High Court dismisses lawyer's witness summons in probate case due to personal advice nature.

Landsrettens kendelse ændres, således at advokat ikke pålægges at afgive vidneforklaring

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015

Sag 46/2015

Advokat Part 1 kærer afgørelse i sagen:

Advokat Part 1

(advokat Martin Lavesen) mod Boet efter Afdøde

(advokat Rene Rasmussen)

Biintervenient til støtte for advokat Part 1 : Advokatrådet

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Næstved den 28. august 2014 og af Østre Landsrets 1. afdeling den 29. september 2014.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jens Peter Christensen.

Påstande Kærende, advokat Part 1 , har nedlagt påstand om, at han ikke pålægges at afgive forklaring i sag SKS 6-2151/2012 ved Skifteretten i Næstved, subsidiært at han ikke skal afgive forklaring for så vidt angår spørgsmål 1(c).

Indkærede, boet efter Afdøde , har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en advokat trods vidneudelukkelsesreglen i retsplejelovens§ 170, stk. 1, skal pålægges at afgive vidneforklaring i en dødsboskiftesag i medfør af samme bestemmelses stk. 2.

Afdøde afgik ved døden Dato 1 2012. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling i henhold til testamente, som Afdøde havde oprettet sammen med sin afdøde ægtefælle, Person 2 . Afdøde havde overtaget boet efter sin ægtefælle som et forenklet privat skifte, idet ægtefællerne ikke efterlod sig livsarvinger.

Et væsentligt aktiv var slægtsgården, der var ubehæftet, og som blev solgt af Afdøde i 2010 for 9 mio. kr. kontant. Af det seneste regnskab udarbejdet i 2011 i forbindelse med ophør af landbrugsejendommen var egenkapitalen på ca. 11,5 mio. kr., hvoraf ca. 2,5 mio. kr. henstod i pengeinstitut, mens et kontant beløb på 8.750.000 kr. var anført at befinde sig i en bankboks.

Af ægtefællernes fælles testamente fremgik bl.a., at Person 2's nevø var indsat som universalarving, og at længstlevende ikke var berettiget til at ændre denne bestemmelse.

I forbindelse med bobestyrerens åbning af Afdødes bankboks fandtes alene et brev dateret den 15. oktober 2010 og stilet til universalarvingen som svar på et brev fra ham til Afdøde . Der var ingen kontanter i bankboksen. Af brevet fremgik bl.a., at Afdøde havde givet sin formue til velgørende organisationer. Brevet var udarbejdet af kærende, advokat Part 1 .

Der er registreret aktiver for ca. 850.000 kr. i boet efter Afdøde . Bobestyrer har ikke kunnet afklare, hvad der er sket med den resterende del af Afdødes formue, herunder om Afdøde rent faktisk har doneret sin formue til velgørende organisationer. Boet ønskede derfor at afhøre advokat Part 1 om sit eventuelle kendskab til, hvor Afdødes formue var blevet af samt omstændighederne omkring brevet til universalarvingen.

Østre Landsret afviste ved kendelse af 27. august 2013 at pålægge advokat Part 1 at afgive vidneforklaring med den begrundelse, at bobestyreren ikke havde godtgjort at have udtømt mulighederne for at klarlægge omstændighederne vedrørende det formodede pengebeløb i afdødes bankboks. Landsretten lagde vægt på, at bobestyreren ikke havde anmodet skifteretten om at indkalde afdødes søster til at afgive indenretlig forklaring, og at bobestyreren ikke havde sandsynliggjort, at advokat Part 1 ved afgivelse af forklaring ville fremkomme med væsentlige oplysninger vedrørende afdødes formodede dispositioner. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at det var af afgørende betydning for sagens udfald, at advokat Part 1 afgav forklaring.

Bobestyreren lod herefter flere vidner, herunder afdødes søster, afhøre i skifteretten og foretog yderligere undersøgelser med henblik på at konstatere, om formuen var givet væk til velgørende organisationer.

Da der fortsat ikke var en afklaring af, hvad der var sket med afdødes formue, anmodede bobestyreren på ny skifteretten om at pålægge advokat Part 1 at svare på fire specifikke spørgsmål. Skifteretten i Næstved og Østre Landsret har ved kendelser af henholdsvis

28. august 2014 og 29. september 2014 pålagt advokaten at afgive vidneforklaring.

