1985 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN) (personskatteloven)

Bilag 1

Indkomstopgørelse og skatteberegning

Skattereformens regler for indkomstopgørelse og skatteberegning er i

det følgende nærmere belyst ved hjælp af et par eksempler.

Skatteberegningen kan opdeles i følgende elementer

1.o Almindelig indkomstskat til stat og kommune af den skattepligtige

indkomst opgjort efter samme principper som hidtil minus

skatteværdi af personfradrag.

2.o 12 pct. indkomstskat til staten af personlig indkomst udover

200.000 kr.

3.o 6 pct. indkomstskat til staten af personlig indkomst+positiv

nettokapitalindkomst ¬ et bundfradrag på 130.000 kr. (Ægtepar

260.000 kr.).

I eksemplerne er angivet følgende markeringer: (K) = kapitalindkomst,

(P) = personlig indkomst og (F) = fradragsberettigede udgifter i

skattepligtig indkomst.

I. Ugift skatteyder. (Gennemsnitskommune).

A. Ligningsoplysninger.

Lønindkomst (ekskl. pensionsbidrag) 300.000 kr. (P) Renteindtægt 12.000 kr. (K) Overskud af ejerbolig 13.000kr. (K) Renteudgifter -75.000 kr. (K) Fradrag for pensionsordning -10.000 kr. (P) Lønmodtagerfradrag: Befordring -9.000 kr. (F) Kontingenter til A-kasse og fagforening -5.000 kr. (F) Andet lønmodtagerfradrag -4.000 kr. (F) 3. pct. fradrag beregnet af personlig indkomst, max. 3.200 kr. -3.200 kr. (F) ----------------- I alt skattepligtig indkomst 211.800 kr. ----------------- Personlig indkomst 290.000 kr. Kapitalindkomst -50.000 kr. Fradragsberettigede udgifter 31.200 kr. - 3.000 kr. -28.200 kr. 1.o Skat af skattepligtig indkomst på 211.800 kr. til stat og kommune. 50,1 pct. af 211.800 kr. 106.112 kr. Skatteværdi af personfradrag -11.919 kr. ----------------- Skat 94.193 kr. 2.o 12 pct. skat til staten af den personlige indkomst, der overstiger 200.000 kr. 12 pct. af (290.000 kr. - 200.000 kr.) 10.800 kr. 3.o 6 pct. skat til staten af den personlige indkomst, plus positiv nettokapitalindkomst minus bundfradrag. 6 pct. af (290.000 kr. - 130.000 kr.) 9.600 kr. Samlet skat (slutvirkning). 1.o Skat af skattepligtig indkomst minus skatteværdi af personfradrag 94.193 kr. 2.o 12 pct.-skat 10.800 kr. 3.o 6 pct.-skat 9.600 kr. --------------------------------------------------------------------- 4.o I alt 114.593 kr. ---------------------------------------------------------------------

Overgangsordningen.

(Anvendes for ca. 14 pct. af de skattepligtige familier).

De særlige overgangsregler i årene 1987-91 for negativ

nettokapitalindkomst og fradragsberettigede udgifter (jfr.

lovforslagets §§ 22-24) medfører, at ikke alle

(netto)renteudgifterne og fradragene straks får skatteværdi på ca.

50 pct.

De resterende beløb (5.000 kr. af nettorenteudgifter og 8.200 kr. af

de fradragsberettigede udgifter) fradrages i personlig indkomst

ved beregning af 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten.

Kapitalindkomst

1. overgangsår -45.000 kr. Fradragsberettigede udgifter 1. overgangsår -20.000 kr. Skatteberegning i første overgangsår. 1.o Skat af skattepligtig indkomst 94.193 kr. 2.o 12 pct. skat til staten. 12. pct. af (276.800 kr. - 200.000 kr.) 9.216 kr. 3.o 6 pct. skat til staten. 6 pct. af (276.800 kr. - 130.000 kr.) 8.808 kr. Samlet skat i første overgangsår. 1.o Skat af skattepligtig indkomst minus skatteværdi af personfradrag 94.193 kr. 2.o 12 pct.-skat 9.216 kr. 3.o 6 pct.-skat 8.808 kr. --------------------------------------------------------------------- 4.o I alt 112.217 kr. ---------------------------------------------------------------------

II. Ægtepar. (Gennemsnitskommune).

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den

skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens

almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den

skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens

almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

Bilag 2

Eksempler på skat og børnetilskud/børnefamilieydelse efter

lovforslaget og »gældende« regler

Ikke medtaget i systemet

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst og kapitalindkomst.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst og kapitalindkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den

skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med

undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og

ligningslovens § 13 nævnte udgifter,

2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14,

stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig

erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som

nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om

den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den

skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med

undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og

ligningslovens § 13 nævnte udgifter,

2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8B, 8C, 14, stk.

1, 14F og 27B, stk. 4, og overført indkomst efter

kildeskattelovens § 37A ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som

nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om

den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 3 i forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab

på fordringer og gæld.

Udover renteindtægter og renteudgifter indgår bl.a. overskud af

ejerbolig i kapitalindkomsten.

Omkostninger, der medgår til erhvervelse af kapitalindkomst, fragår

direkte i denne. Det gælder f.eks. udgifter til boksleje.

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som hovedregel

personlig indkomst. Indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed er

dog kapitalindkomst efter stk. 1, nr. 10, når denne virksomhed er

den skattepligtiges bierhverv. Denne bestemmelse er nærmere

omhandlet i det følgende.

Driver den skattepligtige selvstændig virksomhed, der omfatter et

eller flere skibe, afhænger det af en vurdering af den

skattepligtiges samlede indkomstforhold, om indkomst fra

virksomheden er personlig indkomst eller kapitalindkomst.

Begrebet skibsvirksomhed omfatter alle tilfælde, hvor et skib indgår

i virksomheden, uanset om den skattepligtige ejer hele skibet,

flere skibe eller kun andele i et skib. F.eks. vil selvstændig

fiskeri- eller rederivirksomhed være omfattet af begrebet

skibsvirksomhed. Det samme gælder selvstændig virksomhed med

udlejning af skibe.

Ved afgørelsen af, om indkomst fra skibsvirksomheden er personlig

indkomst eller kapitalindkomst, må foretages en samlet vurdering

af den skattepligtiges indkomstforhold.

Ved vurderingen af den skattepligtiges indkomstforhold indgår årets

personlige indkomst, kapitalindkomst og opsparet overskud af

selvstændig virksomhed. Den skattepligtige almindelige indkomst

indgår ikke i opgørelsen. Det betyder, at den skattepligtiges

indkomst ved vurderingen ikke nedsættes med ligningsmæssige

fradrag. Udgør indkomsten fra skibsvirksomhed, det vil sige

virksomhedens resultat efter renter og afskrivninger, mindre end

ca. 50 pct. af den skattepligtiges indkomst som nævnt ovenfor, vil

indkomsten fra skibsvirksomhed som hovedregel blive anset for

kapitalindkomst efter den foreslåede bestemmelse.

Indkomstforholdene kan vurderes over en periode på op til 5 år,

således at tilfældige ændringer i indkomsten - f.eks. underskud i

et enkelt indkomstår i skibsvirksomheden - ikke betyder, at

indkomsten skifter karakter. Endvidere kan det tages i

betragtning, om den skattepligtige er nyetableret med

skibsvirksomheden, således at indtjeningen må forventes at stige

efter nogle år. Det er ikke afgørende, om den skattepligtige

deltager i den daglige drift af virksomheden. Ved vurderingen kan

det have betydning, om den skattepligtige må antages at have anden

hovednæring. Dette vil normalt være tilfældet, hvis den

skattepligtige er fuldtidsbeskæftiget i anden selvstændig

virksomhed eller som lønmodtager. I så fald vil skibsvirksomheden

som regel blive anset for bierhverv.

Indkomst ved skibsvirksomhed vil f.eks. være kapitalindkomst for

lønmodtagere, der ejer en eller flere skibsanparter, når

indkomsten herfra udgør mindre end ca. 50 pct. af den

skattepligtiges personlige indkomst, kapitalindkomst samt opsparet

overskud af selvstændig virksomhed. Det har i denne forbindelse

ingen betydning, om lønindkomsten skyldes, at den skattepligtige

er ansat i f.eks. et selskab, der driver rederivirksomhed.

Når indkomsten fra skibsvirksomhed vurderet efter de anførte

retningslinier må anses for kapitalindkomst, betyder det alene, at

et overskud beskattes med ca. 50 pct. som anden kapitalindkomst,

og at underskud får en tilsvarende skatteværdi. Det følger dog

heraf, at skibsvirksomhed, hvor indkomsten anses for

kapitalindkomst, ikke kan beskattes efter

virksomhedsskatteordningen, idet denne ordning forudsætter, at

indkomsten er personlig indkomst. Skattekontrollovens

regnskabsregler for erhvervsdrivende, reglerne om skattemæssige

afskrivninger, om henlæggelse til investeringsfonds i

skibsvirksomheden m.m. anvendes, uanset om indkomsten anses for

kapitalindkomst eller personlig indkomst.

Er skibsvirksomheden ikke den skattepligtiges bierhverv, kan den

skattepligtige vælge at lade sig beskatte efter dette forslags

bestemmelser eller at lade virksomheden beskatte efter den

foreslåede virksomhedsordning. Dette vil f.eks. gælde fiskere, der

efter saltvandsfiskeriloven er erhvervsfiskere.

Til §§ 5-8

Indkomstskatten til staten opgøres efter § 5 som summen af almindelig

indkomstskat, 12 pct.'s-indkomstskat og 6 pct.'s-indkomstskat.

Skatterne beregnes på hvert sit grundlag.

Den almindelige indkomstskat beregnes på grundlag af den

skattepligtige indkomst, der med visse begrænsninger i fradragene

opgøres som hidtil. Af indkomsten beregnes den almindelige

indkomstskat med i alt 22 pct. uanset indkomstens størrelse og

sammensætning. De 22 pct. svarer til forskellen mellem den aftalte

samlede skattesats på 50,1 pct. og den gennemsnitlige kommunale

skatteprocent, der for tiden er 28,1. De 22 pct. omfatter

indkomstskat til staten, folkepensionsbidrag og bidrag til

dagpengefonden. Heraf følger, at begrænset skattepligtige, som

hidtil ikke har betalt folkepensionsbidrag og dagpengebidrag, for

fremtiden skal betale disse bidrag.

12 pct.'s-skatten beregnes af den personlige indkomst, i det omfang

den overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Dette grundbeløb

reguleres efter § 20. Herved sikres, at personlig indkomstskat

beskattes progressivt.

6 pct.'s-skattens beregningsgrundlag opgøres på grundlag af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Det er

nettokapitalindkomsten, der skal lægges til grund. Kapitalindkomst

fragår ikke i beskatningsgrundlaget, hvis den er negativ.

6 pct.'s-skatten beregnes af summen af personlig indkomst og positiv

kapitalindkomst i det omfang, summen overstiger et bundfradrag på

130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20. Kan en gift person

ikke selv udnytte bundfradraget, overføres den ikke udnyttede del

til den anden ægtefælle. Det er en betingelse, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

De beskrevne regler medfører i overensstemmelse med aftalen, at

kapitalindkomst beskattes proportionalt. Hertil kommer i visse

tilfælde 6 pct.'s-skatten.

Til §§ 9-10

Efter de gældende regler gives der personfradrag ved

skatteberegningen. De beregnede indkomstskatter til stat, kommune

og amtskommune, kirkelige afgifter, folkepensionsbidrag og bidrag

til dagpengefonden nedsættes hver for sig med en procentdel af

personfradraget. Procentdelen svarer til den procentsats, hvormed

den pågældende indkomstskat m.v. beregnes, og er således afhængig

af, til hvilken kommune og amtskommune, den skattepligtige betaler

kommuneskat. For indkomstskatten til staten anvendes den laveste

skattesats i skatteskalaen. Personfradraget har således, når

bortses fra forskellen i kommuneskat, samme skatteværdi for alle

uden hensyn til størrelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis

personfradraget er større end den skattepligtige indkomst, kan den

uudnyttede del overføres til ægtefællen. Det er dog en betingelse,

at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret.

Derimod kan et herefter uudnyttet personfradrag ikke fremføres til

anvendelse i efterfølgende indkomstår.

Personfradraget udgør for 1986 ved beregning af statsindkomstskat og

sociale bidrag 23.200 kr. Ved beregning af kommuneskat og

kirkelige afgifter udgør personfradraget 20.700 kr.

For folkepensionister og invalidepensionister m.fl. udgør

personfradraget for 1986 for gifte pensionister 24.900 kr. og for

enlige pensionister 45.500 kr. Der gælder her samme personfradrag

ved beregning af indkomstskat til staten m.v. som ved beregning af

kommuneskat og kirkelige afgifter.

Endelig gælder der særlige regler om personfradrag ved beskatning i

forbindelse med dødsfald, både for så vidt angår beskatning af

afdøde for tiden indtil dødsfaldet (mellemperioden) og for en

efterlevende ægtefælle.

Principperne i de ovenfor nævnte regler opretholdes ved lovforslaget.

Som led i skattereformen gennemføres der en forhøjelse af

personfradragene, idet det almindelige personfradrag for 1987 for

statsindkomstskattens vedkommende udgør 27.100 kr. For gifte

pensionister udgør personfradraget 26.200 kr. og for enlige

pensionister 46.500 kr. Reglerne om de kommunale personfradrag

fastsættes i lov om kommunal indkomstskat og i lov om udskrivning

af skat til amtskommunen. Personfradragene for pensionister er som

hidtil ens for stat og kommuner.

I forhold til de gældende regler gennemføres der den ændring, at

personfradraget for personer under 18 år, der ikke ved

indkomstårets udløb har indgået ægteskab, fastsættes til et lavere

beløb end for andre personer. Personfradraget vil for disse

personer udgøre 13.800 kr., for 1987 dog 18.800 kr. Denne regel

skal ses i forbindelse med den skattefri ydelse til børnefamilier,

der som nævnt i de almindelige bemærkninger udbetales fra 1. juli

1987.

Det dobbelte personfradrag efter kildeskattelovens § 37 B ophæves.

Skatteværdien af personfradraget anvendes først til nedsættelse af

den beregnede almindelige indkomstskat. Uudnyttet skatteværdi

nedsætter derefter skatten efter § 7 (12 pct.'s-skatten). En

herefter resterende skatteværdi nedsætter skatten efter § 8 (6.

pct.'s-skatten).

Begrænset skattepligtige personer er som hidtil berettiget til

personfradrag ved skatteberegningen efter tilsvarende regler, som

gælder for fuldt skattepligtige personer. For enkelte arter af

indkomst, der er omfattet af den begrænsede skattepligt, indrømmes

der dog ikke personfradrag.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige, opnår de som hidtil

hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for

overførelse af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller

forudsætter derimod efter kildeskattelovens § 4, stk. 6, at de

begge er fuldt skattepligtige her til landet. Den gældende regel

om, at begrænset skattepligtige opnår yderligere et personfradrag,

hvis de er gift, og ægtefællen ikke har opnået skattenedsættelse

gennem personfradrag, er ikke opretholdt i forslaget. En sådan

regel stiller i realiteten begrænset skattepligtige bedre end

fuldt skattepligtige personer, idet det yderligere personfradrag

opnås, selv om ægtefællen har indtægter, der ikke beskattes her i

landet.

Personfradragene reguleres efter forslagets § 20 på grundlag af et

reguleringstal, der fastsættes årligt.

Til § 11

Hvis den skattepligtige har modtaget indkomstskattefri ydelser efter

kap. 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget

forholdsmæssigt, jfr. kildeskattelovens § 37 C, stk. 1.

