Appeal dismissed; court upholds summary dismissal of debt suit due to statute of limitations. Plaintiff argues lack of negative res judicata from arrest denial.
Legislator summary
AI generatedThe Court of Appeal dismissed the appeal against the City Court's decision to reject the plaintiff's debt lawsuit. The plaintiff argued that the City Court's summary dismissal was invalid because the prior denial of an arrest application lacked negative legal force. The court ruled that the statute of limitations had already expired, making the dismissal legally sound and binding.
Legislator headnote
AI generateds. 15 af Forældelsesloven af 19. juni 1992; A decision rejecting an arrest application does not possess negative legal force preventing a subsequent lawsuit on the same debt, but a summary dismissal based on the statute of limitations is final and binding.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landretten stadfæster byrettens afgørelse i sag, hvor kærende har påstået byrettens kendelse ophævet
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT af
DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET DOM
afsagt den 19. september 2011 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne John Lundum, Stig Glent-Madsen og Mette Mortensen (kst.)) i ankesag V.L. B-2601- 10
Firma 1 v/ Kærende (advokat Jens Bilde Jørgensen, Fredericia) mod Firma 2 v/ Indkærede (advokat Jens Brusgaard, Fredericia)
Retten i Kolding har ved kendelse af3. november 2010 afvist sagen (BS 8-28/2010).
Landsretten bemærker indledningsvist, at da byrettens afgørelse går ud på, at den retssag, Firma 1 v/ Kærende havde anlagt mod Firma 2 v/ Indkærede , afvises fra domstolene, skulle afgørelsen være truffet ved dom.
Sagen er afgjort på skriftligt grundlag.
For landsretten har Firma 1 v/ Kærende påstået byrettens kendelse ophævet, således at sagen hjemvises til byretten til realitetsbehandling.
Firma 2 v/ Indkærede har påstået stadfæstelse.
Firma 1 v/ Kærende har vedrørende spørgsmålet om afvisning navnlig gjort gældende, at Vestre Landsret ikke havde alle oplysninger omkring Indkæredes gældssanering, hvorfor der ikke ved landsrettens kendelse af 24. februar 20 l O vedrørende arrestbegæringen er truffet en afgørelse, som har negativ retskraft.
Firma 2 v/ Indkærede har vedrørende afvisningsspørgsmålet navnlig gjort gældende, at spørgsmålet om kravets forældelse er afgjort ved Vestre Landsrets kendelse af
24. februar 20 l O. Det er derfor med rette, at retssagen er afvist, da landsrettens afgørelse af
24. februar 20 l O har retskraft.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Landsdommerne Stig Glent- Madsen og Mette Mortensen (kst.) udtaler:
Af de grunde, som byretten har anført, stemmer vi for at stadfæste byrettens kendelse.
Landsdommer John Lundum udtaler:
Arrest er et foreløbigt retsmiddel, og en retsafgørelse, hvorved en anmodning om foretagelse af arrest ikke tages til følge, har ikke negativ retskraft med den virkning, at afgørelsen er til hinder for, at den, der har anmodet om arrest, kan anlægge retssag om den fordring, arrestbegæringen blev støttet på. Situationen svarer således til, hvad der gælder i et tilfælde, hvor fogedretten og /eller landsretten har nægtet at gennemføre en umiddelbar fogedforretning, fordi det må antages, at den, der har fremsat anmodningen, ikke har et besiddelseskrav, der kan tvangsfuldbyrdes. Dette gælder efter min opfattelse også i tilfælde, hvor fogedretten og /eller landsretten har foretaget en fuldstændig prøvelse af kravets eksistens på baggrund af de oplysninger, der da forelå. Det er efter min opfattelse endvidere ikke afgørende, om der gøres nye anbringender gældende vedrørende det pågældende spørgsmål - her forældelse - under den efterfølgende retssag.
Jeg stemmer derfor for at ophæve byrettens kendelse og hjemvise sagen til fortsat behandling ved byretten.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet
Firma 1 v/ Kærende skal betale sagsomkostninger for landsretten til Firma 2 v/ Indkærede med i alt 2.000 kr. Beløbet omfatter Firma 2 v/ Indkæredes udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og resultat og på, at ankesagen er behandlet skriftligt.
Thi kendes for ret:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Firma 1 v/ Kærende skal betale sagens omkostninger for landsretten til Firma 2 v/ Indkærede med 2.000 kr.
Det idømte skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
John Lundum Stig Glent-Madsen Mette Mortensen (kst.)
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret,
Anonymiseret retssekretær