Court dismisses request to reopen case after defendant's non-attendance due to unproven email delivery failure.
Legislator summary
AI generatedThe court rejected the defendant's request to reopen the proceedings following a failed appearance at a scheduled hearing. Although the defendant claimed they never received the summons via email, the court relied on the official digital post delivery record to establish service. Consequently, the court applied the statutory rule that non-attendance without valid excuse results in dismissal of the reopening request.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 367, stk. 1 og 2: The court may presume delivery of legal documents via digital post; failure to appear at a hearing without lawful excuse warrants dismissal of the request to reopen proceedings.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Sag om, hvorvidt genoptagelse skulle afvises
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Københavns Byret
Den 11. januar 2018 kl. 14:30 blev retten sat i retssal 12 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 12A-5704/2017:
FK/TS som mandatar for Part 1 (Sagsøger)
Adresse 2200 København N (advokat Jens Brøbeck Gregersen) mod Urban House Hotel ApS c/o Moltke-Leth Advokater Amaliegade 12 1256 København K (advokat Anders Stoltenberg)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes e-mail af 4. januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg, email af 9. januar 2018 fra advokat Jens Brøbeck Gregersen og e-mail af 9. januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg.
Der afsagdes sålydende
kendelse:
Ved stævning modtaget i retten den 14. august 2017 nedlagde sagsøger, FK/ TS som mandatar for Part 1 , påstand om, at sagsøgte, Urban House Hotel ApS, til Part 1 skal betale 93.163,31 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Ved svarskrift af 21. september 2017 nedlagde Urban House Hotel ApS påstand om frifindelse.
Ved brev af 20. oktober 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 8. november 2017 kl. 9.00.
Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 8. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. Advokat Jens Gregersen meddelte i forlængelse af telefonmødet retten, at sagsøger var indstillet på at afvente berammelse af nyt telefonmøde i sagen.
Ved brev af 13. november 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 Side 2/5
advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 30. november 2017 kl. 9.00.
Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 30. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte.
Efter at have indhentet advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til udeblivelsen afsagde retten udeblivelsesdom den 12. december 2017. Da advokat Anders Stoltenberg havde begæret sagen genoptaget, hvis der måtte blive afsagt udeblivelsesdom, bestemte retten i retsbog af 12. december 2017 i medfør af retsplejelovens § 367, stk. 1, at genoptage sagen. I samme retsbog indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 20. december 2017 kl. 8.45. Af retsbogen fremgår endvidere, at hvis sagsøger uden oplyst lovligt forfald ikke deltager i retsmødet, afvises genoptagelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 367, stk. 2.
Retsbogen blev sendt til advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg med digital post den 12. december 2017 kl. 14.37.
Af afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017, afsendt fra ’JFS DSS digital afsendelse’ fremgår:
”… Afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017
Digital post til Advokat Jens Brøbeck Gregersen (Cvr.nr. 12057792):
- Følgebrev, Modtager Advokat Jens Brøbeck Gregersen (K20)
- Retsbog, Modtager Retten (R18)
- Dom, Modtager Retten (D19)
Digital post til Advokat Anders Stoltenberg (Cvr.nr. 18252848):
- Følgebrev, Modtager Advokat Anders Stoltenberg (K20)
- Retsbog, Modtager Retten (R18)
- Dom, Modtager Retten (D19)
…”
Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 20. december 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. I retsbog af samme dato fastsatte retten en frist til den 4. januar 2018 til advokat Anders Stoltenbergs eventuelle bemærkninger til udeblivelsen.
Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 4. januar 2018 anført:
”… Man siger ofte, at en ulykke sjældent kommer alene. Det var også min første tanke, da jeg så retsbogsudskriften af 20. december 2017, hvor- STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 Side 3/5
efter jeg tilsyneladende skulle have misset yderligere et telefonmøde.
Jeg har nu efterkontrolleret alle mailbokse, hvortil meddelelse om et telefonmøde den 20. december kunne være sendt, og jeg kan simpelthen ikke finde indkaldelsen nogen steder.
Jeg missede af tekniske grunde – som anført i mail af 8. december 2017 – telefonmødet den 30. november 2017. Jeg henviser herom til min mail af 8. december 2017.
Jeg har derefter intet modtaget før nævnte retsbogsudskrift af 20. december 2017, som kom noget bag på mig al den stund, at jeg ikke anede at der var et telefonmøde den dag.
Jeg må derfor på ny henvise til min mail af 8. december 2017 og de heri indeholdte forslag til sagens behandling – nemlig berammelse til hovedforhandling medmindre sagsøger ønsker at afgive replik.
…”
Advokat Jens Brøbeck Gregersen har i e-mail af 9. januar 2018 anført:
"...
I ovennævnte sag har jeg nu modtaget advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til udeblivelsen under telefonretsmødet i genoptagelsessagen den 20. december 2017 kl. 08:45.
