Court dismisses joint auction request for two creditors due to separate creditor status and procedural rules.
Legislator summary
AI generatedThe court upheld the district court's decision rejecting a joint auction request filed by the tax center on behalf of two creditors. Although the tax center represented both Faaborg-Midtfyn Municipality and FFV Energi og Miljø A/S, the court determined they constituted two distinct creditors. The court ruled that combining these requests would violate procedural laws prohibiting simultaneous handling of multiple auction requests and would significantly hinder the debtor's ability to contest the auction.
Legislator headnote
AI generatedLov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige; Retsplejelovens § 560, stk. 2: Even if a single enforcement authority represents multiple creditors, they remain separate creditors; therefore, a joint auction request is prohibited to prevent circumventing rules on simultaneous handling and to protect the debtor's procedural rights.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om indgivelse af begæring i tvangsauktion
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 25. marts 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Frosell og Lene Jensen, førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder .
Der foretoges
8. afd. kære nr. B-742-13: Skattecenter Svendborg (advokat Lars Skjødt Jensen) mod Ejer
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 20. februar 2013, hvorved Skattecenter Svendborg har kæret Svendborg Fogedrets afgørelse af 14. februar 2013 (AS 7-41/2013), hvorved fogedretten bestemte, at en auktionsbegæring ikke kan indgives på vegne to kreditorer, fogedrettens fremsendelsesbrev af 1. marts 2013 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Kærende har nedlagt påstand om, at Skattecenter Svendborg som inddrivelsesmyndighed for Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Energi og Miljø A/S er berettiget til i samme auktionsbegæring at medtage krav fra begge aktører.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Sagen er behandlet sammen med kæresagen B-743-13, der vedrører samme kærende og samme problemstilling.
Efter votering afsagdes
kendelse:
Skattecenter Svendborg har som restanceinddrivelsesmyndighed med hjemmel i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige foretaget udlæg i indkæredes ejendom henholdsvis på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune og på vegne af FFV Energi og Miljø A/S. Det er i sagen oplyst, at FFV Energi og Miljø A/S er 100 % ejet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Det fremgår af lovens § 3, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager kreditorbeføjelserne.
Uanset at Skattecenter Svendborg har inddrivelseskompetencen og kreditorbeføjelserne, finder landsretten, at der er tale om to kreditorer og således to rekvirenter.
Det fremgår af retsplejelovens § 560, stk. 2, at flere auktionsbegæringer ikke kan behandles samtidigt. Det synes at følge forudsætningsvist heraf, at flere rettighedshavere ikke kan omgå denne regel ved at indgive en fælles auktionsbegæring. En fælles auktionsbegæring vil endvidere væsentligt forringe skyldnerens mulighed for at afværge auktionen efter retsplejelovens § 563 a, jf. også Østre Landsrets afgørelse af 21. december 1994, gengivet i U.1995.228Ø.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at Skattecenter Svendborg ikke kan indgive en fælles auktionsbegæring på vegne af de to kreditorer Faaborg-Midtfyn Kommune og FFV Energi og Miljø A/S.
Thi bestemmes:
Fogedrettens afgørelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
(Sign.)