Court rules that a refunded title fee from a failed property deal is a separate claim in bankruptcy. The court held that the fee was a distinct asset belonging to the buyer, not the bankrupt seller. The court rejected the argument that mixing funds negated the separate claim status. The decision clarifies that bankruptcy law protects specific assets even if mixed with general funds. The court emphasized the importance of identifying and separating specific claims in bankruptcy proceedings. The ruling ensures that creditors can recover specific assets owed to them in bankruptcy cases.

Sag om, hvorvidt en tilbagesøgt tinglysningsafgift hidrørende fra en mislykket ejendomshandel kan anses som et frit aktiv i boet, eller tilkommer sagsøger som separatistkrav

[DOKUMENT] Dom (9 sider) RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den 25. april 2024

Sag BS-47788/2023-SVE

CAMAHUS EJENDOMME ApS (advokat Peter Filip Albertsen)

mod

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) (advokat Flemming Bastholm)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 26. september 2023.

Sagen drejer sig om hvorvidt en tilbagesøgt tinglysningsafgift hidrørende fra en mislykket handel vedrørende ejendommen beliggende Adresse 5700 Svendborg, kan anses som et frit aktiv i boet, eller tilkommer sagsøger som separatistkrav.

CAMAHUS EJENDOMME ApS har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes krav på kr. 190.600 anmeldt over for sagsøgte skal registreres som et krav med status som separatistkrav i henhold til konkurslovens § 82.

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §

218 a.

Oplysningerne i sagen Det fremgår, at sagen udspringer fra en mulig ejendomshandel mellem Svendborg Sund Marina ApS (nu fusioneret til Camahus Ejendomme ApS) og Virksomhed A/S, som Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) bistod med forud for konkursen. Camahus Ejendomme ApS har overtaget Virksomhed A/S' andel af kravet i boet.

Svendborg Sund Marinas andel af tinglysningsafgiften blev indbetalt til Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)s hovedklientkonto den 10. januar 2022.

Tinglysningsafgiften blev betalt den 12. januar 2022 via Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)s til-melding til storkundeordningen.

Virksomhed A/S' andel af tinglysningsafgiften blev indbetalt til Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)s hovedklientkonto den 18. januar 2022.

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) blev taget under konkursbehand-ling af skifteretten i Svendborg den 13. april 2022.

Tinglysningsretten afviste den 2. juni 2022 at tinglyse overdragelsen. Camahus Ejendomme og Virksomhed A/S anmeldte herefter kravet i konkursboet.

Konkursboet søgte den 3. november 2022 om refusion af tinglysningsafgiften.

Den 15. december 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om refusion.

Refusionen blev ligeledes tilbagebetalt til konkursboets konto den 15. december 2022.

Parternes synspunkter CAMAHUS EJENDOMME ApS har i sit processkrift anført:

”…

3 ANBRINGENDER

3.1. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at sagsøger og køber i tinglysningsmæssig forstand er at betragte som den afgiftspligtige, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1. Det er i nærværende sag således kun parterne (køber/sælger), der kan anses for afgiftsplig-tige.

3.2. Det følger af Tinglysningsafgiftsloven § 17 (storkundeordningen), at en registreret virksomhed kan foretage betalinger på vegne af virksomhedens kunder. Det gøres i den forbindelse gældende, at det nu konkursramte Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) i forbindelse med den tinglysningsmæssige ekspedition af handlen vedrørende ejen-dommen beliggende Adresse 5700 Svendborg betalte ting-lysningsafgiften på vegne af sagsøger og køber.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte som følge af ovenstående på ingen måde kan anses for afgiftspligtig, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 18, ligesom det gøres gældende, at enhver betaling eller tilbagesøgning af betalt tinglysningsafgift i forbindelse med ejendommen beliggende Adresse 5700 Svendborg, alene kan ske på vegne af sagsø-ger eller køber, idet disse er hhv. de afgiftspligtige personer og ejere af fordringen mod SKAT.

3.3. Det bestrides, at hæftelsesreglerne i henhold til Tinglysningsafgiftslo-vens § 18, stk. 2 eller SKATs praksis i henhold SKATs juridiske vejled-ning E.B.1.3.4.1. om hvem afgiften betales tilbage til ændrer på ovenstå-ende forhold, idet bestemmelsen hhv. vejledningen alene foreskriver hvem SKAT kan opkræve hos hhv. betale med frigørende virkning til.

3.4. Det gøres yderligere gældende, at sagsøgte uberettiget har søgt tinglysningsafgiften retur, idet der ikke er truffet aftale med sagsøgte eller kø-ber om, at boet på deres vegne kunne søge afgiften tilbagebetalt.

3.5. Endelig gøres det gældende, at det tilbagesøgte beløb på kr. 190.600 som følge af ovenstående forhold skal anses som et krav med status i hen-hold til konkurslovens § 82, idet boet uberettiget har tilbagesøgt tinglysningsafgiften uden aftale med sagsøgte, og at tilbagebetaling derfor kan sammenlignes med en fejlindbetaling til konkursboet efter dekret eller realisation af pant udført på baggrund af en aftale med panthaver.

…”

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) har i sit processkrift anført:

”…

2. ANBRINGENDER:

2.1 Storkundeordningen

Som anført af Sagsøger i stævningen, er parterne enige om, at tinglysningsafgiften er indbetalt via storkundeordningen. Dette medfører, at betaling af tinglysningsafgiften ikke er foretaget direkte til Tinglysningsretten, men i stedet er blevet indberettet og afregnet direkte overfor Skattestyrelsen i forbindelse med den månedlige afregning i medfør af tinglysningsafgiftsloven § 17, stk. 1.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2, at: "I de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf. § 17, hæfter virksomhe-den for afgiftens betaling over for toldog skatteforvaltningen…"

Som følge af storkundeordningen var Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) at betragte som den afgiftspligtige, jf.

tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 2, da det er alene var Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs), der hæftede for tinglysningsafgiften overfor SKAT.

