High Court upholds company fine for cash prohibition violations, rejecting mitigation claims.
Legislator summary
AI generatedThe High Court upheld the lower court's decision to impose a cumulative fine of DKK 280,000 on a company for violating the cash prohibition. The defendant argued for mitigation under specific statutory grounds, but the court found no circumstances warranting a deviation from the standard penalty calculation. Consequently, the court rejected the mitigation request and confirmed the original sentence as proportional to the 28 violations.
Legislator headnote
AI generatedHvidvasklovens § 2; Straffelovens § 82 nr. 4 og 10: The court established that fines for cash prohibition violations must be calculated cumulatively based on the statutory baseline, and mitigation is only granted when specific statutory circumstances are proven.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedCited Case Law
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Byrettens dom stadfæstet
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) S272600D-SMH
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 26. november 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Alex Puggaard og Niels Christian Baark (kst.)).
18. afd. nr. S-2726-18: Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S
(advokat Mikkel Mathias Steinø)
Retten i Odenses dom af 30. august 2018 (6-4511/2018) er anket af Tiltalte A/S med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har endelig påstået stadfæstelse.
Retsgrundlag Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) blev kontantforbuddet i dagældende hvidvasklovs § 2 (nu § 5) udvidet, jf. ændringslovens § 12, idet personkredsen omfattet af kontantforbuddet blev udvidet, ligesom beløbsgrænsen blev nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, kapitel 11, Hvidvasklovens kontantforbud, afsnit 11.1. Gældende ret, (L164 af 28. februar 2013) fremgår om bødeudmålingsprincipperne bl.a.:
”Strafniveauet for overtrædelse af hvidvasklovens § 2 er fastlagt i retspraksis, jf. bl.a. 2 domme afsagt af Vestre Landsret, som er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2619 og Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 29.
I førstegangstilfælde fastsættes bøden som udgangspunkt, så den svarer til 25 pct. af de beløb over 100.000 kr., som er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. Der anvendes således som udgangspunkt absolut kumulation ved fastsættelse af bøden.”
I lovforslagets bemærkninger til den pågældende bestemmelse er om ovennævnte bødeudmålingsprincipper anført bl.a.:
”Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de gældende bødeudmålingsprincipper, hvorefter bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 pct. af de beløb over beløbsgrænsen - som efter forslaget vil være 50.000 kr. - som er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr.”
Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af forarbejderne til kontantforbuddet i hvidvaskloven, at normalstraffen for en enkelt overtrædelse er mindst 10.000 kr., og ved anvendelse af princippet om absolut kumulation er straffen for 28 overtrædelser en samlet bøde på mindst 280.000 kr.
Landsretten finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om en bøde på mindst 10.000 kr. for en enkelt overtrædelse og om absolut kumulation. Landsretten finder således, at der ikke foreligger formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 82, nr. 4 eller 10, og at en samlet bøde på 280.000 kr. ikke er i strid med proportionalitetsprincippet.
Landsretten tiltræder herefter, at straffen er fastsat til en samlet bøde på 280.000 kr. og stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte A/S stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.