Legislator Case Law & Legislation
BS-18/2015-HJR ECLI:DK:HJR:2024:BS0000000514 AI generated

Supreme Court upholds lower court's decision on attorney fees for a civil case exceeding 2 million DKK.

Case Number BS-18/2015-HJR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Allowed / Granted

Legislator summary

AI generated

The Supreme Court upheld the Eastern High Court's decision regarding the attorney's fees awarded to Lars Sandager. The underlying civil case involved a significant compensation claim for lost earnings following a traffic accident, with the High Court initially awarding 100,000 DKK in fees. The Court rejected the appeal because the lower court correctly applied the statutory requirement to base fees on the case value and workload, finding no sufficient grounds to increase the amount.

Legislator headnote

AI generated

Retsplejelovens § 334, stk. 2; Salær til en beskikket advokat i en civil sag skal fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakter for sagsomkostninger, men der kan også tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang.

Keywords

AI generated
attorney fees appointed counsel civil litigation case value fee assessment legal costs supreme court

Cited Legislation

AI generated
Retsplejelovens § 334, stk. 2
Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 334, stk. 2, tilkommer der den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg.

Cited Case Law

AI generated
UfR 1999 s. 1414
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse vedrørende salær til beskikket advokat

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETSKENDELSE afsagt tirsdag den 31. marts 2015

Sag 18/2015

Advokat Lars Sandager kærer Østre Landsrets salærfastsættelse i sagen:

Kærende (advokat Lars Sandager) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer)

I tidligere instans er truffet beslutning den 29. august 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen.

Påstande Kærende, advokat Lars Sandager, har nedlagt påstand om, at det salær, som er tilkendt ham som beskikket advokat for Kærende , forhøjes med 75.000 kr. + moms til 175.000 kr. + moms.

Landsretten har henholdt sig til sin beslutning af29. august 2014.

Sagsfremstilling Advokat Lars Sandager var beskikket advokat for Kærende under sagens behandling i Østre Landsret.

Sagen drejede sig om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning af en personskade, som Kærende pådrog sig ved et færdselsuheld.

Ved byrettens dom af 12. oktober 2012 blev Alm. Brand Forsikring A/S dømt til at betale 2.043.314,47 kr. med procesrente til Kærende for erhvervsevnetab og til at anerkende, at Kærende var berettiget til fortsat beregning af tabt arbejdsfortjeneste indtil den 7. juni 2011. I sagsomkostninger for byretten blev Alm. Brand Forsikring pålagt at betale 200.000 kr. til Kærende , hvoraf 49.340 kr. var til dækning af retsafgift.

Alm. Brand Forsikring ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om frifmdelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Kærende nedlagde påstand om, at Alm. Brand Forsikring skulle betale 2.518.252 kr. i yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, subsidiært stadfæstelse.

I forbindelse med sagens behandling for landsretten fik Kærende bevilget fri proces, og advokat Lars Sandager blev beskikket som advokat for ham.

Ved Østre Landsrets dom af 4. juli 2014 blev byrettens afgørelse ændret, således at erhvervsevnetabserstatningen blev nedsat til 1.146.876,97 kr. Alm. Brand Forsikring blev endvidere frifundet for Kærendes anerkendelsespåstand vedrørende tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten bestemte, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part for byret eller landsret.

Ved brev af 8. juli 2014 tillandsretten anmodede advokat Lars Sandager om 200.000 kr.+ moms i salær for landsretten.

Den 18. juli 2014 modtog advokat Lars Sandager 75.000 kr. inkl. moms i salær fra landsretten.

Ved brev af 5. august 2014 anmodede advokat Lars Sandager om yderligere salær.

Den 29. august 2014 besluttede landsretten at forhøje det tilkendte salær for landsretten med 40.000 kr. + moms til 100.000 kr. + moms.

Ved kæreskrift af 21. januar 2015 kærede advokat Lars Sandager landsrettens beslutning til Højesteret.

For Højesteret har advokat Lars Sandager oplyst bl.a., at der siden september 2012, hvor sagen var færdigbehandlet ved Københavns Byret, har været anvendt 88,4 medarbejdertimer, heraf ca. 68,5 advokattimer på sagen.

Anbringender Advokat Lars Sandager har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at salæret til en beskikket advokat skal fastsættes på baggrund af sagens størrelse. Sagen drejede sig for landsretten om betaling af godt 2.500.000 kr., og salæret skal derfor fastsættes efter de vejledende satser for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i proceduresager for sager med en sagsværdi i intervallet 2.000.00 1 kr. - 5.000.000 kr. Salæret skal konkret fastsættes i det øvre kvartil henset til, at sagsbehandlingen for Østre Landsret har varet i mere end 2 år, at der er afgivet et større antal processkrifter vedrørende flere tvistepunkter, og at der har været procedure om formalitetsspørgsmål.

Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 334, stk. 2, tilkommer der den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg.

Det er ved Højesterets kendelse af27. maj 1999 (UfR 1999 s. 1414) og i senere sager fastslået, at salær til en beskikket advokat i en civil sag i overensstemmelse med mangeårig praksis " bør fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakter, der anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostninger, men således, at der - som hidtiltillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang."

Højesteret finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre landsrettens afgørelse vedrørende fastsættelse af salær til advokat Lars Sandager.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse.

Thi bestemmes:

Landsrettens afgørelse vedrørende salær til den beskikkede advokat, advokat Lars Sandager, stadfæstes.

--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes.

Højesteret, den 31. marts 2015.

Anonymiseret kontorfuldmægtig