High Court increases drug trafficking sentence to four years and reduces deportation ban to six years.

Højesteret ændrer landsrettens dom, således at straffen forhøjes til fængsel i 4 år, og indrejseforbuddets varighed nedsættes til 6 år

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) Udlænding udvist med indrejseforbud i 6 år for narkotikakriminalitet

Dom afsagt den 13. marts 2025

Sag 66/2024

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2

En 31-årig udlænding, der kom til Danmark som 5-årig, blev idømt 4 års fængsel og udvist med indrejseforbud i 6 år for medvirken til narkotikakriminalitet

Tiltalte 2, der er statsborger i Kosovo og kom til Danmark som 5-årig, blev i landsretten fundet skyl-dig i alvorlig narkotikakriminalitet ved at have medvirket til salg af 217 gram kokain og til besiddelse af yderligere 748 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.Tiltalte 2 blev desuden fundet skyldig i hvidvask af 45.000 kr. Tiltalte 2 blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

For Højesteret angik sagen straffastsættelsen, og om der skulle ske udvisning.

Med hensyn til straffastsættelsen udtalte Højesteret, at i sager om narkotikakriminalitet, der angår omkring 1 kg kokain, er udgangspunktet fængsel i 5 år. Efter en samlet vurdering af de omstændigheder, som landsretten havde lagt til grund, herunder at Tiltalte 2 havde spillet en mindre aktiv rolle, fandt Højesteret, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 4 år.

Med hensyn til udvisningen af Tiltalte 2 var spørgsmålet, om dette ville være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privatliv.

Højesteret udtalte, at de kriterier, som skal indgå i proportionalitetsvurderingen, bl.a. fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68 ff. Det følger af dommens præmis 75, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkede Højesteret, at under hensyn til navnlig karakteren og omfanget af den begåede narkotikakriminalitet mv. måtte Tiltalte 2 an-ses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden.

Højesteret bemærkede endvidere, at Tiltalte 2 kunne tale albansk, at Tiltalte 2 havde sporadisk kontakt med onkler og tanter i Kosovo, og at Tiltalte 2 havde været på ferie i Kosovo hvert andet eller tredje år. Højesteret lagde herefter til grund, at Tiltalte 2's tilknytning til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Kosovo, men at han ikke ville være uden forudsætninger for at begå sig i Ko-sovo, hvis han blev udvist.

Efter karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte 2 havde begået, fandt Højesteret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og hans begrænsede tilknytning til Kosovo forelå meget tungtvejende grunde til at udvise ham. Spørgsmålet var herefter, hvilken varighed udvisningen skulle have. Særligt under hensyn til, at Tiltalte 2 ikke tidligere var straffet af betydning for udvisningsspørgsmålet og derfor heller ikke tidligere var blevet advaret om risikoen for udvisning, fandt Højesteret, at indrejseforbuddets varighed passende kunne fastsættes til 6 år.

Højesteret ændrede herefter landsrettens dom, således at straffen blev forhøjet til fængsel i 4 år, og indrejseforbuddets varighed nedsat til 6 år.

[DOKUMENT] Dom (6 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 13. marts 2025

Sag 66/2024 (1. afdeling)

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 3. august 2023 (9-5268/2023) og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 13. marts 2024 (V.L. S-1616-23).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Lars Apostoli, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen.

Påstande Dommen er anket af Tiltalte 2 med påstand om frifindelse for udvisning og stadfæstelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse af straffen og af indrejseforbuddets varighed, således at Tiltalte 2 udvises med indrejseforbud for bestandig.

Anbringender Tiltalte 2 har anført navnlig, at medgerningsmanden, som blev idømt 4 års fængsel, hav-de den centrale rolle i narkotikakriminaliteten. Under hensyn til, at han selv kun har spillet en mindre aktiv rolle i narkotikakriminaliteten, er der ikke grundlag for at skærpe den straf på fængsel i 3 år og 6 måneder, som byret og landsret har fastsat.

Udvisning af ham vil med sikkerhed være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på udvisningsområdet, at i tilfælde hvor den dømte har tilbragt det meste af sin barndom, ungdom og næsten alle sine formative år i opholdslandet, kan udvisning alene ske, hvis der er meget tungtvejende grunde. Sådanne grunde foreligger ikke.

Han har – som også anført af landsretten – en særdeles stærk tilknytning til Danmark, som han kom til som 5-årig. Hans tilknytning til Kosovo er derimod meget begrænset, idet han som nævnt forlod landet som barn.

Ifølge landsrettens bevisvurdering spillede han en mindre aktiv rolle i narkotikakriminaliteten. Han er velintegreret i Danmark, og han er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Der er derfor ikke konkret anledning til at frygte, at han vil begå ny alvorlig kriminalitet. Han er desuden ikke tidligere advaret om risikoen for udvisning, hvilket efter Menneskerettighedsdomstolens praksis i en situation som den foreliggende er afgørende for, om udvisning er forenelig med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Udvisning af ham med et tidsbestemt indrejseforbud vil også med sikkerhed være i strid med artikel 8. Han har ingen realistiske muligheder for efter udløb af et indrejseforbud at opnå ophold i Danmark på ny, og en sådan udvisning vil derfor have virkning som en udvisning for bestandig.

Han kan derfor alene meddeles en advarsel om udvisning.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at den idømte straf på fængsel i 3 år og 6 måneder ikke i tilstrækkelig grad afspejler grovheden og karakteren af den kriminalitet, som Tiltalte 2 har begået. Håndtering af ca. 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse straffes ifølge Højesterets praksis med fængsel i ca. 5 år. På baggrund af denne praksis og efter en konkret vurdering af den begåede kriminalitet bør straffen forhøjes til 5 års fængsel.

