Court allows insurance payout for bereavement damages where long-term cohabitation equated to marriage.

Spørgsmål om, hvorvidt forsikringsselskab skal betale forsøgertabserstatning

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) RETTEN ITONDER

Udskrift af dombogen

Den 2l. maj 2002 blev i sag nr. BS 1-492/2001:

Sags oger Adresse 1 6350 Tlnglev mod Topdanmark Forcikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup

afsagl

DOM:

Under denne sag, der er anlagt den 9. juli 2ffi1, har Sagsogeren plstAet sagsoge, Topdanmark Forsikring A/S, domt til at betale 374.0001a. med tillag afprocesrente Fa den 28. september 2000, til betaling sker.

Sagsogte har plstllet frifindelse.

Dommen er affattet efter retsplejelovens $ 366a stk. 2, uden fuldstandig sagsfremstilling.

Kort sa gsfremstilling:

Sagsogerens samlever afgik ved doden den 29. september 2000 som fslge afet trafikuheld. Som ansvarsforsiker for skadevolderen anerkendte sagsogte ved skriyelse af 21. december 2000 erstahingspligten, og ved skrivelse af 2?. marts 2001 godkendte selskabet begravelsesudgifterne. Sagsogte har imidlertid a&ist et kav fra sagsogeren om forsorgertabserstabring, og denne sag vedrorer spargsmilet om, hvorvidt sagssgte er forpligtet til at betale en sldan erstatning til sagsageren.

f,'orklaringer:

Sagsogeren har forklaret, at han larte Samieveren a! kende i 1973. Han og ffilyttede sammen i sommeren 1975 pe @ J Tinglev, hvor f boede med sin far. Han og Eo karester, og det vedblev de med at vare indtit ffi doa. De havde da boet sarnmen i 25 Ar. Der var tale om et normalt samlivsforhold, og de havde derfor ogsl deres kriser. Kriseme relaterede sig fortrinsvis til hans mor, som var meget syg og ringede dag og nat, hvilket blev for meget for f Ca- 3 uger for Side 2/5

ffi 0"4", fortalte hun ham, at hun havde kig p[ en anden mand, som hun ville prove at bo sammen med. f sagde samtidig, at hun ikke snskede at han skulle flyue, for den mand, som hun havde msdt, var ikke den mest stabile, og hun regnede med, at hendes og sagsagerens forhold gik i orden. Han ved ikke hvor lange f havde kendt manden. Han h&bede og regnede med at hans og forhold gik i orden. De foretog ingen andringer i den mAdg hvorpl de havde indrettet deres okonomi, da

- f nytteae. Blde han og f ,r"r "posthusmennesker"- de kunne bedre overskue at belale deres faste udgifter pi posthuset. Huset var geldfrit, og de faste udgifter afoeg derfor ikke meget fra mAned til mined. Af de faste udgifter betalte han varmg avis, telefo4 indboforsikring og falckabomement. Falckabonnementet dekkede dern begge. De havde to indboforsikringer, en i Alm. Brand og en i GF-Forsikring. Sidsurevnte var tegnet gennem hans fagforening. E U"- talte ejendomsskat, strsm, vand, skorstensfejer, licens og husforsilaingen. Der var ingen serlig begrundelse for denne fordeling. Det var fortrinsvis ham der stod for de daglige indkob, da han havde mulighed for at ksbe ind i middagspausen. ffiotte imidlertid ogsl ind og de holdt ikke regrskab me4 hvad de hver iser betalte. De var ogsi falles om opgaverne i hjemmet. ffi haude ikke ksrekor! og det var derfor naturligt, at det var ham der stod som ejer af bilen og ham, der haftede for billinet. De havde hver deres lsnkonto. Det var furst inden for de seneste er, at de oprettede en budgetkonto. Deres eneste gald var billAnet. D" E far dsde i 1990, arvede hun foruden huset ogsA nok penge til at de kunne betale deres stsrre anskaffelser kontant. Han bor fortsat i huset og kan selvfolgelig marke, at der mangler en indt.egt. Han og f havde talt om at lave testamente, men nlede det ikke. far boede hos dem indtil han dsde. Huset har to sovevarelser.

far havde det ene og han og f det ardet. De fortsatte med at dele soveverelse efler f fars dod, og det var kun hvis han snorkede, at han lagde sig til at sove et andet sted. Oa f nytteae, var det fordi hun ville havde en "time-out". Hun var imidlertid ikke reelt flyttet, for hun havde ikke taget nogen af sile ejendele med sig. Han var indforstlet med, at ville have en pause. Ham bekendt havde f - ikke kerester i lobet af deres 25 6r sammen. rtan og f havde aldrig talt om at bo hver for sig. De levede som eglefolk, men havde ikke Eang til at gifte sig.

