Court dismisses father registration due to self-insemination by mother acting as health professional.

Sag om registrering af forælder til barn

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Kendelse

Afsagt den 19. juni 2017 i sag nr. BS FAS-2153/2017:

Part 1 Adresse 1 By 1

og

Part 2 Adresse 1 By 1

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører registrering af forælder til det barn, som Part 1 fødte den Dato 1 2017.

Parternes enslydende påstand er, at Part 2 registreres som far til barnet.

Sagen er indbragt for retten af Statsforvaltningen ved brev af 31. marts 2017.

Oplysningerne i sagen

Part 1 og Part 2 er ikke gift. Part 1 blev skilt fra Person 1 den 15. marts 2017.

Part 1 og Part 2 afgav samtykkeerklæring vedrørende assisteret reproduktion den 18. juni 2015, og samme dato underskrev speciallæge Person 2 fra DanFert klinikken som sundhedsperson ligeledes erklæringen.

Part 1 gennemførte herefter ifølge sin forklaring flere forsøg på klinikken uden, at det lykkedes at blive gravid..

Den 25. maj 2016 blev der leveret donorsæd fra en sædbank, og samme dag underskrev Part 1 erklæring om autorisation til hjemmeinsemination til sig selv.. I erklæringen fremgår følgende tekst: "Denne autorisation skal udfyldes og underskrives af den læge eller anden sundhedsfaglig person, som påtager sig ansvaret for at overvåge, deltage i,eller på anden måde understøtte kvinden i forbindelse med

STD061446-S01-ST07-K199-T3-L01-M00-\D11 Side 2/5

hjemmeinsemination. Den sundhedsfaglige person skal indrapportere evt. graviditet og alvorlige bivirkninger til European Sperm Bank."

Ifølge forklaringerne inseminerede Part 1 sig herefter selv med donorsæden, og hun blev gravid.

Den 10. december 2016 underskrev Part 1 og Part 2 samme erklæring, nu med Part 1 som sundhedsfaglig person.

Erklæringen blev sendt til Statsforvaltningen, der modtog den den 20. december 2016.

Statsforvaltningen afviste den 22. december 2016 at registrere faderskabet/ moderskabet i forbindelse med det barn, som Part 1 forventede at føde, idet betingelserne for at registrere Part 2 som far/medmor efter børnelovens ikke ansås for opfyldte.

Den 3. marts 2017 anmoder Blågårdens Sogn Statsforvaltningen om at rejse medmoderskabssag, idet barnet er registreret uden far, og moderen var gift med kvinde.

Den 15. marts 2017 skriver Statsforvaltningen til Part 1 og oplyser, at der skal rejses en faderskabssag og anmoder om diverse dokumenter.

Ved brev af 21 marts 2017 anmodede Advokatfuldmægtig 1 på parternes vegne om genoptagelse af Statsforvaltningens afgørelse af 22. december 2016 og registrering af Part 2 som medmor.

Brevet var vedlagt de ovenfor referede erklæringer om samtykke og donorsæd, kopi af Part 1's autorisation som jordemoder og et spørgsmål til børneog socialministeren og svar.

Statsforvaltningen indbragte herefter sagen for retten ved brev af 31. marts 2017, idet den tidligere trufne afgørelse af 22. december 2016 fastholdes.

Forklaringer

Part 1 har forklaret, at hun har kendt Part 2 i c. 10 år, og at de har boet sammen i 2½ år. For ca..1½ år siden besluttede de at få et barn sammen. Hun gik i fertilitetsbehandling i sommeren 2015 på en klinik, hvor de betalte for i alt 4 inseminationforsøg og et IVF (reagensglasforsøg) Da der kun var et forsøg tilbage, holdt klinikken lukket en periode, og hun ville ikke vente. Hun kontaktede derfor sædbanken for at høre, om hun kunne få leveret donorsæden hjem til sin bopæl. Da hun er jordemor, var det muligt, oplyste sædbanken, at hun kunne få det leveret. Hun spurgte på klinikken, om hun selv måtte inseminere sig, hvilket hun fik oplyst, at det kunne hun godt. Hun fik sæden leveret og foretog selv inseminationen og blev gravid. Hun var af

STD061446-S01-ST07-K199-T3-L01-M00-\D11 Side 3/5

den opfattelse, at alt var i orden, idet der var erklæring om samtykke til assisteret reproduktion, underskrevet af hende og Part 2 og fra klinikken. Klinikken var bekendt med, at Part 2 var transseksuel, så klinikken havde de relevante oplysninger. Ifølge såvel sædbanken som klinikken gjorde de ikke noget forkert. Da hun var blevet gravid, meddelte de klinikken, at behandlingen der kunne afsluttes. I efteråret 2016 henvendte de sig herefter til Statsforvaltningen for at få registreret medmoderskabet. Statsforvaltningen meddelte afslag den 22. december 2016. De gik ikke videre med sagen på det tidspunkt.

