Police breaking down door deemed necessary and not excessive force; prosecution acquitted.
Legislator summary
AI generatedThe prosecution was acquitted by the Vestre Landsret for the excessive use of force by police officers. The court found that the officers had reasonable grounds to believe a fugitive was inside the apartment and that breaking the door was necessary to prevent escape. Consequently, the prosecution's claim for damages was rejected, and the plaintiff must bear the legal costs.
Legislator headnote
AI generatedStraffelovens § 13, stk. 3; Straffelovens § 14: Police action involving forced entry is not considered excessive or unlawful if there is a reasonable basis to suspect a fugitive is present and immediate access is required to prevent escape.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Anklagemyndigheden blev frifundet
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) DOM
afsagt den 12. december 2018 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Bjerg Hansen, John Lundum og Neia Volstrup Andersen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S–2696–17
Anklagemyndigheden mod Erstat. søg. I/S Erstatningssøgende I/S (Erstat. søg. I/S)
ved Person 1 og Person 2 CVR. nr.
(advokat Kim Krarup, Frederiksberg)
Retten i Sønderborg har den 14. december 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 3364/2017).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse.
Erstat. søg. I/S ved Person 1 og Person 2 har påstået stadfæstelse. Hvis anklagemyndigheden måtte blive frifundet, har Erstat. søg. I/S nedlagt påstand om, at statskassen skal pålægges at betale salæret til den advokat, der er beskikket for interessentskabet under ankesagen.
Supplerende oplysninger
For landsretten har Erstat. søg. I/S ikke gjort gældende, at kravet på erstatning støttes på retsplejelovens § 1018 c.
Forklaringer
Person 2 har forklaret, at lejemålet er et rækkehus. Lejeren var en kvinde. Hun fraflyttede lejemålet ca. et halvt år senere. De fik først at vide, at døren var blevet ødelagt ved et røveri. Det var først langt senere, da han i anden anledning talte i telefon med en kriminalbetjent, at han fik at vide, at det var politiet, der havde sparket døren ind. De har forsøgt at gøre kravet i anledning af den ødelagte dør gældende over for den dagældende lejer, men fik ikke medhold i retten, da kravet skulle have været rejst inden 14 dage efter fraflytningen.
Politiassistent Vidne har forklaret, at han var bekendt med, at den person, de skulle anholde, Person 3 , var undveget fra psykiatrisk afdeling, hvor han var varetægtsfængslet. De havde været på adressen dagen før, og de kunne den pågældende nat se, at der var aktivitet på adressen. Der var bl.a. kondens indvendigt på soveværelsesvinduet. Da ingen på adressen reagerede på deres henvendelser, hvor de sagde, at de var fra politiet, var de klar over, at det var af interesse for dem at komme ind i huset. De tilkaldte en yderligere patruljevogn, så de kunne dække både foran huset og bagved huset. De tilkaldte endvidere en låsesmed. Da låsesmeden var i færd med at låse døren op, så han en mand løbe hen til døren og gribe fat i dørhåndtaget. Han så manden bagfra gennem vinduet ved terrassedøren. Han kunne derfor ikke se, om manden havde noget i hænderne. Det meddelte han kollegerne, der var ved fordøren sammen med låsesmeden. De valgte derefter at sparke døren ind.
Landsrettens begrundelse og resultat
På det tidspunkt, politiet besluttede at skaffe sig adgang til lejemålet ved at sparke døren ind, havde politiet konstateret, at der var en mand til stede på adressen. Under hensyn hertil og til oplysningen om Person 3´s tilknytning til adressen sammenholdt med, at de personer, der opholdt sig i boligen, ikke havde reageret på politiets henvendelser, havde politiet grundlag for at antage, at det var Person 3 , der forhindrede politiet i at åbne døren, efter at låsesmeden havde låst døren op.
Person 3 var undveget fra psykiatrisk afdeling, hvor han opholdt sig i henhold til en retskendelse om varetægtsfængsling i surrogat, og landsretten finder på den baggrund, at det var nødvendigt for politiet at skaffe sig adgang til lejemålet. Den valgte fremgangsmåde, hvor politiet sparkede døren ind, kan under de foreliggende omstændigheder íkke betegnes som uforsvarlig og uforholdsmæssigt voldsom, og politiet har derfor ikke handlet ansvarspådragende ved at sparke døren ind, jf. princippet i straffelovens 13, stk. 3, og straffelovens § 14.
Landsretten tager derfor anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge.
Da det følger direkte af retsplejeloven, at der skal beskikkes en advokat for erstatningssøgende under landsrettens behandling af sagen, er der ikke grundlag for at pålægge statskassen at betale salæret til den beskikkede advokat.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Anklagemyndigheden frifindes.
Erstat. søg. I/S ved Person 1 og Person 2 skal betale sagens omkostninger for begge retter.