Court convicts driver of speeding and imposes mandatory license revocation due to prior revocation history.
Legislator summary
AI generatedThe court found the defendant guilty of speeding on two separate occasions based on video evidence and witness testimony. Although the defendant partially admitted guilt regarding the specific speeds, the court confirmed the proven facts of excessive speed. Consequently, the court imposed a fine, a short prison sentence, and an unconditional revocation of driving rights for one year because the new offenses occurred within five years of a previous mandatory revocation.
Legislator headnote
AI generatedFærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3; § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10; § 128: When a driver commits a new offense within five years of an unconditional license revocation, the new offense mandates an unconditional revocation for a new period.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, og § 118, jf. § 4, stk. 1
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 15. marts 2016
Rettens nr. 1-2669/2014 Politiets nr. 0900-81022-00450-14
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 5. august 2014. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 3. november 2014.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. færdselslovens § 4, stk. 1, ved den 2. juni 2014 ca. kl. 15.15 at have ført personbil Reg.nr. i nordlig retning ad Helsingørmotorvejen ved Nivå over en strækning på 956 meter at have kørt med en gennemsnitshastighed på mindst 170 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t.
2. færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, ved den 28. september 2014 ca. kl.
14.30 at have ført personbil Reg.nr. ad Helsingørmotorvejen i nordlig retning i Kokkedal med mindst 145 km/t., selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af bøde.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 5, jf. § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10, jf. § 128.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i fartforseelse, men ikke med en gennemsnitshastighed på mindst 170 km/t i forhold 1 og ikke mindst 145 km/t i forhold 2.
Sagens oplysninger
Std 75273 side 2
Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring at Tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 , der er gengivet således i retsbogen.
Ad forhold 1: Tiltalte forklarede, at han kørte på Helsingørmotorvejen den pågældende dag. Han kørte for stærkt men ikke 145 km/t. Han havde lige fået ny bil og havde to medarbejdere med i bilen. Der lå en Audi bag ved ham, og tiltalte bremsede. Det var midt i myldretiden. Han ved godt, at man kun må køre
110 km/t på stedet.
Ad forhold 2: Tiltalte forklarede, at han kørte på Helsingørmotorvejen den pågældende dag. Han har betalt en bøde for at køre 143 km/t. Betjenten sagde, at han havde kørt 143 km/t, men at der skulle trækkes 3 km/t fra. På tilkendegivelsen stod der ikke noget om, at det medførte et klip. Han var på vej ind mod byen men husker ikke, hvad han skulle.
Politiassistent Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 1, at han kørte i en sort Audi, som er en civil patruljevogn, den pågældende dage. Der er video til hastighedsmåling i patruljevognen Han kørte på Helsingørmotorvejen i nordlig retning. Han kunne se en mørk Audi komme bagfra, der kørte væsentligt hurtigere end vidnet. Da Audien havde passeret vidnet, trak vidnet ud bag Audien og bragte den til standsning længere fremme. Der var trafik på motorvejen men god plads i 2. vognbane. Der var ikke mange biler på den strækning, hvor tiltalte kørte for hurtigt.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han startede målingen men ikke fik den afsluttet .Han kontaktede efterfølgende tiltalte telefonisk og gjorde ham bekendt med resultatet af målingen. Han husker ikke, hvor stærkt han sagde til tiltalte, at han havde kørt.
Vidnet foreviste video af hastighedsmålingen den 2. juni 2014.
Politiassistent Vidne 2 forklarede vedrørende forhold 2, at han holdt på tilkørlsen ved Fredensborg Kongevej og kontrollerede hastigheden i nordgående retning. Der kom en personbil i 2. vognbane, som kørte stærkt, og vidnet satte efter bilen og påbegyndte en måling. De fortsatte med at køre i 2. vognbane. Han bragte personbilen til standsning ved Nivå. Føreren havde et barn siddende på bagsædet. Vidnet kørte på motorcykel. Triptrap måleren skal kalibreres efter 8 dage. Apparatet virker ikke, hvis det ikke kontrolleres. Han fortalte tiltalte, hvilken hastighed, han havde kørt med. De havde ikke nogen længere samtale om målingen. Vidnet har lavet en kontrolopmåling af strækningen, der var på 2638 meter fra broen til "sildebenstavlen", der er en rød tavle. Tiden har været længst mulig og distancen kortest mulig.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, om han talte side 3
med tiltalte om klip. Vidnet husker ikke, hvad tiltalte sagde. Det var vidnets indtryk, at tiltalte kunne erkende hastigheden."
Printbilag (bilag 1-3), hastighedsberegning (bilag 1-4), kalibreringsskema (bilag 1-5) og bødetilkendegivelse af 28. september 2014 blev dokumenteret.
Tiltalte er tidligere straffet ved -bødeforelæg vedtaget den 5. november 2013 for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, med en bøde på 2.500 kr. -bødeforelæg vedtaget den 3. december 2013 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1 med en bøde på 2.500 kr. -retten i Hvidovres dom af 6. september 2005 for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 og § 4, stk. 1 med 10 dages fængsel og frakendelse af førerretten i 5 år fra den 13. maj 2005. -retten i Helsingørs dom af 7. maj 2001 for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 med bøde og frakendelse af førerretten i 1 år og 6 måneder. -vedtagelse af 5. juli 2000 af bøde på 3.700 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1.
Om sine personlige forhold forklarede tiltalte, at han er selvstændig vognmand. Han kører hver dag og er afhængig af sit kørekort. Han har haft vognmandsforretningen siden han fik sit kørekort tilbage i 2010.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har delvis erkendt sig skyldig i forhold 1, idet tiltalte har erkendt at have kørt for stærkt, men ikke med den i tiltalen angivne måling. Efter den af politiassistent Vidne 1 afgivne forklaring sammenholdt med den foreviste video, finder retten det bevist, at tiltalte over en strækning på 956 meter har kørt med en gennemsnitshastighed på mindst 170 km/t. selv om det ved færdselstavle var angviet, at hastigheden ikke måtte overstige 110 km/t. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1.
Tiltalte har delvist erkendt sig skyldig i forhold 2, idet tiltalte har erkendt at have kørt for stærkt, men ikke med den i tiltalten angivne måling. Efter den af politiassistent Vidne 2 afgivne forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte har kørt med mindst 145 km/t, selv om hastigheden ikke måtte overstige 110 km/t. Tiltalte er derfor også skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes til en bøde på 8.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves side 4
kørekort, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 5. Idet det anførte i færdselslovens § 126, stk. 2, ikke kan føre til et andet resultat, sker frakendelsen udbetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10, jf. § 128, da tiltalte tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og de nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Frakendelsestidens længde fastsættes efter en konkret vurdering til 1 år fra endelig dom.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 8.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer