Tenant successfully claims repair costs from HOA for mold issues caused by building defects.

Sag om udbedring af fugtproblemer i lejlighed

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) RETTEN I HORSENS C lrO

lf,s Do

Udskrift af dombogen

Den 7. december 2001 blev i sag nr. BS l-72312000

Sagsoger Adresse 1 8700 Horsens

mod

Ejerforenin Adresse 2 v/formand Person I tctl*EE st 8700 Horsens

afsagt

DONI:

Hjomeejendommen @og Adresse 2 har igennem et stykke tid varet opdelt i ejerlej ligheder. En afdem, nr. 5, er beliggende A,l.esse kalderen

Denne ejerlejlighed blev i februar 1998 kobr af Sa SO eren Fra skodet citeres:

"Ksber er bekendt med, at der i 1988 har varer aftoldt syn og skon vedrorende fugtproblemer i tejtigheden. De tidligere se lgere af ejendommen, log @@, ha. i iorbindelse med !*![f]GllEG kob af tejhgheden oplyst (rillige anforr i skodet), ar de foranstaltninger synsog skonsmanden har foresliet, er gennemfort (bl.a. omfangsdrcn. isolering aIydervagge og lyskasser".

Sagsoger kobte af en, der hed EE[!E!l!l som havde haft ejerlejligheden ret kort tid, nemlig fra maj 1997, altsi ca. 9 mineder fra sksdet ril hende citeres:

"Ksber er bekendt med, at der i t988 har varet afholdt syn og skon vedrorende fugtproblemer i lejligheden.

Selgeme oplyser, at de loranstaltninger. synsog skonsmanden har foreslaet, er gennemfort. herunder at yderv.Eggene er isoleret med roclovool. illalerarbejdet er ikke fornyet. og som folge heraf er der fugt under tapetet og lost tapet. ligesom den etablerede udluftning skonnes uti lstrakkelig.

Som kompensation herfor modtager koberen kontant kr. 22.000 k. + moms, altsl 27.i00 k.".

Side 2/5

I efterlret 1999 fik sagsoger fugtproblemer i ejerlej ligheden. Hun havde da boet der ca- I l2er

sagsoger hevder, at hun klagede over dette tir sagsogre, Ejerforeningeu Ftllt*lEtr ! Horceos, ved henvendelse til formandens kone.

I januar 2000 lod sagsoger foretage en opgravning og n,rrmere undersogerse. Formanden blev bekendt med dene, og med de sagskyndiges wrdering, at fugen kommer udefra. Han siger ikke til sagsoger, at det er ejerforeningens problem. Sporgsmrlet om fugr r sagsogers kelderlejlighed blev dr6ftet pe ejerforeningens generalforsamting.

lnden da har sagsoger og den ny ejer af lejligheden skevet til sagsogte.

|ft[@den 5. marrs 2000

Brevet citeres i sin helhed:

"Forslag til general forsamlingen ons. d. 15.3.2000.

Ang. Lejligheden f@

Da der er konstateret store fugtskader i muren ud til girdsiden og vej har jeg kontaktet murermesr.r GE@og ingenior Person 7 Adresse 4

Begge har beser skademe og konkluderet, at det er sket p.g.a. et tilstoppet dranror.

Deres forslag til alhjalpning af fugrskademe er.

- N;rt asfalt pl ydermuren (det gamle er ikke meget bevendr mere).

- Fd boret huller I soklen indvendrg fra og trykisolere mod fugt.

- Smore veggene med Vandeks.

Efter rldforing med egen advokat, Ole iVloller Jespersen, posthuscentret, er derte problem iklie den enleltes, men pfiviler hele ejendommen.

lled venlig hilsen.

E@Dosnyeejerl@@'. Der kommer pl generalforsamlingen ikle nogen endelig losni ng pi sagsogers fugrproblem. udover at sagsogre ikke vil alhjelpe. Nogle afejeriorenin gens medlemmer loreslir. at sagsoger skal konrakte sin salger Person.l som havde [tret penge, fordi der var fugt. Sidan var handlen, hvor Person kobte, blevet opfatret, men det er ikke rigtigt.

