Land court increases lawyer fee to 10,000 DKK based on case outcome and work scope.
Legislator summary
AI generatedThe Land Court amended the Housing Court's fee decision to award the appointed lawyer 10,000 DKK plus VAT. The lawyer represented both parties in a civil case where the tenant's request to terminate the lease was granted after the landlord confirmed the notice. The court ruled that the fee was appropriate given the favorable result for the client and the limited scope of work performed.
Legislator headnote
AI generateds. 100 af retsgebyrloven; s. 101 af retsgebyrloven: Lawyer fees in civil proceedings are based on the recommended fee schedule but may be adjusted to reflect the case outcome, complexity, and workload.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Boligrettens salærafgørelse ændres, således at advokat tillægges et salær på i alt 10.000 kr. med tillæg af moms, der betales af statskassen
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 23. august 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Linde Jensen, Katja Høegh og Kim Holst (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
19. afd. kære nr. B-1850-16: Advokat Jens Fisker påkærer salærafgørelse som beskikket advokat for 1) Part 1
2) Part 2
(advokat Jens Fisker for begge) mod Ejendomsanpartsselskabet af 1. juli 2012 (advokat Carl H. Petersen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 11. juli 2016, hvorved advokat Jens Fisker med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet har kæret Nykøbing Falster Rets boligrets beslutning af 9. februar 2016 (BS 1-901/2015) vedrørende salær.
Endvidere fremlagdes rettens fremsendelsesbrev af 19. juli 2016 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Boligretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse:
Salær til en beskikket advokat i en civil sag fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, der anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostninger, men således, at der - som hidtil - tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang, jf. blandt andet Højesterets kendelse af 31. marts 2015 (U.2015.2301).
Advokat Jens Fiskers arbejde med sagen har for boligretten navnlig bestået i udarbejdelse af stævning, gennemgang af svarskrift, deltagelse i et kort telefonmøde og udarbejdelse af korrespondance vedrørende spørgsmålet om sagsomkostninger.
Ved dom af 9. februar 2016 tog boligretten advokat Jens Fiskers klienters påstand om tilsidesættelse af lejekontraktens tidsbegrænsning til følge efter, at udlejeren havde taget bekræftende til genmæle. Ved dommen blev udlejeren pålagt at betale sagsomkostninger til statskassen.
Landsretten finder på denne baggrund, at advokat Jens Fiskers salær passende kan fastsættes til 10.000 kr. med tillæg af moms.
Thi bestemmes:
Boligrettens salærafgørelse ændres, således at advokat Jens Fisker tillægges et salær på i alt 10.000 kr. med tillæg af moms, der betales af statskassen.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Retten hævet.