolleres af ligningsmyndighederne.

For at lette den administrative byrde er det nødvendigt, at de

oplysninger, som er nødvendige for kontrol af ordningen, skal

afgives på et særligt skema.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om skattereformens

administrative virkninger i forslaget til personskatteloven.

9. Forslagets provenumæssige konsekvenser vurderes nedenfor under

den forudsætning, at lovforslaget til personskattelov gennemføres.

Ved kapitalafkastberegningen sikres det, at afkastet af investering i

erhvervsaktiver beskattes som kapitalindkomst, ligesom det efter

personskatteloven sker med afkast af midler placeret i finansielle

aktiver.

Med udgangspunkt i selvangivelsesundersøgelsernes oplysninger om

erhvervsaktiver og erhvervspassiver er der skønnet over

kapitalafkastgrundlaget. Ved en kapitalafkastsats på 10 pct. tyder

lovmodelberegninger på et provenutab i 1987 på godt 50 mill. kr.

og i slutvirkning på omkring 100 mill. kr.

Det relativt beskedne provenutab skyldes for det første, at det

beregnede kapitalafkast ikke kan overstige virksomhedens overskud.

For det andet at mange selvstændige har en samlet indkomst under

200.000 kr., hvorfor det skattemæssigt er uden betydning, om

overskuddet helt eller delvis beskattes som personlig indkomst

eller som kapitalindkomst. For det tredie medfører

overgangsordningen for positiv kapitalindkomst, at et meget stort

beregnet kapitalafkast kun gradvis overføres til beskatning som

kapitalindkomst.

Der foreligger kun få oplysninger, der kan benyttes som baggrund for

en vurdering af provenutabet ved forslagets opsparingsordning.

Der savnes især oplysninger om omfanget og størrelsen af udsvingene i

selvstændige erhvervsdrivendes indkomster, herunder de tilsvarende

oplysninger om udsvingene i de skattepligtige indkomster.

Udsvingene i de skattepligtige indkomster er givetvis mindre end i

overskuddene, idet de gældende regler giver mulighed for en vis

udjævning, bl.a. via afskrivning, investeringsfondshenlæggelse,

varelagernedskrivning m.v.

Der er derfor næppe tvivl om, at den mere direkte mulighed for

indkomstudjævning, som forslaget indebærer, i meget betydeligt

omfang vil træde i stedet for de tidligere nævnte metoder til

udjævning af den skattepligtige indkomst. Skatteyderen opnår

endvidere, at indkomsten kan udjævnes uden senere at skulle

foretage investeringer, der måske er mindre velbegrundede set fra

et driftsøkonomisk synspunkt. Der vil således ikke være tale om et

provenutab, når ordningen blot erstatter andre måder at udjævne

indkomstudsving på.

Der er dog formentlig nogle selvstændige med svingende indkomst, der

ikke har udnyttet de ovennævnte metoder til indkomstudjævning, og

som nu vil udnytte de muligheder, opsparingsordningen giver.

Hertil kommer, at selvstændige med indkomster, der mere varigt

overstiger 200.000 kr., med fordel kan benytte opsparingsordningen

til konsolidering af virksomheden.

Det varige provenutab på ordningen - som udgøres af forskellen mellem

den skat, der skulle have været betalt af det opsparede beløb, og

den skat, der skal betales, når de opsparede beløb hæves - kan

først konstateres i det år, hvor de opsparede beløb hæves i

virksomheden.

Det anslås rent skønsmæssigt, at opsparingsordningen indebærer et

mindre provenu i størrelsesordenen 200 mill. kr. Om dette er

udtryk for et endeligt provenutab eller blot en tidsmæssig

forskydning af skattebetalingen, afhænger som nævnt af

skatteprocenten, når de opsparede beløb hæves.

Den samlede provenuvirkning af lovforslaget skønnes herefter i alt at

være et provenutab i størrelsesordenen 250 mill. kr. i 1987 og

omkring 300 mill. kr. i slutvirkning.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Virksomhedsordningen er en frivillig ordning, der kan anvendes af

personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Reglerne kan

anvendes af fuldt eller begrænset skattepligtige personer. Ønsker

den skattepligtige ikke at anvende ordningen, vil indkomst fra

virksomheden ligesom anden skattepligtig almindelig indkomst blive

beskattet efter personskatteloven. Dette kan f.eks. være tilfældet

for skattepligtige med indkomstforhold, hvor det er uden

betydning, om et beløb beskattes som personlig indkomst eller som

kapitalindkomst, eller om en renteudgift fragår i personlig

indkomst eller kapitalindkomst.

Det er en betingelse for at anvende ordningen, at den skattepligtige

driver erhvervsmæssig virksomhed. Lovforslaget indeholder ingen

definition af erhvervsmæssig virksomhed. Den foreliggende praksis

inden for skattelovgivningen må lægges til grund ved afgørelsen

af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig

virksomhed.

Erhvervsvirksomhed som særskilt indkomstkilde indgår i en række love.

Bl.a. kan nævnes kildeskatteloven, investeringsfondsloven,

selskabsskatteloven, afskrivningsloven, etableringskontoloven, lov

om særlig indkomstskat m.v. samt ligningsloven.

Af praksis fra skattelovgivningen skal særligt fremhæves praksis

vedrørende henlæggelse til investeringsfonds. Herefter kan

indtægt, der er lønindtægt, ikke anses for indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed uanset aflønningens form. Som eksempel

på andre indtægter, der i almindelighed heller ikke kan henregnes

til overskud ved erhvervsvirksomhed, kan nævnes honorarer til

musikere og skuespillere samt bestyrelseshonorarer m.v.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde foreligger

selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønarbejde, vil

kildeskattelovens § 43, stk. 1, om personligt arbejde i

tjenesteforhold og den praksis, der har udviklet sig omkring denne

bestemmelse, i særlig grad kunne være vejledende. Af momenter, der

indgår i bedømmelsen, kan nævnes, om hvervgiveren har

instruktionsbeføjelser overfor den pågældende, om denne ejer de

maskiner og redskaber, der benyttes ved arbejdet, om arbejdet

udføres fra egne lokaler, og om den pågældende selv afholder

udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse.

