Appeal court upholds lower court ruling placing mentally unfit defendant in psychiatric ward under Danish Penal Code.
Legislator summary
AI generatedThe Eastern High Court upheld the district court's decision to place the defendant in a psychiatric ward, rejecting his request for leniency. The defendant argued he was misunderstood as psychotic and deserved prison time instead of medical care, while the prosecution requested the original ruling stand. The court agreed with the lower court that the defendant meets the criteria for compulsory psychiatric treatment under the Penal Code.
Legislator headnote
AI generatedStraffelovens § 16, stk. 1; § 68; § 68 a, stk. 2: A defendant who lacks capacity to control their conduct due to mental illness may be ordered into a psychiatric ward instead of prison, without a fixed maximum duration.
Keywords
AI generatedCited Legislation
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten stadfæster byrettens dom, for så vidt den er anket, og tiltræder dermed, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at det er påkrævet, at tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, og at der ikke fastsættes en længstetid herfor, jf. § straffelovens 68 a, stk. 2
[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 15. august 2023 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Frosell, Beth von Tabouillot og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) med domsmænd).
8. afd. nr. S-958-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1984)) (advokat Claus Allan Bonnez, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 28. marts 2022 (DL-7123/2021) er anket af tiltalte med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Parterne har oplyst, at spørgsmålet om erstatning og godtgørelse ikke er omfattet af anken.
Personlige forhold Der er til brug for ankesagen indhentet en supplerende udtalelse af 20. februar 2023 fra den behandlende overlæge. Det fremgår heraf bl.a., at det i overensstemmelse de tidligere af-givne lægelige erklæringer anbefales, at tiltalte, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, idømmes anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Forklaringer Tiltalte har for landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke forstod, at han blev varetægtsfængslet i sur-rogat på psykiatrisk afdeling. Det skyldtes en misforståelse, at han blev vurderet at være psykotisk. Personalet var forudindtaget. Efter noget tid forstod personalet, at han ikke led af psykisk sygdom. Den rette sanktion vil være fængselsstraf. Han er nu i to år ikke blevet behandlet medicinsk. Han har ikke søvnproblemer. Det største problem er, at personalet har været konfliktsøgende. Han tror, at det skyldes de strafbare handlinger, han er fundet skyldig i. Han bliver hånet og prøvet af for at se, om de kan ”tænde ham.” Han holder sig mest for sig selv på sit værelse, da der er meget uro i fællesmiljøet. Han bruger bl.a. sin tid på at læse og være på nettet. Før han blev varetægtsfængslet, indtog han af og til euforise-rende stoffer, men det var ikke et misbrug. Han røg hash et par gange månedligt og drak nogle gange en del alkohol. Han tager ikke stoffer nu, da han ikke har lyst. De urinprøver, han har aflagt, har været rene. Han forventer at søge førtidspension og er skrevet op i nogle boligselskaber. Aktuelt har han ikke en bolig eller et tilbud herom.
Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af byretten, og under hensyn til det, der er fremkommet for landsretten, tiltræder landsretten, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at det er påkrævet, at tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, og at der ikke fastsættes en længstetid herfor, jf. § straffelovens 68 a, stk. 2.
Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den er anket.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes, for så vidt den er anket.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)