Denmark's Supreme Court allows citizenship deprivation review despite missing the 4-week filing deadline.

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, og tiltræder dermed, at sagen efter de foreliggende oplysninger rejser sådanne spørgsmål om det faktuelle grundlag for afgørelsen om at fratage indkærede hans danske statsborgerskab, at der efter en samlet vurdering må være adgang til domstolsprøvelse, uanset at afgørelsen er indbragt for domstolene efter udløbet af 4-ugersfristen

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Prøvelse af afgørelse om administrativ fratagelse af indfødsret

Afgørelse om administrativ fratagelse af indfødsret tilladt indbragt for domstolene, uanset at fristen på 4 uger var overskredet

Kendelse afsagt den 26. juni 2024

Sag BS-9703/2024-HJR

Udlændingeog Integrationsministeriet mod Indkærede, tidligere Kærende

Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesse, af udlændingeog integrationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Efter lovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., kan en sådan afgørelse indbringes for byretten inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Retten kan efter denne bestemmelses 2. pkt. undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger.

I april 2021 traf Udlændingeog Integrationsministeriet afgørelse om i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at fratage Indkærede, tidligere Kærende hans danske statsborgerskab. Indkærede, tidligere Kærende indbragte afgørelsen for domstolene efter udløbet af 4-ugersfristen. Spørgsmålet for Højesteret var derfor, om der trods fristoverskridelsen undtagelsesvis var grundlag for at tillade indbringelsen.

Højesteret udtalte, at det efter ordlyden og forarbejderne til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., må bero på en samlet vurdering, om der uanset søgsmålsfristens udløb skal gives tilladelse til domstolsprøvelse af en afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. I denne vurdering må indgå bl.a., hvorfor den pågældende ikke har overholdt søgsmålsfristen, om vedkommende har indbragt sagen for domstolene i rimelig tid efter at være blevet bekendt med afgørelsen, og om det efter de foreliggende oplysninger er betænkeligt at anse betingelserne for fratagelse af dansk indfødsret for opfyldt.

Højesteret fastslog herefter, at sagen efter de foreliggende oplysninger rejste sådanne spørgsmål om det faktuelle grundlag for afgørelsen om at fratage Indkærede, tidligere Kærende hans danske statsborgerskab, at der efter en samlet vurdering var adgang til domstolsprøvelse, uanset at afgørelsen var indbragt efter udløbet af 4-ugersfristen.

Landsretten var nået til samme resultat.

/

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 26. juni 2024

Sag BS-9703/2024-HJR (1. afdeling)

Udlændingeog Integrationsministeriet (advokat Paw Fruerlund)

mod

Indkærede, tidligere Kærende (advokat Christian Dahlager, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 27. marts 2023 (BS-7833/2022-KBH) og kendelse af Østre Landsrets 16. afdeling den 6. december 2023 (BS-17897/2023-OLR).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Mohammad Ahsan.

Påstande Kærende, Udlændingeog Integrationsministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom om afvisning.

Indkærede, tidligere Kærende har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse om hjemvisning.

Retsgrundlag Indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., er sålydende:

”§ 8 F. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns Byret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indføds-

/

ret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. (Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, s. 15):

”Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga.

undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domsto-lene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskylde-ligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin eboks eller læse Statstidende.”

Højesterets begrundelse og resultat Den 14. april 2021 traf Udlændingeog Integrationsministeriet afgørelse om i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at fratage Indkærede, tidligere Kærende hans danske statsborgerskab. Afgørelsen blev samme dag sendt til hans e-Boks. Den 25. fe-bruar 2022 indbragte han afgørelsen for Københavns Byret.

Byretten afsagde med henvisning til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, dom om, at sagen skulle afvises på grund af overskridelsen af 4-ugersfristen i indfødsretslo-vens § 8 F, stk. 1, 1. pkt. Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Sagen blev herefter med Procesbevil-lingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret.

Indkærede, tidligere Kærende har indbragt afgørelsen om fratagelse af hans danske statsbor-gerskab for domstolene efter udløbet af 4-ugersfristen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt. Spørgsmålet er derfor, om der trods fristoverskridelsen undtagel-sesvis er grundlag for at tillade indbringelsen, jf. lovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt.

Af forarbejderne til § 8 F, stk. 1, fremgår bl.a., at retten kan give en sådan tilladelse f.eks. i tilfælde, hvor parten på grund af undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med søgsmålsfristen til domstolene. Det frem-går endvidere, at det ikke vil være undskyldeligt, at den pågældende har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for denne at tilgå sin e- Boks (Fol-ketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, s. 15).

Højesteret finder efter ordlyden og forarbejderne til § 8 F, stk. 1, 2. pkt., at det må bero på en samlet vurdering, om der uanset søgsmålsfristens udløb skal gives tilladelse til domstolsprøvelse af en afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. I denne vurdering må indgå bl.a., hvorfor den pågældende ikke har /

overholdt søgsmålsfristen, om vedkommende har indbragt sagen for domstolene i rimelig tid efter at være blevet bekendt med afgørelsen, og om det efter de foreliggende oplysninger er betænkeligt at anse betingelserne for fratagelse af dansk indfødsret for opfyldt.

Højesteret finder, at sagen efter de foreliggende oplysninger rejser sådanne spørgsmål om det faktuelle grundlag for afgørelsen om at fratage Indkærede, tidligere Kærende hans danske statsborgerskab, at der efter en samlet vurdering må være ad-gang til domstolsprøvelse, uanset at afgørelsen er indbragt for domstolene efter udløbet af 4-ugersfristen.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Udlændingeog Integrationsministeriet skal i kæreomkostninger for landsret og Højesteret betale 40.000 kr. til statskassen.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I kæreomkostninger for landsret og Højesteret skal Udlændingeog Integrationsministeriet betale 40.000 kr. til statskassen.

/ Publiceret til portalen d. 26-06-2024 kl. 11:01 Modtagere: Advokat (H) Christian Dahlager, Kærende Udlændingeog Integrationsministeriet, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Indkærede, tidligere Kærende

/