I praksis forekommer en del agentur- og entrepriselignende forhold,

der i en række henseender ligger nærmere lønarbejde end

selvstændig erhvervsvirksomhed. De henregnes i almindelighed ikke

til erhvervsvirksomhed. Drives et agentur imidlertid for agentens

egen regning og risiko, vil der dog kunne foreligge erhvervsmæssig

virksomhed. Det samme gælder en assurandør, der for egen regning

driver sit kontor, herunder er ansvarlig for en del af

lønudgifterne.

Indtægt af liberalt erhverv som f.eks. advokat, arkitekt, læge,

revisor, vekselerer m.v. må i almindelighed anses for indtægt ved

erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår fast ejendom, anses drift af udlejningsejendomme

som regel for erhvervsvirksomhed.

Udleje af driftsmidler m.v. betragtes som selvstændig

erhvervsvirksomhed, såfremt virksomheden har et vist omfang.

Skattepligtige, der deltager i virksomhed drevet som interessentskab

eller kommanditselskab, anses for at være selvstændige

erhvervsdrivende.

Hobbyvirksomhed anses ikke for erhvervsvirksomhed.

I et enkelt tilfælde kan selvstændige erhvervsdrivende ikke anvende

forslagets regler for en virksomhed. Det drejer sig om selvstændig

skibsvirksomhed, når denne virksomhed er den skattepligtiges

bierhverv. Indkomst fra sådan virksomhed beskattes som

kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, i personskatteloven.

Til § 2

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den

skattepligtige opfylder bogføringslovens krav til

regnskabsførelsen. Denne betingelse betyder øgede regnskabskrav

for de skattepligtige, der ikke er bogføringspligtige efter

bogføringsloven.

Efter bogføringsloven skal der gennem bogføringen gives en klar og

overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og

formueforhold, herunder oplysninger om driftsindtægter og

driftsudgifter, den i virksomheden anbragte kapital, udbetalinger

til den skattepligtige samt dennes udtagelse af varer og lignende

fra virksomheden. Virksomhedsordningen stiller ikke yderligere

krav til bogføringen.

Efter forslaget skal der udarbejdes et regnskab, der udelukkende

vedrører virksomheden. Der skal således regnskabsmæssigt ske en

adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges

private økonomi.

Efter stk. 2 kan den skattepligtige vælge virksomhedsordningen for

det enkelte indkomstår. Der kan således skiftes mellem beskatning

efter personskatteloven og beskatning efter virksomhedsordningen

fra det ene år til det andet.

Af stk. 2 fremgår ligeledes, at den skattepligtige ved indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår skal tilkendegive, at

virksomhedsordningen ønskes anvendt i det pågældende indkomstår.

Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående

på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jfr. §§ 3

og 10, stk. 2, samt kapitalafkast og afkastgrundlag, jfr. §§ 7 og

8. Denne specifikation er nødvendig, fordi beløb, der fragår på

kontoen for opsparet overskud, skal endeligt beskattes som

personlig indkomst, mens beløb, der fragår på indskudskontoen,

skattefrit kan tilbageføres til indehaveren.

Når den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen for

et indkomstår, skal lovforslagets regler anvendes for hele

indkomståret og på hele virksomheden. Der er således ikke mulighed

for f.eks. at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller

passiver uden for virksomhedsordningen, når ordningen anvendes for

det pågældende indkomstår. Hvis virksomheden er startet midt i et

indkomstår, skal ordningen kun gælde i den resterende del af

indkomståret.

Ejes en virksomhed af flere personer, f.eks. i interessentskabsform,

kan de enkelte personer uafhængigt af hinanden vælge, om de vil

anvende virksomhedsordningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal en erhvervsdrivende,

der har flere virksomheder, anvende samme regelsæt for alle

virksomhederne i det enkelte indkomstår. I de år, hvor

virksomhedsordningen anvendes, skal den skattepligtige endvidere

oplyse virksomhedernes samlede overskud tillige med det samlede

indestående på indskudskonti og opsparingskonti, jfr. §§ 3 og 10,

stk. 2, samt det samlede kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag,

jfr. §§ 7 og 8. Der er kun tale om sammentælling af de enkelte

virksomheders overskud m.v. Der skal således ikke udarbejdes et

samlet regnskab for virksomhederne under et. Disse fælles

opgørelser skal foretages, bl.a. fordi kapitalafkast i den enkelte

virksomhed hverken kan overstige et nettooverskud i virksomhederne

eller det kapitalafkast, der kan beregnes af virksomhedernes

samlede afkastgrundlag, jfr. § 14, stk. 2.

Reglerne om flere virksomheder gælder både for den skattepligtige og

for en eventuel ægtefælle, der også driver erhvervsmæssig

virksomhed. Den ene ægtefælle kan således ikke anvende

virksomhedsordningen, medmindre den anden ægtefælle også ønsker at

anvende ordningen.

Ministeren for skatter og afgifter kan efter bestemmelsen i stk. 5

fastsætte nærmere regler om det regnskab, den skattepligtige skal

udarbejde for virksomheden, herunder regler om den form,

oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afleveres i. Der er

herved givet hjemmel til at fastsætte regler om, at oplysningerne

skal afgives på et skema.

Skattepligtige, som ved indgivelsen af selvangivelse for et

indkomstår tilkendegiver at ville anvende virksomhedsordningen,

men som ikke ved det indsendte selvangivelsesmateriale opfylder de

i bogføringsloven eller de i medfør af denne lov udstedte

forskrifter vedrørende bogføring, regnskabsaflæggelse m.v., kan

ikke anvende virksomhedsordningen. I disse tilfælde er den

skattepligtige undergivet personskatteloven, herunder reglerne for

indgivelse af selvangivelse m.v., jfr. skattekontrollovens §§ 1-3.

Dette betyder, at den skattepligtiges formue og indkomst kan

ansættes til et skønsmæssigt beløb, såfremt behørig selvangivelse,

eventuelt bilagt pligtigt årsregnskab i henhold til

statsskattelovens § 22, stk. 4, ikke indgives rettidigt til

skattemyndighederne. Hvis selvangivelsen alene er indgivet for

sent, men i øvrigt er behørig, er dette ikke til hinder for

anvendelse af virksomhedsordningen. Er der tale om mindre mangler

i virksomhedens regnskab m.v. i forhold til de udstedte

forskrifter, vil den skattepligtige fortsat kunne anvende

virksomhedsordningen, såfremt disse mangler udbedres ved

supplerende oplysninger og specifikationer inden for en rimelig

tid. Endvidere vil ligningsmyndighederne selv kunne foretage

mindre korrektioner. Der kan i øvrigt henvises til gældende

praksis vedrørende tilsidesættelse af regnskaber.