Anbringender Advokat Part 1 har anført blandt andet, at han efter retsplejelovens § 170, stk. 1, er fritaget for at afgive vidneforklaring, idet de for sagen relevante oplysninger er kommet til hans kundskab ved udøvelsen af hans virke som advokat for nu Afdøde . Betingelserne for at ophæve advokatfortroligheden i retsplejelovens § 170, stk. 2, er ikke opfyldt, idet boet ikke har godtgjort, at den ønskede forklaring kan anses for at være af afgørende betydning for boets behandling, og at dens betydning for boet eller samfundet berettiger til, at forklaring kan kræves. Det må lægges til grund, at nu Afdøde ikke ville have givet ham tilladelse til at afgive forklaring. Bobestyrer har ikke fremlagt nye beviser, der kan danne grundlag for en ændret afgørelse, ligesom vidnetemaet er for bredt, og omstændighederne afviger fra retspraksis, hvor tavshedspligten ikke opretholdes.

Advokatrådet har tilsluttet sig, at advokat Part 1 ikke bør pålægges at afgive vidneforklaring og har i den forbindelse anført blandt andet, at det er helt afgørende for borgernes tillid til advokaterne og retssamfundet, at der værnes om advokaters tavshedspligt, og at det kun i ganske særlige tilfælde pålægges en advokat at bryde tavshedspligten. Der er ikke i den verserende sag grundlag for at fravige tavshedspligten og vidnefritagelsen, og hverken sagens beskaffenhed eller betydningen for boet kan anses for at veje tungere end de hensyn, der ligger bag advokaters tavshedspligt.

Boet efter Afdøde har anført blandt andet, at der, såfremt Afdødes kontantformue ikke kan dokumenteres at være givet til velgørende og afgiftsfrie organisationer, dels kan være tale om en betragtelig afgiftsunddragelse, dels kan være tale om berigelsesmæssige forhold omfattet af straffelovens bestemmelser. Det har ikke været muligt at finde frem til de pågældende organisationer. Donationerne skulle være givet kontant af Afdøde personligt, idet pengene forudsætningsvis skulle være taget fra kontantbeholdningen i bankboksen. Boet har ikke anden dokumentation for, at kontantbeløbet har været i boksen, end Afdødes underskrevne erklæring herom. Det er nærliggende at antage, at advokat Part 1 har modtaget oplysninger om, hvorledes Afdøde agtede at disponere over sin formue, idet advokat Part 1 ellers - uden at tilsidesætte sin tavshedspligt - kunne have oplyst, at han ikke havde modtaget oplysninger herom, og da oplysningen om, at formuen skulle være bortgivet til velgørende organisationer alene beror på indholdet af brevet udfærdiget af advokat Part 1 . Der foreligger ikke andre oplysninger, der kan støtte eller underbygge denne oplysning.

Højesterets begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at der ikke er grundlag for at antage, at Afdøde ville have givet advokat Part 1 tilladelse til at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 170, stk. 1.

Det må endvidere lægges til grund, at en afhøring af advokat Part 1 til brug for sagen ikke vil vedrøre, hvad advokat Part 1 har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til udførelse, eller hvori hans råd har været søgt. Højesteret kan således pålægge advokat Part 1 at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt.

Efter retsplejelovens§ 170, stk. 2, kan vidneforklaring pålægges, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves.

Højesteret finder, at sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet ikke berettiger til, at der afkræves forklaring af advokat Part 1 . Højesteret har herved lagt særlig vægt på, at der er tale om advokatrådgivning i en sag af personlig karakter.

Højesteret finder herefter, at advokat Part 1 ikke skal pålægges at afgive vidneforklaring i sagen.

Henset til sagens resultat skal boet efter Afdøde betale kæremålsomkostninger til advokat Part 1 .

Thi bestemmes:

Østre Landsrets kendelse ændres, således at advokat Part 1 ikke pålægges at afgive vidneforklaring.

Boet efter Afdøde skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 7.000 kr. med tillæg af moms til advokat Part 1 . Beløbet forrentes efter rentelovens§ 8 a.

Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales.