Appeal dismissed as no new facts exist; lower court's finding of voluntary admission stands.

Denne ankesag afvises

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 10. maj 2017 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommer Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Morten Schwartz Nielsen (kst.)).

24. afd. nr. B-618-17:

Klager

(advokat Claus Allan Bonnez, besk.) mod Psykiatrisk Center Hvidovre (advokat Henrik Perregaard)

Frederiksberg Rets dom af 3. marts 2017 (BS 99-1254/2015) er anket af Klager med påstand som for byretten om, at indlæggelsen af ham den 25. maj 2012 på Psykiatrisk Center Hvidovre er sket under tvang og således ikke kan anses for at være sket frivilligt.

Indstævnte, Psykiatrisk Center Hvidovre, har påstået stadfæstelse.

Parterne har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til spørgsmålet om afvisning af ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Om sagens hidtidige forløb: Det fremgår af sagen, at Klager den 25. maj 2012 kl. 23.30 blev indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre efter en indlæggelsessamtale på en time. Den 26. maj 2012 kl.

03.01 blev han tvangstilbageholdt. Tvangstilbageholdelsen varede ti timer.

Spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen har været prøvet af Patientklagenævnet den 12. juni 2012, af Retten på Frederiksberg, der afsagde dom i sagen den 7. december 2012, og af Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom den 4. oktober 2013. Ved afgørelserne blev det fastslået, at tvangstilbageholdelsen havde været lovlig, jf. nærmere om disse afgørelser nedenfor.

Den foreliggende sag udspringer af en klage af 18. maj 2015 fra Klager , der har gjort gældende, at indlæggelsen den 25. maj 2012 skete under tvang. Dette spørgsmål har været prøvet i Det Psykiatriske Klagenævn, der har meddelt sin afgørelse den 18. juni 2015, og Retten på Frederiksberg, der afsagde dom den 3. marts 2017. Ved begge afgørelser blev fastslået, at indlæggelsen skete frivilligt og med Klagers samtykke. Sagen blev i byretten behandlet i retsmøder den 29. april 2016, 23. november 2016 og 3. februar 2017. I retsmøderne er der afgivet forklaring af Klager og fire vidner.

Det Psykiatriske Klagenævns afgørelse den 18. juni 2015 er sålydende:

”… Du har den 18. maj 2015 anmodet Patientklagenævnet om at behandle den indledende del af din indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre, idet du gør gældende, at indlæggelsen den 25. maj 2012 er journaliseret som frivillig, hvorimod du mener, at den er sket under tvang. Du finder således, at indlæggelsen blev iværksat tvangsmæssigt, og du nævner bl.a. i din henvendelse, at du har adskillige vidner til episoden. Du henviser til, at en patient skal afgive et informeret samtykke, før der kan være tale om frivillighed, og at samtykke fremsat under eksempelvis pres eller trusler ikke er gyldigt, jf. side 31 i Helle Bødker Madsens psykiatriret.

Patientklagenævnets afgørelse:

Patientklagenævnet finder, at indlæggelsen af dig den 25. maj 2012 på Psykiatrisk Center Hvidovre skete frivilligt og med dit samtykke, og at der således ikke var tale om en tvangsindlæggelse.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Begrundelse:

Patientklagenævnet har gennemgået sagen og det, der blev sagt på mødet. Patientklagenævnet har vurderet, at du ikke blev tvangsindlagt den 25. maj 2012.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af lægejournalen for den 25. maj 2015 kl. 23.30, at du blev indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre på foranledning af psykiatrisk udrykningstjeneste grundet svær agiteret tilstand og truende adfærd.

Du vurderedes at være i en psykotisk tilstand. Du kom med politiet, og du blev frivilligt indlagt på afsnit 811. Videre er det noteret bl.a., at indlæggelsessamtalen varede ca. 1 time, og at du godt var klar over, at du lænede dig op ad tvangsindlæggelse, men du sagde, at du gik med til frivillig indlæggelse, da det nok ville tjene din sag bedst. Det er også noteret, at såfremt du ønskede dig udskrevet, var du tvangstilbageholdelig på grund af psykotisk tilstand.

