Court allows non-notification of secret search to protect ongoing organized crime investigation.

Byrettens kendelse ændres således, at der ikke gives underretning om hemmelig ransagning af kælderrum

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Lukkede døre

Afsagt den 8. februar 2011 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer og Asger Bagge-Jørgensen (kst.)).

2. afd. kære nr. S-3835-10:

Anklagemyndigheden påkærer Københavns Byrets kendelse af 15. december 2010 (SS 90- 11808/2010) vedrørende underretning om en ransagning.

Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 15. december 2010, hvorved det bestemtes, at Person 1 skulle underrettes om en ransagning af hendes kælderrum den 9. juni 2010.

Sagsfremstilling

Københavns Byret afsagde den 4. juni 2010 kendelse om, at der kunne foretages et ubestemt antal hemmelige ransagninger af et kælderrum, der tilhørte Person 1 , og som efter anklagemyndighedens opfattelse blev benyttet af bl.a. Person 2 (P2) , der mistænktes for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Ved kendelse samme dag tillod byretten bl.a., at der kunne foretages aflytning af samtaler til eller fra en mobiltelefon, der blev benyttet af P2 .

Anklagemyndigheden har om sagen oplyst blandt andet følgende i sit kæreskrift til landsretten:

”… Baggrunden herfor var, at politiet … var blevet bekendt med at en person, ved navn Person 3 kunne mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 192a. I forbindelse med aflytning af Person 3 fremgik det, at han … havde flere samtaler med en person, der kaldes P2 . På baggrund af disse samtaler var det politiets klare opfattelse, at der blev opbevaret våben i et kælderrum, og at der var tale om P2's mors kælderrum… Politiet er af den opfattelse, at P2 er identisk med P2 …en kilde har oplyst til politiet, at Person 3 skulle være i besiddelse af to pistoler hidrørende fra røveriet mod Sted , ligesom 3-4 maskinpistoler fra samme røveri skulle cirkulere blandt en personkreds på tre personer, herunder Person 3 .”

Der blev i alt foretaget én ransagning den 9. juni 2010, hvor der ikke blev fundet ulovlige genstande eller sikret genstande.

På et retsmøde den 16. juni 2010 oplyste anklagemyndigheden, at det iværksatte indgreb var ophørt. Da der fortsat pågik efterforskning, anmodede anklagemyndigheden på samme retsmøde om udsættelse af underretning af Person 1 efter retsplejelovens § 788. Byretten imødekom anmodningen og bestemte, at spørgsmålet på ny skulle behandles i et retsmøde, der berammedes til foretagelse den 15. december 2010.

På retsmødet den 15. december 2010 oplyste anklagemyndigheden, at den konkrete efterforskning var afsluttet, men at der fortsat pågik efterforskning vedrørende våbenbesiddelse i samme miljø.

Påstande og anbringender

Anklagemyndigheden har for landsretten fastholdt sin anmodning om at undlade at give Person 1 underretning og har til støtte herfor gjort gældende, at der for tiden ikke i en bredere kreds inden for bandemiljøet er kendskab til, at politiet kan foretage hemmelige ransagninger, og at oplysning om efterforskningsmetoden vil være til skade for fremtidige efterforskninger i det kriminelle netværk, som fortsat består, og som er underkastet intensiv efterforskning. Endvidere har anklagemyndigheden anført, at Person 3 er medlem af banden Bloodz i Hundige, og at P2 således har tilknytning til bandemiljøet, og at man må formode, at P2 - og dermed bandemiljøet - vil få besked om den hemmelige ransagning, hvis der gives underretning til P2's mor, Person 1 , og at en underretning præcist vil afsløre, hvem der efterforskes imod.

Den beskikkede indgrebsadvokat, advokat Mette Lauritzen, har påstået byrettens kendelse stadfæstet og har til støtte herfor gjort gældende, at en hemmelig ransagning er et almindeligt anvendt efterforskningsmiddel, som er hjemlet i retsplejeloven, og at der ikke er tale om en fortrolig oplysning om politiets efterforskningsmetode. Anmodningen er udtryk for, at personer, som mistænkes for kriminalitet ikke skal gøres bekendt med retsplejelovens regler, og underretningsspørgsmålet er alene aktualiseret ved, at der ved den hemmelige ransagning ikke blev fundet noget, da man i modsat fald ikke havde kunnet skjule indgrebet. Endelig er det gjort gældende, at man ved at undlade underretning fratager Person 1 muligheden for at søge erstatning.

Retsgrundlag

Efter retsplejelovens § 799, stk. 1, kan politiet iværksætte hemmelig ransagning. Efter indgrebets ophør kan der efter retsplejelovens § 788, stk. 4, jf. § 799, stk. 2, træffes bestemmelse om at undlade underretning om indgrebet.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 788, stk. 4, fremgår blandt andet følgende (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, spalte 6741f ):

”6.2.2. Underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden ….

Efter Justitsministeriets opfattelse giver oplysningerne fra arbejdsgruppen om den restriktive fortolkning i retspraksis af bestemmelsen i § 788, stk. 4, anledning til at foreslå en ændring af bestemmelsen med henblik på at præcisere, at der i visse tilfælde bør gives adgang til at undlade at give underretning eller at udsætte en sådan underretning. Det vil navnlig være i forbindelse med efterforskning af sager om kriminalitet af mere organiseret eller systematisk karakter, hvor selve oplysningen om indgrebet vil være ødelæggende for efterforskningen, at der vil være behov for at undlade eller udsætte underretning. Endvidere vil der ved efterforskning inden for organiserede kriminelle miljøer som f.eks. rockergrupper ofte være behov for at undlade underretning af hensyn til efterforskning af anden kriminalitet end den, der har givet anledning til indgrebet. Det vil navnlig være tilfældet, hvis selve oplysningen om, at der har været foretaget et tvangsindgreb mod en person inden for miljøet, vil afsløre for den kriminelle gruppe, at politiet har opmærksomheden rettet mod dem og dermed vanskeliggøre efterforskningen af anden alvorlig kriminalitet.

...”

Landsrettens afgørelse

Efter det oplyste om baggrunden for den hemmelige ransagning finder landsretten, at underretning om den foretagne ransagning vil være til skade for den verserende efterforskning vedrørende alvorlig kriminalitet i det bandemiljø, som Person 1's søn har tilknytning til. Betingelserne for at undlade at give Person 1 underretning er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 788, stk. 4, jf. § 799, stk. 2.

Thi bestemmes:

Byrettens kendelse ændres, således at der ikke gives underretning til Person 1 om hemmelig ransagning af hendes kælderrum den 9. juni 2010.