Supreme Court rules review of family reunification refusal must use facts at decision time, excluding later ties.

Landsrettens dom blev stadfæstet

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Ikke grundlag for at tilsidesætte Integrationsministeriets afgørelse om afslag på familiesammenføring

Dom afsagt den 14. august 2008

Sag 146/2007

A og B mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

A, der var født og opvokset i Tyrkiet, indrejste i maj 1998 i en alder af knap 27 år til Danmark, hvor han blev gift med en dansk statsborger. I oktober 2002 blev han skilt fra sin ægtefælle. I juni 2003 indgik han i Tyrkiet ægteskab med B, som han tidligere havde været gift med i Tyrkiet, og med hvem han i 1995 havde fået et barn. Barnet havde fra december 1998 til marts 2004 boet sammen med B i Tyrkiet, men var nu bosiddende i Danmark. A havde siden oktober 1998 haft fast arbejde som sanitør.

Integrationsministeriet havde afslået A’s ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at A og B’s samlede tilknytning til Danmark ikke var større end ægtefællernes samlede tilknytning til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.

A og B gjorde under sagen gældende, at Højesteret ved sin prøvelse skulle lægge det faktum til grund, som foreligger på tidspunktet for Højesterets afgørelse.

Højesteret udtalte, at domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 af Integrationsministeriets afgørelse om afslag på tilladelse til familiesammenføring – jf. bl.a. UfR 2006.639 H – skal ske på grundlag af A og B’s forhold på tidspunktet for ministeriets afgørelse. Ved denne prøvelse kan der derfor ikke lægges vægt på den yderligere tilknytning til Danmark, de måtte have opnået efter ministeriets afgørelse.

Højesteret fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, ministeriet havde udøvet ved sagens afgørelse.

Landsretten var nået til samme resultat

/

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. august 2008

Sag 146/2007 (2. afdeling)

Part 1 og Part 2

(advokat Anders Chr. Jensen for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 26. marts 2007.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne.

Påstande Appellanterne, Part 1 og Part 2 , har gentaget deres påstand.

Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse.

Anbringender Part 1 og Part 2 har frafaldet anbringendet om, at det under de foreliggende omstændigheder er i strid med hensynet til familiens enhed at afslå ansøgningen om familiesammenføring.

Part 1 og Part 2 har præciserende anført, at Højesteret ved sin prøvelse skal lægge det faktum til grund, som foreligger på tidspunktet for Højesterets afgørelse. Det skal således lægges til grund, at Part 2 nu har haft fast arbejde i Danmark i mere end 9 år.

Integrationsministeriet har anført, at domstolsprøvelsen skal ske på grundlag af forholdene på tidspunktet for ministeriets afgørelse.

Højesterets begrundelse og resultat Domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 af Integrationsministeriets afgørelse af 2. november 2005 om afslag på tilladelse til familiesammenføring skal – jf. bl.a. UfR 2006.639 H – ske på grundlag af Part 1 og Part 2´s forhold på tidspunktet for ministeriets afgørelse. Ved denne prøvelse kan der derfor ikke lægges vægt på den yderligere tilknytning til Danmark, de måtte have opnået efter ministeriets afgørelse.

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Part 1 og Part 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.