Legislator Case Law & Legislation
BS-48831/2018-VLR ECLI:DK:VLR:2024:BS0000001157 AI generated

Court dismisses claim against Finnair for flight delay caused by known technical fault, ruling it not an extraordinary circumstance.

Case Number BS-48831/2018-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Dismissed

Legislator summary

AI generated

The Court of Appeal upheld the lower court's decision to dismiss the passengers' compensation claim against Finnair regarding a flight delay. The court found that the delay was caused by a known technical fault in the fuel system that had occurred multiple times months prior to the incident. Consequently, the court determined these circumstances did not qualify as 'extraordinary' under EU Regulation 261/2004, leaving the airline liable for the delay.

Legislator headnote

AI generated

EU Regulation 261/2004, Article 5, paragraph 3; A delay caused by a known technical fault of the aircraft does not constitute extraordinary circumstances exempting the carrier from liability.

Keywords

AI generated
EU Regulation 261/2004 extraordinary circumstances technical fault liability flight delay compensation known defect exemption

Cited Legislation

AI generated
EU Regulation 261/2004, Article 5, paragraph 3

Cited Case Law

AI generated
Case C-549/07
Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2377
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed, at der ikke foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder, der ifølge forordningens artikel 5, stk. 3, kan begrunde, at appellant, tidl. sagsøgte, Finnair, ikke er ansvarlig for forsinkelsen

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) V ES TRE LA N DSRET DOM afsagt den 11. juli 2019

Sag BS-48831/2018-VLR (5. afdeling)

Finnair Oyj (advokat Aage Krogh)

mod

Part 1 (Flyhjælp ApS)

og

Part 2 (Flyhjælp ApS)

Retten i Kolding har den 11. september 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 9994/2017-KOL, tidligere BS 10-640/2017).

Dommen er anket med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Landsdommerne Linda Hangaard, Henrik Estrup og Ida Skouvig har deltaget i ankesagens afgørelse.

Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet skriftligt.

Påstande Appellanten, Finnair Oyj, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

De indstævnte, Part 1 og Part 2 , har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat Retten til kompensation i anledning af en aflyst eller forsinket flyafgang i medfør af EU-forordning nr. 261/2004 gælder ifølge forordningens artikel 5, stk. 3, ikke, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

Efter EU-Domstolens praksis (C-549/07) kan tekniske fejl ved et luftfartøj godt udgøre ”usædvanlige omstændigheder” som nævnt i artikel 5, stk. 3, men det kræves, at de tekniske fejl er resultatet af begivenheder, som ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol på grund af fejlens karakter eller oprindelse.

Højesteret har i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2377, efter en gennemgang af EU-Domstolens praksis konkluderet, at der som altovervejende hovedregel ikke foreligger ”usædvanlige omstændigheder” som omhandlet i artikel 5, stk. 3, hvor en aflysning eller forsinkelse skyldes en teknisk fejl ved luftfartøjet. Det er ifølge dommen ikke udelukket, at en teknisk fejl ved et luftfartøj undtagelsesvis kan anses for at udgøre ”usædvanlige omstændigheder”. Som eksempel nævnes, at den konstruktør, der har konstrueret det berørte luftfartsselskabs flåde af luftfartøjer eller en kompetent myndighed afdækker, at luftfartøjerne, selv om de allerede er i drift, er behæftet med en skjult fabrikationsmangel, der påvirker flysikkerheden. Anvendelsesområdet for denne undtagelse må imidlertid ifølge dommen anses for meget begrænset.

I den foreliggende sag lægges det efter sagens oplysninger til grund, at Finnair var bekendt med den fejl ved flyets brændstofsystem, der bevirkede forsinkelsen, og at fejlen var forekommet flere gange og flere måneder forud for den episode den 11. juli 2016, som sagen angår.

På den anførte baggrund tiltrædes det, at der ikke foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder, der ifølge forordningens artikel 5, stk. 3, kan begrunde, at Finnair ikke er ansvarlig for forsinkelsen.

Hertil kommer, at Finnair ikke har godtgjort, at Finnair, som det efter den nævnte bestemmelse ligeledes kræves for at undgå ansvar, havde truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at undgå forsinkelsen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald skal Finnair Oyj i sagsomkostninger for landsretten betale i alt 2.500 kr. til Part 1 og Part 2 . Beløbet, der indeholder moms, er til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på, at sagen er behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav og er afgjort på skriftligt grundlag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Finnair Oyj inden 14 dage betale i alt 2.500 kr. til Part 1 og Part 2 . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.