Court allows defense access to related case files and notification rights despite prosecution's request for closed doors.
Legislator summary
AI generatedThe court granted the defense's request for access to files in a related case and notification of hearings, ruling the two proceedings share a central issue regarding confidential information. While the prosecution argued for closed doors to protect case integrity, the court found the proceedings sufficiently connected to justify transparency. Consequently, the court ordered the hearing to be held behind closed doors but affirmed the defense's rights to file access and notification.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 729 a, stk. 3; § 748, stk. 1-2: When separate proceedings arise from the same factual sequence, the defense retains a right to access related case materials and be notified of hearings, even if the prosecution requests closed proceedings.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Anmodning om aktindsigt i sagsakter og underretning om retsmøder i en sag mod en anden person
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Københavns Byret
Den 4. oktober 2018 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .
Retsmødet var offentligt.
Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr.
Dørlukning i henhold til tidligere afsagt kendelse.
Sagens akter og akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede.
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der afsagdes sålydende
Kendelse:
Person 1 er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152 d, stk. 1,
2 og 3, jf. straffelovens § 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens § 10 og 17.
Efter det oplyste er sagen sat i bero således, at der vil blive taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til ham, når sagen mod Person 2 , der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, er afgjort.
Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen.
Selv om anklagemyndigheden har valgt at adskille sagerne mod Person 2 og Person 1 , udspringer de af det samme hændelsesforløb, nemlig udfærdigelsen og den senere udgivelse af bogen " Titel ", og det må antages, at det helt centrale bevistema i sagerne er, om de i sagerne omhandlede oplysninger var fortrolige. Retten finder på den baggrund, at der på væsentlige punkter er en så nær tilknytning mellem tiltalen i sagen mod Person 2 og sigtelsen i nærværende sag, at der i relation til sagsbegrebet i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, er tale om den samme sag.
side 2
Retten finder derfor, at forsvareren for Person 1 som udgangspunkt har krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod Person 2 - eventuelt med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete dokumenter.
Retten finder på den anførte baggrund tillige, at Person 1 og hans forsvarer har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod Person 2 , jf. retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, og at Person 1 som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøderne, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1.
Henset til det anførte finder retten ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 182, 2. pkt., at afskære Person 1 fra at påhøre forklaringer af andre vidner eller tiltalte, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., og retten finder heller ikke, at der af anklagemyndigheden er anført omstændigheder, der undtagelsesvist gør det påkrævet, at Person 1 i øvrigt skal være udelukket fra at overvære retsmøderne i sagen mod Person 2 helt eller delvis, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5.
Herefter, og da det af anklagemyndigheden i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat
bestemmes:
Advokat Jakob Lund Poulsen har som beskikket forsvarer for sigtede Person 1 som udgangspunkt krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod Person 2 (journalnummer 0100-70585-00018-16 og eventuelle andre journalnumre vedrørende sagen) - eventuelt med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete dokumenter.
Advokat Jakob Lund Poulsen skal som beskikket forsvarer for sigtede Person 1 underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2 og have adgang til at overvære dem.
Sigtede Person 1 skal underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2 og have adgang til at overvære dem.
Dørene åbnet.
Dommeren bemærkede, at resultatet af rettens kendelse ikke er omfattet af dørlukningen.
Sagen udsat.
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Københavns Byret
Udskrift af retsbogen
Den 1. oktober 2018 kl. 15.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .
Retsmødet var offentligt.
Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr.
Sagens akter og akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede.
Anklager var mødt for anklagemyndigheden.
Advokat Jakob Lund Poulsen var mødt som beskikket forsvarer for Person 1 .
Person 1 var mødt.
Der fremlagdes mail af 4. september 2018 fra forsvareren til Københavns Politi, Københavns Politis brev af 11. september 2018 til forsvareren, brev af
21. september 2018 fra forsvareren til Københavns Politi og Københavns Politis anmodning af 1. oktober 2018 om retsmøde efter retsplejelovens § 746.
Anklageren begærede dørene lukket.
Forsvareren ville ikke protestere herimod.
Der var ingen repræsentant for pressen til stede.
Der afsagdes sålydende
KENDELSE:
Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor bestemmes:
side 2
Dette retsmøde holdes for lukkede døre.
Dørene lukkedes kl. 15.02.
Advokat Jakob Lund Poulsen nedlagde påstand om, at det pålægges Københavns Politi at give ham aktindsigt i sagsakterne i sagen mod Person 2 (journalnummer 0100-70585-00018-16 og eventuelle andre journalnumre vedrørende sagen), subsidiært at give ham aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen med henblik på en vurdering af, hvilke dokumenter, der kan have betydning for Person 1´s sag, og mere subsidiært at bilagsfortegnelsen udleveres med henblik herpå med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4.
Advokat Jakob Lund Poulsen nedlagde endvidere påstand om, at han og Person 1 har krav på at blive underrettet om alle retsmøder i sagen mod Person 2 , og at han og Person 1 har ret til at overvære retsmøderne, jf. herved retsplejelovens § 748, stk. 2, jf. stk. 1.
Anklageren nedlagde påstand om, at advokat Lund Poulsens anmodning om aktindsigt i sagen mod Person 2 , jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke tages til følge.
Anklageren nedlagde endvidere påstand om, at advokat Lund Poulsens anmodning om, at han og Person 1 underrettes om alle retsmøder i sagen mod Person 2 , og at Person 1 har ret til at overvære retsmøderne, ikke tages til følge. Såfremt retten måtte finde, at Person 1 har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod Person 2 i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 1, nedlægges der påstand om, at Person 1 skal udelukkes fra at overvære retsmøderne, indtil han selv har afgivet forklaring som vidne, jf. retsplejelovens § 182, og da hensynet til sagens opklaring undtagelsesvist gør dette påkrævet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5.
Forsvareren henviste i det væsentlige til det i mail af 4. september 2018 og brev af 21. september 2018 anførte.
Anklageren henviste i det væsentlige til det i anmodningen af 1. oktober 2018 anførte.
Retten optog spørgsmålene til kendelse, der afsiges senest den 8. oktober 2018 efter nærmere meddelelse til parterne.
Dørene åbnedes kl. 16.15.
Retten hævet.
Dommer