Nedsættelsen svarer til forholdet mellem de nævnte sociale ydelser

og den skattepligtiges indkomst med tillæg af ydelserne.

Nedsættelsen kan dog ikke overstige ydelserne. Denne ordning

opretholdes med den foreslåede bestemmelse. De sociale

myndigheders oplysningspligt efter kildeskattelovens § 37 C, stk.

2, foreslås ved et selvstændigt lovforslag indarbejdet i

skattekontrolloven.

Til § 12

Efter de gældende regler nedsættes de beregnede skatter som nævnt ved

anvendelse af personfradrag, jfr. kildeskattelovens § 36. De

beregnede skatter nedsættes med en procentdel af personfradraget.

Ved nedsættelsen anvendes samme procent som ved beregning af den

pågældende indkomstskat m.v. i den skattepligtiges skattekommune.

Ved nedsættelsen af indkomstskatten til staten skal procenten dog

svare til den laveste beskatningsprocent efter skatteskalaen i

udskrivningslovens § 3, stk. 1, ganget med 1/100 af

udskrivningsprocenten for det pågældende kalenderår. Reglen

medfører, at værdien af personfradrag er uafhængig af indkomsten.

Som nævnt i bemærkningerne til §§ 9-10 opretholdes denne ordning

efter forslaget, idet skatteværdien af personfradraget beregnet

som anført fragår ved skatteberegningen.

Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved

beregningen af en eller flere af indkomstskatterne til staten,

kommunen og amtskommunen samt de kirkelige afgifter, anvendes den

uudnyttede del af personfradraget til nedsættelse af de øvrige

indkomstskatter. En sådan situation kan opstå, fordi det statslige

og kommunale personfradrag er henholdsvis 27.100 kr. og 21.200 kr.

Hvis den skattepligtige indkomst er f.eks. 25.000 kr., medfører

det, at der skal betales kommunal og amtskommunal skat, men ikke

statsskat. Ved at modregne skatteværdien af den uudnyttede del af

det statslige personfradrag i de beregnede kommunale og

amtskommunale skatter sikres, at skatteværdien af personfradraget

kan udnyttes. De beregnede kommunale skatter indgår dog i

afregningen mellem stat og kommune.

Til § 13

De gældende regler om fremførsel af underskud findes i ligningslovens

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab

efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7,

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A

og selskabsskattelovens § 17 A,

5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16

B,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr.

ligningslovens § 15 A,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2,

10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed

er den skattepligtiges bierhverv.

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve,

sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af

denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk.

1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver

virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og

udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis

de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller

driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Beregning af indkomstskat

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og

gæld,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter lov

om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven) § 7,

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16A og

selskabsskattelovens § 17A,

5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 eller ligningslovens § 16B,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8) beløb efter lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) § 11, sidste pkt.,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2.,

10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er

den skattepligtiges bierhverv.

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve,

sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af

denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk.

1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver

virksomhed som bankiers eller vekselerere, og indtægterne og

udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis

de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller

driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Beregning af indkomstskat

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) Almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og

3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) Almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12. pct.'s-indkomstskat efter § 7 og

3) 6 pct.'s-indkomstskat efter § 8.

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den

skattepligtige indkomst.

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den

skattepligtige indkomst.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den

personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den

personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte

bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med

forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår

den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved

beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne

sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte

bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med

forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår

den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved

beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter

at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke

kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten

efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i

skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og

skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og

amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov

om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til

amtskommunen nævnte personfradrag.

Personfradrag

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke

kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten

efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i

skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og

skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og

amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov

om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til

amtskommunen nævnte personfradrag.

Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør

personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til

staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3.

Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder

aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage

folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den

skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en

ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør

grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for

personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller

modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år

og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb

17.000 kr.

Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen

ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af

personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien

til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §

2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk.

2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme

personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a,

e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.

Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede

sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der

beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,

nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med

skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af

kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i

samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af

skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en

ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes

ansættelser foretages ikke.

Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2.

pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes

indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,

nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af

længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af

et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende

ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem

afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var

samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre

længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af

dødsåret.

Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de

personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet.

Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de

personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for

dødsfaldet.

Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør

personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til

staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3.

Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder

aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage

folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den

skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en

ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør

grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for

personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller

modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år

og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb

13.800 kr.

Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen

ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af

personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien

til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §

2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller

stk. 2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder

taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme

personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a,

e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er

omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.

Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede

sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der

beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,

nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med

skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af

kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i

samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af

skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en

ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes

ansættelser foretages ikke.

Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20C, stk. 1, 2.

pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes

indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,

nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af

længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af

et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende

ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem

afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var

samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre

længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af

dødsåret.

Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de

personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet.

Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de

personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for

dødsfaldet.

Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser

efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes

personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10,

stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som

svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser

efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den

skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser.

Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne.

Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til

den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst.

Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle,

de er ydet til.

Skatteværdi

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser

efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes

personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10,

stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som

svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser

efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den

skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser.

Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne.

Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til

den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst.

Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle,

de er ydet til.

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres

som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes

samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og

amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af

indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte

fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til

staten.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved

beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes

den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres

som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes

samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og

amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af

indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte

fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til

staten.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved

beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes

den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal

skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1,

nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter

efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til

fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5

indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i

skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår,

hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes

med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i

størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af

uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8.

Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5

følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages

underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter

samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets

positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres

til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget

for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og

personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det

negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8

fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et

resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv

kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den

skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er

fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk.

3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først

i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et,

derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i

ægtefællens personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem

ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige

indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra

indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den

udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i

ligningslovens § 33 A.

Omregning

§ 13. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst

udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet beregnet med

de i § 12, stk. 1, nævnte procenter så vidt muligt modregnes i de

beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud

fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår, jfr. dog stk. 2. Inden for 5

års-perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst

dog kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan

rummes i skattepligtig indkomst eller i skat efter §§ 7-8 for et

tidligere indkomstår. Er den personlige indkomst negativ,

modregnes den ved beregning af skat efter § 8 i indkomstårets

positive kapitalindkomst. Et herefter resterende negativt beløb

fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i

personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved

beregningen af skatter efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget

for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere

indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i kapitalindkomst og

personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i

størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af

uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8.

Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5

følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages

underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter

samme regler som gælder for underskudsåret. Er den personlige

indkomst negativ, skal det negative beløb ved beregning af skatter

efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst.

Et herefter resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes

positive kapitalindkomst opgjort under et. Et negativt beløb, der

herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5

indkomstår efter stk. 1, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst

opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige

indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst.

Stk. 3. Ved overførsel efter stk. 2 af underskud mellem ægtefæller,

ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og

personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der

beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog

ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er

nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33A.

Stk. 4. Underskud i den skattepligtige indkomst, der opstår ved

fremførsel efter stk. 1 eller 2 af underskud for tidligere

indkomstår, fradrages efter stk. 1 i den resterende del af 5

års-perioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode

end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den

personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene

kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de

opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den

beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode

end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den

personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene

kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de

opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den

beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der

indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb

på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har

foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig,

tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet

reguleres efter § 20.

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der

indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb

på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har

foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig,

tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet

reguleres efter § 20.

§ 15. Herefter kan underskuddet fremføres til fradrag i den

skattepligtige indkomst inden for en periode af 5 år. Er den

skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets

udgang, skal underskuddet dog først overføres til fradrag hos

ægtefællen, således at kun det underskud, der ikke udnyttes på

denne måde, føres frem til de følgende indkomstår.

Adgangen til at fremføre underskud til de følgende indkomstår eller

overføre underskud til ægtefællen er opretholdt i lovforslaget,

idet underskudsreglen dog er tilpasset reformens principper.

Efter forslaget skal skatteværdien af negativ skattepligtig indkomst

i første række anvendes til modregning i de skatter, der beregnes,

selv om den skattepligtige indkomst er negativ, dvs. i en eventuel

12 pct.'s-skat eller 6 pct.'s-skat. Det kan således forekomme, at

den skattepligtige har så store ligningsmæssige fradrag, at den

skattepligtige indkomst er negativ, uagtet at der er tale om

betydelig personlig indkomst og/eller kapitalindkomst.

Skatteværdien af underskuddet beregnes med de satser, der efter §

12 gælder for beregning af skatteværdien af personfradrag.

Den del af underskuddet, hvis skatteværdi ikke kan udlignes som nævnt

i det indkomstår, hvor underskuddet konstateres, fremføres til

fradrag i den skattepligtige indkomst eller i skat efter §§ 7-8

for de 5 efterfølgende indkomstår efter samme regler, som er

gældende efter ligningslovens § 15.

Når underskuddet i den skattepligtige indkomst i det eller de

følgende indkomstår fradrages på denne måde, får underskuddet

således en skatteværdi på ca. 50 pct.

Hvis den skattepligtiges personlige indkomst er negativ, skal det

negative beløb fragå i indkomstårets positive kapitalindkomst. Er

den negative personlige indkomst større end kapitalindkomsten,

fremføres det overskydende beløb til fradrag i kapitalindkomst for

det følgende indkomstår. Er den fremførte negative personlige

indkomst større end kapitalindkomsten i dette indkomstår, fragår

det overskydende beløb i den personlige indkomst. En herefter

eventuelt overskydende negativ personlig indkomst fremføres til

det næstfølgende indkomstår efter samme principper. I det omfang

underskuddet kommer til fradrag i personlig indkomst, åbnes der

mulighed for, at dette underskud får en skatteværdi, der modsvarer

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatten af personlig indkomst. I det omfang

det fragår i kapitalindkomst, får det eventuelt virkning for 6

pct.'s-skatten.

Den negative personlige indkomst kan foreligge samtidig med, at den

skattepligtige indkomst er negativ. I så fald opnås der både

skattebesparelse med 50 pct. ved, at underskuddet fragår i

positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår, og

eventuelt yderligere med 6 pct. og/eller 12 pct. som følge af, at

den negative personlige indkomst fragår i kapitalindkomst eller

positiv personlig indkomst.

Det kan også tænkes, at den skattepligtige indkomst er positiv,

uagtet der er negativ personlig indkomst. I så fald vil den

negative personlige indkomst være fradraget ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og dermed udløse en skattelettelse på ca.

50 pct. Også i disse tilfælde fremføres den negative personlige

indkomst i det omfang, den overstiger kapitalindkomsten, til

fradrag i senere indkomstårs kapitalindkomst eller positive

personlige indkomst, således at der eventuelt opnås en

(yderligere) skattebesparelse på 6 pct. og/eller 12 pct. af

underskuddet.

Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved udløbet

af indkomståret, skal underskud i den skattepligtige indkomst, der

ikke modregnes med skatteværdien i den skattepligtiges 12 pct.'s-

og 6 pct.'s-skat, før underskuddet fremføres til de følgende

indkomstår efter det foran anførte, i størst muligt omfang

overføres til fradrag i ægtefællens skattepligtige indkomst og i

dennes eventuelle 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat. Er hele

underskuddet ikke udlignet på denne måde, fremføres det resterende

beløb til de følgende indkomstår, hvor det fradrages så hurtigt

som muligt. Hvert år sker fradraget i den skattepligtige indkomst

og i 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat, først hos den skattepligtige og

derefter hos ægtefællen.

I disse tilfælde fragår negativ personlig indkomst i positiv

personlig indkomst hos ægtefællen og derefter for det resterende

underskuds vedkommende i ægtefællernes samlede kapitalindkomst. En

herefter resterende negativ personlig indkomst fremføres til de 5

følgende indkomstår. Det negative beløb fradrages så hurtigt som

muligt, og hvert år sker fradraget først i ægtefællernes samlede

kapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges positive

personlige indkomst og endelig i ægtefællens positive personlige

indkomst.

De gældende regler om, at der ved anvendelsen af underskudsreglen i

visse tilfælde ses bort fra udenlandsk indkomst, er opretholdt i

forslaget.

Til § 14

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er

kortere end 1 år, skal der ske omregning til helårsindkomst. Det

er såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst

og kapitalindkomsten, der omregnes. Der sker ikke ændring i de

gældende regler om, at engangsindtægter og -udgifter ikke

omregnes.

På grundlag af de opgjorte helårsindkomster og -fradrag beregnes

helårsskatten efter §§ 6-9. Det sker på helt tilsvarende måde som

for skattepligtige, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på

et helt år.

Den beregnede helårsskat nedsættes herefter efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Til §§ 15-17

Efter gældende regler beskattes dødsboer med 40 pct. af deres

skattepligtige indkomst opgjort efter et fradrag på 48.000 kr. pr.

år, svarende til 4.000 kr. pr. måned.

Skatten foreslås i § 15, stk. 1, forhøjet fra 40 til 50 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er

fritaget for at betale indkomstskat, hvis følgende 2 betingelser

er opfyldt

1) Boets aktiver ved dødsfaldet ikke overstiger 400.000 kr.

Enfamiliehus m.v., der har tjent til familiens bolig, medregnes

ikke til aktivmassen ved denne beregning.

2) Boets nettoformue, dvs. aktiver efter fradrag af passiver, ved

dødsfaldet ikke overstiger 300.000 kr.

Skattefriheden bortfalder dog bl.a., hvis de arveafgiftspligtige

nettoværdier ved boets afslutning overstiger 350.000 kr. Det er

således normalt kun relativt store dødsboer, der er

skattepligtige.

Ved beregningen af indkomstskat for skattepligtige dødsboer gives der

i den ansatte skattepligtige indkomst et bofradrag, der efter

gældende regler er 48.000 kr. om året, svarende til 4.000 kr. pr.

måned.

Bofradraget og beløbsgrænserne for boers skattefrihed er senest

ændret ved lov nr. 635 af 21. december 1977 med virkning fra og

med indkomståret 1978.

For at undgå, at prisstigningerne siden bofradraget og

beløbsgrænserne sidst blev reguleret medfører, at relativt mindre

boer indkomstbeskattes, foreslås disse beløb forhøjet. Det

foreslås, at beløbene forhøjes nogenlunde svarende til stigningen

i reguleringspristallet siden januar 1978. Herudover foreslås, at

bofradraget omlægges fra et fradrag i indkomsten til et fradrag i

skatten, samt at såvel bofradraget som beløbsgrænserne for

dødsboers skattefrihed reguleres efter § 20.

Grænsen for aktivernes størrelse ved dødsfaldet foreslås herefter

forhøjet fra 400.000 kr. til 650.000 kr. Grænsen for

nettoaktiverne ved dødsfaldet foreslås forhøjet fra 300.000 kr.

til 500.000 kr., mens grænsen for, hvornår boets størrelse ved

afslutningen medfører, at boet bliver skattepligtigt, foreslås

forhøjet fra 350.000 kr. til 600.000 kr.

Bofradraget foreslås som nævnt omlagt fra et fradrag i indkomsten til

et fradrag i skatten. Fradraget udgør efter forslaget 3.500 kr.

for hver måned ved hvis begyndelse skattepligtigt har foreligget,

hvilket med en skatteprocent på 50 svarer til et indkomstfradrag

på 7.000 kr. pr. måned eller 84.000 kr. pr. år.

Omlægningen af bofradraget til et fradrag i skatten er alene en

ændring af teknisk karakter.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 25), at ændringerne har

virkning for indkomståret 1987 og senere. Det betyder bl.a., at de

forhøjede grænser for, hvornår et bo bliver skattepligtigt på

grund af aktivernes og nettoaktivernes størrelse ved dødsfaldet,

gælder for dødsfald i indkomståret 1987 og senere indkomstår. Ved

skifte af uskiftet bo er det afgørende, om skiftebegæringen er

imødekommet i indkomståret 1987 eller senere. Forhøjelsen af

grænsen for, hvornår boets størrelse ved afslutningen medfører

skattepligt, har virkning for de tilfælde, hvor skæringsdagen i

den endelige boopgørelse ligger i indkomståret 1987 og senere.