Efter nævnets vurdering af sagens samlede oplysninger foregik indlæggelsen af dig på Psykiatrisk Center Hvidovre frivilligt og med dit samtykke.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at man fra det Psykiatriske Centers side på baggrund ag samtalen med dig indlagde dig ud fra en klar forståelse af, at du accepterede frivillig indlæggelse, hvorfor der heller ikke blev udfyldt tvangsprotokol, skema 1 i forbindelse med indlæggelsen.

Nævnet opfatter situationen på den måde, at du blev overtalt til at lade dig indlægge frivilligt. Når det sker, er der tale om en frivillig indlæggelse. Der henvises i den forbindelse til journalen, hvor det er anført, at du sagde, at du gik med til frivillig indlæggelse, da det nok ville tjene din sag bedst. Det forhold, at du ellers ville blive tvangsindlagt, jf. citat neden for af domsudskriften fra Retten på Frederiksberg, må ikke opfattes som en trussel, når du rent faktisk opfylder betingelsen for at blive frihedsberøvet. I denne situation er der tale om en form for serviceoplysning, der skal være med til at sikre, at du overtales på et fuldt oplyst grundlag.

Det ses i øvrigt af sagens papirer, at du umiddelbart efter indlæggelsen forlangte dig udskrevet. Da du fortsat blev vurderet psykotisk eller i en tilstand, der kunne sidestilles hermed, fremtrådte affektspændt og gav udtryk for, at du var bange for, at personalet ville overfalde dig og give dig medicin, medens du sov; blev dette tolket som paranoidt. Du blev tvangstilbageholdt den 26. maj 2012 omkring kl. 03.00.

Nævnet godkendte den 12. juni 2012 på foranledning af din klage over, at du var blevet tvangstilbageholdt denne frihedsberøvelse. Nævnet bemærkede ved afgørelsen, at tvangstilbageholdelsen blev ophævet samme dag og i alt varede

10 timer.

Du indbragte spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen for Retten på Frederiksberg, der ved dom afsagt den 7. december 2012 anså tvangstilbageholdelsen for lovlig. Du afgav forklaring for retten og følgende fremgår bl.a. af dommen: ”Han indvilgede i at tage med til psykiatrisk afdeling. Han indvilgede i at lade sig indlægge frivilligt, men at det kun var fordi, han ellers ville være blevet tvangsindlagt. Han opfattede det derfor som tvang. Han havde ikke noget valg. Om natten blev han sikker på, at han ville udskrives, da de ville tvangsmedicinere ham. Han fik aldrig at vide, hvorfor han blev tvangstilbageholdt. Da han talte med overlægen dagen efter, sagde hun, at der var tale om en misforståelse.”

Du ankede Frederiksberg Rets dom af 7. december 2012 til Østre Landsret, der den 4. oktober 2013 stadfæstede byrettens dom.

…”

Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af byretten.

Retsplejelovens § 368 a blev indføjet i retsplejeloven ved lov nr. 737 af 25. juni 2014. Efter lovens forarbejder (L 178, FT 2013/14) skal toinstansprincippet fortsat være et grundlæggende princip i dansk retspleje, men afvisning skal være en mulighed for landsretten i de tilfælde, hvor det umiddelbart vurderes, at parterne ikke har oplyst om forhold, der gør, at der er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten, og der i øvrigt ikke foreligger grunde til, at sagen bør prøves i to instanser.

Den særlige bestemmelse i retsplejelovens § 475, hvorefter ankebehandlingen af sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse sker mundtligt, indebærer ikke, at sager omfattet af retsplejelovens kapitel 43 a ikke kan afvises, hvis betingelserne i § 368 a, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.

Det, der er anført for landsretten, gør det ikke sandsynligt, at landsretten vil komme til et andet resultat end byretten. Da sagen ikke er af principiel karakter, og da andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles i to instanser, afviser landsretten ankesagen, jf. retsplejelovens § 368 a.

Thi kendes for ret:

Denne ankesag afvises.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

(Sign.)