Har den skattepligtige i en periode anvendt virksomhedsordningen, vil

konsekvensen af, at ordningen ikke kan anvendes i et indkomstår

som følge af mangler ved virksomhedens regnskab være, at et

eventuelt opsparet overskud skal beskattes efter forslagets § 15,

stk. 1.

Til § 3

Forslagets § 3 omhandler indskudskontoen og de værdier, som skal

lægges til grund ved opgørelse af kontoen. Indeståendet på kontoen

er udtryk for, hvor store beløb den skattepligtige skattefrit kan

føre ud af virksomheden som tilbageførsel af indskudskapital.

Indskudskapital kan dog først tilbageføres efter hævning af

overskudsbeløb i den i § 5 nævnte rækkefølge.

Medfører overførsel af beløb eller andre værdier til den

skattepligtige, at indskudkontoen bliver negativ, anses den

skattepligtige for at have optaget et »privat lån«.

Indskudskontoen har således betydning for sondringen mellem

erhvervsmæssig og privat gæld og dermed for, hvornår der skal

foretages rentekorrektion efter § 11.

Det fremgår af stk. 1, at den skattepligtige ikke kan yde »lån« til

virksomheden, da overførsel af værdier til virksomheden betragtes

som indskud. I praksis kan der være tale om positive nettoværdier,

således at overførsel af værdier fra den skattepligtige til

virksomheden beregnes efter fradrag af værdier, der overføres fra

virksomheden til den skattepligtige. En øget erhvervsmæssig

benyttelse af aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og

til private formål, betragtes også som indskud.

Der stilles ikke krav om en positiv indskudskapital som ved stiftelse

af selskaber. Virksomheden kan således være fuldt

fremmedfinansieret.

Efter stk. 2 opgøres indskudskontoen ved starten af det første

indkomstår, hvor virksomhedsordningen anvendes. Herved fastfryses

indskudskontoen bortset fra reguleringer efter stk. 7, dvs.

reguleringer i form af yderligere indskud eller overførsel af

værdier til den skattepligtige. Dette betyder, at

ikke-indkomstskattepligtige reguleringer som ændring af

ejendomsværdi og pristalsregulering af den afskrivningsberettigede

saldo for skibe og driftsmidler ikke påvirker indskudskontoen.

Endvidere vil mere eller mindre vilkårlige ændringer i

kontantværdien af aktiver og gæld som følge af f.eks. udsving i

renten heller ikke påvirke indskudskontoen.

Denne opgørelse af indskudskontoen bevirker, at den skattepligtige

ikke kan belåne en eventuel ikke realiseret kapitalgevinst i

virksomheden og anvende provenuet til private formål samtidig med,

at renteudgifterne fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud.

Omvendt vil den skattepligtige ikke miste sin mulighed for at hæve

sit oprindelige indskud, da indskudskontoen ikke påvirkes af et

tab, der ikke er fradragsberettiget.

Indskudskontoen påvirkes ikke af, at den skattepligtige belåner ikke

realiserede kapitalgevinster i virksomheden og anvender provenuet

erhvervsmæssigt, således at renteudgifterne fragår ved opgørelse

af virksomhedens overskud, dvs. med en skatteværdi på op til ca.

68 pct. Den skattepligtige kan endvidere optage private lån mod

sikkerhed i virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker

indskudskontoen. Da der er tale om et privat lån, vil

renteudgiften være negativ kapitalindkomst med en skatteværdi på

ca. 50 pct.

Realiserede kapitalgevinster vil ikke forøge indskudskontoen. Hvis

der er tale om en realiseret kapitalgevinst i virksomheden, vil

denne gevinst kun kunne udtages til private formål uden

rentekorrektion, hvis den skattepligtige ophører med at anvende

virksomhedsordningen. Dette gælder dog ikke, hvis den realiserede

gevinst beskattes som almindelig indkomst og dermed indgår i

opgørelsen af virksomhedens indkomst.

Opgørelse af indestående på indskudskonto efter stk. 3 sker på

grundlag af værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld. Som

nævnt i bemærkningerne til § 2 er opdelingen af egenkapital på

henholdsvis indskudskonto og opsparingskonto nødvendiggjort af den

forskellige skattemæssige behandling, som beløb fra disse to konti

får ved overførsel til den skattepligtige. Indestående på

indskudskontoen kan skattefrit tilbageføres til den skattepligtige

fra virksomheden, mens indestående på opsparingskonto skal

endeligt beskattes som personlig indkomst, når det overføres til

den skattepligtige.

Udgangspunktet for værdiansættelse af aktiver og passiver er den

formueskattepligtige værdi. Fast ejendom indgår således til

ejendomsvurderingen, mens driftsmidler og skibe indgår med den

afskrivningsberettigede saldoværdi. Ved opgørelsen tillægges

formuenedslag efter §§ 18A-18C i ligningsloven samt eventuel ikke

medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. af

bygninger. Varelager og husdyrbesætning medregnes med den

formueskattepligtige værdi efter eventuel nedskrivning.

Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, f.eks. aktiverede

forudbetalte omkostninger (forudbetalt husleje, forudbetalt rente,

der er fratrukket i indkomsten, og ombygningsudgifter i lejede

lokaler) samt good-will medregnes med anskaffelsessummen efter

fradrag af skattemæssige afskrivninger. Afskrivningsberettiget

good-will, dvs. good-will, der er erhvervet før 1. juli 1982,

medregnes til den nedskrevne værdi, mens good-will, der er

erhvervet efter 1. juli 1982, medregnes til anskaffelsessummen.

Der sker således ikke nedskrivning af sidstnævnte good-will ved

opgørelse af indskudskontoen. Det sker derimod ved opgørelse af

afkastgrundlaget efter § 8.

Indskydes et driftsmiddel, der hidtil har været anvendt privat,

anvendes handelsværdien.

Ved opgørelse af indskudskontoen fragår virksomhedens gæld til den

formueskattepligtige værdi.

Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål,

indgår i opgørelsen af indskudskontoen med en andel af værdien

efter stk. 4, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det

første indkomstår, hvor virksomhedsordningen anvendes. For en- og

tofamiliehuse, der tjener til bolig for ejeren, og hvor den

erhvervsmæssige benyttelse er mindre end 25 pct., er der ikke

foretaget nogen vurderingsfordeling vedrørende privat og

erhvervsmæssig benyttelse. I disse tilfælde lægges den

skattepligtiges vurdering af den erhvervsmæssige benyttelse til

grund. Hvis den skattepligtiges vurdering ikke er i

overensstemmele med den faktiske benyttelse, vil den kunne

tilsidesættes ligningsmæssigt.

Hvis indskudskontoen, opgjort efter stk. 2-5, bliver negativ, har den

skattepligtige mulighed for at dokumentere, at alle virksomhedens

aktiver og gældsposter er medregnet samt, at den medregnede gæld

er erhvervsmæssig. Kan den skattepligtige dokumentere dette,

sættes indskudskontoen til nul. Denne bestemmelse betyder, at det

kun er nødvendigt at foretage en ligningsmæssig kontrol af, om

virksomhedens regnskab giver et korrekt billede af, hvilke aktiver

og passiver der er erhvervsmæssige, på det tidspunkt hvor den

skattepligtige begynder at anvende virksomhedsordningen. Optager

den skattepligtige efterfølgende »lån« gennem virksomheden, dvs.

overfører mere end det positive indestående på indskudskontoen,

sker der rentekorrektion efter bestemmelsen i § 11. Herefter vil

den skattepligtige ikke have fordel af fradrag for renteudgifter i

virksomheden for det private lån. Der skal derimod ikke foretages

nogen ligningsmæssig kontrol af, om gælden er erhvervsmæssig eller

privat, når indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv.

Efter stk. 7 reguleres indskudskontoen årligt ved indkomstårets

udløb, således at den forøges med nye indskud, der er foretaget i

løbet af indkomståret, og nedsættes med årets hævninger, der ikke

er overskud (herunder opsparet overskud).

Da ordningen er frivillig, vil den skattepligtige i princippet kunne

skifte mellem beskatning efter virksomhedsordningen og

personskatteloven fra det ene år til det andet. Den skattepligtige

vil således ved at træde ud af virksomhedsordningen i et år kunne

anvende et provenu fra belåning af skattefrie kapitalgevinster til

private formål. Når den skattepligtige på ny træder ind i

ordningen, vil indskudskapitalen blive forøget med eventuelle

kapitalgevinster, idet indskudskontoen efter stk. 2 opgøres på

grundlag af den formueskattepligtige værdi af aktiver og gæld.

Der er derfor indsat en bestemmelse i stk. 8, der begrænser den

skattepligtiges muligheder for at spekulere i at træde ind og ud

af virksomhedsordningen. Herefter skal en skattepligtig, der

tidligere har anvendt virksomhedsordningen, og som inden for de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender ordningen på en

virksomhed, ved opgørelsen af indskudskontoen medregne en fast

ejendom til samme værdi, som da ordningen senest blev anvendt.

Bliver indskudskontoen herefter negativ, og kan den skattepligtige

ikke dokumentere, at alle de til virksomheden hørende aktiver og

gældsposter er medregnet samt, at den medregnede gæld er

erhvervsmæssig, vil der ske rentekorrektion efter § 11.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse i § 4 giver mulighed for at hæve eller

indskyde beløb i virksomheden med virkning for et indkomstår efter

indkomstårets udløb, men inden indgivelse af selvangivelse for

året. Inden for denne frist kan hæves eller indskydes beløb, der

udgør årets kapitalafkast beregnet efter § 7.

Baggrunden for at indføre denne frist for at indskyde og hæve beløb

er, at den skattepligtige først, når regnskabet er endeligt

udarbejdet, kender årets overskud og dermed kapitalafkastet.

Ved de regnskabsmæssige posteringer viser den skattepligtige, om

kapitalafkast er afsat til hævning og dermed betragtet som hævet i

indkomståret, eller om det forbliver indestående i virksomheden.

Kapitalafkastet er den del af årets overskud, der beskattes

proportionalt som kapitalindkomst med ca. 50 pct.

Kapitalafkastet skal altid beskattes endeligt i indkomståret, og det

betragtes som indskud, hvis det ikke hæves af den skattepligtige

inden den nævnte frist.

Hvis kapitalafkast ikke hæves, skal den skattepligtige betale skat

af kapitalafkastet med midler fra sin private økonomi. Den

skattepligtige kan dog eventuelt hæve en del af kapitalafkastet

svarende til det beløb, som skal betales i skat og lade resten

forblive i virksomheden som indskud.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse i § 5 angiver, i hvilken rækkefølge beløb

anses for hævet i virksomheden og overført til den skattepligtige.

Rækkefølgen gælder også ved overførsel af andre aktiver end

kontante beløb. I praksis kan der være tale om nettoværdier,

således at overførsel af værdier fra virksomheden til den

skattepligtige beregnes efter fradrag af værdier, der overføres

fra den skattepligtige til virksomheden.

Overførsel af beløb kan ske ved, at den skattepligtige hæver beløb af

virksomhedens kassebeholdning herunder en kassekredit. Overførsel

kan også ske som en regnskabsmæssig postering, dvs. en passivpost

f.eks. »hensat til hævning« i forbindelse med udarbejdelse af

årsregnskabet for virksomheden.

Der er efter de foreslåede bestemmelser i § 4 og § 10, stk. 1,

mulighed for, at den skattepligtige overfører overskud - både

kapitalafkast og resterende overskud - fra det foregående

indkomstår indtil selvangivelsesfristens udløb. Disse beløb anses

i det følgende indkomstår for overført, før der hæves af årets

overskud. Af årets overskud anses kapitalafkast for hævet før et

resterende overskud, der beskattes progressivt som personlig

indkomst.

Overfører den skattepligtige i et indkomstår herudover værdier fra

virksomheden, anses et eventuelt opsparet overskud for hævet, før

der tilbageføres indskudskapital.

Når hele indeståendet på indskudskontoen efter § 3 er overført til

den skattepligtige, vil yderligere overførsler, hvorved saldoen på

indskudskontoen bliver negativ, anses for »lån« fra virksomheden

til den skattepligtige. Disse lån omfattes af den foreslåede

bestemmelse i § 11, hvorefter der eventuelt kan blive tale om at

foretage rentekorrektion, således at skatteværdien af

rentefradraget bliver ca. 50 pct. som for andre private renter.