Til § 18

De gældende regler om formueskatten findes i udskrivningslovens § 10

og kildeskattelovens § 39. Formueskatten er ikke omfattet af

aftalen om skattereformen, men det er fundet hensigtsmæssigt at

medtage reglerne i dette lovforslag.

Forslaget svarer, med enkelte redaktionelle ændringer, til de hidtil

gældende regler.

Formueskat betales af fuldt skattepligtige personer og personer, der

er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra d) og e). Derudover betaler dødsboer efter de ovenfor nævnte

personer formueskat.

Formueskatten beregnes på grundlag af den opgjorte skattepligtige

formue. For ægtefæller beregnes formueskatten af deres samlede

skattepligtige formue. Det er dog en forudsætning, at de er

samlevende ved indkomstårets udgang. Når formueskatten er

beregnet, skal hver af ægtefællerne betale en lige så stor del af

denne, som deres skattepligtige formue udgør af ægtefællerens

samlede skattepligtige formue.

Eksempel

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Skattepligtig formue 1.000.000 3.000.000 Samlet formue 4.000.000 Skattefri bundgænse (1985) 1.229.200 ---------- 2.770.800 Formueskat 2,2 pct. heraf 60.957 Fordeling 1:3 15.236 45.721

Har formueskattepligten kun bestået i en del af et år, skal der alene

betales formueskat med en så stor del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligt har

bestået.

Formueskatten udgør for 1987 22 promille af den del af formuen, der

overstiger 1.278.700 kr.

Til § 19

Som anført i de almindelige bemærkninger findes der i de gældende

regler to såkaldte skatteloftsregler.

Der er dels et »skråt« skatteloft og dels et »vandret« skatteloft.

Efter det »skrå« skatteloft kan indkomstskatten m.v. til stat og

kommune højst udgøre 73 pct. af nogen del af indkomsten. Efter det

»vandrette« skatteloft kan de nævnte skatter nedsat efter reglen

om det »skrå« skatteloft med tillæg af formueskatten ikke

overstige 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Overstiger de

samlede skatter denne grænse, nedsættes først formueskatten og

derefter indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.

Formueskatten kan højst nedsættes med 60 pct.

Det »skrå« skatteloft sænkes efter forslaget til 68 pct., således at

indkomstskatten til stat og kommune ikke må overstige 68 pct. af

det grundlag, på hvilket de beregnes. Overstiger summen af

beskatningsprocenterne for almindelig indkomstskat til staten, 12

pct.'s-indkomstskatten, 6 pct.'s-indkomstskatten og

beskatningsprocenten for skat til primærkommunerne og

amtskommunerne 68 pct., nedsættes indkomstskatten til staten

tilsvarende.

Det »vandrette« skatteloft på 78 pct. opretholdes i forslaget. For

ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, er der ligesom

efter de gældende regler fastsat særlige bestemmelser om det

»vandrette« skatteloft. De skatter, der indgår i beregningen af

nedsættelsen omfatter

1. Ægtefællernes samlede formueskat.

2. De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der

beregnes for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst. Det således beregnede skattebeløb

forhøjes med indkomstskatterne af den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst eller nedsættes med skatteværdien af denne

ægtefælles negative kapitalindkomst. Har den anden ægtefælle

positiv kapitalindkomst, betragtes den del af denne ægtefælles

eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem

på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side

summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som

indkomstskat af positiv kapitalindkomst.

De beregnede skatter nedsættes i det omfang, de overstiger 78 pct. af

de indkomster hos begge ægtefæller, der er indgået i

skatteberegningen. Nedsættelsen fordeles mellem ægtefællerne efter

forholdet mellem deres skattepligtige formue.

Ved beregningen af nedsættelsen efter reglerne om det »vandrette«

skatteloft ses bort fra opsparet overskud og virksomhedsskatten

efter loven om virksomhedsordningen. Ved opgørelsen af

indkomsterne ses der således bort fra det opsparede overskud. Ved

opgørelsen af skatterne ses der bort fra virksomhedsskatten.

Til § 20

De gældende regler om regulering af skalatrin, personfradrag m.v,

findes i udskrivningslovens § 4.

Forslaget svarer, med enkelte redaktionelle ændringer, til de hidtil

gældende regler. Efter forslaget reguleres beløbsgrænsen i § 7,

bundfradraget i § 8, personfradragene i § 10, bofradraget i § 15,

beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed i § 16 og

formueskattegrænsen i § 18 efter et reguleringstal, der fastsættes

for hvert år ved lov. Reguleringstallet udgør for indkomståret

1987 100, og reguleringen af personfradragene m.v. sker i forhold

til dette. Overgangsordningens beløbsstørrelser reguleres ikke,

jfr. nedenfor.

Tidligere skulle reguleringen finde sted på grundlag af ændringen i

reguleringspristallet fra april 1980 til april i året forud for

det år, for hvilken skatten udskrives.

Ved lov nr. 500 af 28. oktober 1983 blev reguleringsbestemmelsen i

udskrivningslovens § 4 ændret, således at reguleringstallet fra og

med indkomståret 1984 for hvert år fastsættes ved lov.

En nærmere beskrivelse af reglerne findes i skattedepartementets

cirkulære nr. 3 af 5. januar 1984 om udskrivningsreglerne for 1984

samt i forarbejderne til lov nr. 500 af 28. oktober 1983.

Til §§ 21-24

Skattereformen træder i kraft fra og med indkomståret 1987. Dette

gælder såvel for den nye indkomstopgørelse som for

skatteprocenter, personfradrag m.v.

Derved ændres det gældende skattesystem i et sådant omfang, at en

flerårig overgangsordning for de borgere, der i særlig grad

berøres af ændringerne, er nødvendig for at sikre dem en rimelig

tid til at tilpasse deres økonomi til det nye skattesystem.

Det drejer sig om den skattemæssige behandling af positiv og negativ

kapitalindkomst samt om en række udgiftsfradrag, der fremtidig

alene skal have virkning for den proportionale indkomstskat på

ca. 50 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst. I

skattereformen tages disse indtægts- og udgiftsposter ud af den

progressive indkomstbeskatning, således at positiv kapitalindkomst

beskattes med ca. 50 pct., i nogle tilfælde med ca. 56 pct., mens

skatteværdien af fradragene for negativ kapitalindkomst og de

nævnte øvrige udgifter begrænses til ca. 50 pct.

Overgangsordningen består af 3 dele

1) En ordning for positiv nettokapitalindkomst.

2) En ordning for negativ nettokapitalindkomst.

3) En ordning for fradragsberettigede udgifter (ligningsmæssige

fradrag).

Princippet i ordningen er, at det er indkomstårets positive

kapitalindkomst, der er afgørende for, hvor stor en del af

kapitalindkomsten, der skal medregnes ved opgørelsen af årets

personlige indkomst, således at beskatningen kan blive ca. 62 pct.

eller 68 pct.

På samme måde er det indkomstårets negative kapitalindkomst og

fradragsbeløb, der betinger, hvor stor en del af disse beløb, der

skal fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, således

at fradragenes skatteværdi kan blive indtil ca. 68 pct.

Ordningen er udformet således, at kun skatteydere med store positive

eller negative nettokapitalindkomster og store fradragsberettigede

udgifter skal benytte overgangsreglerne ved skatteberegningen.

Beløbsgrænserne i overgangsordningens tre dele reguleres ikke i

overgangsperioden.

I det følgende belyses ordningens enkelte elementer.

Ordningen for positiv nettokapitalindkomst, jfr. § 21

Hvis nettokapitalindkomsten er positiv og større end 60.000 kr., er

skatteyderen/ægteparret omfattet af overgangsreglerne for positiv

kapitalindkomst.

For et ægtepar er det ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, der

er afgørende, jfr. § 23.

Hele kapitalindkomsten indgår i den skattepligtige indkomst og

beskattes derved med en proportional sats på 50,1 pct. i en

gennemsnitskommune.

Kapitalindkomst under 60.000 kr.'s-grænsen medregnes desuden ved

opgørelsen af grundlaget for 6 pct.'s-skatten og beskattes derfor

i visse tilfælde yderligere med 6 pct. Kapitalindkomst, der

overstiger 60.00 kr.'s-grænsen, medregnes ved opgørelsen af den

personlige indkomst og indgår således i beskatningsgrundlaget for

både 6 pct.'s-skatten og 12 pct.'s-skatten. Denne del af

kapitalindkomsten vil derfor i nogle tilfælde blive beskattet med

ca. 68 pct.

60.000 kr.'s-grænsen gælder kun for indkomståret 1987. I hvert af de

følgende år forhøjes den med 25.000 kr.

I 1990 skal f.eks. den del af kapitalindkomsten, der overstiger

135.000 kr., medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst,

og i 1995 vil beløbsgrænsen være steget til 260.000 kr.

Overgangsperioden kan således blive meget lang for personer eller

ægtepar med stor positiv nettokapitalindkomst.

Overgangsreglerne medfører, at de skattelettelser, der sker som følge

af, at positiv kapitalindkomst efter reformen undergives

proportional beskatning, fordeles over en årrække. Det gælder

især, hvor der er tale om betydelige skattelettelser.

Eksempel

Ugift skatteyder

Ligningsoplysninger

Lønindkomst 200.000 kr.

Positiv kapitalindkomst 125.000 kr.

Fradrag (i skattepligtig indkomst) 10.000 kr.

--------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 315.000 kr. --------------------------------------------------------------------- 1987 1988 1989 1990 ---------- kr. ---------- a. Skattepligtig indkomst 315.000 315.000 315.000 315.000 b. Personlig indkomst: Lønindkomst 200.000 200.000 200.000 200.000 Positiv nettokapitalindkomst, der indgår i personlig indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) 65.000 40.000 15.000 0 --------------------------------------------------------------------- I alt personlig indkomst 265.000 240.000 215.000 200.000 ---------------------------------------------------------------------

Ordningen for negativ nettokapitalindkomst, jfr. § 22

Ordningen, der kun gælder for indkomstårene 1987-91, går ud på, at en

del af den negative nettokapitalindkomst i disse år ikke alene

skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men

også ved opgørelsen af den personlige indkomst. Derved vil

skatteværdien af fradraget for de beløb, der omfattes af

ordningen, i nogle tilfælde blive ca. 68 pct., mens skatteværdien

fra og med 1992 bliver ca. 50 pct. af hele den negative

nettokapitalindkomst.

Der er fastsat både en undergrænse og en overgrænse for den del af

den negative kapitalindkomst, der kan fradrages ved opgørelsen af

den personlige indkomst. Ved anvendelsen af disse beløbsgrænser

skal ægtefællers negative nettokapitalindkomst opgøres under et,

jfr. § 23.

Overgrænsen bevirker, at den del af den negative kapitalindkomst, der

overstiger 150.000 kr., aldrig kan fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst. For disse fradragsbeløb bliver skatteværdien

straks begrænset til ca. 50 pct.

Det samme gælder for den del af den negative kapitalindkomst, der

ikke når op over undergrænsen. Denne grænse stiger i løbet af

overgangsperioden fra 35.000 kr. i 1987 til 150.000 kr. i 1992,

hvor overgangsordningen er udløbet.

I de enkelte indkomstår er lovforslagets undergrænser fastsat

således

1987: 35.000 kr. 1988: 60.000 kr. 1989: 85.000 kr. 1990: 110.000 kr. 1991: 130.000 kr. 1992: 150.000 kr.

Undergrænsens stigning fra det ene år til det andet betyder, at

fradraget i den personlige indkomst hvert år nedsættes med højst

20.000 eller 25.000 kr.

Den deraf følgende stigning i den personlige indkomst kan højst

bevirke en stigning i både 6 pct.'s-skatten og 12 pct.'s-skatten

på i alt 18 pct. af stigningen i den personlige indkomst, eller i

alt 3.600-4.500 kr. fra det ene år til det andet.

Overgangsordningen omfatter desuden et særligt tillæg til

undergrænsen for skatteydere med forholdsvis store indkomster og

negativ kapitalindkomst. For en del af disse skatteydere vil

skattereformen medføre skatteforhøjelser, når overgangsordningen

er udløbet. For at undgå, at disse skatteydere får større

skattenedsættelser i de første år, som følge af overgangsordningen

for negativ kapitalindkomst, foreslås det, at den del af den

negative kapitalindkomst, der kan fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst, yderligere begrænses med 25 pct. af det

beløb, hvormed den personlige indkomst efter fradrag af negativ

kapitalindkomst (dog højst 150.000 kr.) overstiger 200.000 kr.

Virkningen af disse regler kan belyses ved et eksempel. En ugift

skatteyder har i indkomståret 1989 en personlig indkomst på

400.000 kr. og en negativ nettokapitalindkomst på 170.000 kr.

De 170.000 kr. kan fuldt ud fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Derved nedsættes den almindelige

indkomstskat med ca. 50 pct. af 170.000 kr. eller med ca. 85.000

kr.

For at beregne fradraget i den personlige indkomst, skal det omtalte

25 pct.'s-tillæg til undergrænsen (§ 22, stk. 2) først beregnes

således

-------------------------------------------------------------------- Personlig indkomst 400.000 kr. Negativ nettokapitalindkomst (højst 150.000 kr) -150.000 kr. ------------ Restbeløb 250.000 kr. 200.000 kr.'s-fradrag -200.000 kr. ------------ Til rest 50.000 kr. 25 pct. heraf 12.500 kr. ------------ Herefter kan fradraget i den personlige indkomst opgøres således: Negativ kapitalindkomst 170.000 kr. ------------ Fragår: Beløb over 150.000 kr. 20.000 kr. Undergrænse i 1989 (§ 22, stk. 1) 85.000 kr. 25 pct.'s-tillæg 12.500 kr. 117.500 kr. --------------------------------------------------------------------- Fradrag i personlig indkomst 52.500 kr. ---------------------------------------------------------------------

Dette fradrag vil nedsætte 6 pct.'s-skatten og 12 pct.'s-skatten med

tilsammen 18 pct. af de 52.500 kr. og derved forøge skatteværdien

af den negative kapitalindkomst med i alt 9.450 kr.

Eksempel

Ugift skatteyder Lønindkomst 400.000 kr. Negativ kapitalindkomst 100.000 kr. Fradrag (i skattepligtig indkomst) 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst 290.000 kr. ------------ Personlig indkomst 400.000 kr. Indkomst og fradrag er forudsat uændrede i årene 1987-1989. 1987 Kapitalindkomst i alt -100.000 kr. ------------ § 22, stk. 1 -35.000 kr. § 22, stk. 2: Personlig indkomst 400.000 kr. - kapitalindkomst under 150.000 kr. -100.000 kr. - 200.000 kr. -200.000 kr. ------------ 25 pct. af 100.000 kr. -25.000 kr. ------------ I alt kapitalindkomst der ikke kan fradrages i personlig indkomst -60.000 kr. ------------ Kapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (-100.000 kr. + 60.000 kr.) (overskydende kapitalindkomst) -40.000 kr. ------------ 1988 Kapitalindkomst -100.000 kr. ------------ § 22, stk. 1 -60.000 kr. § 22, stk. 2 (som 1987) -25.000 kr. ------------ I alt kapitalindkomst der ikke kan fradrages i personlig indkomst -85.000 kr. ------------ Kapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (-100.000 kr. + 85.000 kr.) -15.000 kr. ------------ 1989 Kapitalindkomst -100.000 kr. ------------ § 22, stk. 1 -85.000 kr. § 22, stk. 2 (som 1987) -25.000 kr. ------------ I alt kapitalindkomst der ikke kan fradrages i personlig indkomst -110.000 kr. ------------ Dog maksimalt kapitalindkomsten -100.000 kr. ------------ Kapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (-100.000 + 100.000 kr.) 0 kr. ------------ Resultat: 1987 1988 1989 ----------- kr. ----------- a. Skattepligtig indkomst 290.000 290.000 290.000 --------------------------------------------------------------------- b. Personlig indkomst 400.000 400.000 400.000 - negativ nettokapitalindkomst (overskydende negativ kapitalindkomst) -40.000 -15.000 0 --------------------------------------------------------------------- Personlig indkomst herefter 360.000 385.000 400.000 ---------------------------------------------------------------------

Ordningen for ægtefællers kapitalindkomst, jfr. § 23

Overgangsreglerne i §§ 21 og 22 gælder i princippet også for gifte

personer. Der gælder dog særlige regler om, hvordan disse regler

nærmere skal anvendes på ægtefællers kapitalindkomst.

Efter de i 1982 gennemførte ændringer af reglerne om beskatning af

ægtefæller beskattes hver ægtefælle af sin egen arbejdsindkomst og

formueindkomst. Skattereformens opdeling af indkomsten på

personlig indkomst og kapitalindkomst svarer stort set til

opdelingen på arbejdsindkomst og formueindkomst. Hvis ægtefællerne

har været samlevende i hele indkomståret, gælder nu særlige regler

om, hvordan formueindkomst beskattes. For den ægtefælle, der har

den største arbejdsindkomst beregnes skatten på normal måde af den

skattepligtige indkomst, således at den beregnede skat omfatter

skatten både af arbejdsindkomsten og formueindkomsten. For den

anden ægtefælle beregnes skatten af arbejdsindkomsten på normal

måde af denne del af den skattepligtige indkomst. Skatten af

formueindkomsten beregnes derimod på toppen af den anden

ægtefælles skattepligtige indkomst. Er formueindkomsten negativ,

fratrækkes den i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst får således skatten af

sin formueindkomst, henholdsvis skattenedsættelsen ved negativ

formueindkomst, beregnet på grundlag af den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst.

De fleste af reglerne om ægtefællebeskatningen ophæves som følge af

skattereformen, idet kapitalindkomst fremtidig beskattes

proportionalt. Dette gælder således f.eks. opdelingen på

formueindkomst og arbejdsindkomst. Det er dog som led i

overgangsordningen fundet nødvendigt for den ikke-omlagte del af

kapitalindkomsten at opretholde principperne fra de gældende

regler om ægtefællebeskatning. I modsat fald ville ægtefæller

kunne placere den overskydende, dvs ikke-omlagte, kapitalindkomst,

der beskattes som personlig indkomst, hos den ægtefælle, hvor det

efter en samlet betragtning ville give det fordelagtigste

resultat.

Efter stk. 1 skal overgangsreglerne i §§ 21 og 22, dvs. reglerne om

henholdsvis positiv og negativ nettokapitalindkomst, anvendes på

ægtefællernes samlede kapitalindkomst. I den særlige

overgangsregel for negativ kapitalindkomst i § 22, stk. 2, hvor

den personlige indkomst har betydning, er det på tilsvarende måde

deres samlede personlige indkomst, der anvendes. Det beløb, der

hvert år omlægges, den såkaldte beregningsmæssige kapitalindkomst,

er for ægtefællerne under et det samme som for ugifte personer,

altså i 1987 60.000 kr. af samlet positiv kapitalindkomst og

35.000 kr. af samlet negativ kapitalindkomst.

Hvis den ene af ægtefællerne har positiv nettokapitalindkomst, og den

anden ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, skal efter stk.

2 den del af nettokapitalindkomsterne, der således modsvarer

hinanden, helt udgå af skatteberegningen. Af den resterende

nettokapitalindkomst, hvad enten den er positiv eller negativ,

omlægges 60.000 kr., henholdsvis 35.000 kr., i 1987 med yderligere

omlægning som nævnt i §§ 21 og 22 i de følgende indkomstår. Er der

herefter overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst hos en

af ægtefællerne, beregnes skatten, henholdsvis skattenedsættelsen

af denne efter de nedenfor beskrevne regler i stk. 4.

I stk. 3 er den situation omhandlet, hvor begge ægtefæller har enten

positiv eller negativ kapitalindkomst. Den del af deres samlede

kapitalindkomst - positiv eller negativ - der omlægges, og den

del, der ikke omlægges, dvs. den overskydende kapitalindkomst,

fordeles for begge deles vedkommende mellem ægtefællerne i forhold

til deres kapitalindkomst. Af praktiske grunde er det dog

foreslået, at hvis en ægtefælles kapitalindkomst er mindre end

halvdelen af den beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes

denne ægtefælles kapitalindkomst ikke i almindelig personlig

indkomst, medens det beløb, der medregnes hos den anden ægtefælle,

forhøjes tilsvarende. Skatten af den overskydende kapitalindkomst

beregnes efter stk. 4.

I stk. 4 er indholdt den ovenfor omtalte særlige

skatteberegningsregel, der er udformet på grundlag af de gældende

regler for beregning af skat af ægtefællernes formueindkomst.

Reglen finder som de gældende regler kun anvendelse, hvis

ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret, og dette

omfatter en periode af et helt år. Den vedrører både den

overskydende kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive

kapitalindkomst. Det antal ægtepar, der vil være omfattet af

reglen, vil være relativt beskedent og stadig aftagende i antal.

For ægtefæller, der ikke har været samlevende i hele indkomståret,

men var samlevende ved indkomstårets udløb, finder de foran

omtalte regler i stk. 1-3 anvendelse. Derimod finder reglen i stk.

4 ikke anvendelse.

Den særlige beregningsregel i stk. 4 går ud på, at for den ægtefælle,

hvis personlige indkomst reguleret efter § 24 med ikke-omlagte

fradrag (men uden regulering efter §§ 21-23) er størst, beregnes

skatten efter § 7 af dennes andel af den overskydende

kapitalindkomst på toppen af den personlige indkomst. Er den

overskydende kapitalindkomst negativ, beregnes skattebesparelsen

ved at fradrage den overskydende kapitalindkomst i den personlige

indkomst. Denne ægtefælles personlige indkomst med tillæg

(fradrag) af den overskydende kapitalindkomst udgør denne

ægtefælles beregningsmæssige personlige indkomst. Skat efter § 8

beregnes af samme personlige indkomst som skat efter § 7, men

beskatningsgrundlaget forhøjes her med beregningsmæssig positiv

kapitalindkomst. Disse indkomster danner grundlag for beregningen

af den anden ægtefælles skat af dennes andel af overskydende

kapitalindkomst. Skatterne beregnes som den merskat eller

skattenedsættelse, der fremkommer, når den anden ægtefælles

overskydende kapitalindkomst beskattes på toppen af den første

ægtefælles beskatningsgrundlag.

Ordningen for fradragsberettigede udgifter, jfr. § 24

Ordningen gælder for de udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af den

personlige indkomst eller kapitalindkomsten.

Der er bl.a. tale om befordringsudgifter mellem hjem og arbejdssted,

bidrag til arbejdsløshedskasse, fagforeningskontingent,

underholdsbidrag og gaver til almenvelgørende institutioner.

Disse fradragsberettigede udgifter fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med ca. 50 pct.'s-skatteværdi.

I årene 1987-91 kan en aftagende del af fradragsbeløbet fratrækkes

ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvorved skatteværdien

af disse fradragsbeløb i nogle tilfælde forøges til ca. 68 pct.

Den del af det samlede fradragsbeløb, der i overgangsperioden kan

fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst, nedsættes i

løbet af overgangsperioden. I de enkelte indkomstår opgøres

beløbende således

--------------------------------------------------------------------- Den del af fradraget, Indkomstår der dog højst overstiger --------------------------------------------------------------------- 1987 20.000 kr., 5/6 af udgifterne 1988 40.000 kr., 4/6 af udgifterne 1989 60.000 kr., 3/6 af udgifterne 1990 80.000 kr., 2/6 af udgifterne 1991 100.000 kr., 1/6 af udgifterne ---------------------------------------------------------------------

Ægtefællers fradragsbeløb opgøres for hver ægtefælle for sig.

Fra og med 1992 kan disse udgifter alene fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Til § 25

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Det medfører, at skattepligtige med forskudt indkomstår, der

påbegyndes f.eks. 1. april 1986, omfattes af forslaget med

virkning fra dette indkomstårs begyndelse.

Til § 26

Personfradraget for unge under 18 år er for indkomståret 1987 fastsat

til 18.800 kr. Det hænger sammen med, at den skattefri

børnefamilieydelse på 5.000 kr. pr. år, der udbetales kvartalsvis,

først udbetales fra og med juli kvartal 1987. De 2.500 kr., der

ikke udbetales i 1987, svarer til et personfradrag på 5.000 kr.

Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomståret 1982-1986,

og fremført efter reglerne i ligningslovens § 15 fradrages i den

skattepligtige indkomst.

Til § 27

Ved bestemmelsen bemyndiges ministeren for skatter og afgifter til at

fastsætte de nærmere regler, der er nødvendige til lovens

gennemførelse og administration.

Derudover indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed

efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

1) boets aktiver ved dødsfaldet

650.000 kr.

2) boets nettoformue ved dødsfaldet

500.000 kr.

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk.

2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed

efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

1) boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 kr.

2) boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 kr.

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk.

2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune,

hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede

kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune,

tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets

indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt

efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige

skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er

berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

Formueskat

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune,

hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede

kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune,

tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets

indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt

efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige

skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er

berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

Formueskat

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes

formueskat efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige

formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af

ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende

i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år.

Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter

størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har

bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den

skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700

kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

Skatteloft

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes

formueskat efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige

formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af

ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende

i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år.

Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter

størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har

bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den

skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700

kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

Skatteloft

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale

indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med

mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes

indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved

beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del

af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort

fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter

stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af

skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først

nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten,

således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den

skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med

60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til

staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen

efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der

beregnes for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst.

3) Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal

indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles

positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del

af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene.

Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med

skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den

skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes

der dog kun skatteværdi af den del af den negative

kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen

mellem personfradragene og den positive eller negative

skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv

kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles

eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem

på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side

summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som

indkomstskat af positiv kapitalindkomst.

Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i

det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige

indkomst for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst.

Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles

mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige

formue. Eventuelt uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den

ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der

bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter

virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om

virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Regulering

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale

indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med

mere end 68 pct. af en del af beskatningsgrundlagene, nedsættes

indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved

beregningen af de nævnte indkomstskatter ses der bort fra

skattenedsættelse efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter

stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af

skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først

nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten,

således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den

skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med

60 pct.

Stk. 3. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen efter stk. 2

på grundlag af summen af følgende skatter

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der

beregnes for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst. Det således beregnede skattebeløb

forhøjes med indkomstskatterne af den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst eller nedsættes med skatteværdien af denne

ægtefælles negative kapitalindkomst. Har den anden ægtefælle

positiv kapitalindkomst, betragtes den del af denne ægtefælles

eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem

på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side

summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som

indkomstskat af positiv kapitalindkomst.

Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i

det omfang, de overstiger 78 pct. af de indkomster, der er indgået

i skatteberegningen under stk. 3, nr. 2. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne

efter forholdet mellem deres skattepligtige formue. Eventuelt

uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle

nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der

bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter § 10 i

lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven). Dette gælder, uanset om

virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Regulering

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres

efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De

nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra

100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov

senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres

indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det

forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til

reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes

med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en

decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100.

Overgangsregler

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres

efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De

nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra

100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov

senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres

indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det

forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til

reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes

med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en

decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100.

Overgangsregler

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der

overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende

positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8.

Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive

kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv

beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988

nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den

personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert

indkomstår.

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der

overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende

positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8.

Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive

kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst

(beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988

nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den

personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert

indkomstår.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der

overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende

negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på

tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000

kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990

110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige

indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af

negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ

kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst,

fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med

indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages

i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af

indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den

skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ

kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der

overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende

negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på

tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000

kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990

110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige

indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af

negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ

kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst,

fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Negativ kapitalindkomst udover 150.000 kr. fradrages fra og med

indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages

i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af

indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den

skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ

kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret,

opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt

den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22

på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige

indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ

kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør

det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv

kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af

ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ

kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb

ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative

kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ

kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst

efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og

beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles

mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den

ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af

begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes

hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige

kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst,

der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst,

nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8

således

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller

negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Ved

beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af

den personlige indkomst uden regulering for overskydende

kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de

positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende

kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem

på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller

negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de

tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store

personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis

overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller

negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden

ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6

negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret,

opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt

den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22

på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige

indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ

kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør

det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv

kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af

ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ

kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb

ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative

kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ

kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst

efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og

beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles

mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den

ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af

begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes

hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige

kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst,

der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst,

nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette et helt år, ændres beregningen af skatterne efter §§ 7 og 8

som følge af overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst

således

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller

negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst), og

den positive kapitalindkomst nedsættes med overskydende positiv

kapitalindkomst (beregningsmæssig kapitalindkomst).

2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7 og 8 først

af den under nr. 1 nævnte beregningsmæssige personlige indkomst

reguleret med ægtefællens overskydende positive eller negative

kapitalindkomst og den under nr. 1 nævnte beregningsmæssige

kapitalindkomst. Derefter nedsættes de således beregnede

skattebeløb med de tilsvarende skattebeløb beregnet af den under

nr. 1 nævnte beregningsmæssige personlige indkomst og

beregningsmæssige kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 7

nedsættes ægtefællens positive kapitalindkomst med overskydende

kapitalindkomst

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store

personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis

overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller

negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden

ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den

personlige indkomst med den del af fradragene, der for

indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988

40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret

1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende

fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives

ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige

indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte

udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6,

for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for

indkomståret 1991 1/6.

Ikrafttræden m.v.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den

personlige indkomst med den del af fradragene, der for

indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988

40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret

1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende

fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives

ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige

indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte

udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6,

for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for

indkomståret 1991 1/6.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret

1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder,

der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1.

juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.

Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene

1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til

fradrag efter § 13, stk. 1-2.

Stk. 5. Vedkommende ligningskommission - i København og på

Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene

1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person,

der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved

indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter

6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør

at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved

begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17

år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at

barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den

skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af

ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de

af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og

Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør

forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For

indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte

personfradrag.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret

1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder,

der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1.

juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.

Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene

1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til

fradrag i den skattepligtige indkomst.

§ 27. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere

regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og

administration.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 27. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere

regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og

administration.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere

regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 251

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det radikale Venstre om en skattereform.

Indholdsfortegnelse

I. Skattereformen

1. Formål

2. Principper

3. De enkelte elementer

a. Lovforslaget

b. Børnefamilier

c. Frivillig virksomhedsordning

d. Fonde og foreninger

e. Kursgevinstordning

f. Dobbeltbeskatning af aktieudbytter

g. Fradragsret for løbende ydelser

h. Lejeværdiregler

i. Repræsentation

j. Afskrivningsreglerne

k. Ejerlejligheder

l. Skatteflugt og kontrolindsats

m. Overgangsordning

4. Skattereformens provenumæssige virkninger

5. Skattereformens administrative virkninger

II. Forslaget til personskatteloven

1. Indkomstopgørelse

2. Skatteberegning

a. Skattesatser

b. Personfradrag

3. 3 pct.'s-fradrag

4. Underskud

5. Dødsbobeskatning

6. Formueskat

7. Skatteloft

8. Overgangsregler

9. Fordelingsmæssige virkninger af skattereformens personbeskatning

(slutvirkning)

10. Resultat af overgangsordningen

I. Skattereformen

1. Formål

Skattereformen har til formål

at modvirke skattetænkning

at fremme den private opsparing

at sænke marginalskatten

at forbedre børnefamiliernes vilkår og

at tilvejebringe en mere rimelig fordeling af skattebyrderne, således

at man tilgodeser personer med ringe skatteevne

2. Principper.

Skattereformen træder i kraft 1. januar 1987. For at kunne opnå

formålet med skattereformen foreslås der en generel nedsættelse af

personbeskatningen.