@ har fortlaret, at hun bor pl Hun har kendt Samleveren siden 198 l. havde veret b ameplge -EIEE{IL for hendes fire bsrn og stod fadder til hendes-yngste datter. Hun og sAs tit, og de havde et starkt venskab. Hun havde ffi fortrolighed. - var en helt speciel kvindg godmodig og hjalpsom, men hun havde en - lille selvtillid og havde svart ved at sige "nej", nAr nogeo bad hende om noget.

f havoe ikke en let bamdom. Hun voksede op alene med sin far og fik ikke lov til at komme ud. f fohe sig meget forpligtet over ficr faderen. ffi havde ofte sagt tit heode, at hun og sagssgeren ikke var kerester.

Ifolge f var sagsogeren mere som en bror for hende, og der var ikke et ondt ord mellem de to. Det sidste halve lr fsr f aoae, var hun kereste Side 3/5

med vidnets svog"r, @ f havde kendt @ i hng tid- ! ffisov ting - toj@og smykker - hen tilat I ofte hos og hun ved, havde flyttet en del af sine @. f havde fortalt hende, at hun flere gange havde bedt sagsogeren om at flytte, men f var ikke -persontigeg'orde den, der noget ved det. Ifolge f forlod sagsogeren huset, nlr hun bragte onsket om, at sagssge{en flyttede pl banen, og sagsogeren havde truet med at gsre noget ved sig selv, hvis fastholdt, at han skulle flytte.

Det kunne f i*te klare. Hun havde tilbud at vere til stede, hvis

- : f en dag ville gore alvor af at bede s:rgssgeren om at flytte. havde fortalt hende, at hun og sagsogeren kun delte sovevarelse mens faderen levede.

ryHun er sikker p6, at de ikke havde seksuel samkvem i al den tid hrm kerdte

@ har forklare! at han har kendt f i mange ir. De kom fra samme by. De sidste par 6r kom han og f fidt sammen. De havde for Ar tilbage et forhol( som f afbrad. Han blev skilt for fire 6r siden, og et lr senere begyndte han og E at kareste lidt igen. Det var et problem for E ,t hun boede satnmen med sagsogeren. f vile gerne have, at sagssteren flyttede, sA han kuone flytte ind. Han ved, at sag dette til sagssgeren. f -har fortalte ham, at hun og sagssgeren ikke havde et seksuelt forhold til hinanden, og at de fik hvert sit sovevarelsq da hendes far dodef havde noget af sit toj hos ham. Det var meningen, at han skulle flytte ind hos f, hvis sagsogeren ville gl med til at flytte. Han og f talte om at gifte sig. Han har selv veret i Mvl i relation til hans og ffi forhold, for han har varet igennern et forlist forhold. Det er fgrst det sidste halve er, at han har fult sig klar til et fast forhold.

Parternes anbrinsender:

Sagsogeren har til stotte for sin pAstand gio( geldende, at betingelseme for at tilkende ham forsorgertabsersatrring i medfor aferstahringsansvarslovens $ 13 er op$ldt. Der bestod en lhktisk gensidig forsorgelse mellem sagsoge- ."n og De tjente stort set lige meget, indtil !

f@ -@il blev a$ejdslos, og brugte de penge, de $ente. Sagsoger.n oc havde indrettet sig slledes, at de delte de faste udgifter mellem sig, og den, for hvem det var mest praktisk, stod for de -@il daglige indkob. Det var ikke afgorende for dem, at de betalte lige meget til den feelles husholdning, og dette moment er derfor uden betydning ved vurderingen af, om der forelA en gensidig forsorgelse. De fremlagte kontoudskrifter dokumenterer fuldt uq at der var felles skonomi. Endelig mi det ogsi tillagges bety<lning, at sagsogerens bidrag til husstandens udgifter i form af indteg og arbejde i hjemmet medforte, at det ved skiftet af @ Uo blev lagt til grund, at der var etableret et sameje om aktivmassen. Sagsogeren og Samleveren boede sammen i 25 lr og deres samliv var egteskabslignende. Der er intet usadvanligt i, at et karlighedsforhold over Arene afloses af hengivenhed, og der kan ikke stilles laav Side 4/5

