Appeal against District Court's temporary custody ruling dismissed; appeal not permitted under procedural law.

Byrettens kendelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 8. juni 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Brit Frimann (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

3. afd. kære nr. B-1096-17:

Mor

(advokat Trine Ødemotland) mod Far

(advokat Sonja Toft)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift med bilag af 15. maj 2017, hvorved Mor har kæret Retten i Roskildes kendelse af 9. maj 2017 (BS 2A-1890/2016), hvorved hendes anmodning om, at forældremyndigheden over parternes fællesbarn, Barn , født den Dato 1 2005, midlertidigt overføres til hende, ikke tages til følge.

Mor har nedlagt påstand om, at den midlertidige fulde forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 1, over parternes fællesbarn overdrages til hende under sagens behandling. Mor har i kæreskriftet anført, at der vil ske åbenlys overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såfremt den kærendes påstand ikke tages til følge.

Derudover fremlagdes e-mail af 17. maj, 18. maj, 19. maj og 6. juni 2017 fra advokat Trine Ødemotland på vegne af Mor , hvor det blandt fremgår, at Mors opholdstilladelse udløber den 13. september 2017, og at Mor derfor opsiger sit lejemål og fraflytter Danmark den 15. juni 2017. Det fremgår endvidere, at Mor har meddelt Retten i Roskilde, at hun ikke længere deltager i den børnesagkyndige undersøgelse.

Mor har anmodet om fornyet børnesamtale med Barn og indhentning af akter i en række fogedsager.

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 15. maj 2017 og udskrift af retsbog indeholdende den kærede afgørelse.

Far har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

kendelse:

Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag 262/2014 (optrykt i UfR 2015.2540H) anført, at retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selvom afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.

Den påkærede afgørelse om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forberedelse.

En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over barnet, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen fastlægger forældremyndigheden i en tidsmæssigt afgrænset periode, idet afgørelsen gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed over barnet, som kan fuldbyrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og stk. 3. Selve afgørelsen om midlertidig forældremyndighed kan også under sagen ændres, hvis det er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.

En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over barnet, er af en sådan karakter, at afgørelsen ikke kan anses for omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Sagen er tilstrækkeligt belyst, og landsretten kan tiltræde byrettens resultat og begrundelse herfor. Herefter og idet der ikke for landsretten er godtgjort omstændigheder, der kan begrunde et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Retten hævet.