Side 3/5

Da sagsoger fslte, at hun ikke kom nogen vegne med saesogte, der ikke ville erkende. at 51arvruuugullll!{gll.ll|(llutt-,,"..*...@,1llattore. tage en udbedring, si lejligheden var til ar bo i. Han valgte en metode, hvor udbedringen foretoges indefrq en sAkaldt boremsrtelmetode.

Prisen var 18.827,50 k.

Det er sagsogers opfattelse, at de problemer med fug! som opstod sidst pA lret 1999, og som sagsogle ikke tog sig af, var problemer vedrorende ejendommen i sin helhed, altsi ikke den enkelte ejers. Dene synspunkt indeberer, at det var sagssgte, der skulle have foresllet udbedringen, og det har sagsogte ikke erklaret at vare villig til.

For at fil lejligheden i acceptabel stand, har hun selv mlttet tage affare og har mlttet betale omkosmingeme, som rettelig skulle bEres af sagsogte.

Under denne sag har sagsoger plstAet sagsogte domt til ar belale 16.003,37 k. med procesrente fra sagens anlag den 2l . december 2000.

Belobet fremkommer slledes

iVlurermesterens reening 18.827,50 kI

- I 50 o, hendes lejligheds fordehngstal 2.824.13 -

Herefter 16.003-37 kr.

Sagsogte har pastiet frilindelse.

Sagsogte har under domsforhandlingen erkendt, at fugtproblemet i lejligheden vedrorer ejendommen i sin helhed, men det beretliger ikke sagsoger til at handle pi egen hAnd og si bare sende regningen videre.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring afsagsoger, af formanden og af Person 9 Horsens r Forklaringeme gengives iklie idommen. jfr. retsplejelovens S 366 A.

RETTENS BE}L{RI(I{INGER:

Efler forklanngeme kan det legges til grund, at sagsoeres formand Person 1 [orst pi iret 2000 er blevet nogenlunde klar over. hvad der var galt, nemhg at der var fugtproblemer i sagsogers lejlighed. og at fugten kom udeFa, altsi at der var vandgennemtrengning frajorden gennem kaldermur ind i lejligheden.

Det vil sige, at han burde have tenlr, at dette var et forhold, som sagsogte skulle tage hind om. At han rkke har gjort sig helt rigtige tanker om, hvad der var udbedringer, som var de enkeltes eleres anliggende, og hvad der vedrone fellesskabet, er sagen uvedkom- Side {/5

mende. At han halt nogle urigtige forestillinger om, at sagsoger kunne hente pengene til udbedring hos hendes selger, er tigeledes sagen uvedkommende.

Pi generalforsamlingen er sagssgte fuldstendig klar over, hvad sagsogers advokat mener om sagen' nemlig at udbedringen er sagsogtes anliggende. Det star ganske klart og er ikke til at misforsta i forslaget til generalforsamling den 3. mans 2001. Hvad sker pl generalforsamlingen? Kommer sagsogte med en erkendelse af, at man vil treffe foranstalhinger til fugtbekampelse? Nej, man taler igen om, at hun sagsoger skal kontalre den tidligere ejer.

Kan man med rimelighed bebrejde sagssger, at hun nu opgiver over for en s[ massiv uvilje til at gore det, som sagsogre skulle gore?

Nej, det kan man ikke.

sagsoger har varet berettiget til at sorge for en losning, og hun har rettet henvendelse til en seriss handvarker, som har rsst probremet ptr en forsvarlig made.

Man kan ikke forlange, at hun fsrst skulle have anragr sag med en anerkendelseiprstand mod sagsogte.

Sagsoger er derfor berettiget til at kreve belobet betalt af sagsogre sdledes som hun har pistdet.

Vedrorende sagsomkostDin ger:

sagsogte skal betale sagsomkostninger efter talist, omfattende retsafgifter og moms, hvilket er 8.230 kr.

THI KENDES FOR RET:

Inden l.l dage skal sagso te, Ejerforenin en Adresse 2 Horseos v/formanden GEETilf,T ril Sagsogeren betale t 6.003 .37 kr. med procesrente fra2[.decembe r 2000 samt i sagsomliostninger 8.230 k.

@

Udskriliens ri gtighed bekeft es.

Side 5/5

RETTEN I HORSENS, den 5. december 2001

@ overasslstent