om et seksuelt samkvem af en vis hyppighed. Forholdet blev ikke mindre agteskabslignendr uf, ut E@@il ikke altid var sagsogeren tro. Den omstendighed, at IElllElEEllI ville "afrrove" et keer- Iighedsforhold til @ medfsrer ikke, at partemes samliv mi anses for at vare varigt bragt til ophor. Det mi legges til grund, at der ikke skete nogen endring i, hvorledes parteme havde indrettet sig skonomisk, selv om deres forhold endrede sig over lrene, og at defte heller ikke var pi tale, da Samleveren flyttede 3 uger for sin dsd. Vidnernes udsagn er i sagens natur andenhf,ndsudsagn og bor derfor ikke tillagges bevisvcrdi.

Sagsogte har til slofie for sin pAstand giort geldende, at der ikke er gnrndlag for at tilkende sagsogeren forsorgertabserstatning, idet sagsogeren ilike har godtgiort, at hans og Samleverens samliv var agteskabslignende. Det er ikke tilstrekkeligt, at de boede pA samme adresse i en Arrakke. Sagsogeren og Sam leveren havde ikke falles konti eller falles geldsforpligtelser, og de frernlagte kontoudtog, opkrevninger og kvitteringer dokrmrenterer ikke, at de havde falles gkonomi. Det kan alene lagges til grund, at sagsogeren betalte sin del af udgifieme for at bebo ejendommen. Den forligsmessige aftale, som blev indglet mellem sagsogeren og Samleverens arvinger om aktivmassen i boe! har ikke virkning for andre end parterne og kan ikke tillagges betydning i denne sag. Vidneforklaringeme ml tillagges stor bevismassig vardi, sarligt @ ! forklaring, idet@ var Samleverens eneste fortrolige, og vidnet har ingen egen interesse i sagen. Efter vidnefsrslen mA det anses for godtgiorL at sagsagersn oc ikke havde et seksuelt samkvem, og at de sov hver fo. rig, -@il IE@ havde en kareste og onskede, at sagsogeren flynede. Det mA derfor legges til grund, at sagsogeren og Samleveren levede som bror og soster, hvorfor deres forhold heller ikke p[ dette omrede var agteskabslignende. Endelig mi det lagges til grund at samlivet var varigt ophavet, idet I Samleveren 3 uger inden sin dod flyttede fra sagsogeren. SA- fremt retten finder, at betingelserne for at tilkende sagsogeren forsorgertabserstatning er opfrldt, sl gores det geldende, at der foreligger sldanne saerlige omstandigheder, at der er grundlag for at nedsEtte erstahingen i medfor aferstatningsansvarslovens $ 13, s&. I, 2. pkt.

Rettens begrundelse og resultet:

Sagsogeren og Samleveren havde felles bolig i 25 tr, og efter oplysningeme om deres skonomiske forhold finder retten, at sagszgeren ved sin forklaring og de ftemlagte kontoudskifter har godtgiort, at han og I @havde felles husholdning og falles skonomi i owigt. Da et moment som seksuelt samkvem kun bor tillegges underordnet betydning ved meget langvarige samliv, s& finder retten ener en samlet vurdering, at sagsagerens og Samleverens samliv var af en ar! der gor det Side 5/5

af! rimeligt at sidestille sagsogeren med en agtefalle. Efter best<rivelsen Samleveren og omstendighederne i forbindelse med hendes IIytning lll uger inden sin dsd, finder r€nen det ikke godtgiort, at samlivet med sagsogeren var varigt ophavet pA dadsfaldstidspunltet. Sagsogeren har derfor krav pl erstafiring for tab af forsorger i medfur af erstatningsansva$lovens $ 13. ldet der ikke foreligger sidanne sarlige omstendigheder, at der er grundlag for at neds€tte erstatningen i medfor af bestemmelsens stk. l, 2. pkt., tages sagsogerens pistand til folge.

TEI I(EF{DES FORRET:

Sagsogte, Topdanmark Forsikring A/S, skal til Sagsogeren f, betale 374.000 kr. med tilleg af procesrente fra den 28. s€ptember 2000.

I sagsomkoshinger skal sagsogte betale 9.46O kr. til statskassen og 32.5fi) kr. til sagsogeren.

De idsmte belsb skal belales inden 14 dage.

dommerfirldmagtig

Udskrift ens rigtighed bekra ft es. Retten i Tonder, den 10. juni 2002.

Anonymiseret oatis-