Court dismisses parole application for life prisoner due to high risk of reoffending and personality disorder.
Legislator summary
AI generatedThe court dismissed the application for parole, upholding the Directorate's refusal based on the applicant's history of murder and severe personality issues. The applicant argued for release, but the court found no basis to override the Directorate's assessment of significant risk. Consequently, the court determined that the applicant's circumstances make parole inadvisable.
Legislator headnote
AI generatedStraffelovens § 41, stk. 2; Straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6: Parole is denied when the convicted person's conduct creates a substantial risk of committing further non-trivial crimes, overriding personal requests for release.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Prøvelse af et afslag på prøveløsladelse
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RET TEN I HO RSEN S KE N D ELSE afsagt den 13. februar 2019
Sag BS-37673/2018-HRS
Part 1 (advokat Jytte Thule Smidstrup)
mod
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Dommer behandlede sagen.
Ingen var mødt eller tilsagt.
Der afsagdes
Kendelse:
Denne sag drejer sig om prøvelse af et afslag på prøveløsladelse, jf. straffelovens § 41 og straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 9. marts 2018 truffet afgørelse om, at Part 1 ikke kunne løslades på prøve.
Part 1 har den 12. juli 2018 anmodet om, at sagen bliver indbragt for retten. Retten har modtaget sagen den 5. oktober 2018.
Retten har beskikket advokat for Part 1 .
Sagen er behandlet på skriftligt grundlag.
Part 1 har principalt nedlagt påstand om prøveløsladelse. Subsidiært har Part 1 nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på fastsættelse af vilkår for prøveløsladelse.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået afgørelsen stadfæstet, subsidiært, at sagen hjemvises med henblik på fastsættelse af vilkår.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har fremsat sine anbringender i redegørelse af 5. oktober 2018
Part 1 har fremsat sine anbringender i processkrifter af 19. november 2018 og 18. januar 2019.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved Vestre Landsrets dom af 26. juni 2001, som stadfæstet af Højesteret den 5. november 2001, blev Part 1 straffet med fængsel på livstid for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 181, stk. 1. Det er oplyst, at straffen omfattede 2 tilfælde af manddrab. Ved dommen blev Part 1 udvist med indrejseforbud for bestandig.
Ved dom af 19. april 2006 blev Part 1 straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1.
Herudover er Part 1 i 2005 straffet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, jf. § 21, ligesom han årene 2008-2013 er straffet 4 gange for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4.
Det er oplyst, at Part 1 den 6. marts 2015 havde udstået 14 år af straffen af fængsel på livstid og to tredjedel af de tidsbestemte fængselsstraffe.
Enner Mark Fængsel har den 23. oktober 2017 indstillet, at der meddeles Part 1 afslag på prøveløsladelse. Af indstillingen fremgår blandt andet: ”Indsatte er jf. en mentalerklæring fra 2012 fundet svært personlighedsforstyrret, og ude afstand til at føle skyld samt ansvarsfralæggelse. Retslægerådet udtalte i erklæring af 2013, at det ikke kan udelukkes, at han ved mindre restriktive rammer, end de aktuelle atter vil kunne frembryde fare for andres liv og helbred.”
Rettens begrundelse og resultat
Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig.
Under hensyn til, at Part 1 i 2001 er straffet med fængsel på livs-tid for blandt andet 2 tilfælde af manddrab, og i lyset af det, der er oplyst om hans personlighed, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, hvorefter der er væsentlig risiko for, at han vil begå ny kriminalitet, som ikke er bagatelagtig.
Part 1's forhold gør derfor løsladelse utilrådelig. Det, der er oplyst om baggrunden for Part 1's ønske om prøveløsladelse, kan ikke ændre herved. Retten stadfæster derfor Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse.
THI BESTEMMES:
Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 9. marts 2018 stadfæstes
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Retten fastsatte salær til den for Part 1 beskikkede advokat, advokat Jytte Smidstrup, med 5.265 kr. + moms, der betales af statskassen.