High court dismisses appeal against police detention order, upholding lower court's decision to reject realitetsbehandling request.
Legislator summary
AI generatedThe High Court of Denmark dismissed the plaintiff's appeal against the City Court's decision to reject the request for realitetsbehandling. The plaintiff argued that conditions under the Police Act were not met for the April 2016 detention, while the police contended the detention was not an administrative act requiring specific procedural guidance. The court upheld the lower court's finding that the detention did not trigger administrative law obligations, thereby rejecting the plaintiff's claim for immediate case advancement.
Legislator headnote
AI generatedPolice Act § 5; Administrative Procedure Act § 26: A police detention order does not constitute an administrative act requiring mandatory procedural guidance under the Administrative Procedure Act if the individual has had prior contact regarding the detention.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens dom blev stadfæstet
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 2. maj 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Thomas Raaberg-Møller (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. kære nr. B-404-17:
Klager
(advokat Amalie Starch Larsen) mod Københavns Politi
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes e-mail af 21. april 2017 fra Københavns Politi.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Klager har den 17. februar 2017 kæret Københavns Byrets dom af 3. februar 2017 (BS 13A-6478/2016) med påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling.
Klager har gjort gældende blandt andet, at det ikke, som anført i den påkærede dom, kan lægges til grund som ubestridt, at betingelserne i politilovens § 5 var opfyldt i forbindelse med afspærringen den 9. april 2016. Det kan alene lægges til grund som ubestridt, at betingelserne efter politilovens § 4 var opfyldt.
Efter votering afsagdes Kendelse:
Landsretten tiltræder, at Københavns Politis afspærring den 9. april 2016 ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at Københavns Politi derfor ikke efter forvaltningslovens § 26 var forpligtet til at vejlede Klager om fristen i retsplejelovens § 469, stk. 4.
Det lægges efter Klagers forklaring for byretten til grund, at Klager under afspærringen den 9. april 2016 kortvarigt talte med politiet om, hvordan han kunne komme uden om afspærringen, og at Klager herefter ikke havde kontakt med Københavns Politi i anledning af episoden, før han den 14. oktober 2016 anmodede om domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a.
Under hensyn hertil og efter en samlet vurdering har Københavns Politi heller ikke tilsidesat god forvaltningsskik eller forvaltningslovens § 7, stk. 1, ved ikke at vejlede Klager om fristen i retsplejelovens § 469, stk. 4.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi bestemmes:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
(Sign.)