Part 2 har forklaret, at han kan bekræfte Part 1's forklaring. Han forklarede videre, at de havde undersøgte reglerne, idet de ikke var gift, og mente at de kunne anvende ansvarsog omsorgserklæringen. De indsendte den, men der var problemer med nogle datoer, de sendte en ny, og han kontaktede Statsforvaltningen. Her tale han med P3 , og under samta- Person 3 (P3) len går det op for P3 , at Part 2 er transperson med juridisk kønskifte. P3 meddeler ham herefter, at han ikke kan registreres som far. Part 2 forklarede, at han i dag er også fysisk en mand.

Parternes synspunkter

Part 1 og Part 2 har gjort gældende, at Part 1 ubestridt er uddannet jordemor og derfor en sundhedsperson i børnelovens forstand. De har begge skrevet under, givet samtykke til assisteret reproduktion og i den anledning modtaget vejledning i sin tid på fertilitetsklinikken. Part 1 udførte selv inseminationen og blev gravid med den anonyme donorsæd. Parterne har derfor opfyldt betingelserne for at få registreret Part 2 som forælder og som far, idet han i dag er ikke blot juridisk men også fysisk en mand. Børnelovens overordnede hensyn er, at et barn skal have to forældre, som vil drage omsorg for det. Da de føler sig som far og mor, vil de også kunne fremtræde som sådan. Det vil være en krænkelse af den europæiske menneskerrettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv, hvis Part 2 ikke registreres som far. Han vil ikke kunne få barselsorlov, ikke kunne optræde som forælder. En registrering som medmor vil medføre problemer ved rejser i bestemte lande, ud over at Part 2 føler sig som mand og i alle sammenhænge i dag er en mand.. De har handlet i god tro, og undersøgte hvad de kunne, og såvel klinikken som sædbanken oplyste, at der ikke ville opstå problemer ved hjemmeinseminationen foretaget af Part 1 selv.

Rettens begrundelse og afgørelse

Betingelserne i børnelovens § 27 for at registrere en kvindes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor er, at kvinden er behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, at partneren har givet skriftligt samtykke og begge erklærer, at partneren skal være barnets far eller medmor.

STD061446-S01-ST07-K199-T3-L01-M00-\D11 Side 4/5

Efter oplysningerne lægges det til grund, at barnet født den Dato 1 2017 er blevet til ved hjemmeinsemination med anonym donorsæd. Inseminationen foretog Part 1 selv, og hun er uddannet jordemor og derfor en sundhedsperson i børnelovens forstand.

Det lægges endvidere til grund, at Part 1 og Part 2 har underskrevet erklæringer om assisteret reproduktion og må antages at have modtaget den forudsatte vejledning på den fertilitetsklinik, de anvendte.

Retten finder, at begrebet sundhedsperson må forstås således, at den kvinde, der skal have foretaget inseminationen, ikke selv kan være denne sundhedsperson. Kvinden kan ikke både være behandler og den behandlede, og inseminationen skal være foregået på en sådan måde, at den kan sidestilles med at være foregået indenfor sundhedsvæsenet, herunder med journaloptagelse.

Retten finder derfor ikke, at Part 2 kan registreres som forælder til barnet født den Dato 1 2017 af Part 1 , hverken som medmor eller som far.

Retten finder ikke, at parterne herved forhindres i at have et familieliv, og der sker ikke en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen.

Da der er anvendt anonym donorsæd, vil sagen om faderskabet til barnet herefter skulle henlægges med uoplyst far.

Thi bestemmes:

Sagen vedrørende faderskabet til det af Part 1 den Dato 1 2017 fødte barn henlægges som uoplyst.

Dommer

STD061446-S01-ST07-K199-T3-L01-M00-\D11