Legislator Case Law & Legislation
BS-237/2007-LYN ECLI:DK:LYN:2023:BS0000005158 AI generated

District court dismisses referral to High Court and main intervention due to lack of principled character and legal interest.

Case Number BS-237/2007-LYN
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Dismissed

Legislator summary

AI generated

The district court in Lyngby dismissed the plaintiff's requests to refer the case to the High Court and to have three judges handle the matter. The court found that the plaintiff had not been employed by a company covered by the non-compete clause in question, rendering the case devoid of the principled character required for High Court jurisdiction. Furthermore, the court rejected the plaintiff's legal interest in having the secondary claim regarding the intervention order adjudicated, as it merely supported the primary claim. Consequently, the court denied the main intervention to PROSA and dismissed the secondary claim, leaving the case pending.

Legislator headnote

AI generated

Retsplejelovens § 226; § 12, stk. 3, nr. 1: A case is not of principled character and does not warrant High Court jurisdiction or a panel of three judges if the underlying facts show no actual employment under the disputed clause, thereby negating the need for broad legal interpretation.

Keywords

AI generated
principled character High Court referral non-compete clause main intervention legal interest district court jurisdiction employment law

Cited Legislation

AI generated
Retsplejelovens § 226
1.) at sagen henvises til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226 subsidiært, at sagen behandles af 3 dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk.
Retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1
1.) at sagen henvises til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226 subsidiært, at sagen behandles af 3 dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om, hvorvidt sag om jobklausuler skal henvises til landsretten, behandles som 3 dommersag samt om mandatar kan hovedinterveniere i sagen

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) RETTEN I LYNGBY

Den 8. januar 2008 kl. 13:00 blev retten sat i Tingstedet af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 150-237/2007:

PROSA som mandatar for Sagsøger Adresse Aarhus mod IBM Service Center Denmark A/S Nymøllevej 91 2800 Kgs. Lyngby

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der blev afsagt

Kendelse

Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 b, jf. § 218 a, stk. 2.

Påstande:

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

1.) at sagen henvises til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226 subsidiært, at sagen behandles af 3 dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.

2.) at det tillades PROSA at hovedinterveniere i sagen.

3.) at den i replikken nedlagte påstand 2 ikke afvises.

Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:

1.) at sagen ikke skal henvises til Landsretten, men derimod alene skal behandles af en enkelt byretsdommer subsidiært, at den behandles af 3 dom-mere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.

STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R20 Side 2/4

2.) at det ikke tillades PROSA at hovedinterveniere.

3.) at sagsøgers påstand 2 afvises.

Anbringender:

Sagsøger har til støtte for sin påstand om sagens henvisning til Landsretten anført, at sagen er af principiel karakter og derfor bør henvises til Landsret-ten i medfør af retsplejelovens § 226. Der er tale om en fortolkning af ansættelsesbevisloven på et område, hvor der ikke tidligere er sket prøvelse ved domstolene. Fortolkningen vedrører jobklausuler, der er meget indgribende i forhold til den enkelte medarbejder,og som berører et stort antal medarbejdere. Der er tale om sager, der er meget vanskelige at få oplyst, og i nærværende sag er det tydeligt sagsøgte vælger helt bevidst, at oplyse meget begrænset om fakta i sagen. Sagsøger er blevet begrænset illoyalt i at søge ansættelse ved andre virksomheder. Sagen er derfor af principiel karakter, for-di den vedrører en retsstilling, der p.t. er uafklaret, og der er endvidere tale om en lovfortolkning vedrørende ansættelsesbevisloven på et område, der indtil nu er uprøvet.

For så vidt angår spørgsmålet om Prosas hovedintervention findes dette af afgørende betydning, idet Prosa finder netop denne sag relevant og egnet til at få prøvet spørgsmålet, der fremgår af sagsøgers påstand 2 i replikken.

For så vidt angår spørgsmålet om afvisning af påstand 2 i replikken findes denne relevant og sagsøger har en retlig interesse i at få prøvet dette spørgsmål.

Sagsøgte har for så vidt angår spørgsmålet om sagens henvisning til Landsretten anført, at nærværende sag ikke er af principiel karakter, navnlig fordi sagsøger ikke havde været ansat i et selskab, der er omfattet af den påberåb-te jobklausul, idet hverken DMSAVE A/S eller sagsøgte er part i den aftale. Det fremgår af sagens bilag A. Der er tale om en helt enkel og overskuelig sag med en enkelt juridisk problemstilling, hvorfor der ikke er grundlag for at anse sagen som principiel.

Sagsøger prøver at vidtløftiggøre sagen for at få afgjort nogle principielle spørgsmål, men denne sag er særdeles uegnet som principsag, hvorfor sagen ikke skal henvises til Landsretten, men alene behandles ved byretten af en enkelt dommer.

For så vidt angår spørgsmålet om PROSAs hovedintervention handler dette igen om kun at ville bruge denne sag som løftestang for at få nedlagt den påstand 2, der er nedlagt i replikken og som sagsøger ikke selv har en retlig in- STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R20 Side 3/4

teresse i. Endvidere bør det ikke tillades, at domstolene bruges til at afgive responsumvirksomhed, hvilket der vil være tale om, såfremt det tillades Pro-sa at indtræde som hovedintervention og nedlægge påstand 2.

For så vidt angår sagsøgers påstand 2 replikken bør den afvises, idet sagsø-ger ikke har nogen retlig interesse i at få prøvet dette spørgsmål.

Rettens bemærkninger:

Sagsøger har anlagt sag med påstand om at få betalt et beløb som godtgørel-se for overtrædelse af ansættelsesbevisloven, idet sagsøger navnlig har an-ført, at han har været begrænset i at søge anden beskæftigelse efter afskedi-gelsen hos sagsøgte, idet sagsøgte har indgået aftaler, der har begrænset sag-søgers mulighed for at søge job hos andre virksomheder. Retten finder imid-lertid, at det må lægges til grund, under henvisning til sagsøgtes svar-skrift og det fremlagte bilag A, at sagsøger ikke har været ansat i et selskab, hver-ken hos DM Safe A/S eller sagsøgte, der har været omfattet af den jobklau-sul, som sagsøger påberåber sig. Retten finder derfor ikke grundlag for at an-se sagen som principiel jf. retsplejelovens § 226, og retten finder heller ikke grundlag for at retten skal beklædes af mere end en dommer i medfør af rets-plejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.

For så vidt angår den af sagsøger i replikken nedlagte påstand 2 finder retten ikke, at sagsøger har en retlig interesse i at få prøvet dette spørgsmål, idet det nærmer må anses for et anbringende til støtte for den af sagsøgeren ned-lagte påstand 1, hvorfor denne påstand bør afvises.

Endeligt finder retten ikke, at der er anført væsentlige punkter til støtte for at Prosa kan indtræde som hovedintervenient i sagen og dermed få løftet den af sagsøgeren nedlagte påstand 2 op til en domstolsprøvelse,idet det må læg-ges til grund, at sagsøger ikke har været ansat i et selskab, der har indgået sådanne aftaler, at han kan have været omfattet af en jobklausul.

Derfor bestemmes

Sagsøgers begæring om henvisning af sagen til landsretten tages ikke til føl-ge. Sagsøgers begæring om sagens behandling af 3 dommere tages ikke til følge.

Det tillades ikke PROSA, at hovedinterveniere i sagen.

Den af sagsøger i replikken nedlagte påstand 2 afvises.

Sagen udsat.

Retten hævet.

STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R20 Side 4/4

Dommer

STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R20