Afgørelsen af, om Tiltalte 2 skal udvises, beror på en proportionalitetsvurdering, hvor der overordnet skal lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet samt hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Kosovo. Efter en samlet vurdering heraf vil ud-visning af ham ikke med sikkerhed være i strid med Menneskerettighedskonventionens arti-kel 8.

Tiltalte 2 udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og der er en væsentlig risi-ko for, at han vil begå ny alvorlig kriminalitet i Danmark. Han har stillet sin bopæl og bil til rådighed for medgerningsmanden, og i hans lejlighed var der digitalvægte, pølsemandsposer, regnskabsbøger, en pengetæller og kontanter fra salg af kokain. Han forsøgte endvidere at skjule ca. 718 gram kokain for politiet. Tiltalte 2 har således medvirket til narkotika-kriminalitet, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis anses som en af de alvorligste kriminalitetsformer på grund af den ødelæggende effekt på samfundet. Under hensyn til kri-minalitetens karakter og alvor skal det ikke tillægges afgørende betydning, at han – bortset fra bødeforhold – ikke tidligere er straffet eller advaret om risikoen for udvisning.

Tiltalte 2 har en stærk tilknytning til Danmark og en begrænset tilknytning til Kosovo. Han er dog ikke uden forudsætninger for at kunne begå sig i Kosovo. Han har været i Kosovo 5-6 gange, senest i 2022 hvor han var på ferie i landet i en måned. Han har med 1-2 års mel-lemrum været i kontakt med sine tre onkler og to tanter, som bor i Kosovo. Han taler desuden godt albansk og kan skrive korte sætninger på albansk, ligesom han gennem sin herboende familie må have fået et vist kendskab til landets skik og kultur.

Som følge af bl.a. alvoren af den begåede kriminalitet sammenholdt med, at Tiltalte 2 hverken har ægtefælle, samlever eller børn i Danmark, og at han har en vis tilknytning til Ko-sovo, bør indrejseforbuddet gælde for bestandig.

Hvis indrejseforbuddet gøres tidsbegrænset, er der hverken generelt eller i denne sag, der ikke omhandler en statsborger fra et land i visumgruppe 5, grundlag for at tillægge muligheden for senere genindrejse særskilt betydning. Tiltalte 2 vil efter udløbet af indrejseforbuddet have mulighed for at indrejse i Danmark for f.eks. at besøge sine forældre.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte 2, der er statsborger i Kosovo, er dømt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, ved at have medvirket til salg af ca. 217 gram kokain og besid-delse af ca.

748 gram kokain med henblik på videreoverdragelse. Han er endvidere dømt for hvidvask af 45.000 kr. efter straffelovens § 290 a, stk. 1. Han blev i landsretten straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

For Højesteret angår sagen strafudmålingen, og om der skal ske udvisning.

Strafudmålingen Det følger af Højesterets praksis, at udgangspunktet for straffastsættelsen i sager om narkotikakriminalitet, der angår omkring 1 kg kokain, er fængsel i 5 år.

Efter en samlet vurdering af de omstændigheder, som landsretten har lagt til grund, herunder at Tiltalte 2 har spillet en mindre aktiv rolle, finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til fængsel i 4 år.

Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1 og 4, at Tiltalte 2 skal udvi-ses, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte 2, der er 31 år, indrejste i Danmark som 5-årig og har boet her siden. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70. I et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåe-de kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommens præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. septem-ber 2021 i sag 41643/19 (Abdi mod Danmark), domme af 5. september 2023 i sag 31434/21 (Sharifi mod Danmark) og sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) samt dom af 9. april 2024 i sag 2116/21 (Nguyen mod Danmark).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter:

Tiltalte 2 er straffet for alvorlig narkotikakriminalitet ved at have medvirket til salg af 217 gram kokain og til besiddelse af yderligere 748 gram kokain med henblik på videreover-dragelse. Han er desuden straffet for hvidvask af 45.000 kr.

Højesteret finder under hensyn til navnlig karakteren og omfanget af den begåede narkotikakriminalitet mv., som straffes med fængsel i 4 år, at Tiltalte 2 må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at han har spillet en mindre aktiv rolle i narkotikakriminaliteten.

Tiltalte 2 er som nævnt 31 år og har boet i Danmark, siden han var 5 år. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn, men han har en kæreste. Hans forældre og søskende bor i Danmark. Han har i Danmark afsluttet 10. klasse og har gået et år på handelsskole. Han har op til sin anholdelse været i beskæftigelse i omkring to år som Stilling 1, og han har tidligere i en længere periode haft beskæftigelse i Butik og som Stilling 2. Han taler albansk, men har svært ved at skrive albansk. Han har sporadisk kontakt med onkler og tanter, der bor i Kosovo. Han har været på ferie i Kosovo hvert andet eller tredje år, herunder i ca. en måned i 2022.

På den baggrund lægger Højesteret til grund, at Tiltalte 2's tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Kosovo. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Kosovo og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig der, hvis han udvises.

Efter karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte 2 har begået, finder Høje-steret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og hans begrænsede tilknytning til Kosovo foreligger meget tungtvejende grunde til at udvise ham.

Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have.

Som anført ovenfor fremgår det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb. Særligt under hensyn til, at Tiltalte 2 ikke tidligere er straffet af betydning for udvisningsspørgsmålet og derfor heller ikke tidligere er advaret om risikoen for udvisning, finder Højesteret, at indrejseforbuddets varighed passende kan fastsættes til 6 år.

Konklusion Højesteret ændrer landsrettens dom, således at straffen forhøjes til fængsel i 4 år, og indrejseforbuddets varighed nedsættes til 6 år.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.