Court upholds deportation order for Palestinian woman convicted of breaking hospital windows with 4-year ban.
Legislator summary
AI generatedThe Eastern High Court upheld the district court's decision to deport the defendant, a Palestinian national, with a four-year entry ban. The defendant was found guilty of breaking hospital windows and had previously been denied residence permits, though she argued for leniency based on her family ties and education. The majority ruled that deportation would not violate international obligations under Article 8 of the ECHR, while a dissenting judge warned of potential conflicts with her right to private life.
Legislator headnote
AI generatedUdlændingeloven § 26, stk. 2; § 24, nr. 2; § 32, stk. 4, nr. 2: Deportation is lawful where it does not conflict with international obligations, including Article 8 of the ECHR, unless security concerns are absent.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens dom efter stemmeflertallet, bl.a. således at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 4 år
[DOKUMENT] Dom (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 19. marts 2024 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Stine Weiss (kst.), Ane Røddik Christensen og Michael de Thurah med domsmænd).
9. afd. nr. S-2889-23: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1996)) (advokat Jytte Lindgård, besk.)
Dom afsagt af Retten i Roskilde den 11. oktober 2023 (18F-9547/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen, mere subsidiært stadfæstelse samt frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært at der tildeles en advarsel.
Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om skærpelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne.
Den i byretten af vidnet Forurettede afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
/
Tiltalte har forklaret, at hun ikke kan huske, at hun skulle have forklaret til politiet som anført i afhøringsrapport af 9. marts 2020, herunder at hun skulle have taget en jernplade og slået to gange på hver rude.
Vidne har forklaret bl.a., at han vidste, at tiltalte var patient på Afdeling 2. Han kan i dag ikke længere huske, om han så, da tiltalte smadrede ruden. Der var gået en overfaldsalarm. Der var to andre fra personalet til stede og i gang med at tage imod en ny patient. Der kom hurtigt yderligere personale til stedet, da ruderne blev smadret.
Personlige oplysninger Der er til brug for ankesagen indhentet en supplerende udtalelse af 30. januar 2024 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår, at tiltalte den 23. februar 2023 fik afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Afgørelsen blev den 26. oktober 2023 stadfæ-stet af Udlændingeog Integrationsministeriet.
Der er fremlagt brev af 21. januar 2021 fra Algeriets ambassade i Danmark, hvori det meddeles, at ambassaden ikke kan behandle en anmodning om udstedelse af rejsedokumenter til tiltalte, idet tiltalte har rejsedokumenter udstedt af myndighederne i et andet land.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun i Danmark har gået på sprogskole, taget en voksen-HF, og at hun nu er i gang med at uddanne sig til Stilling. Hun mangler to år af uddannelsen. Hun har tidligere arbejdet som tjener og været i praktik i forskellige virksomheder og i praktik som journalist. Hun har en bror og tvillingesøster i Danmark. Hendes mor har ni søskende, hvoraf de fleste bor i Danmark. Hun har derfor meget af sin familie i Danmark. Hun har fået en kæreste, som hun har haft i to år. De er forlovede, men bor ikke sammen, da hendes situation ikke gør dette muligt. Hun tager an-tipsykotisk medicin, og det har gjort, at hun kan fungere normalt, og at hun i dag har det godt. Hun har ikke været indlagt på psykiatrisk afdeling siden 2020. Det har ikke været muligt at sende hende og hendes tvillingesøster tilbage til Algeriet, idet den algeriske am-bassade fastholder, at de ikke er fra Algeriet.
Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i at have forsøgt at bide Forurettede i armen under en indlæggelse på
/
psykiatrisk akutmodtagelse den 7. marts 2020. Det tiltrædes derfor, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 21.
Fem voterende finder, at det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten har anført, er bevist, at tiltalte er skyldig i sagens forhold 2.
En voterende finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at det var tiltalte, som knuste ruderne. Denne voterende stemmer derfor for, at tiltalte frifindes i forhold 2.
Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale i samme omfang som angivet i dommen.
Straffen findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på de samme forhold som an-ført af byretten. Landsretten tiltræder endvidere efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder navnlig den lange sagsbehandlingstid, som ikke beror på tiltaltes forhold, at straffen undtagelsesvist er gjort betinget med vilkår som sket.
Tiltalte, der er 28 år gammel, er statsløs palæstinenser. Hun er opvokset i Algeriet, hvor hendes forældre fortsat bor. Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse af 14. novem-ber 2020 og supplerende udtalelse af 30. januar 2024, at hun indrejste i Danmark den 9. september 2014, og at hun den 18. februar 2015 blev meddelt afslag på opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7. Afslaget blev stadfæstet af Flygtningenævnet ved afgørelse af 10. juli 2015. Hun er efterfølgende flere gange meddelt afslag på opholdstilladelse og asyl, senest ved Udlændingestyrelsens afgørelse af 23. februar 2023, hvor tiltalte blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Tiltalte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. udlændingelovens § 27.
Tiltalte er nu idømt en betinget straf på fængsel i 14 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 21, og betingelserne i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, for at udvise tiltalte er derfor opfyldt.
Som følge heraf skal tiltalte udvises ubetinget med indrejseforbud for en periode på 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, medmindre en udvisning af hende med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. /
Et flertal på fem voterende tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte skal udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 2, idet dette ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte skal herefter udvises af Danmark med et indrejseforbud i 4 år, der regnes fra udsendelsen eller udrejsen.
En voterende finder efter karakteren af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, at en udvisning af tiltalte med i sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Betingelserne for udvisning er derfor ikke opfyldt, hvorfor tiltalte alene skal tildeles en advarsel om udvisning.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 4 år.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
/