Court excludes police-obtained defense lawyer calls as evidence to protect client's right to counsel.
Danemark (DK)
Synthèse Legislator
Généré par l'IAThe court ruled that telephone conversations between the defendant and his defense lawyer, obtained by police during a separate investigation, cannot be used as evidence. Although the prosecution argued that alternative evidence gathering was impossible, the court found that admitting these calls would violate the defendant's right to unhindered communication with counsel. Consequently, the court excluded the evidence and suspended the proceedings.
Regeste Legislator
Généré par l'IARetsplejelovens § 789, stk. 3, jf. stk. 2; § 782, stk. 2: Evidence obtained by state authorities through intrusion into the confidentiality of communication with a defense lawyer must be excluded if admitting it would constitute an infringement of the accused's right to unhindered access to counsel.
Mots-clés
Généré par l'IADispositions légales citées
Généré par l'IAJurisprudence citée
Généré par l'IADécisions connexes
Généré par l'IATexte complet
Anmodning om at anvende telefonsamtaler, som politiet tilfældigt i anden efterforskningsmæssig sammenhæng er kommet i besiddelse af, som bevis
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Retten i Kolding
Den 20. februar 2019 kl. 15.00 blev retten sat af Dommer
Rettens nr. 1-8393/2018 Politiets nr. 4200-70611-00010-18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2
Ingen var tilsagt eller var mødt.
Der blev fremlagt:
- Anklageskrift af 22. november 2018 med bilag,
- anklagemyndighedens processkrift af 21. januar 2019,
- processkrift af 14. februar 2019 fra den for Tiltalte 1 beskikkede forsvarer, advokat Erik Schøt-Bæk, og
- processkrift af 14. februar 2019 fra den for Tiltalte 2 beskikkede forsvarer, advokat Niels L. Johansen.
Der blev afsagt følgende
kendelse:
Telefonsamtalerne, som anklagemyndigheden ønsker at anvende som bevis i denne sag, er samtaler mellem Tiltalte 1 og hans daværende forsvarer, som politiet tilfældigt i anden efterforskningsmæssig sammenhæng ved indgreb i meddelelseshemmeligheden er kommet i besiddelse af.
Efter anklagemyndighedens oplysninger må retten lægge til grund, at andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er bl.a. tiltalt for overtrædelse af hhv. straffelovens § 158, stk. 1, jf. § 23, og straffelovens § 158, stk. 1, der har en strafferamme på fængsel i indtil 4 år. Forsvareren er efter det oplyste på nuværende tidspunkt sigtet for medvirken hertil.
Efter en samlet vurdering finder retten, uanset tiltalens karakter og det i øvrigt oplyste, at en imødekommelse af anklagemyndighedens begæring vil udgøre et sådant indgreb i Tiltalte 1's ret til fri og uhindret adgang til kommunikation med sin forsvarer, at oplysningerne ikke bør tillades anvendt som bevis i sagen, jf. herved retsplejelovens § 789, stk. 3, jf. stk. 2, jf.
Std 75286 side 2
§ 782, stk. 2, eller princippet heri. Derfor bestemmes:
Det tillades ikke anklagemyndigheden at anvende telefonsamtalerne betegnet litra a) - h) som bevis i sagen.
Sagen udsat.
Retten hævet.
Dommer