Efter reformen deles den skattepligtige almindelige indkomst op i

personlig indkomst og kapitalindkomst. Fradragsberettigede

udgifter, der ikke vedrører den personlige indkomst eller

kapitalindkomsten, får alene en skatteværdi på ca. 50 pct.

Den personlige indkomst omfatter bl.a. løn og pensionsindtægter samt

overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Driftsudgifter ved

selvstændig erhvervsvirksomhed fragår i den personlige indkomst.

Det samme gælder visse pensionsindbetalinger.

Kapitalindkomsten omfatter bl.a. renteindtægter, renteudgifter,

lejeværdi af egen bolig, aktieudbytte og et beregnet afkast af den

nettoformue, som er anbragt i en selvstændig erhvervsvirksomhed.

De fradragsberettigede udgifter, der omlægges til fradrag med en

skatteværdi på ca. 50 pct., omfatter alle de fradragsberettigede

udgifter, der ikke udtrykkeligt henføres til fradrag i personlig

indkomst eller kapitalindkomst. Dette gælder således en række af

de såkaldte ligningsmæssige fradrag, dvs. de fradrag for udgifter,

den skattepligtige kan foretage på selvangivelsen.

Den personlige indkomst skal efter reformen ligesom efter de gældende

regler beskattes progressivt. Der sker dog en væsentlig

forlængelse af det såkaldte proportionalskattestræk, d.v.s. det

indkomstområde, hvor skattens andel af indkomsten er den samme for

den sidst tjente krone som for den først tjente krone. Desuden

sænkes marginalskatten for indkomster ud over

proportionalskattestrækket i forhold til de gældende regler.

Kapitalindkomsten skal beskattes proportionalt. Dette betyder, at

bl.a. renteindtægter beskattes med samme procent uanset

indkomstens størrelse. Svarende hertil får rentefradraget også

samme værdi uanset indkomstens størrelse.

Disse elementer i skattereformen er i lovforslaget teknisk udformet

således, at den skattepligtige indkomst opgøres som efter de

gældende regler, idet der dog tages hensyn til, at visse af de

ligningsmæssige fradrag begrænses eller bortfalder.

Af den skattepligtige indkomst beregnes en proportional indkomstskat

på ca. 50 pct. i en gennemsnitskommune. Denne skat består af en

statsskat på 22 pct., der også omfatter de hidtidige

folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden, samt de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der i en

gennemsnitskommune forudsættes at udgøre 28,1 pct. som for 1986.

Endvidere beregnes der af personlig indkomst udover 200.000 kr. en

indkomstskat til staten på 12 pct. af det overskydende beløb.

Endelig beregnes der af summen af personlig indkomst og positiv

nettokapitalindkomst en indkomstskat til staten på 6 pct. af det

beløb, hvormed summen overstiger 130.000 kr. (for ægtepar 260.000

kr.).

Gennem denne tekniske udformning opnås det i overensstemmelse med

skattereformaftalen, at personlig indkomst beskattes progressivt,

at kapitalindkomst beskattes proportionalt med ca. 50 pct., og at

de ligningsmæssige fradrag får en skatteværdi på ca. 50 pct. af

fradragsbeløbene. 6 pct.-beskatningen af personlig indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst modsvarer den aftrapning af

personfradraget, som også er indeholdt i aftalen, og som er

nærmere omtalt nedenfor.

Udover omlægningen af de ligningsmæssige fradrag til en skatteværdi

på ca. 50 pct. sker der som led i skattereformen den yderligere

begrænsning, at nogle af de ligningsmæssige fradrag helt eller

delvis ophæves.

Der sker skattelettelser i form af en forhøjelse af personfradraget,

ligesom der indføres et særligt fradrag på 3 pct. af den

personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Endelig sker der en

lettelse af børnefamiliernes økonomiske situation gennem

udbetaling af en særlig børnefamilieydelse på 5.000 kr. årligt.

Ved at foretage den nævnte opdeling i personlig indkomst og

kapitalindkomst, ved alene at give de ligningsmæssige fradrag en

skatteværdi på ca. 50 pct. og ved at begrænse visse af disse

fradrag opnås flere fordele.

Medens mulighederne for at påvirke den personlige indkomst med

henblik på at nedbringe skatten er begrænsede, er mulighederne

større for så vidt angår kapitalindkomst. Negativ kapitalindkomst,

f.eks. renteudgifter, placeres ofte, hvor beskatningen er høj,

medens positiv kapitalindkomst søges placeret, hvor beskatningen

er lav. Når kapitalindkomst beskattes proportionalt, fjernes i det

væsentlige denne tilskyndelse til skattetænkning.

Den proportionale beskatning af kapitalindkomst vil tilskynde til

større opsparing, både fordi renteindtægter og anden

kapitalindkomst ofte vil blive lempeligere beskattet end hidtil,

og fordi skatteværdien af rentefradragene ofte vil blive mindre

end efter de gældende regler. Herved mindskes tilskyndelsen til

gældsstiftelse.

De nye regler for beskatning af kapitalindkomst medfører således

større overensstemmelse mellem privatøkonomiske og

samfundsøkonomiske konsekvenser af opsparings- og

investeringsdispositioner.

Opretholdelsen af den progressive beskatning af personlig indkomst

sammenholdt med forhøjelsen af personfradragene, indførelsen af

det faste fradrag på 3 pct. af personlig indkomst og indførelsen

af den særlige ydelse til børnefamilier vil bidrage til en

rimeligere byrdefordeling.

3. De enkelte elementer i skattereformen

a. Der gennemføres ændrede regler for personbeskatningen. Efter

lovforslaget skal der som hidtil ske en opgørelse af den

skattepligtige indkomst. Desuden skal personlig indkomst og

kapitalindkomst opgøres særskilt. Visse udgifter som

driftsudgifter og lignende ved erhvervsmæssig virksomhed fragår

ved opgørelsen af den personlige indkomst. Kapitalindkomsten

opgøres ligeledes som en nettopost. Omkostninger ved erhvervelsen

af kapitalindkomst fragår i kapitalindkomsten. De resterende

udgiftsfradrag, der ikke knytter sig til personlig indkomst eller

kapitalindkomst, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst uden at påvirke størrelsen af den personlige indkomst

eller kapitalindkomsten.

Indkomstskatten til staten udgør summen af almindelig indkomstskat,

12 pct.'s-indkomstskat og 6 pct.'s-indkomstskat.

Den almindelige indkomstskat til staten beregnes, ligesom de

kommunale indkomstskatter, på grundlag af den skattepligtige

indkomst og udgør for 1987 22 pct. Heri er indregnet de hidtidige

folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden. Skatten beregnes

med den nævnte procent uden hensyn til indkomstens størrelse og

uden hensyn til, om der er tale om personlig indkomst eller

kapitalindkomst.

Af personlig indkomst, der som nævnt omfatter løn og

pensionsindtægter m.v., beregnes der, i det omfang den personlige

indkomst overstiger 200.000 kr., indkomstskat på 12 pct. ved siden

af den almindelige indkomstskat på ca. 50 pct.

Hvis den personlige indkomst og positiv kapitalindkomst tilsammen

udgør mere end 130.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 6

pct. Denne beskatning er den teknisk mest hensigtsmæssige måde at

udforme aftrapningen af personfradragene ifølge reformaftalen.

Kapitalindkomsten omfatter som nævnt bl.a. lejeværdi af egen bolig,

renteindtægter, aktieudbytter, m.v. Renteudgifter fradrages i

kapitalindkomsten.

Den samlede indkomstbeskatning medfører, at personlig indkomst

fortsat beskattes progressivt, men beskatningen er lempet i

forhold til de gældende regler.

Kapitalindkomst beskattes proportionalt med ca. 50 pct. (i en

gennemsnitskommune). Hertil kommer dog i visse tilfælde

6-pct.'s-skatten.

De udgifter, der ikke kan fradrages ved opgørelsen af personlig

indkomst eller kapitalindkomst, fragår som hidtil ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Skattebesparelsen, der følger af

fradraget for disse udgifter, udgør således ca. 50 procent uden

hensyn til størrelsen af den personlige indkomst eller

kapitalindkomsten eller størrelsen af de fradragsberettigede

udgifter.

Der gives et fast fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog

højst 3.200 kr.

Indkomstskatterne nedsættes som hidtil med skatteværdien af

personfradraget. Dets størrelse varierer efter om den

skattepligtige er pensionist eller ej, ligesom værdien af

fradraget varierer noget fra kommune til kommune, fordi

kommuneskatten er forskellig.

I reformen indgår en forhøjelse af bl.a. det almindelige

personfradrag med ca. 1.600 kr., sammenlignet med personfradraget

for 1986 reguleret med 2 pct. frem til 1987. Skatteværdien af

personfradraget beregnes fortsat med skattesatserne for den

almindelige indkomstskat, altså ca. 50 pct. i en

gennemsnitskommune.

Som noget nyt skal der efter aftalen ske en aftrapning af

personfradragene. Aftrapningen gennemføres som foran omtalt rent

teknisk i form af 6 pct.'s-skatten, der tilfalder staten. Den

beregnes af den del af den personlige indkomst med tillæg af

positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 130.000 kr., for

ægtepar dog i alt 260.000 kr., og skatten udgør 6 pct. af det

overskydende beløb. 6 pct.'s-skatten skal i overensstemmelse med

aftalen udredes, selv om den overstiger skatteværdien af

personfradragene.

12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten betyder, at marginalskatten for

personlig indkomst kan overstige ca. 62 pct., men som følge af de

nedenfor omtalte skatteloftsbestemmelser kan den ikke overstige 68

pct.

Som nævnt betyder skattereformen en omlægning af de ligningsmæssige

fradrag og visse andre fradrag, således at værdien heraf bliver

ca. 50 pct. for alle uanset indkomst.

Herudover gennemføres der en reduktion af de ligningsmæssige fradrag.

For det første ophæves det begrænsede fradrag for præmier til visse

forsikrings- og pensionsordninger m.v. - det såkaldte 2.000

kr.'s-fradrag.

For det andet begrænses lønmodtagerfradraget. Efter de gældende

regler kan lønmodtagere fradrage 5 pct. af lønnen, dog højst 3.200

kr. Fradraget er ikke afhængig af, at lønmodtageren faktisk har

afholdt fradragsberettigede udgifter på de nævnte beløb. I stedet

for lønmodtagerfradraget kan den skattepligtige fradrage

dokumenterede udgifter i forbindelse med erhvervelse af

lønindkomsten. Sådanne udgifter kan bl.a. omfatte

befordringsudgifter mellem hjem og arbejde, kontingenter til

faglige sammenslutninger og arbejdsløshedskasser samt en række

andre fradrag for særlige udgifter i forbindelse med arbejdets

udførelse, f.eks. udgifter til arbejdstøj og lignende.

Det faste lønmodtagerfradrag for ikke-dokumenterede udgifter (3.200

kr.'s-fradraget) ophæves. Befordringsudgifter, opgjort som hidtil,

og udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger og

arbejdsløshedskasser fradrages fortsat. De øvrige fradrag

begrænses, således at alene samlede udgifter ud over 3.000 kr. kan

fradrages. Disse fradrag gives i form af et fradrag i skatten på

ca. 50 pct. af udgifterne.

Fradraget for bidrag til arbejdsgiverforeninger omlægges på samme

måde til et fradrag i de beregnede skatter.

Omlægningen af fradrag som nævnt sker rent teknisk på den måde, at de

fradrag, som skal omlægges, alene gives ved opgørelsen af den

almindelige skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af

grundlaget for 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten.

Efter skattereformaftalen skal der højst kunne fradrages 50.000 kr.

om året for præmier og bidrag m.v. til pensionsopsparing. Siden

reformaftalen blev indgået, er der foretaget en række tekniske

undersøgelser, som har medført, at partierne bag reformaftalen har

revideret aftalen. I store træk går ændringerne ud på følgende

Begrænsningen af fradragsretten for præmier m.v. til 50.000 kr. om

året gennemføres ikke.

Som aftalt i reformaftalen får alle skatteydere adgang til at tegne

kapitalpension. Den ordning, der hidtil kun har stået åben for

lønmodtagere, kan altså herefter også bruges af selvstændige

erhvervsdrivende og andre skattepligtige. Fradraget for indskud

eller præmie til kapitalpension kan dog højst udgøre 25.000 kr. om

året. Fradraget skal kunne rummes i skatteyderens personlige

indkomst. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. skal reguleres efter

princippet i dette forslags § 20.

Der indføres adgang til at oprette pensionsopsparing i

pengeinstitutterne på en måde, hvorefter pensionsopsparingen

udbetales i rater. Denne ordning bliver en slags parallel til de

kendte rateforsikringer.

Endelig skal tilskyndelsen til at tegne livsforsikringer med

opsparing, der i dag er omfattet af reglen om et begrænset fradrag

på 2.000 kr. om året begrænses ved en særlig afgift. (Der er den

22. oktober 1985 fremsat lovforslag herom (L 45)).

b. Børnefamiliernes økonomiske vilkår skal forbedres. Dette sker

ved, at der hvert kvartal udbetales et kontant beløb til alle

familier med børn og unge under 18 år. Den årlige ydelse er 5.000

kr. i 1987-niveau. Til gengæld foreslås de nuværende almindelige

børnetilskud og den årlige »børnecheck« på 800 kr. afskaffet.

c. Der indføres en frivillig virksomhedsordning for selvstændige

erhvervsdrivende. Virksomhedens indkomst opgøres som hidtil. Dette

betyder, at virksomhedens renteindtægter og -udgifter og anden

kapitalindkomst i virksomheden indgår i indkomstopgørelsen.

Indkomst, der trækkes ud af virksomheden, skal betragtes som

personlig indkomst. Dog betragtes en del af overskuddet svarende

til en normal forrentning af egenkapitalen som kapitalindkomst,

således at investering i egen virksomhed sidestilles med anden

kapitalanbringelse. Personlig indkomst, der opspares i

virksomheden, beskattes med en a conto skat på 50 pct., der

refunderes, når det opsparede beløb trækkes ud af virksomheden og

behandles som personlig indkomst.

d. Der gennemføres en beskatning af registrerede fonde og foreninger

samt af realkreditinstitutter og andre finansielle institutioner,

der ikke hidtil har været beskattet.

e. Der gennemføres en kursgevinstordning. Kursgevinstordningen skal

i fremtiden modvirke skattefrie kursgevinster på obligationer,

pantebreve og andre fordringer. Ordningen går ud på, at

kursgevinster på fordringer, der udstedes efter tidspunktet for

lovforslagets fremsættelse, og som opfylder mindstekravet til

pålydende rente, er skattefrie, også hos senere erhververe.

