Court dismisses appeal upholding lower court's refusal to refer consumer dispute to second instance.
Denmark (DK)
Legislator summary
AI generatedThe Eastern High Court upheld the District Court's decision to reject the parties' request for a referral to the second instance. The plaintiff argued the case had principled importance regarding fair business practice standards under the Financial Business Act, while the defendant agreed with this characterization. Despite the agreed principled nature, the court found no legal basis to override the lower court's refusal to refer the case.
Legislator headnote
AI generatedRetsplejelovens § 226, stk. 1; A referral to the second instance is not mandatory even if a case is of principled character, and the lower court's discretion to refuse such a referral is subject to review only if the refusal is arbitrary or clearly erroneous.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens kendelse vedrørende henvisning til landsretten som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 9. maj 2014 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne B. O. Jespersen, Lone Kerrn-Jespersen og Sune Dalgaard-Nielsen (kst), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
14. afd. kære nr. B-759-14: 1) Forbrugerombudsmanden (Kammeradvokaten v/advokat Thorbjørn Sofsrud) 2) Forbrugerombudsmanden som mandatar for Kærende, tidligere Sagsøger (Kammeradvokaten v/advokat Thorbjørn Sofsrud) mod Sampension KP Livsforsikring A/S (advokat Georg Lett)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 3. marts 2014, hvorved Forbrugerombudsmanden og Forbru-gerombudsmanden som mandatar for Kærende, tidligere Sagsøger har kæret Lyngby Rets kendelse af 19. februar 2014 (BS 152-2292/2013), hvorefter parternes anmodning om henvisning af sagen til Østre Landsret ikke blev taget til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 12. marts 2014 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Retten har over for parterne tilkendegivet, at hvis landsretten stadfæster byrettens kendelse, vil retten afsige en kendelse, hvorefter der skal deltage 3 dommere i afgørelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 3.
Kærende har nedlagt påstand om, at sagen henvises til Østre Landsret, og har til støtte herfor gjort gældende blandt andet, at sagen er af principiel karakter, idet den rejser spørgsmål om fortolkning af kravene til redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og god skik bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007). Parterne er enige om, at sagen har principiel karakter.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse:
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.
Thibestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.