Undertegnede modtog den 12. december 2017 udskrift af retsog dombogen, hvoraf det dels fremgik, at der grundet udeblivelsen ved det tidligere telefonretsmøde den 30. november 2017 afsagdes udeblivelsesdom, og videre at Retten traf afgørelse om sagens genoptagelse som følge af sagsøgtes genoptagelsesanmodning af 8. december 2017.
Endelig indkaldtes der til et særligt forberedende retsmøde i genoptagelsessagen den 20. december 2017 kl. 08:45.
Som bekendt gav sagsøgte ikke møde under telefonretsmødet, hvilket nu begrundes dermed, at advokat Anders Stoltenberg anfører, at han ikke siden sin mail til retten (og undertegnede) af 8. december 2017 har modtaget yderligere i sagen – at han ikke har kunnet finde indkaldelsen til retsmødet nogen steder.
Jeg har naturligvis ingen grund til at betvivle advokat Anders Stoltenbergs oplysninger om, at han ikke har modtaget yderligere i sagen. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at både rettens meddelelser før den 12. december 2017 og efter den 12. december 2017 tilsyneladende er kommet frem til modparten.
Idet der kan opnås enighed om, at en udeblivelse kan betragtes som STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 Side 4/5
værende undskyldelig, hvis den udeblivende end ikke var indkaldt til mødet, skal jeg opfordre Københavns Byret til at gennemgå den fremsendte korrespondance, der formentlig er sendt via e-boks. Såfremt rettens henvendelse af 12. december 2017 med udskrift af retsog dombogen er fremsendt på sædvanlig vis, som de tidligere og senere meddelelser, og såfremt der ikke kan registreres fejlmeldinger eller lignende, er det min opfattelse, at det må kunne lægges til grund, at indkaldelsen også er modtaget af advokat Anders Stoltenberg. I så fald er det min opfattelse, at genoptagelsen af sagen bør afvises, hvilket jeg da skal anmode om.
..."
Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 9. januar 2018 anført:
"...
Jeg har modtaget advokat Jens Brøbeck Gregersens mail i dag.
Jeg kan kun henvise til hvad jeg tidligere har anført men dog tilføje at jeg nu har benyttet denne sag som anledning til at lade alle kontoret tilknyttede mailkonti og e-bokse gennemgå for at sikre at rettens meddelelse ikke skulle gemme sig et uventet sted.
Denne yderlige gennemgang har desværre ikke kastet yderligere lys over sagen.
Jeg kan derfor kun fastholde at jeg ikke har modtaget hverken den omtalte udeblivelsesdom, meddelelse om rettens genoptagelse af sagen (at dette er sket er i øvrigt en helt ny oplysning som jeg ikke har kendt til før nu) endsige indkaldelse til telefonmødet den 20. december 2017.
Det er selvfølgelig vanskeligt at dokumentere hvad man IKKE har modtaget, men det forholder sig vitterligt som anført.
Jeg må derfor høfligst anmode om at der ikke afsiges udeblivelsesdom, men at sagens forberedelse genoptages mhp snarlig berammelse af hovedforhandling.
..."
Retten har i forlængelse af advokat Anders Stoltenbergs e-mail af 4. januar 2018 stillet følgende spørgsmål til Domstolsstyrelsen, som varetager domstolenes administrative forhold, herunder domstolenes IT:
”…
1. Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet for BS-12A-5704/ 2017 modtaget fra ’JFS DSS digital afsendelse’ lægge til grund, at retsbog er sendt med digital post til advokat Anders Stoltenberg (cvr-nummer 18252848) den 12. december 2017 kl. 14.37?
STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 Side 5/5
2. Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet modtaget fra ’JFS DSS digital afsendelse’ lægge til grund, at retsbog er modtaget af advokat Anders Stoltenberg?
3. Ville retten have modtaget besked fra ’JFS DSS digital afsendelse’, såfremt der måtte have været problemer med afsendelsen?
…”
Domstolsstyrelsen har besvaret spørgsmålene således:
”… Det afhænger af den benyttede kanal.
Ved digital post og FDF (eBoks) er vi helt sikre på, at posten er leveret.
For email og sikker e-post kan vi kun vide, at der er afsendt. Ikke om det er modtaget.
…”
Retten bemærker, at det af www.advokatnoeglen.dk fremgår, at advokat Anders Stoltenberg er advokat i Moltke-Leth Advokater, Aktieselskab, som har CVR-nummer 18252848.
Retten lægger herefter til grund, at retsbog af 12. december 2017 er sendt ved digital post til advokat Anders Stoltenberg (CVR-nummer 18252848), ligesom retten lægger til grund, at posten er leveret.
Da sagsøgte trods lovlig indkaldelse udeblev fra retsmødet den 20. december 2017, og da det af indkaldelsen fremgik, at genoptagelsen af sagen afvises, hvis sagsøger uden oplyst lovligt forfald ikke deltager i retsmødet, afvises genoptagelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 367, stk. 2, idet det af advokat Anders Stoltenberg anførte ikke kan føre til et andet resultat.
Den afsagte udeblivelsesdom af 12. december 2017 står herefter ved magt.
Thi bestemmes:
Genoptagelsen af sagen afvises.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer
STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25