Court upheld defendant's liability to pay court costs for attempted murder and assault despite acquittal on murder charge.
Legislator summary
AI generatedThe Vestre Landsret upheld the City Court's decision requiring the defendant to pay all legal costs for the proceedings. Although the defendant was acquitted of attempted murder, he was convicted of assault with a knife and admitted guilt to the lesser charge during the trial. The court ruled that the investigation focused solely on the crimes for which he was convicted, meaning the costs were not disproportionate to his liability.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 1008, stk. 1, 2, 4; § 1013, stk. 1, nr. 3: A defendant must pay court costs when the investigation targets the specific crimes for which they are convicted, and the costs are not disproportionate to their liability or caused by others' errors.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten tiltrådte byrettens bestemmelse om, at tiltalte skulle betale sagens omkostninger for byretten i sag om forsøg på manddrab, grov vold og ulovlig besiddelse af kniv
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Vestre Landsrets 4. afdeling holdt den 11. marts 2025 kl. 15.30 møde på tingstedet i Sønderborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Annette Dellgren og Tina Lang Christensen (kst.).
V.L. S – 0014 – 25
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 2000
Fremlagte bilag:
− udskrift af retsbogen for Retten i Aarhus med bilag − kæreskrift af 19. december 2024 fra advokat Karina Skou − brev af 18. februar 2025 fra Statsadvokaten i Viborg − mail af 24. februar 2025 fra advokat Karina Skou.
Byretten har i dom af 6. december 2024 bestemt, at tiltalte skal betale sagens omkostnin-ger.
Afgørelsen er kæret af forsvareren, advokat Karina Skou, med påstand om, at statskassen efter landsrettens nærmere bestemmelse delvist skal betale sagens omkostninger. Advokat Karina Skou har navnlig henvist til, at tiltalte blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og i stedet fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, som han allerede ved anholdelsen erkendte at have overtrådt. Sagen kunne derfor være gennem-ført som en tilståelsessag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at byrettens afgørelse af 6. december 2024 stadfæstes, hvorefter tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte er fundet skyldig i de forhold, der blev rejst tiltale for, herunder den subsidiære påstand i forhold 1, og han skal derfor betales sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Da efterforskningen og tiltalen har været rettet mod de forhold, som tiltalte blev fundet skyldig i, er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet. Selvom tiltalte blev frifundet for den principale påstand i sagens forhold 1, som begrundede, at tiltale i sagen blev rejst ved nævningeting, vil det ikke stå i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld og vilkår, at tiltalte skal betale sa-gens omkostninger. Tiltalte har ikke afgivet en reel eller konkret forklaring under sagens behandling. Sagen ville derfor ikke kunne være blevet behandlet som en tilståelsessag. Sagen har endvidere ikke tidsmæssigt fået et videre omfang end nødvendigt, for at retten kunne tage stilling til skyldsspørgsmålet i den principale påstand og til dels den subsidiære påstand.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Ifølge retsplejelovens § 1013, stk. 1, 3. punktum, kan kæremål rejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen er uafhængig af sagens udfald, og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige 40 kr.
Således som sagen foreligger til påkendelse for landsretten, er afgørelsen af omkostningsspørgsmålet uafhængig af sagens udfald. Som følge heraf, og da den beløbsmæssige betingelse er opfyldt, behandler landsretten kæren.
I forbindelse med anholdelsen af tiltalte den 24. juni 2024 oplyste tiltaltes forsvarer, at tiltalte erkendte, at han havde overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, og at han nægtede sig skyldig i drabsforsøg. Tiltalte afgav ikke forklaring til politiet, ligesom han ikke afgav forklaring under grundlovsforhøret.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21, subsidiært § 245, stk. 1, til dels jf. § 21. Sagen blev rejst ved et nævningeting, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1.
Under hovedforhandlingen nægtede tiltalte sig skyldig i forsøg på manddrab og erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, dog med den begrænsning, at han ikke havde forsøgt at stikke den forurettede flere gange. Tiltalte afgav heller ikke forkla-ring under sagens behandling i byretten. Der blev under hovedforhandlingen afgivet forkla-ring af tre vidner. Tiltalte blev frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, til dels jf. § 21 ved at have stukket forurettede i halsen med en kniv og forsøgt at stikke forurettede igen.
Tiltalte skal derfor som udgangspunkt erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, der er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt.
Den omstændighed, at anklagemyndigheden besluttede at føre sagen som en nævningesag, kan under hensyn til sagens karakter og omfang ikke begrunde, at statskassen skal betale nogen del af omkostningerne.
Da undersøgelsen ikke har været rettet mod andre forbrydelser end den, for hvilke tiltalte blev dømt, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 2, og da omkostningsansvaret ikke står i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld og ikke findes at være forårsaget ved andres fejl eller forsømmelser, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4, er der heller ikke efter disse bestemmelser grundlag for at begrænse omkostningsansvaret.
Landsretten tiltræder derfor, at byretten har truffet bestemmelse om, at tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Sagen sluttet.
Marie Kathrine Nielsen