Opfylder fordringen ikke dette krav, vil fremtidige kursgevinster

på fordringer, der er udstedt og erhvervet efter tidspunktet for

lovforslagets fremsættelse være skattepligtige. Er fordringen

udstedt før, men erhvervet efter tidspunktet for lovforslagets

fremsættelse, vil kursgevinsten være skattepligtig, hvis den

pålydende rente ikke opfylder mindstekravet. (Der er den 2.

oktober 1985 fremsat lovforslag vedrørende kursgevinstordningen (L

19 og L 20)).

f. Dobbeltbeskatningen af aktieudbytter m.v. ophæves med virkning

fra 1. januar 1990. Der er nedsat et udvalg med henblik på en

nærmere afklaring af de spørgsmål, der opstår i denne forbindelse.

g. Fradragsretten for løbende ydelser til institutioner m.v.

begrænses til 15 pct. af ydernes personlige indkomst. Ydelser på

op til 15.000 kr. kan dog fradrages uanset størrelsen af den

personlige indkomst. Fradrag gives for fremtiden kun, hvis

midlerne anvendes til humanitære formål eller forskning samt for

ydelser til religiøse samfund.

h. Lejeværdireglerne ændres, således at lejeværdien for personer,

der er fyldt 67 år, fra et år til det følgende kan stige med højst

1.000 kr., dog altid med 20 pct. De således ændrede regler om,

hvor meget lejeværdien kan stige fra et år til det følgende, skal

også gælde, når ejendommen er erhvervet m.v. i et af de 2 år,

hvori lejeværdierne sammenlignes. Disse regler er vedtaget af

folketinget den 15. november 1985.

i. Der sker en begrænsning af fradraget for repræsentationsudgifter.

For 1986 kan kun 75 pct. af udgifterne fradrages, og fra og med

1987 er kun 25 pct. af udgifterne fradragsberettigede. (Der er den

30. oktober 1985 fremsat lovforslag herom (L 51)).

j. Der skal ske en forenkling af afskrivningsreglerne.

k. Der sker en udvidelse af beskatningen ved førstegangssalg af

ejerlejligheder.

Den fikserede ejendomsskyld ophæves.

l. Skatteflugt skal modvirkes, og skattevæsenets og toldvæsenets

kontrolindsats skal effektiviseres.

m. For de personer, der i særlig grad berøres af ændringerne i

skattelovgivningen, gennemføres der en overgangsordning.

Overgangsordningen består af 3 elementer

1) En ordning for positiv kapitalindkomst, der gradvis overføres fra

progressiv til proportional beskatning.

2) En ordning for negativ kapitalindkomst, der gradvis omlægges fra

at være fradrag i den progressivt beskattede indkomst til at give

fradrag med en værdi på ca. 50 pct. af den negative

kapitalindkomst.

3) En ordning for de ligningsmæssige fradrag, således at disse

gradvis omlægges fra at være fradrag i den progressivt beskattede

indkomst til at give fradrag med en værdi på ca. 50 pct. af

fradragene.

4. Skattereformens provenumæssige virkninger

a. I følgende oversigt er skønnene over skattereformens

provenumæssige virkninger for stat og kommune sammenfattet.

Oversigten viser dels de umiddelbare virkninger af skattereformen på

indkomstskattens provenu for indkomståret 1987, hvor de centrale

dele på personbeskatningens område sættes i kraft, herunder

overgangsordningen for personer med store kapitalindkomster og

fradrag, dels virkningen af den fuldt gennemførte reform, der

angiver, hvad provenuet ville have været i 1987, hvis der ses helt

bort fra overgangsreglerne.

Overgangsordningen for negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige

fradrag gælder frem til 1992, medens der for positiv

kapitalindkomst principielt gælder en uendelig overgangsordning.

Hovedparten af overgangsordningens effekt på provenuet skønnes at

fremkomme allerede i indkomstårene 1987 og 1988.

b. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over

skattereformens provenumæssige konsekvenser.

Det skyldes først og fremmest, at skønnene må baseres på oplysninger

om de skattepligtiges indkomst- og fradragsforhold i 1983, der er

det seneste år, hvor tilgængelige oplysninger foreligger.

Det er i sig selv usikkert at fremregne 1983-ligningsoplysninger til

1987. Usikkerheden forstærkes imidlertid af, at de foreliggende

oplysninger om indkomster og fradrag ikke er indrettet på, at

skatteberegningen i det nye system foretages på grundlag af ikke

alene den skattepligtige indkomst, men også af personlig indkomst

og kapitalindkomst samt - i overgangsperioden -

fradragsberettigede udgifter.

Hertil kommer, at den foreslåede gennemgribende omlægning af

indkomstbeskatningen givetvis vil give anledning til en række

adfærdsændringer i husholdningernes og de erhvervsdrivendes

dispositioner. Det gælder i første række virkningen af de nye

principper for beskatning af kapitalafkast, der tilskynder til

øget opsparing og mindre gældsstiftelse, samt de erhvervsdrivendes

tilbøjelighed til at benytte den foreslåede virksomhedsordning med

dens muligheder for at spare op i virksomhederne. Endvidere kan

f.eks. de lavere marginalskatter påvirke arbejdsudbuddet og gennem

en større aktivitet øge skatteindtægterne.

Ved udarbejdelsen af provenuskønnene er der imidlertid ikke taget

hensyn til virkningerne af ændret adfærd.

Det må derfor understreges, at skønnene over virkningerne af reformen

er behæftet med en ikke ringe usikkerhed.

c. De udskrivningsregler, der er benyttet ved beregningen af

statsskat efter reformsystemet, er nærmere omtalt i afsnit II.

Med hensyn til udskrivningsreglerne for kommuneskatten er det

forudsat, at den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent for 1986

på 28,1 pct. også gælder for 1987. Det betyder, at skatteprocenten

til staten for skattepligtig almindelig indkomst skal være 22,0

pct. for at opnå den sats på 50,1, der efter reformen er aftalt

skal gælde i en gennemsnitskommune i 1987.

Det kommunale personfradrag foreslås til 21.200 kr. for 1987.

Endvidere foreslås, at kommunernes andel af provenuet af fonds- og

foreningsbeskatningen bliver 12 pct., ligesom for selskabsskatten

samt at kommunerne får andel i a conto-skatten efter

virksomhedsordningen på samme måde som af anden indkomst.

d. Sammenligningsgrundlaget for reformens provenumæssige virkninger

er et skattesystem for 1987, hvor indkomstopgørelse og

skatteberegning sker på grundlag af gældende 1986-regler, dog er

skalatrin og personfradrag fremregnet med 2 pct. i forhold til

1986-beløbene.

Det er forudsat, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent er

28,1 pct., svarende til den procent, der benyttes, når

kommuneskatten beregnes efter reformens regler. Det kommunale

personfradrag er i sammenligningsgrundlaget anslået til 21.200 kr.

svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 1986-fradraget.

Under de beskrevne forudsætninger skønnes skattereformen under et at

medføre en stigning i de offentlige indtægter på ca. 1,1 mia kr.

(1987-prisniveau, slutvirkning). Den personlige indkomstbeskatning

lettes med ca. 5,7 mia kr. Selskabsbeskatningen, fonds- og

foreningsbeskatningen m.v. øges med ca. 6,8 mia kr., hvoraf

forhøjelsen af selskabsskatteprocenten som gennemført ved

helhedsløsningen i foråret 1985 (lov nr. 125 af 31. marts 1985)

udgør ca. 3,4 mia kr.

For statens vedkommende skønnes merprovenuet i slutvirkningen til ca.

845 mill. kr. (1987-prisniveau).

For kommunerne skønnes reformen i slutvirkningen at medføre et

merprovenu på ca. 235 mill. kr. (1987-prisniveau).

Skattereformens provenuvirkning i 1987-niveau

--------------------------------------------------------------------- Indkomst- Slut- året virkning 1987 1992 --------------------------------------------------------------------- mill. kr. mill. kr. 1.o a. Skattereformsystemets udskrivningsregler, jfr. forslag til personskattelov -5.450 -5.400 b. Overgangsordning -900 200 1) c. Begrænset skattepligtige 20 20 d. Forhøjet personfradrag til børn under 18 år i 1987 -200 - 2.o Fradragssanering: a. Bortfald af 2.000 kr.'s fradrag for forsikringer m.v. og beskæring af lønmodtagerfradrag 2.700 2.700 b. Fradrag for repræsentationsudgifter reduceres med 75 pct. (personer og selskaber), jfr. lovforslag nr. L 51 1.500 2) 1.500 c. Ændrede regler for pensionsopsparing -50 0 d. Begrænsning af fradrag for løbende ydelser 50 50 e. Bortfald af regel om to personfradrag for enlige med børn over 17 år under uddannelse, jfr. forslag til personskattelov 10 10 3.o Virksomhedsordning, jfr. forslag til virksomhedsskattelov -250 -300 4.o Forbedring for børnefamilier, jfr. forslag til lov om en børnefamilieydelse -2.300 -3.800 5.o Afskaffelse af dobbeltbeskatning af A/S udbytte - -700 6.o Kursgevinstordning, jfr. lovforslag nr. L 19 og L 20 100 3) 200 7.o Beskatning af fonde, foreninger m.v., jfr. fondsbeskatningsforslaget 2.400 2.400 8.o Øget kontrolindsats m.v. 400 800 9.o Forhøjelse af selskabsskatteprocenten (gennemført ved lov nr. 125 af 31. marts 1985) 3.400 3.400 --------------------------------------------------------------------- 10.o I alt skattereform 1.430 4) 1.080 4) --------------------------------------------------------------------- Heraf: Staten (med personfradrag på 27.100 kr.) 1.460 845 Kommunerne (med personfradrag på 21.200 kr.) -30 235 5) ---------------------------------------------------------------------

1) Merprovenuet bortfalder over en lang årrække som følge af

overgangsordningen for positiv kapitalindkomst.

2) Skønsmæssigt ca. 500 mill. kr. for indkomståret 1986, hvor

reduktionen er 25 pct.

3) Skønsmæssigt ca. 50 mill. kr. for indkomståret 1986.

4) Hertil kommer et provenutab vedrørende ændrede lejeværdiregler,

jfr. lovforslag nr. L 17, der skønsmæssigt beløber sig til ca. 50

mill. kr. for indkomståret 1985.

5) Det er forudsat, at afskaffelsen af dobbeltbeskatningen af

A/S-udbytte ikke har provenumæssig virkning for kommunerne.

5. Skattereformens administrative virkninger

Gennemførelsen af skattereformen vil stille krav til den samlede

skatteforvaltning. Skattereformen indeholder såvel en række

nyskabelser i skattelovgivningen som en række af ændringer i den

eksisterende skattelovgivning. Disse betydelige ændringer

medfører, at borgerne må have en grundig information om indholdet

af de nye regler og virkningerne heraf. Samtidig vil der opstå et

betydeligt behov for undervisning og instruktion af såvel de

statslige som de kommunale skattemyndigheder. Reformen betyder, at

en del af de nuværende arbejdsgange må omlægges som følge af de

ligningsmæssige ændringer, skattereformen indeholder. I en

overgangsperiode skal skattemyndighederne arbejde med såvel det

gamle som det nye regelsæt. I en periode skal der endvidere

arbejdes med særlige overgangsregler som følge af den gradvise

omlægning til det nye skattesystem. Der vil derfor blive tale om

merudgifter. For skattedepartementets vedkommende vil udgifterne

være af begrænset omfang og i alt væsentligt vedrøre betaling for

merarbejde, trykningsudgifter og udgifter til information m.v.

For 1986 skønnes der at blive tale om merudgifter i departementet

til afholdelse af disse udgifter på 6 mill. kr. Behovet i 1987,

1988 og 1989 er mere usikkert, men skønnes på nuværende tidspunkt

til henholdsvis 5 mill. kr., 4 mill. kr. og 4 mill. kr. I

statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne vil

opgaverne ved reformen bestå i at forestå udviklingen af nye og

ændring af eksisterende edb-systemer samt i øvrigt planlægge og

gennemføre den administrative del af skattereformen, herunder

forestå driften af edb-systemerne. Omkostningerne i

statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne i

forbindelse med skattereformen skønnes til følgende i mill. kr.

--------------------------------------------------------------------- 1986 1987 1988 1989 --------------------------------------------------------------------- edb-udgifter 21,25 49,95 46,15 43,45 personaleudgifter 13,25 21,05 21,05 16,25 øvrige udgifter 14,5 14,0 8,8 6,3 i alt i statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne 49,0 85,0 76,0 66,0 hertil kommer de nævnte udgifter i skattedepartementet 6,0 5,0 4,0 4,0 --------------------------------------------------------------------- i alt 55,0 90,0 80,0 70,0 ---------------------------------------------------------------------

I 1986 vedrører udgifterne især systemudvikling og drift, information

og instruktion samt administration vedrørende indførelsen af de

nye regler om personbeskatning og kursgevinstbeskatning. Herudover

vil der blive tale om planlægningsopgaver i forbindelse med

virksomhedsbeskatningen.

I 1987 og 1988 vedrører udgifterne endvidere indførelse af beskatning

af fonde og foreninger, ydelsen til børnefamilier,

pensionsbeskatning samt yderligere omkostninger vedrørende

personbeskatningen og virksomhedsbeskatningen.

I 1988 er en del planlægnings- og udviklingsomkostninger afholdt,

hvorfor udgifterne mindskes. Denne tendens skønnes at fortsætte i

1989. På dette tidspunkt skal der i øvrigt tages hensyn til, at

den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. skal ophæves

fra 1. januar 1990. Udgifterne må anses at falde frem til 1992.

De stillinger, som må oprettes i statsskattedirektoratet, fremgår af

nedenstående tabel

--------------------------------------------------------------------- 1986 1987 1988 1989 Stillings- ---------------------------------------------------------- kategori Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. --------------------------------------------------------------------- Kt.chef m.v. lr. 36 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 Afd.leder m.v. lr. 35 6 1,50 6 1,50 6 1,50 6 1,50 Øvrige 54 10,9 89 18,65 89 18,65 65 13,85 --------------------------------------------------------------------- I alt 63 13,3 98 21,05 98 21,05 74 16,25 ---------------------------------------------------------------------

De administrative konsekvenser af skattereformen for kommunerne vil

blive drøftet med kommunerne.

II. Forslaget til personskatteloven

I det følgende er der redegjort for hovedindholdet af de dele af

skattereformen, der er omfattet af dette lovforslag. Endvidere er

omtalt sådanne ændringer, som har en nær tilknytning til det

foreliggende lovforslag.

1. Indkomstopgørelse

Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige indkomst under et

uden hensyn til indkomstens art.

Efter lovforslaget skal der som foran nævnt beregnes en proportional

indkomstskat til staten på grundlag af den skattepligtige

indkomst, der opgøres som hidtil. Der sker dog en begrænsning af

visse ligningsmæssige fradrag. Dette beskatningsgrundlag skal

desuden benyttes ved beregningen af de kommunale indkomstskatter

og de kirkelige afgifter, der ligeledes er proportionale.

Nogle af de udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter de gældende regler, skal ikke

længere kunne fradrages. Dette gælder 2.000 kr.s fradraget for

visse livsforsikringspræmier m.v. Det gælder det såkaldte faste

lønmodtagerfradrag på indtil 3.200 kr., der indrømmes, uanset om

det er større end lønmodtagerens faktiske udgifter. De skattelove,

hvori disse fradrag er omhandlet, vil blive foreslået ændret i

overensstemmelse hermed.

Resten af de udgifter, der efter gældende regler kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, foreslås med enkelte

ændringer bevaret. Da disse udgifter alene indgår i den

proportionalt beskattede indkomst, bliver skatteværdien af disse

fradrag på ca. 50 pct.

Denne gruppe udgiftsfradrag, der først og fremmest omfatter en række

af de såkaldte ligningsmæssige fradrag, består hovedsagelig af

1o. Lønmodtageres udgifter til befordring, faglige kontingenter og

bidrag til arbejdsløshedsforsikring samt andre

lønmodtagerudgifter, dog kun i det omfang disse andre udgifter

overstiger 3.000 kr.

