Vestre Landsret upholds seizure order against asylum seeker, correcting amount to 34,000 DKK.

Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at det beslaglagte beløb udgør 34.000 kr.

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 17. januar 2019 kl. 10.15 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Linda Hangaard, Henrik Estrup og Kresten Trolle (kst.).

V.L. S–2680–18

Kære af kendelse om beslaglæggelse af et beløb hos Udlænding

født den Dato 1993

Fremlagte bilag:

− kæreskrift fra advokat Eddie O. R. Khawaja − udskrift af retsbogen for Retten i Herning med bilag (rettens nr. 99-3317/2018)

− kæresvarskrift fra Midtog Vestjyllands Politi.

Den 6. december 2018 har byretten afsagt kendelse om, at retten godkender, at politiet har beslaglagt 35.000 kr. kontant, og at politiet må opretholde beslaglæggelsen.

Kendelsen er kæret af Udlænding med påstand om, at begæringen om beslaglæggelse ikke tages til følge. Til støtte for påstanden har Udlænding navnlig anført, at der ikke ses at foreligge en gyldig indkvarteringsafgørelse meddelt hende i den periode, Udlændingestyrelsen har foretaget en forhåndsberegning af udgifterne for. Hun har således i denne periode ikke haft gyldig indkvartering på et udrejsecenter, og hun er ikke oplyst om, at hun frit kunne tage ophold uden for et indkvarteringssted. Beslaglæggelse bør under sådanne omstændigheder ikke finde sted. Det følger af udlændingelovens §

42 a, stk. 4, og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 3. februar 2016 om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl., at Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændinge at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Det er herved forudsat, at myndighederne har indkvarteret udlændingen, og at udlændingen ikke frit kan vælge at indkvartere sig selv et andet sted, hvilket betyder, at der er tale om situationer, hvor udlændingemyndighederne har en forsørgelsespligt over for vedkommende. I henhold til afgørelsen af 23. maj 2018 fra Udlændingestyrelsen havde Udlænding ikke opholdspligt på et udrejsecenter i perioden fra 20. april 2017 og frem til 9. juli 2018. I perioden fra april 2017 til juli 2018 er der ikke truffet en ny gyldig afgørelse om indkvartering, og der er ligeledes ikke truffet afgørelse om indkvartering med oplysning om, at Udlænding under sit processuelle ophold frit kunne vælge ikke at gøre brug af et indkvarteringstilbud. Forhåndsberegningen fra Udlændingestyrelsen er derfor misvisende. Da Udlænding i den pågældende periode ikke var omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, eller stk. 2, er der ikke grundlag for at beslaglægge midler tilhørende Udlænding til brug for dækning af udgifter, der er påløbet for ophold på et udrejsecenter i den af anklagemyndigheden oplyste periode. På baggrund af formålet med bestemmelsen er der desuden ikke grundlag for at beslaglægge midler, der er opsparet og oppebåret under længerevarende ophold i Danmark, herunder i perioder hvor en udlænding har opholdt sig processuelt i Danmark uden indkvartering på et af udlændingemyndighederne drevet indkvarteringssted. Udlænding indrejste som mindreårig i Danmark i 2008 i forbindelse med en ansøgning om familiesammenføring til sin herboende far, og hun har herefter opholdt sig i Danmark. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 102 af 3. februar 2016 blandt andet, at reglerne er tiltænkt anvendt på udlændinge, der indrejser i Danmark med henblik på asyl, og at inddragelse af asylansøgeres midler er knyttet til personer, der indrejser for at søge asyl, og som enten her medbringer – eller under asylproceduren erhverver

– midler. Det er derfor tvivlsomt, om bestemmelserne er tiltænkt anvendt i Udlændings situation, hvor hun under et langvarigt ophold i Danmark, der i væsentlige perioder ikke har været knyttet til en ansøgning om asyl, samt uden pligt til ophold eller indkvartering som anvist af udlændingemyndighederne, har oppebåret og opsparet midler.

Anklagemyndigheden har påstået kendelsen stadfæstet med den ændring, at det beslaglagte beløb udgør 34.000 kr. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden anført, at beslaglæggelse efter udlændingelovens § 40, stk. 10, kan ske til dækning af såvel eksisterende som forventede fremtidige udgifter til udlændingens ophold i Danmark.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Udlændingelovens § 40, stk. 10 (daværende § 40, stk. 9), blev ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016. Af forarbejderne til loven, lovforslag nr. L 87 af 10 december 2015, fremgår blandt andet følgende:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1

…

Til nr. 71 …

Visitation af det tøj, som en udlænding er iført, samt ransagning af dennes bagage med henblik på at undersøge, om den pågældende er i besiddelse af tilstrækkelige midler til sit og sin families underhold mv., vil i almindelighed skulle finde sted i forbindelse med asylregistreringen, eller når politiet første gang antræffer en udlænding med ulovligt ophold. På dette tidspunkt foretager politiet allerede i dag efter bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 9, visitation og ransagning med henblik på at tilvejebringe dokumenter mv. af betydning for asylsagen mv.

Den foreslåede ændring er imidlertid ikke begrænset til anvendelse i forbindelse med indrejsen og den indledende asylregistrering. Der vil således også af politiet kunne foretages visitation og ransagning under udlændingens efterfølgende ophold her i landet, hvis det viser sig, at den pågældende tilsyneladende har medbragt midler, som ikke tidligere er fundet. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes på aktiver, som en udlænding erhverver på et senere tidspunkt efter indrejsen til Danmark.

…

Til nr. 76

Med den foreslåede tilføjelse i § 42 a, stk. 4, angives det udtrykkeligt i udlændingeloven, at en udlænding i medfør af § 42 a, stk. 4, 1. pkt., kan pålægges at betale udgifter til sit og sin eventuelle families underhold mv. for perioden indtil tidspunktet for den faktiske visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller frem til udrejse eller udsendelse ved afslag på asyl mv. Forslaget indebærer således, at den periode, hvor en udlænding kan pålægges selv at afholde udgifterne til sit og sin families underhold mv., forlænges fra i dag maksimalt 3 måneder til en periode, der først slutter ved Udlændingestyrelsens afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl. Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding, der får afslag på asyl mv., kan pålægges betalingspligt frem til udrejsen eller udsendelsen.

Det fremgår af Udlændingestyrelsens redegørelse af 28. november 2018, at Udlænding fortsat er indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgaard og fortsat påfører Udlændingestyrelsen udgifter til indkvartering og underhold mv.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 10, finder efter forarbejderne anvendelse på beslaglæggelse af aktiver og midler til dækning af såvel eksisterende som forventede fremtidige udgifter til udlændingens ophold i Danmark, og det følger af forarbejderne til loven, at det beløb, som Udlænding skal betale, skal opgøres, når det beslaglagte beløb må antages at overstige det skyldige beløb eller ved hendes udrejse af Danmark.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at betingelserne for beslaglæggelse hos Udlænding af et beløb, der rettelig skal være 34.000 kr., er opfyldt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 10, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse med den ændring, at det beslaglagte beløb udgør 34.000 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at det beslaglagte beløb udgør 34.000 kr.

Sagen sluttet.

Linda Hangaard