Legislator Case Law & Legislation
SS-502/2024-HEL ECLI:DK:HEL:2024:SS0000000182 AI generated

Court imposes 1 year 3 months prison sentence and orders restitution for two armed shop robberies.

Case Number SS-502/2024-HEL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Allowed / Granted

Legislator summary

AI generated

The court found the defendant guilty of robbery in two instances and sentenced him to one year and three months imprisonment. The defendant confessed to stealing money from a shop twice while threatening staff with a hardball pistol, citing drug debts as his motive. The court upheld the conviction based on the confession and evidence, ordered the defendant to pay the full claimed restitution amount, and mandated him to cover court costs.

Legislator headnote

AI generated

Straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1; The court established that robbery involving a hardball pistol constitutes a serious offense warranting a custodial sentence and full restitution for the stolen amount.

Keywords

AI generated
robbery with weapon hardball pistol shoplifting conviction drug debt motive imprisonment sentence civil restitution confession evidence

Cited Legislation

AI generated
Straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1. Påstand om erstatning

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Straksdom på 1 år og 3 måneders fængsel til 29- årig butiksrøver

En 29-årig mand blev den 10. februar 2024 fremstillet i grundlovs-forhør ved Retten i Helsingør og idømt 1 år og 3 måneders fængsel for to tilfælde af røveri mod samme butik.

Manden var taget af politiet dagen før, da han gemte sig i en have efter at være løbet fra en butik med 6.700 kr. Han havde medbragt en hardball pistol til butikken og havde krævet kassen åbnet. Derefter havde han taget pengene og var løbet. Han havde gjort det samme i samme butik en uge tidligere, hvor han ifølge sin forklaring havde taget 9.500 kr. Manden erkendte sig skyldig og begrundede røverierne med narkogæld. Manden var ikke tidligere straffet.

Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder under henvisning til, at manden to gange havde begået røveri under trussel med en hardball pistol.

Manden valgte ikke at anke dommen og accepterede at blive fængslet, til han kan blive overført til afsoning.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Helsingør den 10. februar 2024.

/

[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 10. februar 2024

Rettens nr. 1-502/2024 Politiets nr. 0900-76313-00006-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1995)

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 10. februar 2024.

Tiltalte er tiltalt for

Røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, ved den 9. februar 2024 ca. kl. 11.58 i forretningen Spar, Adresse, By ved vold eller trussel om vold at have skaffet sig uberettiget vinding, idet han under trussel med en hardball pistol tvang ekspedienten Forurettede 1 til at udlevere 6.700 kr.

Røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, ved den 2. februar 2024 ca. kl. 12.07 i forretningen Spar, Adresse, By ved vold eller trussel om vold at have skaffet sig uberettiget vinding, idet han under trussel med en hardball pistol eller noget lignende tvang ekspedienten Forurettede 2 til at udlevere 9.500 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Anklagemyndigheden har på vegne Spar, Adresse, By påstået, at tiltalte skal betale 9.500 kr. i erstatning

Std 75325

/ side 2

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte, har forklaret vedrørende forhold 1, at han havde samme tøj på som idag - en hættetrøje. Han havde hætten over hove-det og havde trukket snøren i hætten sammen. Han bad ekspedienten åbne kassen. Hun vendte sig mod sin kollega og sagde, at hun troede, at der var røveri igen. Så lagde han hardball pistolen på båndet, og så tog han hånden ind over kassen og tog pengene op af kassen og løb.

Der var nogen, der løb efter ham, og han løb ind i en have. Han lå der et par minutter, men vidste at han var blevet set, da han løb ind i haven, så han blev liggende, til politiet kom ca. 20 min efter.

Ugen forud - sagens forhold 2 - skete nogenlunde det samme. Da havde han ikke pistolen oppe, men den sad i hans buksekant. Han bad medarbejderen om at åbne kassen. Medarbejderen spurgte hvorfor, og han gentog, at medar-bejderen skulle åbne kassen. Efter at kassen var blevet åbnet, tog han penge-ne, og medarbejderen trykkede på knappen. Han løb, og da han kom hjem talte han pengene. Der var 8.300 kr. Han var løbet gennem flere haver, og pengene var stoppet ned i hans lommer, og han kan i den forbindelse have mistet penge. Han vil erkende, at det stjålne beløb var 9.500 kr.

Han gjorde det, fordi han skylder nogen penge til nogen grimme mennesker. Det er narkogæld. Han har ikke betalt hele sin gæld. Han vil ikke sætte navn på personerne, for han har to små børn derhjemme.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en kæreste gennem 10 år og har to børn på henholdsvis 1 og 3 år. Han er uddannet Stilling og har arbejde. Hans kæreste er også i arbejde.

Han har et problem med kokain. Det er blevet værre indenfor det sidste år. I forbindelse med, at han blev stoppet af politiet og sigtet for vanvidskørsel, er han begyndt til NA møder. Han kunne se, at han havde problemer. Han søgte hjælp i slutningen af august. Han skylder 20-23.000 kr. i narkogæld. Gælden vokser hver uge. Det, der betales den ene uge, lægges på den næste. Hans adresse i Helsinge er en lejebolig.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. februar 2024 kl. 12.13.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-

/ side 3

lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte i to tilfælde har begået røveri i en butik under trussel med en hardball pistol, og på de beløb, tiltalte har erkendt at have fået med sig.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måne-der.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Spar, Adresse, By betale 9.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. februar 2024.

Dommer

/ /