Court dismisses case where professional parties agreed to arbitration via industry guidelines.
Legislator summary
AI generatedThe Supreme Court dismissed the case after determining that industry guidelines were clearly agreed upon by the professional parties. Although the plaintiff argued the guidelines were not adopted due to lack of delivery, the court found the contract structure and subsequent conduct proved mutual acceptance. Consequently, the parties' agreement to arbitrate rendered the dispute inadmissible in court.
Legislator headnote
AI generatedSamarbejdsaftale; Voldgift: When professional parties sign an agreement incorporating industry guidelines and later conduct indicates acceptance, the guidelines are deemed agreed upon, mandating arbitration and dismissing court jurisdiction.
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Sagen afvises fra domstolene
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Brancheforenings retningslinjer var vedtaget mellem parter
Dom afsagt den 13. januar 2009.
Sag 441/2007
Bolia A/S mod Part 1 A/S
Brancheforenings retningslinjer var vedtaget mellem parter
Bolia og Part 1 A/S underskrev i begyndelsen af 2002 en samarbejdsaftale, der bestod af fire sider. Parternes underskrifter var påført den første side, som – bortset fra overskrift, angivelse af parternes navne og en bestemmelse om, at aftalen trådte i kraft den 1. januar 2002 – alene indeholdt teksten "Samarbejdsaftalen består af DRBs Retningslinier for Samarbejde mellem Annoncører og Reklamebureauer samt de særlige bestemmelser, der fremgår af nedenstående". Aftalens følgende tre sider indeholdt fem afsnit (A-E) under overskriften ”Særlige bestemmelser” .
Med henvisning til bl.a., at Bolia ikke havde fået retningslinjerne udleveret, gjorde Bolia for Højesteret gældende, at retningslinjerne ikke var vedtaget mellem parterne. Såfremt retningslinjerne måtte anses for vedtaget, var parterne enige om, at sagen henhørte under voldgift.
På baggrund af samarbejdsaftalens formulering og opbygning og under hensyn til, at der var tale om et aftaleforhold mellem professionelle parter, fastslog Højesteret, at DRB’s retningslinjer med tilstrækkelig klarhed var vedtaget af parterne. Dette blev bestyrket af, at Bolia i korrespondancen med Part 1 A/S efter opsigelsen af samarbejdsaftalen i foråret 2003 først den 21. september 2003 tog afstand fra retningslinjerne, efter at Bolia den 9. september 2003 havde modtaget oplysning om størrelsen af Part 1 A/S' krav.
Efter parternes samstemmende påstande herom blev sagen afvist fra domstolene.
Landsretten var nået til et andet resultat.
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2009
Sag 441/2007 (2. afdeling)
Bolia A/S (advokat Niels Lyhne) mod Part 1 A/S (1 A/S)
1 A/S (tidligere 1 A/S ) (advokat Lars Dahl-Nielsen)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 8. oktober 2007.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen.
Påstande Appellanten, Bolia A/S, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, 1 A/S , har påstået afvisning, subsidiært at Bolia skal betale 1.500.311,25 kr. med tillæg af renter 1,5 % pr. påbegyndt måned fra den 9. oktober 2003, mere subsidiært at Bolia skal betale et skønsmæssigt fastsat mindre beløb end 1.500.331,25 kr., dog større end 600.000 kr. med tillæg af moms og med tillæg af renter som anført. Mest subsidiært har 1 A/S påstået stadfæstelse.
Parterne er enige om, at sagen henhører under voldgift, hvis DRB’s retningslinjer anses for vedtaget.
Højesterets begrundelse og resultat Samarbejdsaftalen består af fire sider. Parternes underskrifter er påført den første side, som – bortset fra overskrift, angivelse af parternes navne og en bestemmelse om, at aftalen træder i kraft den 1. januar 2002 – alene indeholder teksten "Samarbejdsaftalen består af DRBs Retningslinier for Samarbejde mellem Annoncører og Reklamebureauer samt de særlige bestemmelser, der fremgår af nedenstående". Aftalens følgende tre sider indeholder fem afsnit (A-E) under overskriften ”Særlige bestemmelser”.
På denne baggrund og under hensyn til, at der er tale om et aftaleforhold mellem professionelle parter, finder Højesteret, at DRB’s retningslinjer med tilstrækkelig klarhed er vedtaget af parterne. Dette bestyrkes af, at Bolia i korrespondancen med 1 A/S efter opsigelsen af samarbejdsaftalen i foråret 2003 først den 21. september 2003 tog afstand fra retningslinjerne, efter at Bolia den 9. september 2003 havde modtaget oplysning om størrelsen af 1 A/S' krav.
Det følger herefter af parternes samstemmende påstande herom, at sagen skal afvises fra domstolene.
Ved afgørelsen om sagsomkostninger er der lagt vægt på, at 1 A/S for landsretten alene nedlagde en betalingspåstand og påstod frifindelse over for Bolias subsidiære afvisningspåstand.
Thi kendes for ret:
Denne sag afvises fra domstolene.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsret eller Højesteret.