Dette fremgår endvidere af Skattestyrelsens juridiske vejledning og følgende eksempel fra vejledningen E.B.2.5, der fremlægges som bilag D:

Eksempel 2:

Advokatfirmaet B, der er tilmeldt storkundeordningen, anmelder og tinglyser et ejerskifte, hvor S er sælger og K er køber. I forbindelse med Skatteforvaltningens efterfølgende kontrol træffer Skatteforvaltningen afgørelse om yderligere afgifts-betaling.

Der er ikke solidarisk hæftelse mellem storkunden B og sælger S og køber K, da kun storkunden hæfter for afgiften i henhold til TAL § 18 stk. 2.

Krav på betaling af yderligere afgift kan derfor kun rettes mod Advokatfirmaet B, som er den betalingspligtige efter TAL § 17, stk. 2.

Herudover fremgår det, som nævnt ovenfor, af den juridiske vejledning pkt. E.B.1.3.4.1D (bilag C), at konkursboet var den hæftende part, og at alene boet derfor var berettiget til at søge afgiften tilbage.

Sagsøgte har således som den eneste været berettiget til at søge afgiften tilbage.

2.2 Konkurslovens § 82

Sagsøger gør gældende, at den tilbagesøgte tinglysningsafgift på 190.600 kr., er et separatistkrav i henhold til konkurslovens § 82.

Dette bestrides. Såfremt der skal ske udlevering efter konkurslovens § 82, skal tredjemands ret være klar. Dette er ikke tilfældet.

Indbetalingerne fra køber og sælger er sket til Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)s hovedklientkonto, hvor midlerne er blevet sammen-blandet med andremidler på hovedklientkontoen, jf.

bilag A.

Der har dermed ikke været tale om et øremærket indestående på en separat klientkonto eller en deponeringskonto, hvorfor individualiseringskravet ikke har været opfyldt.

Selvom midler på hovedklientkontoen kunne siges at være øremærkede ved bogføring med angivelse af en konkret sag, ophører denne øremærkning i det øjeblik pengene overføres og betales via en storkundeordning.

Betalingen af tinglysningsafgiften på samlet 192.350 kr. er sket via Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs)s storkundeordning.

Tilbagebetalingen fra SKAT på 190.600 kr. er - som følge af storkundeordningen - sket ved at Horten har bogført beløbet på kontoen for Hor-tens indgående tinglysningsafgift, hvorefter beløbet er udbetalt af Skattestyrelsen til Hortens storkundeordning, jf. bilag 10. Herefter er beløbet blevet overført til konkursboets konto, hvorfor der heller ikke ved tilbagebetalingen er sket separering eller øremærkning af midlerne.

Der stilles store krav til adskillelse og individualisering, såfremt man skal kunne påberåbe sig en separatist ret til et beløb.

Situationen kan sammenlignes med en forudbetaling for varer, der ikke er leveret inden konkursen. Selvom en sådan indbetaling kan ses på virksomhedens kontoudtog, og det er tydeligt, hvem der har indbetalt, er der ikke tale om, at den pågældende får separatistret til pengene – dette uanset om kunden har betinget betalingen af varens levering, med-mindre der er sket egentlig deponering, og pengene derved er holdt ad-skilt.

Endvidere har Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) og dermed konkursboet som afgiftspligtig været den direkte berettigede i forhold til de tilbagesøgte midler jf. ovenfor.

Betingelserne efter konkurslovens § 82 er dermed ikke opfyldt, hvorfor kravet ikke kan anerkendes som et § 82-krav i konkursboet.

Sagsøger henvises i stedet til at anmelde kravet som et simpelt krav i konkursboet i medfør af konkurslovens § 97.

…”

Rettens begrundelse og resultat Konkursen var indtrådt, da Tinglysningsretten afviste tinglysning. På det tidspunkt opstod en fordring for tilbagebetalingen af tinglysningsafgiften. Kravet blev anmeldt til konkursboet i umiddelbar forlængelse heraf. Konkursboet har derfor været vidende om sagsøgers krav og påståede ret.

Fordringen for tilbagebetalingen af tinglysningsafgiften fra Skattestyrelsen var behørigt identificeret og adskilt fra konkursboet, hvorfor konkursboet burde have udleveret fordringen, jf. konkurslovens § 82, jf. princippet i gældsbrevslo-vens § 29.

Det kan derfor ikke være afgørende for sagsøgers ret, at konkursboet har valgt at få fordringen udbetalt til sig, hvorefter fordringen blev sammenblandet med konkursboets øvrige formue.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr. og af retsafgift med 1.500 kr. kr., i alt 11.500 kr.

Det er oplyst, at Camahus Ejendomme ApS er momsregistreret

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) tilpligtes at anerkende, at Camahus Ejendomme ApS’ krav på kr. 190.600 anmeldt over for Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) skal registreres som et krav med status som separatistkrav i henhold til konkurslovens § 82.

Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs) skal til Camahus Ejendomme ApS betale sagsomkostninger med 11.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-04-2024 kl. 10:33 Modtagere: Sagsøger CAMAHUS EJENDOMME ApS, Sagsøgte Advokatanpartsselskab (under konkurs), Advokat (H) Flemming Bastholm, Advokat Peter Filip Albertsen