Legislator Case Law & Legislation
BS-811/2000-FRH ECLI:DK:FRH:2024:BS0000000461 AI generated

Court orders defendant to stop using trademarked term and pay damages for unfair competition.

Case Number BS-811/2000-FRH
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date
Outcome Partially Allowed

Legislator summary

AI generated

The court ruled that the defendant must cease using a specific term in marketing and pay damages for trademark infringement. The plaintiff argued the term was identical to their registered trademark and caused consumer confusion, while the defendant claimed prior use and lack of bad faith. The court found the defendant's use unfair and similar to the plaintiff's mark but dismissed the claim for compensation due to lack of proven financial loss.

Legislator headnote

AI generated

Varemarkelovens § 4, stk. 1, nr. 2; § 4a; § 43, stk. 1: A defendant is liable to cease using a sign identical to a registered trademark if it creates a risk of confusion, but damages for unfair competition require proof of actual loss.

Keywords

AI generated
trademark infringement unfair competition consumer confusion cease and desist damages assessment prior use defense market similarity

Cited Legislation

AI generated
Varemarkelovens § 4, stk. 1, nr. 2
Varemarkelovens § 4a
Varemarkelovens § 43, stk. 1
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om hvorvidt sagsøgte skal ophøre med at bruge betegnelse til markedsføring

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) Retten i Frederikshavn

Udskrift af dombogen

---ooo---

afsagt den 31. maj 2001 af ReEE.en i Frederikshavn i sagen BS 1.00811./2000

lrEEtlll,llEilr @ 'l:_1 og Sagsoger 2

IIIF,IIIETD Sagsogte

Under denne sag, der er anlagl den L2. okEober 2000, har Sagsogerne nedlagE plscand om, aE Sagsogte dels Eilpligtes aE. op-hore med aE bruge beE.egnelsen' " i forbindelse med Anonymiserel sagsogtses markedsforing, dels t.j.lpligtes aE. bet.ale en godEgarelse ti1 sagssgerne pa 10.000 kr. med sadvanlig procesrenEe fra sagens anlag, subsidiert eE aE rett,en faslsat mindre belab med renEer som a farE .

Sagsagt.e har nedlagt. pAstand om frifindelse, subsidiarE frifindelse mod bet.aling af et. mindre belob end pdscAec .

Sagen har varet domsforhandleE den 18. maj 200L Side 2/7

Dommen er i medfar af retspJ.ej elovens S 366 a, st.k.

2. affaE-t.et uden fuldst.endig sagsfremst.illing.

Sagens omst.andigheder er I korEe E.rak folgende:

Sagssgerne har i en rakke ir som personlige indehavere drevet forretsningen ' Virksomhed 1 '.EE J aer salger forskellige brugsgensE.ande, herunder bekladningsdele, der hovedsagelig er fremst.illet af sagsogernes egen uldproduklion. Pa eE Eidspunkt. i forireE. 1999, hvor sagsagE.e uopfordret. havde henvendE sig lil sagsagerne med forslag om eEablering af et. samarbejde, blev der indgiet en aft.ale me1lem part.erne ofi, aE sags@g-te skuLle designe og sy nogle E@jmodeller i uld Eil salg fra sagsogernes forre!.ning. DeE blev i denne forbindelse afEalt, aE. sagsogEe skuLle have eE fasE belab for hver enhed, sorn hun leverede t.i1 sagsogerne. sags@gEe designede herefEer nogle Eojmodeller, som hun enEen selv syede e1.Ier fik syeE, og som efEerfolgende blev IevereE Eil sags€,gernes forreE,ning ti1 salg i forst og fremmest. sommerhalvAret 1999.

Parterne drafEede i lobeE af ef t.eraret 1999 rammerne for det fremtidige samarbejde, men pA eE E.idspunkE ef t.er &rsskifcec L999/2000 kom det. imidlercid EiI et brud mel1em parterne. Pa eE Eidspunkt i labeE af forAret 1999 Abnede sagsagEe herefEer en egen f orret.ning i ]fl, hvorfra hun i konkurrence med b1 .a. sagsogernes varesorEimenE salger forskellige brugskunsEvarer, herunder designede bekladningsdele i uld.

I en brochure med navnet "LEsa - Riq pi oplevelser", der blev udgivet i januar 2000, har sagsogerne annonceret bI .a. sine uldvarer under beEegnelsen 'I@' Pa deEEe t. idspunk!. var parEernes samarbejde endnu ikke afbrudE., men pi et.

Side 3/7

tidspunkE. senere i 2000, hvor sagsogE.e havde eE.ableret sin egen forre!.ning, har denne i markedsfaringsmassig sammenhang anvendt. betegaelsen 'f Virksomhed 1 'i forbindelse med en annoncering af s].ne varer.

