Legislator Case Law & Legislation
SS-97/2008-HJR ECLI:DK:HJR:2023:SS0000001360 AI generated

Appeal dismissed for failure to appear; court held defendant's mistaken time belief was not a valid excuse for non-appearance.

Case Number SS-97/2008-HJR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Dismissed

Legislator summary

AI generated

The Supreme Court upheld the District Court's decision to dismiss the appeal due to the defendant's failure to appear at the scheduled hearing. The defendant argued that his lateness was caused by a misunderstanding of the meeting time, but the prosecution contended the delay was not unforeseeable. The court ruled that a mistaken belief about the time does not constitute a legally acceptable excuse for non-appearance, especially when the case requires the defendant's personal testimony.

Legislator headnote

AI generated

Retsplejeloven § 965 c, stk. 3 (nu § 920, stk. 2): A mistaken belief regarding the time of a court hearing does not constitute a valid excuse for failure to appear, and the appeal must be dismissed.

Keywords

AI generated
failure to appear mistaken time belief valid excuse dismissal of appeal court attendance

Cited Legislation

AI generated
Retsplejeloven § 965 c, stk. 3 (nu § 920, stk. 2)
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse om afvisning af ankesagsbehandling på grund af udeblivelse

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 28. august 2008

Sag 97/2008

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (advokat Peter Højgaard Nielsen)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 7. afdeling den 13. november 2007. Procesbevillingsnævnet har den 25. februar 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.

Vestre Landsret 7. afdeling har henholdt sig til den afsagte kendelse.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Asbjørn Jensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam.

Påstande Kærende, Tiltalte 1, har påstået kendelsen ophævet og sagen hjemvist til lands-retten til fremme af bevisanken.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Tiltalte 1 blev ved Retten i Horsens den 7. november 2006 idømt 4 måneders fængsel for bl.a.

4 forhold af kørsel i frakendelsestiden efter færdselslovens § 117 a, stk. 2. Forud for dommen var Tiltalte 1 straffet fire gange tidligere for kørsel i frakendelsestiden. Ved byrettens dom konfiskeredes endvidere en bil af mærket Mitsubishi Galant, Reg. nr..

Tiltalte 1 ankede den 17. november 2006 byrettens dom med påstand om frifin-delse for konfiskation af bilen, idet han gjorde gældende, at bilen ikke tilhørte ham.

Det fremgår af sagen, at der ved en ransagning af bilen efter byretssagen blev fundet en blanketkopi af en registreringsattest, hvorpå en bekendt til Tiltalte 1 med håndskrift var påført som ejer af bilen.

Ved ankemeddelelse af 30. november 2006 ankede anklagemyndigheden til skærpelse. Den 20. december 2006 ændrede anklagemyndigheden påstanden til stadfæstelse.

Tiltalte 1 blev ved stævning af 30. august 2007 tilsagt til at møde til hovedfor-handling i Vestre Landsret den 13. november 2007 kl. 12.30.

Det fremgår af landsrettens retsbog af 13. november 2007, at Tiltalte 1 ikke mødte som tilsagt kl. 12.30, idet han ifølge forsvareren havde troet, at han skulle møde i landsretten kl. 13.10. Det blev oplyst, at Tiltalte 1 var på vej, og at han på tids-punktet for retsmødets begyndelse befandt sig i nærheden af Silkeborg.

Anklagemyndigheden påstod sagen afvist og oplyste i den forbindelse, at kontraanken var forkyndt for sent. Forsvareren påstod sagen udsat. Landsretten afviste sagen.

Landsretten har den 17. marts 2008 udtalt følgende:

”Afdelingen kan henholde sig til kendelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ved afgørelsen om at afvise tiltaltes anke blev lagt til grund, at tiltalte ca. kl. 12.45 endnu ikke var nået til Silkeborg, og at han således tidligst kunne give møde kl. 13.30, d.v.s. en time senere end det tidspunkt, han var tilsagt til. Det blev endvidere lagt til grund, at tiltalte ikke havde lovligt forfald med hensyn til det forsinkede fremmøde, idet det alene var oplyst, at han havde troet, at han skulle møde kl. 13.00.

Det bemærkes endeligt, at der var afsat 2 timer til behandlingen af ankesagen, og at der oprindelig var berammet en straffesag til foretagelse kl. 14.30. Denne sag var bortfaldet, idet anken var blevet hævet. Landsretten fandt ikke grundlag for at tillægge denne tilfældige omstændighed, som tiltalte ikke kunne havde kunnet påregne, betydning ved afgørelsen om, hvorvidt sagen skulle udsættes på at afvente, at tiltalte mødte op, eller om sagen skulle afvises.”

Anbringender Tiltalte 1 har til støtte for sin påstand anført, at landsretssagen uanset hans for-sinkede fremmøde kunne være gennemført med afslutning til planmæssig tid, såfremt lands-retten havde valgt ”en mere smidig form for sagsbehandling” . Endvidere foreligger der ekstraordinære omstændigheder, idet sagen er af væsentlig betydning for den tredjemand, der ikke som aftalt har kunnet overtage bilen.

Anklagemyndigheden har anført, at landsrettens afvisning af Tiltalte 1s bevis-anke er i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og praksis på området. Yderligere er anført, at bevisanken blev behandlet på Tiltalte 1s initiativ, at afgørelsen om afvisning alene er af begrænset betydning for tredjemand, og at Tiltalte 1s for-sinkelse ikke skyldtes upåregnelige forhold.

Højesterets begrundelse og resultat Tiltalte 1s udeblivelse skyldtes, at han havde fejlopfattet, hvornår han skulle give møde. Dette kan ikke anses for lovligt forfald.

Sagen var anket af Tiltalte 1 og angik alene spørgsmålet om konfiskation af bilen, som han hævdede at have solgt inden konfiskationen. Han skulle afgive forklaring herom, herunder om omstændighederne i forbindelse med den under anken fremlagte registre-ringsattest, og Højesteret tiltræder, at landsretten har fundet, at sagen ikke med nytte kunne behandles uden hans tilstedeværelse.

Herefter, og idet det af Tiltalte 1 anførte om muligheden for ved forsinket fremmøde at behandle sagen inden for den afsatte tid for forhandlingen ikke kan føre til andet resultat, stadfæster Højesteret, at landsretten har afvist sagen, jf. den tidligere retsplejelovs § 965 c, stk.

3 (nu § 920, stk. 2).

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.