Legislator Case Law & Legislation
BS-38942/2019-OLR ECLI:DK:OLR:2024:BS0000001170 AI generated

Court increases costs for defendant to cover plaintiff's representative fees in small claims case without main hearing.

Case Number BS-38942/2019-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Partially Allowed

Legislator summary

AI generated

The High Court of Denmark increased the costs awarded to the plaintiff from 500 DKK to 3,900 DKK, covering the representative's fees. The plaintiff, who could not represent himself due to language barriers, had won a small claims case against a construction company without a main hearing. The court applied specific rules for small claims proceedings to award a fee equivalent to collection agency rates for the representative's work.

Legislator headnote

AI generated

Retsplejelovens § 260 stk. 5; § 408 stk. 2: In small claims proceedings without a main hearing, if the defendant defaults before the court prepares the statement of claims, the plaintiff is entitled to a fee for their representative calculated according to collection agency rates.

Keywords

AI generated
small claims procedure costs award representative fees default judgment no main hearing

Cited Legislation

AI generated
Retsplejelovens § 260, stk. 5
Part 1 var under sagen repræsenteret ved Partsrepræsentant i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5.
Retsplejelovens § 408, stk. 2
Ved den ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, som blev gennemført ved lov nr.
Retsplejelovens § 406, stk. 5
Dommen blev afsagt, inden retten havde udarbejdet en fortegnelse efter retsplejelovens § 406, stk. 5.
Retsplejelovens § 221, stk. 1
*) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at retsbogsudskriften af 11.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at det beløb, som sagsøgte skal betale til sagsøger forhøjes

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G

Den 11. oktober 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K.

Landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Gitte Holm Bagge (kst.) behandlede sagen.

Sag BS-38942/2019-OLR (2. afdeling)

Part 1 ( Partsrepræsentant )

mod

DBK Byggeselskab IVS (nu under konkurs) v/kurator, advokat Nete Weber (advokat Nete Weber)

Ved dom af 9. april 2019 bestemte Retten i Hillerød (sag BS-51056/2018-HIL), at DBK Byggeselskab IVS i sagsomkostninger skal betale 500 kr. til Part 1 .

Part 1 har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. august 2019 kæret afgørelsen med påstand om, at han tilkendes egentlige sagsomkostninger efter rettens skøn. Til støtte for påstanden har Part 1 navnlig anført, at han ved udeblivelsesdommen har fået fuldt medhold i sagen og derfor skal have tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgift til partsrepræsentant, og at han ikke har haft mulighed for at repræsentere sig selv, da han hverken taler eller skriver dansk.

DBK Byggeselskab IVS har ikke udtalt sig.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Ved stævning af 22. december 2018 anlagde Part 1 sag mod DBK Byggeselskab IVS med påstand om betaling af 41.633 kr. i anledning af manglende betaling af blandt andet nettoløn. Byretten afsagde den 9. april 2019 dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand uden hovedforhandling, idet DBK Byggeselskab IVS ikke havde indleveret svarskrift rettidigt. Det fremgår af byrettens dom, at sagen blev behandlet efter reglerne om småsager i retsplejelovens kapitel 39.

Part 1 var under sagen repræsenteret ved Partsrepræsentant i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5. Dommen blev afsagt, inden retten havde udarbejdet en fortegnelse efter retsplejelovens § 406, stk. 5.

Ifølge forarbejderne til retsplejelovens kapitel 39 er småsagsprocessen indrettet på en sådan måde, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Ved den ændring af retsplejelovens § 408, stk. 2, som blev gennemført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, er det præciseret, at erstatning af udgifter til de rettergangsfuldmægtige, der møder i småsagsprocessen i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5 og 6, er omfattet af de samme beløbsmæssige begrænsninger, som gælder for erstatning af udgifter til advokatbistand.

I landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i småsager mv. af 20. december 2007 er det under punkt 2.3 om fastsættelsen af et passende beløb til dækning af advokatbistand eller anden dækningsberettiget bistand i småsager, der sluttes uden hovedforhandling, anført blandt andet:

”a. Hvis stævning er udarbejdet med advokatbistand eller anden dækningsberettiget bistand, og sagsøgte udebliver eller tager bekræftende til genmæle så tidligt, at sagen slutter, inden sagsøgeren har modtaget den fortegnelse, som retten skal udarbejde over parternes påstand, anbringender og beviser, jf. retsplejelovens § 406, stk. 5, tilkendes et beløb til dækning af sagsøgerens advokatbistand eller anden dækningsberettiget bistand. Beløbet fastsættes til det, der efter de vejledende takster ville være blevet tilkendt, hvis sagen var afgjort på grundlag af et betalingspåkrav (svarende til inkassosalæret). Det er således i denne situation uden betydning, om sagen er indledt med et betalingspåkrav eller en stævning”.

På denne baggrund finder landsretten, at Part 1 skal tilkendes et beløb til dækning af udgift partsrepræsentant, som under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald fastsættes til 3.400 kr. svarende til de vejledende takster for dækning af bistand til indlevering af betalingspåkrav (svarende til inkassosalæret).

Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at DBK Byggeselskab IVS i sagsomkostninger skal betale 3.400 kr. til dækning af udgift til partsrepræsentant og 500 kr. til dækning af retsafgift.

Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

THI BESTEMMES:

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at det beløb, som DBK Byggeselskab IVS (nu under konkurs) skal betale i sagsomkostninger til Part 1 , forhøjes til 3.900 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

*)Kæreafgiften tilbagebetales.

Sagen sluttet.

*) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at retsbogsudskriften af 11. oktober 2019 side 3, tilføjes sætningen: ”Kæreafgiften tilbagebetales.”