Da sags@gces markedsfaringsmessige anvendelse af be t egnel sen Virksomhed 1n efEer sagsogernes opfattelse er i sErid med deres retEigheder ciI beEegnersen 's@", og da sags@gE.e Erods sagsogernes indsigelser er forEsat hermed, har sagsagerne anlagE denne sag med pAsEande som ovenfor anfort..

Der har under doms forhandl ingen varet. afgive!. part s fork l ar in - ger af Sagsoger '1 og Sagsogte Da dommen som anfart. er affatt.eE uden fuLdscandig sags fremsEi11ing, er disse forklaringer ikke gengivet 1 dommen.

Sagsagerne har farsE og fremmes! gjort galdende, at beiegnel - sen Virksomhed 1 er eE varemarke, der i medfor af varemarke lovens S 3, sl.k. 1, nr. 2 er beskyEEeE ved sagsogernes i-brugEagning af beuegnelsen, hvilket i hverE. fald er skeE i januar 2000 i forbindelse med annonceringen i "Les@ - Rig pA oplevelser". Sags@gt.e har derfor ikke vere bereE- E.igeE Ei.l ef-eerfo),gende at. Eage den forvekselige becegnelse ']@@" I brug i forbinderse med markedsforingen af sin virk-somhed. Sagsogerne er derfor bereEt.iget. EII i medfar af vare-markelovens S 4 al forbyde denne erhvervsmassige anvendelse, j-deE deE. er udokumenEereE, at. sagsagte har ophavsreE eil den anvendEe betegnelse. Endvidere er sags@gEe, der mi anEages a! have handlet forsat.- 1igt., forpligteE Eil aE udrede vederlag og' ersEaE- ning for den ubereEt.igede benyltelse af sags@gernes Side .l/7

va-remarke, jf. herved varemarkelovens S 43, stk. 1, subsidiart sEk. 2. DeE mA i denne forbindelse i det heLe Eages i beEragE.ning, aE sagsagt.e, der Eidligere har samarbejdet med sagsogerne, gennem anvendelsen af beEegnelsen Mrksomhed1

netop har E,iIstrabE en reEssEridig udnyEtelse af forveks l ingsri sj.koen i forhold Ei1 sagsogernes varemarke, ideE necop kombinationer af ordene '[p" og 'I' gennem en Arrekke er anvendt af sagsogerne i forbindelse med deres markedsforing, og at. sagsagEe f@rsE har EageE betegnelsen Virksomhed 3

I'i brug efEer sagsagernes markedsfaring under beEegnelsen' Virksomhed'1 ". Endvidere er det. en skarpende omsEandighed, aE sags@gt.e efter anlaggelsen af denne sag er forE.sat. med at anvende be- Eegnelsen' Virksomhed 3 ", og hvorunder betegnelsen er blevet, anvendt. i en rakke nye sammenhan- 9e.

Sags@gerne har i anden rekke gjorc galdende, at sags@gEes erhvervsmess ige anvendelse af beE.egnelsen' Virksomhed 3 " er i sErid med markedsfaringslovens S 5, ideE sagsogEe ikke har adkomsE. Ei1 aE benytsEe denne becegnelse, hvorE.il i avrigts kommer, aE beEegnelsen anvendes pi en mdde, der er egnet. EiI aE fremkalde forveksling med sagsogernes beEegnelse. Den i varemerkeloven iodeholdce ret Eil brug af eget navn i markedsforingsmassig sammenhang er begrenseE af denne best.emmel-se, hvorEil kommer, at sagsagce neEop ikke benyEter siE egets navn, men alene eE fragment heraf i den hensi.gt at. udnyEt,e sagsogernes markeds farings indsat.s .

SagsagEe har gjort galdende, ac sagsagerne ikke har sarlige reEEj.gheder E i). beEegnelsen Virksomhed 1

f' , a. decEe stri -der mod varemerkelovens S 3 , sck.2, jf. S 13, st.k. 2, nr. 1og nr.2. Sags@gte har derfor reE ti1 aE anvende beEegnelsen 'I Sidc 5/7

@@" i forbindelse med en marked.sforing af si-ne varer, og sagsogerne er ikke bereEtigede t.i1 aE forbyde sags@gEe at. anvende sit. egenavn ,-" i forbindelse med denne markedsforing. t{erciI kommer, aC sagsagEe har retten eil markedsfaringset. i - keEt.en, Virksomhed ", da denne beE.egnelse udelukkende er blevet anvendE pE foranJ,edning af og i forbindelse med en markedsforing af sagsagEes modeller. DeE er udokumentereE., aE sagsogerne har solgt produkE,er under be-Eegnelsen '@@ !' , l igesom der ikke er grundlag f or aE anEage , at sagsogEe profitterer pa sags6gernes markedsforingsj.ndsaEs med hensyn t.i1 navneE Virksomhed

I' . Under alle omstandigheder har sagsogerne kranket sagsogtes ophavsreE Cil sine designede modeller ved uden samEykke aE anvende di.sse i sin markedsfaring, hvorfor sagsogt.e har eE ersEaE- ningskrav, som under denne sag alene er gjorE galdende E.iI kompensaeion.