2o. Bidrag til arbejdsgiverforeninger.

3o. Underholdsbidrag til ægtefælle og børn.

4o. Gaver til almenvelgørende institutioner.

5o. Løbende ydelser i henhold til forsørgelseskontrakter m.v., når

ydelserne har karakterer af gave.

6o. Indskud på etableringskonto.

Der beregnes ud over den almindelige indkomstskat en 12

pct.s-indkomstskat til staten og en 6 pct.s-indkomstskat til

staten, hver på sit særlige grundlag og med sit særlige formål.

12 pct.s-skatten beregnes på grundlag af den personlige indkomst

udover 200.000 kr. og har til formål at opretholde en progressiv

beskatning af personlig indkomst.

6 pct.s-skatten beregnes på grundlag af summen af personlig indkomst

og positiv nettokapitalindkomst udover i alt 130.000 kr. Denne

skat virker på samme måde som den aftrapning af personfradragene,

der er indeholdt i reformaftalen.

I lovforslaget er der foretaget en udtømmende beskrivelse af, hvad

der skal henregnes til kapitalindkomsten. Den del af indkomsten,

der ikke henføres til kapitalindkomst, er personlig indkomst.

I den skattepligtige almindelige indkomst indgår også indkomst fra

udlandet. Sådan indkomst skal derfor behandles på ganske samme

måde, som hvis der havde været tale om indkomst fra kilder her i

landet. Indkomsten skal således også opdeles i henholdsvis

personlig indkomst og kapitalindkomst.

Kapitalindkomsten består som nævnt bl.a. af renteindtægter og

-udgifter, aktieudbytter og et beregnet afkast af den

skattepligtiges kapital i selvstændig erhvervsvirksomhed under den

såkaldte virksomhedsordning. Den opgøres som et nettobeløb, der

kan være positivt eller negativt.

Den personlige indkomst består bl.a. af løn og pensionsindtægter samt

den del af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed, der ikke

er kapitalafkast.

Ved opgørelsen af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og af

kapitalindkomst fradrages udgifter, som er afholdt for at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Ved opgørelsen af

personlig indkomst fradrages desuden udgifter til

pensionsordninger m.v.

De særlige regler om opgørelse af virksomhedsoverskud og om dets

opdeling i kapitalindkomst og resterende overskud, der skal

anvendes af erhvervsdrivende, som vælger at benytte den frivillige

virksomhedsordning, er beskrevet i forslag til lov om

indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven).

Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. kan fradrages ved

opgørelsen af den personlige indkomst i samme omfang som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 18.

2. Skatteberegning

a. Skattesatser

Lovforslaget indeholder reglerne for, efter hvilke satser

indkomstskatten til staten skal beregnes.

For indkomståret 1987 skal indkomstskatten til staten beregnes efter

følgende satser

1) Almindelig indkomstskat 22 pct. 2) Skat af personlig indkomst udover 200.000 kr. 12 pct. 3) Skat af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst udover 130.000 kr. 6 pct.

Beløbsgrænsen på de 200.000 kr. for beregning af 12 pct.-skat af

personlig indkomst skal ligesom efter de gældende regler for

indkomstskalaen reguleres efter et reguleringstal. Dette

reguleringstal fastsættes hvert år ved lov. Herved skal det

sikres, at den nævnte grænse ændres i takt med den forventede

indkomstudvikling i samfundet. Som omtalt nærmere nedenfor, skal

en række andre beløbsgrænser på tilsvarende måde reguleres efter

reguleringstallet.

For 1987 sættes reguleringstallet til 100 svarende til en

»nulstilling« af de beløbsgrænser, der årligt reguleres.

For det tilfælde, at der ikke inden 1. juli 1987 er fastsat et

reguleringstal for 1988, indeholder dette lovforslag i

ikrafttrædelsesbestemmelserne et reguleringstal for 1988. Det

foreslås til 102, svarende til den (2 pct.) regulering som med

uændret lovgivning skulle foretages, hvis der ikke inden 1. juli

1987 af folketinget var fastsat et reguleringstal for 1988.

Reguleringstallet på 102, der indebærer en regulering af

personfradrag m.v. på 2 pct. fra 1987 til 1988, er ikke udtryk for

skattereformpartiernes stillingtagen til den indkomstpolitiske

målsætning for 1988, men som nævnt alene udtryk for regulering

efter gældende lovgivning.

Efter aftalen skal personfradragene aftrappes, når den personlige

indkomst og positive kapitalindkomst tilsammen overstiger 130.000

kr. Denne aftrapning er som tidligere nævnt rent teknisk

gennemført ved, at der beregnes en skat på 6 pct. af det

overskydende beløb. De 6 pct. svarer til den skattestigning, der

ville være en følge af aftrapningen af personfradragene. I

overensstemmelse med aftalen beregnes der også 6 pct.'s-skat, når

personfradraget fuldt ud er aftrappet, idet det efter

reformaftalen skal sikres, at marginalskatten fastholdes på

uændret niveau.

Ved fastsættelsen af satsen for almindelig indkomstskat til staten på

22 pct. er det forudsat, at det hidtidige folkepensionsbidrag på

3,5 pct. og bidraget til dagpengefonden på 2,0 pct. indgår i

indkomstskattesatsen. Det er endvidere lagt til grund, at de

kommunale skattesatser (incl. kirkelige afgifter) som hidtil skal

være proportionale, og at de i 1987 ligesom 1986 vil andrage 28,1

pct. i en gennemsnitskommune.

Med den foreslåede statslige proportionalskat på 22 pct. vil den

samlede proportionalskattesats således blive 50,1 pct. i en

gennemsnitskommune. For så vidt angår den del af den personlige

indkomst, der overstiger 200.000 kr., vil den foreslåede 12

pct.'s-indkomstskat til staten bringe den samlede indkomstskat i

en gennemsnitskommune op på 62,1 pct.

De foreslåede satser for statsindkomstskatten er fastsat på baggrund

af det aktuelle udskrivningsbehov. Der er ikke som i den gældende

udskrivningslov tale om, at den skat, der beregnes efter lovens

satser, er permanente grundbeløb. Der skal således ikke hvert år

ved lov fastsættes en udskrivningsprocent, der angiver, med hvor

stor en procentdel af de grundbeløb, som beregnes ved hjælp af

lovens skattesatser, statsskatten faktisk skal opkræves.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det som led i en tilpasning

af finanspolitikken i de kommende år kan vise sig hensigtsmæssigt

at ændre niveauet for den samlede udskrivning af indkomstskat til

staten. Sådanne lovændringer vil ikke være i strid med

skattereformaftalen, sålænge den aftalte struktur i

skattereformens indkomstbeskatning til staten fastholdes. Det vil

først og fremmest sige, at de foreslåede tre forskellige

beskatningsgrundlag bevares, at satserne for 12 pct.s-skatten og 6

pct.s-skatten til staten fastholdes, og at de fremtidige

bundgrænser, der skal anvendes ved beregningen af disse to

skatter, svarer til de nu foreslåede.

b. Personfradrag

Ligesom efter de gældende regler skal de beregnede indkomstskatter

nedsættes med skatteværdien af personfradrag.

Efter de gældende regler er der for ikke-pensionister forskel på det

personfradrag, der gives ved beregningen af indkomstskatten til

staten og de sociale bidrag (folkepensionsbidrag og bidrag til

dagpengefonden) og det personfradrag, der gives ved beregningen af

indkomstskatten til kommunen og amtskommunen og de kirkelige

afgifter. Det er lagt til grund i forslaget, at denne forskel

opretholdes. For indkomståret 1987 vil personfradraget for

ikke-pensionister ved beregning af statsindkomstskatten udgøre

27.100 kr. Dette er en forhøjelse på 3.900 kr. i forhold til

indkomståret 1986.

Ved beregningen af de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter

vil personfradraget for ikke-pensionister for indkomståret 1987

udgøre 21.200 kr. Det tilsvarende beløb for indkomståret 1986

udgør 20.700 kr.

De nævnte statslige og kommunale personfradrag er i overensstemmelse

med skattereformaftalen fastsat således, at de i gennemsnit udgør

23.800 kr. i 1987, og at de kommunale indkomstskatter med den

nuværende gennemsnitlige udskrivningsprocent på 28,1 i 1987 anslås

at ville indbringe samme provenu som kommunal beskatning efter

gældende regler.

I de nærmest følgende år skønnes provenuet af de kommunale

indkomstskatter at stige, dersom både den gennemsnitlige

udskrivningsprocent og det almindelige personfradrag fastholdes,

bortset fra den sædvanlige årlige regulering af personfradraget i

takt med den forventede indkomstudvikling.

Det er dog hensigten efterhånden at forhøje grundbeløbet for det

kommunale personfradrag, således at provenuet af de kommunale

indkomstskatter bliver det samme som ved beskatning efter gældende

regler og med uændret gennemsnitlig udskrivningsprocent.

Samtidig må grundbeløbet for det statslige personfradrag nedsættes,

således at gennemsnittet af de to personfradrags grundbeløb

fastholdes på de aftalte 23.800 kr.

For pensionister gælder der højere personfradrag end for

ikke-pensionister. Pensionisternes personfradrag er derimod det

samme ved beregningen af indkomstskatten til staten som ved

beregningen af de kommunale indkomstskatter og de kirkelige

afgifter. Dette mønster ændres der ikke ved med lovforslaget.

For gifte pensionister forhøjes personfradragene til 26.200 kr. for

indkomståret 1987 og for enlige pensionister til 46.500 kr. mod

for indkomståret 1986 24.900 kr. henholdsvis kr. 45.500.

Børn og unge har hidtil haft samme personfradrag som voksne. Efter

reformen nedsættes personfradraget for personer under 18 år til

13.800 kr. Dette hænger sammen med den omtalte børnefamilieydelse.

(Personfradraget er dog i 1987 fastsat til 18.800 kr., da

børnefamilieydelsen først udbetales fra 1. juli 1987). Dette

personfradrag er ens for beregning af indkomstskat til stat og

kommune.

De nævnte personfradragsbeløb reguleres efter det ovenfor omtalte

reguleringstal.

For skatteydere, der ikke er pensionister eller under 18 år,

nedsættes indkomstskatten til staten med skatteværdien af det

almindelige personfradrag beregnet med beskatningsprocenten for

den almindelige indkomstskat, altså for 1987 22 pct. Heri er

includeret de tidligere sociale bidrag med i alt 5,5 pct.

Skatteværdien udgør for indkomståret 1987 5.962 kr.

Skatteværdien af det kommunale personfradrag beregnes med summen af

de kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter og procenten

for de kirkelige afgifter udgør 5.957 kr. i 1987.

For enlige pensionister og for gifte samlevende pensionister benyttes

personfradrag på henholdsvis 46.500 kr. og 26.200 kr. i 1987 ved

beregning af nedsættelsen af samtlige indkomstskatter. For enlige

pensionister bliver skatteværdien af personfradraget ved

statsindkomstskattens beregning for 1987 22 pct. af 46.500 kr.

eller 10.230 kr. og for gifte samlevende pensionister 22 pct. af

26.200 kr. eller 5.764 kr. pr. pensionist.

I det omfang, en ægtefælles bundfradrag på 130.000 kr. ved beregning

af 6 pct.'s-skatten ikke udnyttes fuldt ud, overføres den

uudnyttede del til nedbringelse af den anden ægtefælles

aftrapningsgrundlag. Dette svarer til, at den anden ægtefælles

bundfradrag forhøjes. Bundfradraget reguleres efter

reguleringstallet.

3. 3 pct.'s fradrag

Efter skattereformaftalen skal der indrømmes et fast fradrag på 3

pct. af personlig indkomst, dog højst 3.200 kr.

Beløbsgrænsen på de 3.200 kr., der gælder for indkomståret 1987,

reguleres i de følgende år efter reguleringstallet.

Regler om dette fradrag agtes fremsat som et led i ændringer af

ligningsloven.

4. Underskud

I lovforslaget er der fastsat særlige regler for de tilfælde, hvor

den skattepligtige indkomst og/eller den personlige indkomst

udviser underskud.

Efter de gældende regler kan underskud i den skattepligtige

almindelige indkomst fremføres til fradrag i indkomsten i de fem

efterfølgende indkomstår. Er den skattepligtige gift og samlevende

med ægtefællen ved udløbet af indkomståret, skal underskuddet dog

i første række overføres til fradrag i dennes indkomst.

Adgangen til at fremføre underskud til de følgende indkomstår eller

overføre underskud til ægtefællen er i princippet opretholdt ved

forslaget. I de situationer, hvor den skattepligtige skal betale

12 pct.'s.-skat eller 6 pct.'s-skat, selv om den skattepligtige

indkomst er negativ, f.eks. på grund af store ligningsmæssige

fradrag, skal der dog beregnes en skatteværdi af underskuddet til

modregning i disse skatter. Den uudnyttede del af underskuddet

overføres herefter til en eventuel ægtefælle eller fremføres til

de følgende indkomstår. Er den personlige indkomst negativ, skal

underskuddet overføres til fradrag først i ægtefællens personlige

indkomst og dernæst i ægtefællernes positive kapitalindkomst.

Negativ personlig indkomst, der fremføres til de følgende

indkomstår, skal først fragå i kapitalindkomst og derefter i

personlig indkomst.

5. Dødsbobeskatning

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at

dødsbobeskatningsprocenten forhøjes fra 40 til 50. Herved bringes

dødsbobeskatningsprocenten på højde med den laveste

personbeskatningsprocent i en gennemsnitskommune,

selskabsskatteprocenten og skatteprocenten for særlig indkomst.

Bofradraget forhøjes fra de nuværende 48.000 kr. til 84.000 kr.,

hvilket svarer til et fradrag i de beregnede skatter på 42.000 kr.

pr. år eller 3.500 kr. pr. måned.

Samtidig hermed forhøjes beløbsgrænsen for dødsboers skattefrihed,

jfr, kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, således

--------------------------------------------------------------------- Gældende regler Lovforslag kr. kr. --------------------------------------------------------------------- 1) boets aktiver ved dødsfaldet 400.000 650.000 2) boets nettoformue ved dødsfaldet 300.000 500.000 3) beløbsgrænse i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3 350.000 600.000 ---------------------------------------------------------------------

De gældende beløbsrammer har ikke været reguleret siden 1978, og de

foreslåede forhøjelser svarer til stigningen i reguleringstallet

med visse afrundinger.

6. Formueskat

I lovforslaget er også medtaget reglerne om formueskatten, uanset at

denne ikke er omfattet af det politiske forlig. Reglerne svarer

til de gældende regler i udskrivningsloven. Herefter udgør

formueskatten for indkomståret 1987 22 promille af den del af den

skattepligtige formue, der overstiger 1.278.700 kr. Denne

beløbsgrænse reguleres efter reguleringstallet.

7. Skatteloft

I den gældende udskrivningslov findes der to såkaldte

skatteloftsregler.

Efter gældende regler kan en skatteyders indkomstskat til staten,

folkepensionsbidrag, bidrag til dagpengefonden samt kommunal og

amtskommunal indkomstskat tilsammen højst udgøre 73 pct. af nogen

del af indkomsten (det såkaldte »skrå« skatteloft).

Indkomstskatten til staten nedsættes med det eventuelt

overskydende beløb.

Reglerne om skatteloft skal tilpasses de nye beregningsregler. Det

»skrå« skatteloft sænkes derfor med 5 procent-points fra 73 til

68. Dette betyder, at indkomstskatten til staten og kommunerne

m.v. ikke kan beregnes med mere end 68 pct. af en del af

beskatningsgrundlagene.

Den anden loftsregel betyder, at indkomstskatten til staten, kommunal

og amtskommunal indkomstskat samt formueskatten højst kan udgøre

78 pct. af den skattepligtige indkomst. Overstiger de samlede

skatter denne grænse nedsættes først formueskatten og derefter

indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.

Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Reglerne om det

såkaldte »vandrette« skatteloft er ikke ændret ved reformen.

8. Overgangsregler

Lovforslaget indeholder de særlige overgangsregler for skatteydere,

der i særlig grad berøres af ændringerne i skattelovgivningen.

Overgangsordningen består af 3 elementer

1) En ordning for positiv kapitalindkomst.

2) En ordning for negativ kapitalindkomst.

3) En ordning for fradrag, der omlægges til fradrag i skatten.

Ordningen går for positiv nettokapitalindkomst ud på, at 60.000 kr. i

1987 og yderligere 25.000 kr. hvert af de følgende år omlægges fra

progressiv til proportional beskatning.

Negativ nettokapitalindkomst omlægges gradvis til fradrag i skatten

beregnet med proportionalskattesatsen på ca. 50 pct. I 1987

omlægges mindst 35.000 kr. og resten af omlægningen sker i løbet

af perioden frem til 1992. Negativ kapitalindkomst over 150.000

kr. omlægges straks i 1987. De nærmere regler for denne ordning er

omtalt i bemærkningerne til forslagets § 22.

Endelig skal de fradrag, der indgår i den skattepligtige indkomst,

men ikke i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, i

perioden frem til 1992 omlægges fra fradrag i personlig indkomst

til fradrag alene i den skattepligtige indkomst med 20.000 kr.

årligt, dog mindst 1/6 pr. år.

Ikke omlagt kapitalindkomst tillægges eller fradrages i den

personlige indkomst. Ikke omlagte fradrag foretages ligeledes i

den personlige indkomst.

Ordningen er udformet således, at kun skatteydere med store positive

eller negative kapitalindkomster eller store ligningsmæssige

fradrag skal benytte overgangsreglerne ved skatteberegningen. Det

skønnes, at kun ca. 14 pct. af alle skattepligtige familier vil

være omfattet af overgangsordningen i 1987, medens de øvrige 86

pct. ikke bliver omfattet af overgangsreglerne.

9. Fordelingsmæssige virkninger af skattereformens personbeskatning.

(Slutvirkning/1992).

Nedenstående elementer af skattereformen indgår i de følgende

beregninger af reformens fordelingsmæssige virkninger.

--------------------------------------------------------------------- Provenuændring i forhold til »gældende« 1987-regler 1) (Slutvirkning) Mia kr. (1987-niveau) --------------------------------------------------------------------- 1o Skattereformsystemets udskrivningsregler. 2o Frivillig virksomhedsordning for alle selvstændige erhvervsdrivende. 3o Forbedring for børnefamilier med et årligt beløb på 5.000 kr. pr. barn/ung. I alt elementer i 4o Bortfald af børnechecken på 800 kr. fordelingstabeller 5o Bortfald af alm. børnetilskud. -6,7 mia kr. 6o Bortfald af 2.000 kr.'s fradrag for forsikringer m.v. 7o Beskæring af lønmodtagerfradrag ---------------------------------------------------------------------

1) Gældende 1986-regler med beløbsgrænser, personfradrag m.v.

fremskrevet med 2 pct.

Der er således ikke i fordelingstabeller indregnet virkningerne af

bl.a.

- reduktion af fradraget for repræsentationsudgifter,

- reduktion af ungdomsydelsen,

- »minipensionsforliget«,

- kursgevinstbeskatningen,

- ophævelse af dobbeltbeskatningen for aktieudbytter,

- indregningen af bidragsprocenter i statsskattesatsen for begrænset

skattepligtige og

- den skærpede kontrolindsats m.v.

Samlet resultat

A = Familier med lettelse af familiens samlede skat

B = Familier med stigning i familiens samlede skat

C = Familier med uændret samlet skat( plus/minus 100 kr.)

D = Alle familier

--------------------------------------------------------------------- A B C D --------------------------------------------------------- Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. --------------------------------------------------------------------- I alt, antal 2.045.000 71 485.000 17 360.000 12 2.890.000 100 Heraf med ejerbolig 855.000 71 275.000 23 70.000 6 1.200.000 100 ---------------------------------------------------------------------

4. Samtlige familier og familierne med ejerbolig, der får ændring i

den samlede skat på mere end 100 kr. fordeler sig således efter

skattelettelsens eller skattestigningens størrelse

Virkning af skattereformen. (Slutvirkning/1992).

A = Familier med skattelettelse

B = Familier med skattestigning

C = Antal familier i alt

D = Heraf ejerboligfamilier

E = Antal familier i alt

F = Heraf ejerboligfamilier

--------------------------------------------------------------------- A B ---------------------------------------------- C D E F --------------------------------------------------------------------- Ændring i samlet skat: (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) 100 - 1.000 kr. 730 185 215 90 1.001 - 5.000 kr. 835 385 205 130 5.001 - 10.000 kr. 295 165 40 30 Over 10.000 kr. 185 120 25 25 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 2.045 855 485 275 --------------------------------------------------------------------- Pct. af alle familier 71 30 17 10 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Samlet skatteændring: Skattelettelse Skattestigning I alt --------------------------------------------------------------------- ---------- ca. mia kr. ---------- Ejerboligfamilier -4,7 1,0 -3,7 Alle familier -8,0 1,3 -6,7 ---------------------------------------------------------------------

Beregningerne viser - med den usikkerhed der selvsagt er knyttet

hertil,

- at ca. 185.000 familier vil få skattelettelser på mere end 10.000

kr. Heraf bor ca. 120.000 familier i ejerbolig. De store lettelser

tilfalder hovedsageligt grupper med meget store indkomster og

relativt små fradrag, der får nedsat deres marginalskat fra i dag

ca. 73 pct. til 68 pct. for personlig indkomst og 50/56 pct. for

kapitalindkomst,

- at det kun vil være et meget begrænset antal familier, nemlig

65.000 eller ca. 2 pct., der vil få forhøjet indkomstskatten med

mere end 5.000 kr. på årsbasis, når skattereformen er fuldt

gennemført. Heraf skønnes ca. 25.000 familier at få en stigning på

mere end 10.000 kr. i familiens samlede skat.

Karakteristisk for familierne med store skattestigninger er, at der

forekommer renteudgifter, der overstiger de renteudgifter, der kan

henføres til belåning af selv store ejerboliger. Desuden ligger de

ligningsmæssige fradrag i øvrigt over gennemsnittet.

Overgangsordningen, der for negativ kapitalindkomst og

fradragsberettigede udgifter gælder for årene 1987-91, sikrer

disse familier en rimelig tid til at tilpasse deres økonomi til

det nye skattesystem.

Overgangsordningens virkning er nærmere belyst i det følgende.

10. Resultat af overgangsordningen.

a. Det skønnes, at ca. 16.000 familier har positiv

nettokapitalindkomst over 60.000 kr., således at disse vil være

omfattet af overgangsordningen i 1987.

I 1988 skønnes antallet at blive reduceret til ca. 10.000 familier

som følge af den yderligere omlægning af 25.000 kr. - under

forudsætning af i øvrigt uændrede indkomstforhold.

b. Endvidere skønnes, at ca. 385.000 familier har så stor negativ

nettokapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag i 1987, at de

vil være omfattet af overgangsordningen for negativ

kapitalindkomst og/eller ligningsmæssige fradrag i 1987.

I 1988 skønnes dette antal at blive reduceret til ca. 160.000

familier som følge af den yderligere omlægning i de to

delordninger under forudsætning af i øvrigt uændrede

indkomstforhold.

c. Alt i alt skønnes, at ca. 86 pct. af alle skattepligtige familier

eller ca. 2,5 mill. familier ud af i alt ca. 2,9 mill. familier

vil have sådanne indkomst- og fradragsforhold, at deres samlede

indkomstskat straks i 1987 kan beregnes efter skattereformens

regler uden benyttelse af overgangsordningens regelsæt.

For ca. 14 pct. af familierne skal 1987-skatten derimod beregnes ved

hjælp af overgangsordningens regler.

Det skønnes, at ca. 385.000 familier i kraft af overgangsreglerne får

udsat skattestigninger på ca. 1,1 mia kr. til 1988 eller senere

indkomstår. Typisk er der tale om familier med store

renteudgifter.

På den anden side udsættes skattelettelser på skønsmæssigt ca. 0,2

mia kr. til 1988 eller senere indkomstår for ca. 16.000 familier

med store postive kapitalindkomster - typisk store renteindtægter

eller aktieudbytter.

Overgangsordningen skønnes under et at medføre et provenutab på

indkomstskatten for indkomståret 1987 på ca. 900 mill. kr. i

forhold til reformens slutvirkning - alt regnet i 1987-niveau og

under forudsætning af i øvrigt uændrede indkomst- og

fradragsforhold.

Det antal familier, der efter at skatten er beregnet for 1987 skønnes

at blive omfattet af overgangsordningen, er som nævnt beregnet

under forudsætning af samme indkomstforhold som i 1987. I

nedenstående oversigt er antallet opdelt i familier, der vil få

skattestigninger, og familier, der vil få skattelettelser i

overgangsperioden. Endvidere er antallet af familier fordelt efter

størrelsen af de resterende skatteændringer samt de samlede

skattestigninger og -lettelser anslået.

Resterende skatteændringer efter 1. år i overgangsperioden.

--------------------------------------------------------------------- Familier med resterende skatteændringer --------------------------------------- Antal familier i alt med: Skattestigning Skattelettelse --------------------------------------------------------------------- Resterende ændring i samlet skat: (1.000) 0 - 1.000 kr. 145 2 1.001 - 5.000 kr. 175 5 5.001 - 10.000 kr. 40 3 Over 10.000 kr. 25 6 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 385 16 --------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------

Samlet resterende

provenuændring

i forhold til slutvirkning ca. 1,1 mia kr. ca. -0,2 mia kr.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreliggende lovforslag omfatter personer og dødsboer. Det

omfatter derimod ikke selskaber, foreninger m.v. For disse gælder

de hidtidige regler, dog med de ændringer, som er en følge af den

udvidede beskatning af fonde og foreninger, der er et led i

skattereformen.

Lovforslaget finder kun anvendelse for den skattepligtiges

almindelige indkomst, herunder indkomst fra udlandet. Derimod skal

beløb, som hidtil er blevet beskattet som særlig indkomst, fortsat

beskattes på denne måde.

Den skattepligtige almindelige indkomst opgøres i det væsentlige

efter de hidtil gældende regler. Det afhænger således af disse

regler, om en indkomst er skattepligtig, og om en udgift er

fradragsberettiget. Det foreliggende lovforslag betyder dog, at

mange af de udgifter, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen,

får en lavere skatteværdi, idet de kun fradrages i den

proportionalt beskattede indkomst.

De begrænsninger, der gælder for begrænset skattepligtiges fradrag,

vil fortsat være gældende. De kan således som hidtil kun fradrage

udgifter, der knytter sig til de indtægter, som de er

skattepligtige af.

Når der i lovforslaget gælder særlige regler for samlevende

ægtefæller, skal dette forstås på baggrund af reglerne i

kildeskattelovens § 4. Samlivet bortfalder herefter i skattemæssig

henseende umiddelbart ved separation og skilsmisse, medens det ved

faktisk samlivsophævelse først bortfalder ved indkomstårets udløb.

Til § 2

Ud over den skattepligtige almindelige indkomst skal der opgøres en

personlig indkomst og en kapitalindkomst. Disse indkomster skal

indgå i beskatningsgrundlaget efter §§ 7 og 8.

Til § 3

Den personlige indkomst omfatter den del af den af den skattepligtige

indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomst.

Personlig indkomst vil i første række være lønindkomster,

pensionsindtægter og lignende. Også indtægt ved selvstændig

erhvervsvirksomhed er personlig indkomst.

Hvis den skattepligtige benytter sig af adgangen til at vælge

virksomhedsordningen, er det dog kun en del af det overskud, der

overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv, der er

personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes

som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes

til kapitalindkomsten. Dette beregnede kapitalafkast formindsker

det beløb, der beskattes som overskud i virksomheden eller som

personlig indkomst. Den del af overskuddet, der bliver indestående

i virksomheden, beskattes foreløbig med en virksomhedsskat på 50

pct., således at det opsparede overskud først, når det senere

udtages af virksomheden, betragtes som personlig indkomst.

Driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige

erhvervsdrivende, dvs. de udgifter der medgår til at erhverve,

sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb

og afskrivninger, fragår direkte ved opgørelsen af virksomhedens

driftsresultat og dermed i den personlige indkomst. Dette gælder,

hvad enten virksomhedsordningen anvendes eller ikke. Hvis

virksomhedsordningen ikke anvendes, kan såvel erhvervsmæssige som

ikke-erhvervsmæssige renteudgifter kun fradrages ved opgørelsen af

kapitalindkomsten. Under virksomhedsordningen fragår de derimod

ved opgørelsen af virksomhedsoverskuddet. Det samme gælder

provisioner og lignende, der efter de gældende regler sidestilles

med renter.

Erhvervsmæssige forskningsudgifter og tilslutningsafgifter m.v., der

er fradragsberettigede efter de særlige regler i ligningsloven,

fragår ligeledes i den personlige indkomst.

Endvidere skal kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger

og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at

varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil

den skattepligtige hører, ikke kunne fradrages ved opgørelsen af

den personlige indkomst, men alene ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Ejendomsskatter m.v. kan fradrages i samme omfang som hidtil.

Fradraget sker i den personlige indkomst.

I lovforslaget er henvist til bestemmelserne i forslag til lov om

ændring af ligningsloven (begrænsning af fradragsretten for

løbende ydelser).

For visse driftsomkostninger sker der som led i skattereformen en

begrænsning af fradragsretten. Det gælder således

repræsentationsfradraget.

For lønmodtagere sker der ligeledes visse begrænsninger og

omlægninger af fradragene som led i skattereformen. Dels ophæves

det faste lønmodtagerfradrag på 3.200 kr., dels begrænses

fradraget for faktiske lønmodtagerudgifter, således at de kun kan

fradrages i det omfang, de overstiger 3.000 kr. Denne begrænsning

gælder dog ikke udgifter til faglige kontingenter, befordring og

A-kassebidrag. Fradrag for lønmodtagerudgifter sker alene i den

skattepligtige indkomst og ikke i den personlige indkomst.

Indbetalinger, der kan fradrages efter pensionsbeskatningslovens §

18, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvad

enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændigt

erhvervsdrivende. Dette gælder også erhvervsdrivende, der

anvender virksomhedsordningen.

Til § 4

I bestemmelsen er opregnet de indkomster og udgifter, der skal

medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomst. Bestemmelsen er for

så vidt udtømmende, som det alene er disse indtægter og udgifter,

der skal behandles som kapitalindkomst. Det kan dog i anden lov

bestemmes, at indtægter og udgifter, der ikke er nævnt i

bestemmelsen, skal behandles som kapitalindkomst.

De omhandlede indtægter og udgifter, i første række renteindtægter og

-udgifter, skal medregnes i kapitalindkomst, selv om der er tale

om en erhvervsmæssig indtægt eller udgift. Erhvervsmæssige

renteudgifter skal således indgå i kapitalindkomsten. Som anført

foran gælder dette dog ikke i de tilfælde, hvor den skattepligtige

anvender virksomhedsordningen. For skattepligtige, der har det som

erhverv at indtjene renteindtægter m.v., f.eks. vekselerere og

bankiers, skal indtægten og udgiften dog indgå i den personlige

indkomst, hvis indtægterne eller udgifterne er et led i deres

næring. Der gælder her samme afgrænsning, som er lagt til grund i

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Ingen

Nr LSF 106

Forslag til Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (Personskatteloven)

Fremsat af Ministeren for skatter afgifter