Court upholds small claims procedure application and expert question permission in a cattle dispute.

Landsretten stadfæster byrettens afgørelser om, hvorvidt sagen skal udtages af småsagsprocessen, og om hvorvidt der kan stilles spørgsmål til en sagkyndig [DOKUMENT] Afgørelse (5 sider)

Vestre Landsret holdt den 17. februar 2009 kl. 10.00 møde på

tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer John Lundum.

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten

Der foretoges:

V.L. B—2167-08

Virksomhed 1

ved Kærende (tidl. Sagsøger)

mod

Indkærede (tidl. Sagsøgte)

og V.L. B-2173-08

Indkærede

mod

Virksomhed 1

ved Kærende

Fremlagte bilag i V.L. B-2l67-08:

Kæreskrift. Brev af 18. november 2008 fra Retten i Kolding.

Retsbog af 31. oktober 2008 fra Retten i Kolding (BS 8-

818/2008)

Fremlagte bilag i V.L. B-2l73-08:

Kæreskrift

Brev af 18. november 2008 fra Retten i Kolding.

—2—

Retsbog at 29. oktober 2008 fra Retten i Kolding (SS 8-

818/2008)

Sagens øvrige bilag var til stede.

Den 29. oktober 2008 har byretten truffet afgørelse om, at

sagen må anses for egnet til at blive behandlet efter

reglerne om småsagsproces (V.L. B-2l73-08)

Den 31. oktober 2008 har byretten afsagt kendelse om, at det

tillades Indkærede , at stille sine to

spørgsmål til en sagkyndig (V.L. B-2l67-08)

Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Gitte Kuhlwein

(kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e 1 s e:

Tvisten vedrører Virksomhed 1's mulige

resttilgodehavende i forbindelse med Indkæredes køb at

3 køer og 2 tyrekalve. Indkærede har gjort gældende,

at 2 at de leverede køer ikke er avlskøer, og at hun som

følge at denne mangel har krav på et forholdsmæssigt afslag.

Indkærede har i første række gjort gældende, at byret

ten ikke har håndteret sagen som en småsag, og at det er

usikkert, om en sag starter i småsagsprocessen, eller om den

skal henvises hertil.

Sagen har ifølge stævningen en økonomisk værdi på 26.665 kr.

Virksomhed 1 har i replikken forhøjet påstanden til

—3—

37.915 kr. Sagen er dermed omfattet af reglerne i retspleje

loven kapitel 39, jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at en sag automatisk

er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om be

handling af sager om mindre krav, hvis sagen vedrører krav,

der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk

værdi af højest 50.000 kr. En behandling af sager af den

nævnte art efter reglerne om almindelig proces forudsætter,

at byretten træffer afgørelse om, at sagen skal overgå til

behandling efter reglerne om almindelig proces.

Indkærede har i anden række anmodet om, at sagens

videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i

retsplejelovens kapitel 39. Virksomhed 1 har

protesteret mod, at sagen henvises til almindelig proces.

Sagen angår - i hvert fald på sit nuværende stadie - ikke

særlig komplicerede faktiske eller retlige forhold. Sagen

har heller ikke særlig betydning for en part ud over

påstanden. Betingelserne for henvisning til almindelig

proces på grundlag af bestemmelsen i retsplejeloven § 402,

stk. 1, er derfor ikke opfyldt. Landsretten tiltræder

derfor, at byretten ikke har henvist sagen til almindelig

proces.

Virksomhed 1 har kæret byrettens afgørelse om, at det

tillades Indkærede at stille to spørgsmål til en sag

kyndig.

I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. L 168,

Ft 2005-06, side 261, er om forslaget til retsplejelovens §

403 blandt andet anført:

—4—

“Bestemmelsen er udtryk for en ret begrænset skærpelse

at kravet til bevisførelsens relevans. Bestemmelsen

betyder således ikke, at parternes anmodninger om

bevisførelse ikke i praksis i vid udstrækning vil

kunne imødekommes, men derimod, at bevisførelsens

betydning for sagen skal være sandsynliggjort i højere

grad, end det kræves efter de almindelige

procesregler. Bestemmelsen skal ses i lyset at

formålet om, at småsagsprocessen skal være en

hurtigere og billigere måde at få afgjort sager på.”

I Justitsministeriets bemærkninger til samme lovforslag er

der på side 261 f om forslaget til retsplejelovens § 404

blandt andet anført:

“Efter stk. I kan sagkyndig oplysning efter anmodning

fra en part tilvejebringes ved en forenklet form for

syn og skøn eller ved indhentning af en udtalelse fra

en brancheorganisation, responsumudvalg eller

lignende. En sagkyndig erklæring kan således være

udtryk både for et mere abstrakt sagkyndigt skøn

(typisk foretaget at en brancheorganisation,

responsumudvalg eller lignende) og for et konkret

sagkyndigt skøn, typisk på grundlag at en besigtigelse

(typisk foretaget at en særlig sagkyndig person) .“

Landsretten finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en

sagkyndig persons besvarelse at de to spørgsmål kan have be

tydning for sagen. Bestemmelsen i retsplejelovens § 404,

stk. 1, er ikke til hinder for, at byretten som i den

foreliggende situation kan vælge at anvende et allerede

formuleret udkast til spørgsmål til den sagkyndige, der skal

udpeges.

Landsretten tiltræder derfor tillige, at byretten har til

ladt, at Indkærede stiller de to spørgsmål til en sag

kyndig.

T h i b e s t e m m e 5:

—5—

Byrettens afgørelser stadfæstes.

Sagerne sluttet.

John Lundum