Retcens bemarkninoer:

Ef E.er varemarkeLovens S 2, sEk. 1, nr. 1, kan eE varemarke besEA af bI .a. crd og ordforbindelser, der er egneE Ei1 at adskille en virksomheds varer fra andre virksomheders, EfEer varem;erkelovens S 3, st.k. 1, \t. 2, sEiftes en varemerkereE ved ibrug- Eagning af varemarkeE. for de varer, for hvilke vare-mErket, er EageE i brug, cg for hvilke deE vedvarende anvendes.

Sagssgerne, der i en irrakke har drevet. forret.ning pa EE under markedsfaring af bl .a. kombinat.ioner af ordene '[@' oS "f', har i hverc fald siden januar 2000 anvendE bet.egnelsen " Virksomhed 1 forbindelse med markedsfaringen af deres varer. Denne sammensaEning af ordene @ uld og design f j-ndes i sin beskrivelse af sagsogernes varer at Side 6/7

have det fornodne sarprag Eil, aE sagssgerne kan opna eneret EiI betegnelsen, jf. varemarkelovens S 2, sEk. 1, nr. 1. Det. er ikke godtgjorts, aE varemarket. hverken efEer sin beskaffenhed eller i avrj.gt er udelukket fra registrering, jf. herved varemerkelovens S 3, sEk. 2, og S 13, sEk, 2. Da sagsogernes reE Eil beEegnelsen Virksomhed '1.i medfar af varemarkelovens 5 3, sEk. 1, nr. 2 et sEifEeE ved ibrugt.agningen i ja-nuar 2000, og da deE er godEgjoru, aE. sags@gerne siden det.Ee t.idspunkE vedvarende har anvendt denne beEegnelse i markedsfsringsmassige sammenhange, findes sagsagerne i medfor af va -remarkelovens S 4 aE vere bereEEigeL EiI aE forbyde sags@gEe aC g@Te erhvervsmessig brug af beEegnelsen "@n, der har en sAdan lighed med sagsogernes varemarke, aE der bescir en risiko for forveksling, if.. herved varemarke lo - vens S 4, sEk. !, nt. 2.

Allerede pA denne baggrund Eages sagsogernes anerkendelsespA st,and ti1 folge.

Af de grunde, der er anforE af sagsogerne, findes sagsagte med sin anvendelse af beeegnelsen 'I Virksomhed 3 " at have E.ilserabE en reEssEridig udnytEelse af forveksl ingsrisikcen i forhold t.iI sagsagernes varemarke. Som fol,ge af denne krankelse af sagsogernes reEEigheder er sagsagEe i medfor af varemaerkelovens S 43, sEk, 1, pligEig at udrede eE rimeligE ve-derlag for udnytEelsen af varemarkeE samE ersEat.ning for den yderligere skade, som krenkelsen eventuelt matEe have medforE. Da sagsogerne ikke har dokument.eret at have lidt noget t.ab, findes der ikke grundlag for at Eilkende ncgec be- Iab i erstaEning. Med hensyn E.iI vederlaget. for udnyEEelsen af varemErkeE findes deEE.e eft.er de foreliggende oplysningerne om det begransede omfang af sags@gEes anvendelse af varemerkeE passende at Side 7/7

kunne fastseE.Ees sk@nsnrassige Ei1 2.500 kr. HerefE.er, og da sagsogEe ikke har godcgjort bereEtigelsen af no-geE. modkrav, Eages sagsogernes pasEand cil folge med det.E.e belsb.

Thi lrondac f zrr ;ai.

Sagsogte t.i1plig-Ees aE anerkende, aE hun er ubereEEiget t.i1 at anvende beEeg-nelsen Virksomhed 3 'r i forbindelse med sin markedsforing, ligesom hun Eilpligces at ophsre med aE bruge denne be-t.egnelse.

Sagsogte skal end-videre inden 14 dage fra dato Eil sagsagerne beEale 2.5o0 kr. med sadvanli.g procesrente fra den 12. okEober 2ooo.

Inden samme frisE skal Sagsogte betale 10.000 kr. i sagsomkosEninger Ei1 sagsogerne.

Dommer ksE.

--ooo---

Udskriftens rigtighed bekreftes.

Retten i FredErikshavn, den 5.juli 2001.

@ kt. frn