Bestemmelsen fastsætter rækkefølgen for overførsel af værdier fra

virksomheden til den skattepligtige, men ikke hvilken værdi et

aktiv overføres til. For så vidt angår afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe, følger det af afskrivningslovens § 32, at

overførsel sker til handelsværdien, når der er tale om ændret

anvendelse af aktivet. Der vil altid være tale om ændret

anvendelse, når aktivet overføres til privat benyttelse hos den

skattepligtige.

Overførsel af aktiver mellem den skattepligtiges virksomheder sker

til bogførte værdier.

Efter stk. 3 sidestilles en øget privat anvendelse af et aktiv, der

benyttes både privat og erhvervsmæssigt, med overførsel af værdier

fra virksomheden til den skattepligtige.

Efter stk. 4 anses beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig

indkomstskat i virksomheden, ikke for at være hævet. Disse beløb

indgår således ikke i hæverækkefølgen efter stk. 1.

Til § 6

Efter bestemmelsen opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst

efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst indgår alle

skattepligtige indtægter og udgifter, der vil være henholdsvis

personlig indkomst eller kapitalindkomst efter personskatteloven.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal der foretages fuld periodisering for

såvel renteindtægter som renteudgifter. Dette er en ændring af

reglerne for periodisering af renteudgifter efter ligningslovens §

5, stk. 2, der kun foreskriver periodisering for renteudgifter,

der vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder

mere end 6 måneder før periodens udløb.

Det er nødvendigt med en regel om fuld periodisering, fordi den

skattepligtige kan skifte mellem at anvende virksomhedsordningen

og de almindelige regler fra det ene år til det andet. Uden en

periodiseringsregel ville man i visse tilfælde kunne flytte

renteindtægter og -udgifter til de år, hvor det skattemæssigt er

mest fordelagtigt.

Efter stk. 3 kan indkomst, der er skattepligtig både her i landet og

i udlandet, ikke medregnes i virksomhedens indkomst. Bestemmelsen

gælder såvel for overskud som for underskud. Dette skyldes, at en

sådan indkomst berettiger til nedslag i den danske skat for de

skatter, der er betalt til udlandet. En korrekt opgørelse

forudsætter, at nedslaget sker i en endelig skat og ikke i en

foreløbig skat, som virksomhedsskatten.

Til § 7

Bestemmelsen i forslagets § 7 om beregning af kapitalafkast må ses i

sammenhæng med det grundlag, afkastet efter § 8, stk. 1, skal

beregnes på samt kapitalafkastsatsens størrelse efter § 9.

Efter bestemmelsen udgør kapitalafkastet afkastgrundlaget gange

afkastsatsen, idet resultatet nedsættes med årets

pristalsregulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi for

skibe og driftsmidler.

Det beregnede kapitalafkast skal i princippet svare til den

forrentning, der alternativt kunne opnås af den kapital, den

skattepligtige har investeret i virksomheden. Afkastsatsen svarer

til den efter § 9 beregnede rente, der er udtryk for en

gennemsnitlig markedsrente. Afskrivningssaldoen for de

driftsmidler, der efter § 8, stk. 2, indgår i grundlaget for

kapitalafkast, pristalsreguleres hvert år. Da markedsrenten også

giver dækning for inflation, vil en forrentning med markedsrente

overføre for meget af overskuddet til beskatning som

kapitalindkomst. Derfor fragår årets pristalsregulering ved

beregningen af kapitalafkastet.

Der beregnes kun kapitalafkast, når afkastet vil være positivt. Er

afkastgrundlaget negativt, hvilket nogenlunde vil svare til, at

egenkapitalen i virksomheden er negativ, beregnes således ikke et

negativt kapitalafkast.

Det beregnede kapitalafkast kan ikke overstige årets overskud. Er der

således ingen positiv indtjening i virksomheden, vil der ikke

blive beregnet noget kapitalafkast, selv om afkastgrundlaget kunne

berettige hertil. Beregningen af kapitalafkast skal således ses

som et led i en fordeling af årets overskud på henholdsvis

kapitalindkomst og personlig indkomst.

Er der overskud i virksomheden, skal der, hvis der er grundlag

herfor, beregnes et kapitalafkast. Der er således ikke i denne

situation mulighed for at spare hele overskuddet op i virksomheden

mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct.

Når en virksomhed træder ind i ordningen, ophører eller omlægger sin

regnskabsperiode, vil denne kunne omfatte et kortere eller længere

tidsrum end 12 måneder. I disse tilfælde beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast for det antal hele måneder,

regnskabsperioden omfatter.

Til § 8

Efter stk. 1 i bestemmelsen opgøres virksomhedens afkastgrundlag som

virksomhedens aktiver med fradrag af gæld ved indkomstårets

begyndelse. Opgørelsen sker således på grundlag af primobalancen.

Ved opgørelsen fragår beløb, der er afsat efter forslagets

bestemmelser i §§ 4 og 10, stk. 1. Det er beløb, der er afsat til

hævning enten som kapitalafkast eller som personlig indkomst.

Da opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget sker på grundlag af

primobalancen, vil den skattepligtige ikke få beregnet

kapitalafkast af en forøgelse af egenkapitalen i løbet af året.

Opgørelsestidspunktet skal sikre, at den skattepligtige ikke får

beregnet kapitalafkast for hele året af aktiver, der er

finansieret ved indskud sidst i indkomståret. Den skattepligtige

kan øge afkastgrundlaget ved at indskyde kontante beløb sidst i et

indkomstår og hæve beløbet i starten af det nye indkomstår. En

sådan oppustning af grundlaget for beregning af kapitalafkast vil

imidlertid kunne tilsidesættes ligningsmæssigt. Endvidere vil

indskud ikke kunne hæves igen umiddelbart efter, medmindre den

skattepligtige først hæver et eventuelt opsparet overskud samt

årets overskud. Dette følger af bestemmelsen i § 5.

Ved opgørelsen af afkastgrundlaget medregnes fast ejendom enten til

anskaffelsessummen med tillæg af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme

anskaffet før 1. januar 1987 kan den skattepligtige i stedet vælge

at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel

ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Øvrige aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi. For

driftsmidlers og skibes vedkommende er det den

formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter

ligningslovens § 18A, der skal anvendes.

Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, som bl.a. aktiverede

forudbetalte omkostninger (forudbetalt husleje, forudbetalt rente,

der er fratrukket i indkomsten og ombygningsudgifter i lejede

lokaler) indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af

foretagne afskrivninger.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal erhvervet good-will afskrives med 15

pct. årligt fra anskaffelsestidspunktet. Afskrivningen sker

lineært over 7 år. Good-will indgår således til den nedskrevne

værdi. Det er uden betydning, om good-will er erhvervet før eller

efter 1. juli 1982 og dermed, om den er afskrivningsberettiget

efter den tidligere bestemmelse i § 15 i lov om særlig

indkomstskat.

Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld med den formueskattepligtige

værdi.

Af stk. 3 fremgår, at aktier, anparter i anpartsselskaber,

andelsbeviser, beviser for indskud i akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, ikke indgår i

afkastgrundlaget. Det samme gælder for indeksobligationer og

præmieobligationer. Aktieavancebeskatningsloven omfatter endvidere

aktieretter, dvs. ret til fondsaktier samt tegningsretter, der

tildeles aktionærerne ved udvidelse af aktiekapitalen. Når de

nævnte aktiver ikke medregnes, skyldes det, at afkastet ofte

fremkommer som skattefrie kursgevinster, der ikke indgår i

overskudsopgørelsen. Hvis der beregnes kapitalafkast med

markedsrenten af sådanne aktiver, vil den skattepligtige opnå en

ekstra begunstigelse, når det reelle afkast er skattefrit. Andre

værdipapirer som f.eks. pantebreve og obligationer kan således

indgå i afkastgrundlaget. Aktiver, der ikke kan indgå i

afkastgrundlaget, kan dog i øvrigt indgå i virksomheden.

Hvis afkastet af et aktiv er skattepligtigt, såvel her i landet som i

udlandet, kan indkomsten ikke medregnes til virksomhedens

indkomst.

Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål,

indgår i opgørelsen af afkastgrundlaget med en andel af værdien

efter stk. 2, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det

forudgående indkomstår. Nyetablerede virksomheder anvender dog en

andel af værdien efter stk. 2, svarende til den erhvervsmæssige

benyttelse i det første indkomstår. Fast ejendom, der anvendes

såvel erhvervsmæssigt som privat, og hvor der ikke foretages en

vurderingsfordeling, medregnes ikke i afkastgrundlaget. Det

betyder, at en - og tofamiliehuse der tjener til bolig for ejeren,

og hvor den erhvervsmæssige benyttelse er mindre end 25 pct., ikke

medregnes i afkastgrundlaget.

Til § 9

Kapitalafkastsatsen opgøres en gang årligt. Satsen beregnes ud fra et

simpelt gennemsnit af den effektive rente af fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier bortset fra indeksobligationer.

Det vil sige, at renten af indeksobligationer, variabelt

forrentede obligationer og obligationer i fremmed mønt ikke indgår

i beregningsgrundlaget. Københavns Fondsbørs vil dagligt udregne

dette gennemsnit. Satsen er et simpelt gennemsnit af den dagligt

beregnede effektive obligationsrente i de første 6 måneder af det

til indkomståret svarende kalenderår nedrundet til nærmeste hele

antal procentpoint.

Afkastgrundlaget beregnes på grundlag af egenkapitalen primo

indkomståret. For at undgå, at tilfældige udsving i markedsrenten

skal få indflydelse på afkastsatsen, har man valgt perioden på de

6 måneder.

Til § 10

Efter bestemmelsens stk. 1 skal et resterende virksomhedsoverskud,

dvs. skattepligtigt overskud med fradrag af kapitalafkast,

medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det

indkomstår, hvor det overføres til den skattepligtige.

Den skattepligtige har efter stk. 1 mulighed for at overføre et

resterende overskud med virkning for det forudgående indkomstår,

hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af

selvangivelse for det pågældende indkomstår. Der gælder en

tilsvarende hævefrist for kapitalafkast efter § 4. Denne

reguleringsmulighed er indsat, fordi man som regel først kender

virksomhedens overskud, når der er udarbejdet årsregnskab.

Overførsel af de nævnte beløb kan enten ske ved en faktisk

overførsel eller ved, at beløbet afsættes til senere hævning i

virksomhedens regnskab.

Efter stk. 2 kan den skattepligtige vælge at lade en del af årets

overskud forblive i virksomheden mod en midlertidig

virksomhedsskat på 50 pct. Det overskudsbeløb, som den

skattepligtige vælger at opspare, skal ikke medregnes i den

skattepligtiges indkomst i indtjeningsåret, men først i det

indkomstår, hvor beløbet overføres til den skattepligtige. Herved

får den skattepligtige mulighed for at udjævne beskatningen af

progressivt beskattede svingende indkomster.

Det er en forudsætning for denne virksomhedsbeskatning, at

overskudsbeløbet forbliver i virksomheden. Den midlertidige

virksomhedsskat kan udredes af overskudsbeløbet, selv om

skattebeløbet indbetales af den skattepligtige som forskudsskat i

indkomståret, hvor overskuddet konstateres. Virksomhedsskatten

skal imidlertid ikke betragtes som hævet og medregnes ikke i den

skattepligtiges indkomst i dette indkomstår.

Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af

virksomhedsskatten, indgår som indestående på virksomhedens konto

for opsparet overskud. Indestående på konto for opsparet overskud

er således et nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver det

opsparede overskudsbeløb, skal bruttobeløbet, dvs. både beløbet,

der indestår på kontoen og det tilsvarende beløb, der er indbetalt

i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige

indkomst. I det indkomstår, hvor det opsparede overskudsbeløb

hæves og dermed medregnes til den skattepligtiges personlige

indkomst, fragår virksomhedsskatten ligesom andre beløb, der er

indbetalt som forskudsskat ved beregning af slutskatten. Den

endelige beskatning af det opsparede overskudsbeløb sker således

først i det indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden

til den skattepligtige. Overstiger virksomhedsskatten årets

slutskat, f.eks. fordi den skattepligtiges samlede skatteprocent

er lavere end virksomhedsskatteprocenten, udbetales beløbet til

den skattepligtige. Dette gælder dog ikke, hvor der sker

modregning af underskud i personlig indkomst, der stammer fra

hævning af opsparet overskud efter § 13, stk. 1.

Indestående på konto for opsparet overskud er alene en

bogholderimæssig registrering af virksomhedsoverskud med fradrag

af virksomhedsskat, der endnu ikke er beskattet endeligt.

Til § 11

Efter bestemmelsen foretages en rentekorrektion mellem virksomheden

og den skattepligtige, når saldoen på indskudskontoen opgjort

efter § 3 er negativ. Saldoen opgøres ved udgangen af

indkomståret, således at årets reguleringer efter § 3, stk. 7,

indgår i opgørelsen. En negativ saldo på indskudskontoen kan

skyldes, at den skattepligtige har hævet beløb eller andre

aktiver til en værdi, der overstiger det indskud, der er foretaget

i virksomheden. En negativ saldo er således udtryk for, at den

skattepligtige har taget et »privat lån« i virksomheden. For at

hindre, at den skattepligtige får den fulde skatteværdi af private

renteudgifter, beregnes en rente af »lånet« for hele det

pågældende indkomstår. Som rentesats anvendes

kapitalafkastprocenten.

I virksomhedens indkomst for det pågældende indkomstår indgår

herefter et beløb, der svarer til den negative saldo på

indskudskontoen ganget med kapitalafkastprocenten. Et tilsvarende

beløb anses for overført til den skattepligtige efter

prioriteringsordenen i § 5. Den skattepligtiges kapitalindkomst

nedsættes med et tilsvarende beløb. Herved begrænses skatteværdien

af fradraget for rente af et beløb svarende til den negative

saldo.

Rentekorrektion foretages kun, hvis der i virksomheden er

nettorenteudgifter. Hvis der f.eks. ikke er faktiske renteudgifter

i virksomheden, har den skattepligtige normalt ingen skattemæssig

fordel af at have privat gæld i virksomheden. Ved opgørelsen af

nettorenteudgifter medregnes kursgevinster og -tab, der er

skattepligtige efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen i § 11 omfatter kun den situation, hvor det er den

skattepligtige selv, der optager et privat lån i virksomheden.

Virksomheden kan ikke yde »lån« til den skattepligtiges ægtefælle

eller til nært beslægtede. Virksomheden er ikke et selvstændigt

retssubjekt. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den

skattepligtige. Hvis den skattepligtige finansierer långivningen

ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen i den sædvanlige

prioriteringsorden efter § 5.

Til § 12

De gældende regler om adgang til at overføre en del af virksomhedens

overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle berøres

ikke af lovforslaget.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 26, stk. 5, beskattes

indkomst af aktiv erhvervsmæssig virksomhed hos den af

ægtefællerne, der driver en erhvervsvirksomhed uanset de

civilretlige ejerforhold. Deltager begge ægtefæller i væsentlig

grad i driften af virksomheden, finder beskatningen sted hos den

af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden,

jfr. kildeskattelovens § 37A. Overskuddet opgøres efter reglerne

for opgørelsen af skattepligtig indkomst, idet man dog bl.a.

fradrager renteindtægter og tillægger renteudgifter.

Efter bestemmelsen skal overskudsbeløb, der efter kildeskattelovens

regler kan overføres til beskatning hos en medarbejdende

ægtefælle, beregnes før fradrag af kapitalafkast. Kapitalafkastet

nedsætter således ikke det beløb, der kan beskattes som personlig

indkomst hos den medarbejdende ægtefælle. Skatteberegningsreglen

for den medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde en nedsættelse

af det beregnede kapitalafkast, da dette beløb ikke kan overstige

årets overskud med fradrag af det beløb, der beskattes hos den

medarbejdende ægtefælle.

Det overskudsbeløb, der efter kildeskattelovens § 37A kan overføres

til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, udgør 50 pct. af

virksomhedens overskud før renter - dog højst 112.700 kr. (1985).

Ægtefællereglen kan kun anvendes ved beskatning af overskud i

indtjeningsåret. Bestemmelsen kan således ikke benyttes ved

beskatning som personlig indkomst af opsparet overskud efter

forslagets § 10, stk. 3.

For så vidt angår kapitalafkast, der beskattes som kapitalindkomst,

sker beskatning hos virksomhedens indehaver. Hvis begge ægtefæller

ejer virksomheden, vil kapitalafkastet blive beskattet hos

ægtefællerne i forhold til deres andele i virksomheden.

Er et beløb, der beskattes som personlig indkomst hos en

medarbejdende ægtefælle, ikke udtaget af virksomheden inden

selvangivelsesfristens udløb eller afsat til senere hævning i

regnskabet, betragtes beløbet som indskudt i virksomheden af den

skattepligtige. Dette følger af bestemmelsen i forslagets § 10,

stk. 1.

Til § 13

Efter forslagets § 13 skal et underskud modregnes i indkomst

henholdsvis i og uden for virksomheden i denne rækkefølge

1. Personlig indkomst, der stammer fra opsparet overskud.

2. Positiv kapitalindkomst - er den skattepligtige gift, da i

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst.

3. Personlig indkomst - underskud, der ikke kan rummes i den

skattepligtiges egen personlige indkomst, overføres til fradrag i

en eventuel ægtefælles personlige indkomst.

4. Resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsindkomst i

de efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et

senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets

virksomhedsindkomst eller indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3.

Modregning af underskud i opsparet overskud sker ikke i virksomhedens

regnskab, men ved den skattepligtiges opgørelse af personlig

indkomst. Bestemmelsen går ud på, at den skattepligtige skal hæve

af opsparet overskud efter reglerne i § 10, stk. 3, således, at

der fremkommer en personlig indkomst, hvori underskuddet kan

modregnes. Hvis underskuddet ikke fuldt ud kan modregnes i

opsparet overskud, skal det fradrages i kapitalindkomst, før det

kan fradrages i personlig indkomst, der ikke stammer fra

virksomheden.

Eksempel

Indestående på konto for opsparet overskud 500.000 kr. 1) Årets underskud 300.000 kr. Indkomstopgørelse: Hævet på konto for opsparet overskud 150.000 kr. Virksomhedsskat af opsparet overskud 150.000 kr. -------------- Hævet af opsparet overskud 300.000 kr. Personlig indkomst Hævet opsparet overskud 300.000 kr. Anden personlig indkomst 200.000 kr. 500.000 kr. --------------- Underskud 300.000 kr. ------------ Personlig indkomst 200.000 kr. Virksomhedsskat, der fradrages i slutskat 150.000 kr. Indestående på konto for opsparet overskud ultimo 350.000 kr. --------------------------------------------------------------------- 1) Beløbet er fremkommet således: Overskud 1.000.000 kr. Virksomhedsskat 500.000 kr. -------------- Indestående på virksomhedens konto for opsparet overskud 500.000 kr.

I indkomståret skal således beskattes en personlig indkomst på

200.000 kr. Med en skatteprocent på ca. 50 af skattepligtig

indkomst vil skatten udgøre ca. 90.000 kr.

I forbindelse med underskudsmodregning kan der højst refunderes en

virksomhedsskat, der svarer til årets slutskat for den

skattepligtige og en eventuel ægtefælle.

Da den skattepligtiges slutskat er 90.000 kr., vil den resterende del

af virksomhedsskatten på ca. 60.000 kr. ikke blive udbetalt. Disse

ca. 60.000 kr. føres frem til modregning i de efterfølgende 5 års

slutskat. Ved denne regel sikres det, at modregning af underskud i

opsparet overskud alene kan medføre, at tilbagebetaling af

virksomhedsskat sker gennem modregning i årets slutskat, og ikke

som udbetaling af et kontant beløb. Denne bestemmelse hindrer ikke

tilbagebetaling af årets overskydende skat som følge af, at der er

indbetalt for store beløb i forskudsskat for indkomståret.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, kan underskud, der i

indkomståret ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i den

skattepligtiges og en eventuel ægtefælles samlede positive

kapitalindkomst i samme indkomstår. Underskud vil således fragå i

positiv kapitalindkomst enten, hvis der ikke er et opsparet

overskud i virksomheden eller, hvis underskuddet overstiger det

opsparede overskudsbeløb inklusive den dertil svarende

virksomhedsskat.

Har den skattepligtige og en eventuel ægtefælle ingen positiv

kapitalindkomst, eller overstiger underskudsbeløbet sådan

indkomst, skal et ikke udnyttet underskudsbeløb fragå i den

skattepligtiges øvrige personlige indkomst. Er den skattepligtige

gift og samlevende med ægtefællen, skal et eventuelt resterende

underskud fragå i ægtefællens personlige indkomst.

Efter den foreslåede bestemmelse gælder således det princip, at

underskud i virksomheden i videst muligt omfang skal fradrages i

anden indkomst i det indkomstår, hvor underskuddet konstateres.

Princippet gælder dog kun for så vidt angår almindelig indkomst.

Efter lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 4, har den

skattepligtige mulighed for at fradrage underskuddet i særlig

indkomst, men behøver ikke at anvende denne mulighed.

Resterer et underskud efter fradrag i positiv kapitalindkomst og

personlig indkomst, føres det frem til fradrag i

virksomhedsoverskud i de efterfølgende 5 indkomstår. Underskuddet

kan dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan

rummes i et tidligere års almindelige indkomst, dvs. i

virksomhedsindkomst, positiv kapitalindkomst og personlig

indkomst.

Underskud, der føres frem til fradrag i virksomhedsindkomst,

fradrages før beregning af kapitalafkast.

Inden for 5-års perioden gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3

tilsvarende. Det betyder, at fremførte underskud, efter fradrag i

et eventuelt overskud, skal fradrages i positiv kapitalindkomst,

før fradrag kan ske i personlig indkomst.

Til § 14

Hvis en skattepligtig driver flere virksomheder og ønsker at anvende

virksomhedsordningen, skal ordningen efter § 2, stk. 3, anvendes

for samtlige virksomheder i indkomståret.

Overfører den skattepligtige aktiver fra en virksomhed til sig selv,

sker det i den rækkefølge, der er anført i § 5, stk. 1, for

virksomhederne under et. Der kan således ikke tilbageføres

indskudskapital fra en virksomhed, når der kan hæves overskud i en

anden virksomhed. Endvidere beregnes der et kapitalafkastgrundlag

for virksomhederne under et, således at et negativt grundlag i en

virksomhed nedsætter et positivt beregningsgrundlag i en anden

virksomhed.

Kapitalafkastet i den enkelte virksomhed kan hverken overstige

nettooverskuddet i virksomhederne eller det kapitalafkast, der

beregnes af virksomhedernes samlede afkastgrundlag.

Med hensyn til fremførsel af underskud til fradrag i senere års

overskud i virksomheden eller fradrag i anden indkomst, fremgår

det af stk. 2, at dette kun kan ske, hvis underskuddet ikke kan

rummes i årets overskud eller opsparet overskud fra tidligere år

fra de øvrige virksomheder.

For ægtefællers vedkommende gælder disse regler for

kapitalafkastberegning og overførsel af beløb fra virksomhederne

for begge ægtefællers virksomheder.

Denne bestemmelse og bestemmelsen i § 2, stk. 3, tilsigter, at den

skattepligtige ikke kan opnå særlige skattemæssige fordele ved at

have sin aktivitet i flere virksomheder fremfor i en enkelt.

Til § 15

Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen på en

virksomhed, skal indestående på konto for opsparet overskud

medregnes i den personlige indkomst for det indkomstår, der følger

efter indkomståret, hvor ordningen senest har været anvendt.

Ophør kan skyldes både virksomhedsophør, og at den skattepligtige

vælger at lade sig beskatte efter personskatteloven.

Efter stk. 2 vil opsparet overskud ikke blive beskattet ved

overtagelsen af en anden virksomhed. Det er dog kun den del af

indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til

forholdet mellem kontant købesum for den nye virksomhed og kontant

salgssum for den afhændede virksomhed, der kan overgå til den nye

virksomheds konto for opsparet overskud uden beskatning.

Finansielle aktiver fragår i den kontante købesum, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne aktiver i den nye

virksomhed, f.eks. som vekselerer.

Det er en betingelse, at virksomheden overtages inden udløbet af

indkomståret efter ophørsåret, samt at virksomhedsordningen

anvendes på den nye virksomhed.

Hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af sin virksomhed, skal

en hertil svarende del af indestående på konto for opsparet

overskud medregnes i den personlige indkomst efter § 10, stk. 3.

Reglen om afståelse af en ideel andel af virksomheden finder

anvendelse, hvad enten der er tale om salg, tvangsafståelse, gave

eller arveforskud.

Til § 16

Omdannes en virksomhed til et selskab efter reglerne i lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, kan beskatning af indestående på

konto for opsparet overskud ske ved, at indeståendet fragår ved

opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiver og passiver efter

INGEN

Nr LSF 107

Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven)

Fremsat af ministeren for skatter afgifter